Forstå din elregning Når rudekuverten med din elregning dumper ind ad brevsprækken, er det ikke kun dit elselskab, du punger ud til. Den egentlige elpris udgør kun cirka en fjerdedel af din samlede elregning. Men hvem får så resten? Og hvad betyder alle bogstaverne på elregningen? Af Susanne Larsen, Johan Winther, Søren Springborg, erlingske Research. Juni 2012.
03 Din regning: Se hvad du egentlig betaler for 05 Skema: egreberne og priserne 07 "Jeg betaler bare" - vi besøger en forbruger i Roskilde 2
Din elregning: Se hvad du egentlig betaler for Har du også lidt svært ved at gennemskue, hvad det egentligt er, du betaler for på din el-regning?. Elregninger er fyldt med udgifter og afgifter, der kommer oven i de kilowatt-timer, du og resten af familien har brugt på at holde hjemmets strøm slugere kørende. En gennemsnitfamilie i hus bruger 5.200 kilowatttimer, kwh, om året, mens en familie i lejlighed i snit klarer sig med 3.000 kilowatt-timer. Hver kilowatt-time koster godt og vel to kroner, så el-regningen ender på tusindvis af kroner hvert år. Prisen for en kilowatt-time er sammensat af en række forskellige beløb og svinger i løbet af året. Står der en samlet pris per kilowatt-time på din årsopgørelse, er den et gennemsnit af de priser, du i løbet af året har betalt per kilowatt-time. Måske betaler du for meget Allerede her begynder det et blive en smule forvirrende. Ud over forbruget betaler du også en række faste beløb, som ikke har noget at gøre med, hvor meget strøm du bruger. Det er lidt forskelligt, hvad de mange forskellige elselskaber kalder beløbene på din el regning. Du vil finde omtrent de samme udgifts poster, uanset hvem du be taler til. Det skriver Go Energi, statens uvildige organ, der skal fremme effektiv brug af energien. etal i bidder 3
Regningen bliver yderligere forvirrende af, at vi betaler strømmen aconto. Det bet yder, at du betaler for din strøm i fire lige store bidder i løbet af året, mens du er i fuld gang med at bruge strømmen. Før el-selskabet ved, hvor meget strøm du har brugt, sender det dig en regning for forbruget. eløbet på regningen er en udregning, som el-selskabet har lavet på baggrund af dit forbrug de seneste år. Er du lige flyttet ind, bruger elselskabet de tid ligere beboeres forbrug til at sjusse sig frem til, hvor meget strøm du nok bruger. Typisk betaler du for et kvartal -tre måneder - ad gangen og får altså fire el-regninger om året. Når året er omme, får du en opgørelse, der viser, hvor meget el du endte med at bruge. Har du brugt mere, end du allerede har betalt for, får du en ekstraregning. Du skal også betale mere i aconto-beløb fremover, så elselskabet er sikker på at få alle sine penge. Har du betalt for mere el, end du har brugt, får du penge tilbage og skal betale mindre i aconto-beløb fremover, så elselskabet ikke kommer til at skylde dig penge. Du bestemmer selv, hvem du vil købe din el fra. Det firma, der ejer de kabler, strømmen kommer igennem (netselskabet), kan du ikke slippe for at betale til. Får du el fra et andet selskab, end det der ejer ledningerne til dit hus, får du to el-regninger - en på strøm og en på levering. Nogle el-selskaber kan selv fjernaflæse din el-måler, så du kan følge dit el-forbrug på internettet. Kan de ikke det, skal du selv aflæse din el-måler og indberette forbruget til elselskabet. FAKTA Elregning viser dit kwh-forbrug Dit elforbrug måles i kilowatttimer, og du betaler typisk omkring 2 kr. pr. kwh. En gennemsnitsdansker bruger 1.600 kwh el om året, og det giver en elregning på ca. 3.200 kr. Prisen svinger over året Prisen pr. kwh er sammensat af en række forskellige poster og svinger i løbet af året. Der kan stå en pris for 1 kwh på årsopgørelsen, og i så fald er det en gennemsnitspris pr. kwh i løbet af året. Du betaler også faste beløb, som ikke har noget med dit forbrug at gøre. Poster på din regning Det er lidt forskelligt, hvad selskaberne kalder posterne på en elregning, men du vil finde omtrent de samme poster, uanset hvem du betaler til. Kilde: Energistyrelsen 4
