Dansk Røde Kors Kulturhuset asylum seekers information group Photo: Nurali
Velkommen til ASIGgruppen
Velkommen til ASIG-gruppen ASIG-gruppen er glad for, at du er med i vores team! Vi er sikre på, at du vil få det sjovt og få en masse positive erfaringer, når du repræsenterer dine medasylansøgere og møder folk fra alle lag i det danske samfund. Hvorfor have en ASIG-gruppe? Mange folk i Danmark ved ikke særlig meget om asylansøgere. Ofte får de kun deres informationer fra medierne. ASIG-gruppen blev grundlagt for at give danskerne en mulighed for at møde asylansøgere ansigt til ansigt og for at give asylansøgere muligheden for at fortælle om deres egne oplevelser med asyllivet. ASIG er en forkortelse for Asylum Seekers Information Group. Gruppen blev grundlagt af Røde Kors Kulturhus i København i slutningen af 90'erne. Vi har lavet dette præsentationsmateriale baseret på vores erfaringer, så asylcentre over hele Danmark kan danne deres egen ASIG-gruppe og holde lokale informationsmøder til fordel for både beboerne på centrene og det omkringliggende samfund. Et vigtigt job Som medlem af ASIG-gruppen kommer du til at videregive faktuel og objektiv information baseret på denne håndbog. Du skal være velkommen til at fortælle om din egne erfaringer, så længe du forbliver apolitisk og neutral. Det at møde en asylansøger og høre om hans eller hendes personlige erfaringer gør dybt indtryk på danske tilhørere, og forhåbentlig vil du være med til at skabe en bedre forståelse af asylansøgere og flygtninge. Som medlem af ASIG-gruppen udfører du et vigtigt stykke arbejde men du har det også sjovt undervejs. Vi ønsker dig held og lykke i ASIG-gruppen! Redaktionel kommentar: Denne håndbog er skrevet af Nicolas Johansen og Berit Christensen for Dansk Røde Kors Asylafdelings Kulturhus i København. Redaktionen blev afsluttet i februar 2004. Alle billeder er taget af Nurali Kushkov. Vi har fået meget information og hjælp fra kolleger og personale ved Røde Kors Kulturhus, ved Center Sandholm og hovedkontoret, såvel som fra Dansk Flygtningehjælp, Udlændingestyrelsen og UNHCR. Statistikker og tekstmateriale er opdateret i maj 2005 af Mette Seneca Jensen, Dansk Røde Kors Asylafdeling, Kulturhuset.
Sådan du laver en ASIGpræsentation Før præsentationen Når du laver en aftale med en skole, et firma eller andre, så find ud af: Hvem er de mennesker, du skal møde? Hvilke emner interesserer dem? Ved de noget om asylsystemet (så du ikke fortæller dem noget, de allerede ved)? Hvor mange mennesker vil være til stede ved præsentationen, og hvor gamle er de? Den nedre aldersgrænse er generelt 16-17 år (10. klasse). Kunne der være andre ting, såsom om der vil blive brug for en tolk? Forbered en struktureret præsentation baseret på ASIG-materialet og gæsternes interesser, men husk, at der skal være tid til spørgsmål fra salen. Typisk vil 45 minutters præsentation og 45 minutter med spørgsmål fungere godt. Vær punktlig. Hvis du skal holde et oplæg uden for dit center, er det vigtigt at være der mindst et kvarter før aftalen lyder, så du kan møde de mennesker, der står for det, fornemme stemningen og få alt parat. Hvis oplægget finder sted på dit center, så sørg for, at borde og stole, overhead projector'en samt te og kaffe er gjort klar i god tid før oplægget. Præsentationen Som ASIG-medlem repræsenterer du dit asylcenter og på en måde også alle asylansøgere i Danmark. Derfor er det meget vigtigt, at du altid er høflig og venlig i din omgang med mennesker. Forsøg at være så upartisk, neutral og fordomsfri som muligt. Det er vigtigt, at ASIG-oplæggene holdes i en positiv atmosfære. Når du taler om udlændingelovene og det danske system, er det bedre at holde din personlige mening for dig selv. Når du taler om dagligdagen i centret, er det til gengæld vigtigt, at du taler om dine egne erfaringer med dine egne ord. Du er ikke en officiel repræsentant for Dansk Røde Kors og kan derfor ikke svare på specifikke spørgsmål vedrørende organisationen. Giv derfor kun generelle oplysninger om Dansk Røde Kors. Vær helt sikker på, at tilhørerne forstår dette. Mange tilhørere er sikkert meget interesserede i din egen historie, dine følelser og erfaringer. Du bestemmer, hvor meget du har lyst til at fortælle: Hvis du ikke har lyst til at fortælle noget personligt eller følelsesladet, så afslå høfligt.
