KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE



Relaterede dokumenter
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: &

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: og

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Transkript:

J.nr.: 1014 Klager: Gorm Lokdam Store Restrup Herregaard Restrup Kærvej 10 9240 Nibe Indklagede: Lars Lisberg Laursen Tostrupvej 186 9240 Nibe Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at slette registreringen af domænenavnet storerestrup.dk. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 5. juli 2006 med 3 bilag (1-3), svarskrift af 8. august 2006 med 1 bilag (A), replik af 23. august 2006 og duplik af 25. august 2006. Registreringsdato: Domænenavnet storerestrup.dk er registreret den 19. september 2003. Sagsfremstilling: Klager har oplyst, at Store Restrup er en historisk herregård, og har i denne forbindelse henvist til bilag 1, der er en kopi af side 299 fra bogen Slotte og Herregårde. Klager har været indehaver af gården siden 1990 og benytter desuden betegnelsen Store Restrup som betegnelse for sin virksomhed Kokkedal Drift ApS. Klager har for yderligere information om klagers herregård henvist til hjemmesiden under http://www.royalclassic.dk/index.php?id=396&no_cache=1. Sekretariatet har ved opslag på hjemmesiden taget følgende kopi: 1

Indklagede er erhvervsdrivende inden for div edb områder og har om formålet med registreringen af domænenavnet storerestrup.dk oplyst følgende: Domænenavnet blev registreret med hensigt at gøre det gratis tilrådighed for diverse foreninger i området. (en slags landsby portal). Om sin brug af domænenavnet har indklagede oplyst følgende: Siden domænenavnets registrering er der lagt en del arbejde i opsætningen af storerestrup.dk og intentionen er at foreninger / lokalsamfundet kan offentliggøre deres informationer / nyheder m.m. Indklagede har registreret flere domænenavne, hvoraf en del ligesom storerestrup.dk er lavet med henblik på foreninger og lokalsamfundet. Indklagede har videre anført, at området og byen, hvor klagers herregård er placeret, hedder Store Restrup. Klager har hertil anført følgende: Store Restrup er hverken en by eller et lokalområde. Det er navnet på en herregård. Der er skrevet bøger om ejendommen. Indklagede har hertil svaret følgende: På nedenstående link vil du kunne finde Aalborg kommunes beskrivelse af området. Kortet øverst på siden anvører helt klart Store Restrup som en landsby. Store Restrup Herregård nævnes, men kun som en attraktion i området. http://www.aalborg.dk/kommuneplan/kommuneplanrammer/sydvestomraadet/landomraade+sydvest/6.6.l4.htm 2

Hvad angår andres brug af Store Restrup kan nævnes: St.Restrup Dambrug St.Restrup Savværk Store Restrup Idrætsforening Store Restrup Ridecenter Store Restrup Borgerforening Endvidere har følge hjemmeside eksisteret en del år http://www.st-restrup.dk/ og ved sidste check indehaves den stadig af borgere i Store Restrup Landsby. Sekretariatet har ved søgning på store restrup i Krak taget følgende kopi: Klager har ved e-mail af 5. september 2004 til indklagede, jf. bilag A, anmodet indklagede om at overdrage domænenavnet storerestrup.dk. Dette affødte en korrespondance mellem klager og indklagede, uden at parterne dog nåede til enighed, jf. bilag A. Sekretariatet har ved opslag den 16. december 2006 på domænenavnet storerestrup.dk taget følgende kopi: 3

Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende, at klager har rettighederne til betegnelsen Store Restrup, idet denne betegnelse knytter sig til klagers ejendom, at anvendelsen af betegnelsen Store Restrup herefter kun kan ske med klagers tilladelse, og at indklagede ikke har opnået klagerens tilladelse til at registrere og gøre brug af domænenavnet storerestrup.dk, og at indklagedes registrering af domænenavnet derfor er retsstridig. Indklagede har gjort gældende, at betegnelsen Store Restrup er navnet på en by, og at det står enhver frit at gøre brug af navnet i dets geografiske betydning. Nævnets bemærkninger: Store Restrup er navnet på en by. En sådan geografisk betegnelse kan der som udgangspunkt ikke erhverves særlige kendetegnsrettigheder til. Klageren har kendetegnsrettigheder til betegnelsen Store Restrup Herregaard og lignende betegnelser, men dette giver ikke klageren nogen fortrinsret hverken til betegnelsen Store Restrup eller domænenavnet storerestrup.dk. Selv om anvendelsen af geografiske betegnelser som udgangspunkt er fri, forudsætter andres anvendelse af domænenavnet storerestrup.dk dog overholdelse af god domænenavnsskik, jf. 12, 4

stk. 1, i lov nr. 598 af 24. juni 2005 om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark (domæneloven), som er trådt i kraft pr. 1. juli 2005, og som også finder anvendelse på domænenavnsregistreringer, som er foretaget før lovens ikrafttræden, jf. lovens 27, stk. 1 og 2. Indklagede benytter domænenavnet storerestrup.dk til brug for en portal for byen Store Restrup, hvilket ikke kan anses for retsstridigt i forhold til klageren. Da klageren ikke har godtgjort, at indklagedes registrering og brug af domænenavnet storerestrup.dk har været retsstridig i forhold til klageren, og da indklagede har været først i tid med hensyn til at lade domænenavnet registrere, træffer nævnet herefter følgende A F G Ø R E L S E: Der kan ikke gives klageren, Gorm Lokdam, medhold i, at indklagede, Lars Lisberg Laursen, skal slette registreringen af domænenavnet storerestrup.dk. Dato: 29. december 2006 Knud Wallberg Lene Pagter Kristensen (Formand) Jens Schovsbo 5