Her er, hvad du betaler for på din el-regning, og hvad det koster dig Elafgift er en fast statslig afgift på energiforbruget. Du betaler 64,1 øre per kilowatt-time i elafgift i 2012. Tillægsafgift er en fast statslig afgift, som blev indført i 2011, på 6,1 øre per kilowatt-time. Afgiften er et energisparebidrag, der går til at betale for statens uvildige organ, Go' Energi Eldistributionsafgift er en fast statslig afgift for at få strømmen distributeret fra el-selskabet til kunderne. Afgiften er på 4,0 øre per kilowatt-time. Nogle selskaber afregner afgiften sammen med el-afgiften, så du ikke kan se hvor meget du betaler i den ene og den anden slags afgift. Energispareafgift er en fast statslig afgift for at udlede CO2. Tidligere hed den CO2-afgift. Afgiften på 6,4 øre per kilowatt-time bliver af og til forvekslet med energisparebidraget, som hører under elafgiften. Offentlige forpligtelser er en statslig afgift, som du skal betale for at sikre forsyningssikkerheden, og for at give tilskud til miljøvenlig energi og forskning i miljøvenlig elproduktion. På nogle regninger hedder den PSOtarif. elnettet ud til din bolig. Hvor meget du skal betale, fastsættes af det selskab, der ejer elnettet. Netabonnement er en fast pris for at bruge netselskabets el-net. Prisen er uafhængig af, hvor meget strøm du bruger. Hvor meget du skal betale, bestemmer netselskabet. Forbrug er den pris du betaler for selve dit el-forbrug. Hvor meget du skal betale for hver kwh afhænger af, hvor du køber din strøm. Udbyderen bestemmer prisen. Prisen kan enten være fast eller variere efter udbud og efterspørgsel, så strømmen for eksempel er billigere om natten, hvor forbruget er lavere, end om dagen. Elabonnement er en fast pris, du betaler for at være kunde hos en elleverandør. Prisen er ens, uanset om du bruger meget eller lidt strøm. Elleve randøren bestemmer selv, hvor meget firmets kunder skal betale i elabonnement. Der kommer moms oven i alle beløbene. De statslige afgifter stiger hvert år. Her er de op givet i 2012- priser. På næste side kan du se en skematisk oversigt over de enkelte punkter på din elregning, hvor også prisen i 2012 er angivet. Transport af el er en afgift du ska betale, for at drive og vedligeholde 5
Det er lidt forskelligt, hvad selskaberne kalder posterne på en elregning, men du vil finde omtrent de samme poster, uanset hvem du betaler til. Her er en forklaring på posterne: Navn Elafgift Tillægsafgift Eldistributionsafgift Energispareafgift Offentlige forpligtelser 2012-pris i eskrivelse øre/kwh Fast statslig afgift. Hovedsageligt en afgift på energiforbruget, men indeholder 64,1 også energisparebidrag på 0,6 øre/kwh, der finansierer Go' Energi. Fast statslig afgift introduceret i 2011. Fast statslig afgift for distribution af el. Regnes nogle gange som en del af elafgiften uden sin egen post. Fast statslig afgift for udledning af CO2 - hed tidligere CO2- afgift. Ikke at forveksle med energisparebidrag et, som hører under elafgiften. Statslig afgift, som betaler for at sikre forsyningssikkerheden, samt forskning i miljøvenlig elproduktion. 