ASIG er ikke en politisk men rent informativ gruppe. Hvis du bliver spurgt om personlige synspunkter, kan du derfor kun svare for dig selv, og du skal således også lade de andre ASIG medlemmer besvare spørgsmålet/spørgsmålene. Efter præsentationen Når oplægget er ovre, og de forskellige spørgsmål er blevet besvaret og/eller diskuteret, så bland dig med gæsterne og spørg, hvad de synes om oplægget, om deres forventninger blev mødt, og om de har kritik og/eller ideer. Tal om denne evaluering med de andre ASIG-medlemmer, og tag den med i dine overvejelser næste gang, du skal forberede et oplæg. Du gør præsentationen interessant! Du vil sikkert ikke dække alle emner eller gå i detaljer med alt, som er beskrevet i denne mappe det ville få præsentationen til at vare flere timer så tilpas præsentationen til målgruppen og deres interesser. Hvis du f.eks. har en gruppe studerende fra det lokale gymnasium, vil de sikkert ikke finde en masse information om lovgivning særlig interessant, så spring den del over og fokuser på noget andet i stedet. Materialet er der, for at du frit kan vælge og vrage! Informationerne er faktuelle og 'nøgne', så det er dit job at få oplægget til at blive interessant. Det vil det blive, hvis din stil er oplagt og engageret, og hvis du tilsætter personlige tanker og erfaringer. Og vi nævner igen, at det er helt op til dig, hvor personligt, det skal være! Når du fortæller om proceduren i forbindelse med at søge asyl i Danmark og forklarer, at asylansøgere registreres i Sandholm, så fortæl tilhørerne om din oplevelse, hvis du har lyst. For eksempel, hvad tænkte du, og hvad følte du, da du ankom? Var det skræmmende, en lettelse, forvirrende? Dette gælder også kapitlet 'Livet i asylcentrene'. Det er umuligt at få alle de tanker, der rører sig i en asylansøgers hoved, ned på papir: ventetiden, følelsen af ikke at have kontrol over ens eget liv, at skulle bo sammen med mange andre mennesker på meget lidt plads. Derfor er det op til dig, når du laver en ASIG-præsentation, at tilføje en asylansøgers perspektiv på en måde, så det forbedrer præsentationen, samtidig med at det er behageligt for dig.
