Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark
En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark FOTO: PALLE PETER SKOV
VELKOMMEN TIL PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Du er ikke alene. På din vej gennem Psykiatrien i Region Syddanmark følges vi ad. I denne folder kan du læse mere om, hvad du som patient eller pårørende, kan forvente af os. www.psykiatrienisyddanmark.dk 3
RESPEKT, FAGLIGHED & ANSVAR Det gode samarbejde Vi ved af erfaring, at et godt samarbejde med patient og pårørende giver den bedste behandling. Det gode samarbejde bygger på værdierne for Psykiatrien i Region Syddanmark: RESPEKT Vi opfatter det enkelte menneske som enestående med ret til selv at bestemme over sit liv. FAGLIGHED Vi yder en professionel indsats. ANSVAR Vi varetager patientens behov, når han/hun ikke selv er i stand til det. I vores dialog tager vi udgangspunkt i dine behov og forudsætninger. Du kan forvente: Rummelighed og indlevelse med professionelt fodfæste. Åbenhed om alle planer, uden at noget holdes skjult. Tydelig og klar kommunikation og handling. Lydhørhed overfor de signaler, som sendes. 4
Respekt handler også om, ikke at tage det selvstændige ansvar fra patienten FOTO: BRIAN POULSEN MICHAEL BUNDGAARD Patient Psykiatrien i Region Syddanmark 5
Hverdagens dilemmaer Vores vision for samarbejdet mellem personale, patienter og pårørende afspejler, at vi vil dit bedste. Nogle gange må vi træffe svære valg som følge af de rammer, vi arbejder indenfor. Der kan være situationer, hvor det er svært for os at leve op til de gode hensigter. Vi vil gerne tale med dig om de dilemmaer, vi møder i vores hverdag. Folderen her kan være udgangspunkt for en god snak med personalet. 6
VI SER MENNESKET IKKE SYGDOMMEN Som patient kan du forvente Hurtig og klar information om, hvad der skal ske, og hvornår. Orientering om muligheden for rådgivning ved Region Syddanmarks patientvejleder. Tildeling af en personlig kontaktperson. Lydhørhed over for dine ønsker og forventninger til forløb og behandling. Udarbejdelse og udlevering af en behandlingsplan. Skriftlig og tydelig information om sygdom og behandling. Skriftlig og tydelig information om behandlingsstedet. Tilbud om undervisningsaktiviteter. Information om patientforeninger. Samarbejde med dine pårørende i det omfang, du ønsker det. Tilbud om familiesamtale til dig, som har børn. Samarbejde med praktiserende læge, hjemkommune og netværket omkring dig med afsæt i dit behov for støtte. 7
JAN JAKOBSEN Pårørende Psykiatrien i Region Syddanmark 8 FOTO: BRIAN POULSEN Jeg havde en oplevelse af, at fagfolkene lyttede til, hvad jeg havde at sige og det var vigtigt for mig
PÅRØRENDE ER EN VIGTIG RESSOURCE Som nærmeste pårørende kan du forvente Inddragelse i det omfang, patienten ønsker det. Kontakt og tilbud om samtale, hurtigst muligt efter opstart af patientforløb. Information om kontaktperson. Gode fysiske rammer for besøg og samtaler. Vi lytter til din viden og dine erfaringer i forhold til patienten og sygdomsforløbet. Generel information om sygdom og behandlingsmuligheder. Information om det konkrete behandlingsforløb, hvis patienten giver sin tilladelse. Afdækning af behov for information og støtte til børn, ægtefæller eller andre nære pårørende. Afklaring af, hvilken rolle du som pårørende kan og vil påtage dig i den aktuelle situation. Tilbud om undervisningsaktiviteter. Information om relevante foreninger. Information om krisehjælp, tilskud til psykolog m.m. Samarbejde omkring udskrivning. 9