6,1 4,0 6,4 Svinger kvartalsvis. Transport af el Netabonnement Forbrug Elabonneme nt Dækker udgifter til at drive og vedligeholde elnettet ud til din bolig. Fast pris for at bruge netselskabets elnet. Den pris, du betaler for selve dit elforbrug. Fast pris for at være kunde hos en elleverandør. 6 Fastsættes af netselskabet. Uafhængig af forbrug. Fastsættes af netselskabet. Prisen pr. kwh fastsættes af elleverandøren. Prisen pr.kwh kan være fast eller variabel afhængig af strømproduk t. Uafhængig af forbrug. Fastsættes af elleverandøren. Der skal betales moms af alle de nævnte udgifter. De statslige afgifter stiger hvert år. Kilde: Energiministeriet
»Jeg betaler bare«en typisk elregning er på flere sider og rummer et væld af ukendte udtryk. For Rune Larsen, kunde i Roskilde, er regningen sort snak. Transportbetaling, PSO-betaling, elafgift, energispareafgift, net-og systemdrift, netabonnement. Der er nok af begreber at holde øje med, når fængselsbetjent Rune Larsen åbner kuverten med sin elregning i lejligheden i Roskilde. Med tre børn og to voksne bliver der brugt masser af strøm til Playstation, TV, madlavning og vask i hjemmet, og den årlige elregning løber op i lige knap 6.000 kroner. Alligevel har Rune Larsen knap nok styr på, hvor stor en del af elregningen der går til strøm, og hvor stor en del der går til afgifter og diverse netbidrag.»det er ikke letlæsning. Elregningen er virkelig noget, man skal sætte sig ind i og bruge tid på at regne ud. Det må jeg indrømme, at jeg for længst har opgivet. Jeg betaler bare. Også selv om vi har et lidt højt strømforbrug, og der sikkert kunne være penge at spare på at skifte,«siger Rune Larsen. Han har ofte overvejet at skifte elselskab, men indtil videre er det bare blevet ved tanken. I Rune Larsens familie løber den årlige elregning op i 6.000 kroner, og selv om Rune godt ved, at han burde undersøge mulighederne, virker det uoverskueligt at skifte elselskab. Foto : Niels Ahlmann Olesen»Dels tror jeg ikke, at der er det store at spare, og dels virker det også besværligt at skulle skifte leverandør. Det er sikkert meget lettere, end jeg tror, men i forvejen er elregningen så uigennemskuelig, at jeg nok bare ikke gider forholde mig til den.«rune Larsen er godt klar over, at elregningen ud over prisen på strøm indeholder en række andre punkter. Men hvad de dækker over, har han ikke sat sig ind i: 7
»Jeg stoler på, at mit elselskab opfører sig ordentligt og kun opkræver det, der er nødvendigt. Men jeg kan da godt se, at jeg burde sætte mig mere ind i, hvad det egentlig er, jeg får for mine penge. Det gør jeg jo, når jeg køber andre varer.«hos Rune Larsens elselskab, SEAS- NVE, erkender man, at branchen har et problem:»jeg forstår sagtens, hvorfor man som kunde kan have svært ved at overskue sin elregning. Vi er lovgivningsmæssigt pålagt at oplyse en række mellemregninger på elregningen, og det er ikke specielt brugervenligt. Vi har forsøgt at vedlægge en guide til regningen, men vi kan stadig blive bedre. Det arbejde pågår hele tiden,«siger Jesper Hjulmand, adm. dir. FAKTA Det er pærelet at skifte el-selskab Hvis du skifter elleverandør handler det udelukkende om betalingerne. Kablerne er ejet af et netselskab, og det betyder, at der hverken skal graves nye kabler ned, og at elmåleren ikke skal skiftes ud. Et skift kan dog betyde, at du får to regninger i stedet for en. Forsyningssikkerheden er også den samme. Du risikerer altså ikke at få strømafbrydelser, hvis det nye selskab kommer i vanskeligheder. Det er kun regningen, der skal betales et andet sted. Det kan til gengæld være en svær opgave at finde ud af hvilket selskab, der leverer det billigste strøm. Du kan sammenligne priser på www.elpristavlen.dk. 8