Indholdsfortegnelse Ankomst til Danmark...1 Typiske grunde til at flygte... 2 Grunde til at komme til Danmark... 4 Mennesker, der flygter til Danmark... 5 Asylansøgeres alder og køn... 8 Lovgivning vedrørende flygtninge... 9 Vigtigste myndigheder og organisationer for asylansøgere... 11 En asylansøgers vej gennem systemet (en model)... 13 Livet i asylcentrene...14 Sandholm... 15 Fra Sandholm og Avnstrup, til de andre centre i Danmark... 17 Aktiviteter, pligter og økonomi... 19 En afgørelse... 21 Praktik og uddannelse... 24 Bilag Lister over overheads Overheads
Ankomst til Danmark 1
Typiske grunde til at flygte Overhead 1, 2 og 3 Der er mange grunde til, at mennesker flygter fra deres hjemlande: krig, personlig forfølgelse, familiefejder, ingen eller dårlige økonomiske udsigter, sult, etc. Personlig forfølgelse Krig og konflikter Andre grunde Personlig forfølgelse, som defineret i FNs Flygtningekonvention fra 1951, er det mest brugte kriterium for at blive anerkendt som flygtning. Personlige forfølgelser kan forekomme i krigsperioder og ved voldelige konflikter. Samtidig er det kendetegnende for mange totalitære regimer, for eksempel i Irak (før krigen i 2003), Afghanistan (under Taleban), og Iran. Krig inklusive konflikter, der leder frem til krige, såvel som de ofte ustabile situationer efter en krig er én af de største producenter af flygtninge. Der er mange grunde til, at krig opstår: politiske magtkampe, økonomiske anliggender, etniske og/eller religiøse spørgsmål. Mennesker flygter fra krig for at undgå såvel bombardementerne som at blive personligt forfulgt. Dette ses for eksempel i Sudan, Afghanistan, Angola og Bosnien-Herzegovina. Nogle mennesker flygter fra familierelaterede problemer, som familiefejder, seksuel diskrimination og tvangsægteskaber. Men disse grunde er sjældent tilstrækkelige til at få asyl i Danmark. Det samme gælder for mennesker, der flygter fra sult og fattigdom. Flygtninge og internt fordrevne En flygtning er en person, som har forladt sit hjemland, fordi han eller hun frygter at blive personlig forfulgt, miste livet, blive fængslet, blive udsat for tortur eller på anden vis få krænket sine menneskerettigheder. Juridisk set er en person først defineret som flygtning, når et land eller UNHCR har behandlet ens sag og har givet asyl. I 2004 var det samlede antal mennesker, der flygtede fra deres hjemland, tæt ved 10 millioner. De ti største grupper af flygtninge i verden var (Dansk Flygtningehjælp 2005): Palæstinensere 4.082.000 Afghanistan 2.136.000 Burundi 531.000 Irak 500.000 Sudan 606.000 Angola 470.000 Somalia 440.000 Bosnien-Herzegovina 426.000 Den demokratiske Republik Congo 453.000 Vietnam 350.000 2
Internt fordrevne er flygtet fra deres hjem af de samme grunde som flygtninge, men de forbliver i deres land, og derfor er de underlagt dette lands love og beskyttelse. Internt fordrevne er kun delvist beskyttet af internationale love, fordi et vigtigt kriterium for, at man kan blive anerkendt som flygtning, er, at man har forladt sit hjemland. UNHCR vurderer, at der i 2004 var 20-25 millioner internt fordrevne flygtninge i verden. Antallet af asylansøgere er derimod faldet. I alt har omkring 368.000 mennesker søgt om asyl i 38 lande i Europa, Nordamerika og dele af Asien i 2004. Det er det laveste tal i 16 år. (UNHCR 2005). Asylansøgninger i udvalgte lande 2002 og 2004 (UNHCR 2005) Land Primære oprindelseslande Antal 2002 Antal 2004 Storbritannien Afghanistan, Irak, Somalia, Kina, Zimbabwe 110.700 40.200 USA Mexico, Kina, Colombia, Haiti, Indien 81.100 52.360 Tyskland Irak, Tyrkiet, Afghanistan, Rusland, Serbien-Montenegro 71.100 35.610 Frankrig