VORES ØNSKER TIL DIG Vi hjælper dig bedst, når du som patient Samarbejder med sygehuspersonalet læger, plejepersonale og andre. Fortæller os om dine problemer, dine håb og tanker om sygdom og behandling. Fortæller, hvis du bruger andre, fx alternative, behandlere. Er åben over for, at dine pårørende inddrages i behandlingen. Melder afbud i god tid, hvis du ikke kan overholde din aftale. Respekterer de regler, der skal være med til at skabe ro og sikkerhed på afdelingen. Ansvaret for behandling og samarbejde er vores. Vi ved, at du kan være i en situation, hvor det er svært at efterkomme vores ønsker. Derfor er ovenstående ønsker og ikke krav. 10
Som pårørende kan du hjælpe og støtte op om behandlingsforløbet ved at Samarbejde med sygehuspersonalet. Henvende dig til patientens kontaktperson, hvis du har spørgsmål. Acceptere personalets tavshedspligt men også vide, at medarbejderne godt kan udtale sig generelt om psykisk sygdom og behandling. Være åben i dialogen. Din viden og erfaring er vigtig i behandlingsforløbet. HVEM ER PÅRØRENDE? Det er patienten, der definerer, hvem der er nærmeste pårørende. Det kan være et familiemedlem, en ven, en kollega eller en anden person. I nogle tilfælde vil patienten og en pårørende ikke være enige om, hvem der er nærmeste pårørende. Her respekterer vi patientens ønske. 11
HJÆLP OS TIL AT BLIVE BEDRE Måske undrer du dig en gang imellem over, hvorfor vi gør tingene, som vi gør? Måske kan du se ting, som vi kunne gøre bedre? Måske har du haft ubehagelige oplevelser, som kunne være undgået, hvis vi havde været mere opmærksomme? I sådanne og lignende situationer vil vi meget gerne høre fra dig. Ris, ros, spørgsmål og kommentarer Du er velkommen til at henvende dig direkte til afdelingsledelsen, hvis du har ris, ros, spørgsmål eller kommentarer til dit møde med Psykiatrien i Region Syddanmark. Du kan også skrive til Psykiatrien i Region Syddanmark, Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart, kontakt@psyk.regionsyddanmark.dk. 12
Klager Ønsker du at klage over noget, skal du være opmærksom på at sende klagen det rette sted hen i rette tid. Hvem, der skal modtage klagen og svarfristen afhænger af klagens indhold. På vores hjemmeside www.psykiatrienisyddanmark.dk finder du udførlig information om dine muligheder for at klage. Du er også velkommen til at spørge Region Syddanmarks patientvejleder til råds. 13
RÅDGIVNING & HJÆLP Patientvejlederen Du kan bl.a. få hjælp i forhold til frit sygehusvalg, ventetid, klager og erstatning hos Region Syddanmarks patientvejleder. Patientvejlederen har tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt, hvis du ønsker det. Tlf. 7663 1098 Mandag til fredag kl. 9.00-12.00 Mandag også kl. 13.00-15.00 PsykInfo PsykInfo (Psykiatrisk Informationscenter) er en del af Psykiatrien i Region Syddanmark. Hos Psyk Info kan du få råd og vejledning, hvis du selv eller en pårørende har en psykisk lidelse. www.psykinfo.regionsyddanmark.dk 14
Den faglige dygtighed er en ting en anden er evnen til at rumme den psykisk syge som menneske PIA BÅRDSEN, Pårørende Psykiatrien i Region Syddanmark FOTO: PALLE PETER SKOV
Psykiatrien i Region Syddanmark Teglgårdsparken 26 5500 Middelfart Tlf. 7664 6000 kontakt@psyk.regionsyddanmark.dk www.psykiatrienisyddanmark.dk Godkendt af sygehusledelsen, Psykiatrien i Region Syddanmark, oktober 2012 / Udgivet af Psykiatrisk Dialogforum, Psykiatrien i Region Syddanmark Dokumentforfatter: Kommunikationschef Anita Lykke, Psykiatrien i Region Syddanmark / Layout: Mette Louise Andersen, P19 / Forsidefoto: Heidi Lundsgaard