Tyrkiet, D.R. Congo, Kina, Mauretanien, Algeriet 50.800 61.600 Østrig Afghanistan, Irak, Tyrkiet, Indien, Serbien-Montenegro 37.100 24.680 Canada Pakistan, Sri Lanka, Kina, Colombia, Mexico 33.400 25.500 Sverige Irak, Bosnien-Herzegovina, Rusland, Serbien-Montenegro, 33.000 23.160 Somalia Belgien Rusland, Algeriet, D.R. Congo, Serbien-Montenegro, Tyrkiet 18.800 15.360 Holland Angola, Afghanistan, Sierra Leone, Iran, Irak 18.700 9.780 Norge Rusland, Somalia, Irak, Serbien-Montenegro, Bosnien- 17.500 7.950 Herzegovina Danmark Afghanistan, Irak, Somalia, Serbien-Montenegro 6.068 3.235 3
Grunde til at komme til Danmark Overhead 4 og 5 Menneskerettigheder Tilfældigheder Venner og/eller familie Danmark opfattes som et sikkert og demokratisk land, hvor menneskerettighederne bliver respekteret. Ofte har flygtninge ingen planer om at komme til et bestemt land, når de flygter. Derfor er det tit ved et tilfælde, at de ender i Danmark. Andre derimod håber på at kunne komme til for eksempel Norge eller Sverige, men bliver så stoppet ved grænsen af politiet. I stedet for at rejse tilbage til deres hjemland, vælger de så at søge asyl i Danmark. Nogle vælger dog specifikt at komme til Danmark, fordi de har familie og/eller venner her. Tidligere kom mange flygtninge til Danmark, fordi de vidste, at de kunne få familiesammenført deres ægtefælle, børn og forældre. Men efter en ændring i Udlændingeloven i 2002 er mulighederne for familiesammenføring blevet begrænset. For eksempel skal ægtefæller være over 24 år, og personen, der lever i Danmark, skal opfylde visse økonomiske betingelser. Flygtninge kan få deres familie sammenført, men andre udlændinge skal have haft fast adresse i Danmark i 3 år, før de kan søge om familiesammenføring. Med hensyn til nationalitet så ændrer tallene sig hele tiden som logisk følge af, at politiske situationer og konflikter også ændrer sig på verdensplan. Følgende hjemlande var i 2002, 2003 og 2004 top ti over, hvor asylansøgerne i Danmark kommer fra (Udlændingestyrelsen 2005): Lande Total 2002 Total 2003 Total 2004 Serbien og Montenegro 1.030 750 784 Afghanistan 1.186 664 285 Irak 1.045 442 217 Somalia 391 370 154 Rusland 198 269 163 Bosnien-Herzegovina 186 231 102 Statsløse Palæstinensere 167 158 148 Iran 178 153 140 Tyrkiet 111 108 84 Andre 1.576 1.448 1.158 Total 6.068 4.593 3.235 4
Mennesker, der flygter til Danmark Overhead 6 og A Der findes mange forskellige ord for flygtninge og asylansøgere, hvilket kan være meget forvirrende. Her er en liste med de vigtigste af dem. Asylansøgere Asylansøgere er mennesker, der kommer til Danmark eller andre lande for at søge asyl. Normalt skal de opfylde kriterierne fra 1951 Konventionen for at kunne få asyl. Myndighederne bestemmer, om de opfylder disse kriterier eller ej. Først når sagen er afsluttet, og asylansøgeren har fået et positivt stempel, er han/hun juridisk set flygtning. Formålet med asylsagsbehandlingen er altså at bestemme, om en asylansøger er flygtning eller ej, og denne procedure er den samme i Danmark som i andre lande. Spontane asylansøgere Spontane asylansøgere er mennesker, der kommer til Danmark og henvender sig på den nærmeste politistation for at søge om asyl. Sådan foregår det for langt de fleste asylansøgere i Danmark. Tidligere har enkelte søgt asyl på en af de danske ambassader, men siden juli 2002 er det ikke længere muligt. I 2004 søgte 3.235 personer om asyl i Danmark. I 2003 var tallet 4.593, i 2002 var det 6.068, og i 2001 søgte 12.512 om asyl. I 2004 fik 1.592 personer asyl (opholdstilladelse) i Danmark. Disse tal er incl. Konventionsflygtninge og flygtnige med de-facto status. Se nedenfor. I 2003 var tallet 2.447, 2002 var det 4.069, og i 2001 fik 6.263 asyl. Konventionsflygtninge Konventionsflygtninge er flygtninge, som opfylder 1951 Konventionens kriterier, dvs. mennesker, der frygter at blive personlig forfulgt på grund af deres race, religion, nationalitet, sociale tilhørsforhold eller politiske overbevisninger. Denne frygt skal kunne bevises objektivt. Det betyder ifølge 1951 Konventionen, at en subjektiv frygt for personlig forfølgelse ikke er en tilstrækkelig grund til at få flygtningestatus. Flygtningekonventionen fra 1951 definerer en flygtning som en person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller på grund af sådan frygt ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse. Konventionen er en del af dansk lovgivning. I 2004 fik 278 personer asyl som konventionsflygtninge. 5
I 2003 var tallet 724, i 2002 var det 1.267, og i 2001 fik 2.020 asyl som konventionsflygtninge. Beskyttelsesstatus Beskyttelsesstatus anvendes i sager, hvor Danmark er bundet af internationale konventioner, som for eksempel Den Europæiske Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Beskyttelse bliver givet til asylansøgere, der risikerer dødsstraf, tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, hvis de rejser hjem til deres hjemlande. Denne beskyttelsesstatus erstattede i 2002 den tidligere de facto flygtninge status. I 2004 fik 97 personer asyl som de facto flygtninge og 134 personer fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2003 fik 519 personer asyl som de facto flygtninge og 83 fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2002 fik 1.686 personer asyl som de facto flygtninge og 3 fik asyl med beskyttelsesstatus. I 2001 fik 3.116 personer asyl som de facto flygtninge og 0 fik asyl med beskyttelsesstatus (den var ikke indført endnu). Humanitær opholdstilladelse Det er muligt at få humanitær opholdstilladelse, men det tildeles kun i tilfælde, hvor der er tale om specifikke personlige omstændigheder, for eksempel ved alvorlige sygdomme, der ikke kan helbredes eller behandles i asylansøgerens hjemland. Mindre end 5 % af de, der ansøger om humanitær opholdstilladelse, får et positivt svar. Men i 2004 steg antallet af opholdstilladelser på dette område faktisk, da 351 fik humanitær opholdstilladelse. I 2003 fik 202 personer humanitær opholdstilladelse i Danmark. I 2002 var tallet 45, og i 2001 var det 83 Kvoteflygtninge Efter aftale med UNHCR får Danmark hvert år tildelt et bestemt antal kvoteflygtninge. De kommer direkte fra flygtningelejre rundt om i verden. De er blevet anerkendt som flygtninge af UNHCR, og bliver derfor sendt direkte ud i en kommune, når de kommer til Danmark. I 2004 kom der 498 kvoteflygtninge til Danmark. I 2003 var antallet 512. I 2002 var tallet 490, og i 2001 var det 531. 6
Familiesammenføring Mange af de flygtninge og indvandrere, der er i Danmark, er kommet, fordi de er blevet familiesammenført. Dette gælder ægtefæller og børn (indtil 18 år) af flygtninge, såvel som ægtefæller til danskere og indvandrere, der bor i Danmark. Desuden skal børn af indvandrere, der bor i Danmark, sammenføres, selvom børnene faktisk blev født i Danmark. I 2004 blev 3.835 personer familiesammenført i Danmark. I 2003 var tallet 4.791, i 2002 var det 8.151, og i 2001 blev 10.950 personer familiesammenført. Familiesammenføring i DK 2002 2003 2004 Total 8.151 4.791 3.835 Ægtefæller, total 4.880 2.538 2.349 - til flygtninge 1.213 730 - til indvandrere 298 230 - til danskere/nordiske borgere 3.369 1.584 Børn, total 3.052 2.170 1.467 - af flygtninge 1.759 1.220 - af andre 1.293 949 Forældre, total * 219 83 19 * siden juli 2002 kan forældre ikke længere blive familiesammenført 7
Asylansøgeres køn og alder Asylansøgere er en meget blandet gruppe. Det eneste, de har til fælles, er, at de alle kommer til Danmark for at søge asyl, fordi de ikke kan leve i deres hjemlande. Nogle af dem er analfabeter og uden uddannelse, mens andre er højtuddannede. Køn Alder Med hensyn til køn, så anslår UNHCR, at 50 % af alle flygtninge i verden er kvinder (Dansk Flygtningehjælp 2002). Imidlertid var kun 38 % af de asylansøgere, der kom til Danmark i 2002, kvinder, mens 62 % var mænd (Udlændingestyrelsen 2003). Med hensyn til alder, så var omkring 35 % af de asylansøgere, der kom til Danmark i 2002, mellem 20 og 29 år. Den største gruppe var unge mænd mellem 20 og 29 år. Mænd 62% Kvinder 38% 8
Lovgivning vedrørende flygtninge Overhead C Danmark er bundet af internationale lovgivning, hvilket betyder, at alle love, regeringen laver, skal rette sig efter de internationale love, Danmark har tiltrådt. Flygtningekonventionen fra 1951 1967 Protokollen til Flygtningekonventionen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Torturkonvention Dublinkonventionen og Eurodac Schengenkonventionen FN s Flygtningekonvention fra 1951 var den første internationale flygtningekonvention, og den havde først og fremmest til hensigt at beskytte europæiske flygtninge efter 2. verdenskrig. Den 4. december 1952 ratificerede Danmark konventionen som den første stat. Konventionen beskriver, hvornår man er flygtning, og hvilken form for beskyttelse eller anden form for assistance eller sociale rettigheder en flygtning bør få fra det land, hvor han eller hun har søgt beskyttelse. Samtidig definerer den også, hvilke forpligtelser flygtninge har over for hans eller hendes værtsland. Ligeledes behandler konventionen bestemte kategorier af mennesker, som for eksempel krigsforbrydere, der ikke er kvalificeret til at få flygtningestatus. En central bestemmelse fastsætter, at flygtninge ikke kan sendes tilbage til et land, hvor der er fare for, at han eller hun vil blive personligt forfulgt. Konventionen fra 1951 var i starten begrænset til at gælde europæiske flygtninge, men 1967 Protokollen udvidede Flygtningekonventionens rækkevidde til at dække flygtningeproblemer i hele verden. Baseret på FN s Menneskerettighedserklæring (1948) fastlagde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950) blandt andet retten til livet, forbud mod tortur, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf, retten til personlig frihed og sikkerhed samt retten til privat- og familielivets ukrænkelighed. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention afviser enhver brug af tortur. Den Europæiske Konvention til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf (1987) blev vedtaget for at sikre et større og mere effektivt internationalt redskab i kampen mod tortur, i særdeleshed til at styrke beskyttelsen af de mennesker, der har fået frataget deres frihed. Dublinkonventionen (1990) fastlægger hvilket europæisk land, der er ansvarlig for at behandle en asylansøgers sag. På den måde sikrer man, at asylansøgere ikke rejser til et andet europæisk land for at søge asyl, hvis de allerede er blevet afvist i ét land. Schengenkonventionen (1990) regulerer den frie bevægelighed over grænserne mellem de lande, der er en del af Schengenkonventionen, inklusive udlændinge. 9
Udlændingeloven Integrationsloven Udlændingeloven behandler grundlæggende udlændinges indrejse og ophold i Danmark. Den definerer, hvem der kan rejse ind i Danmark, hvem der skal have visum, og hvem der ikke skal. Ligeledes indeholder den et afsnit om deportation af udlændinge i de sager, hvor der er tale om kriminel aktivitet. Den bestemmer samtidig, under hvilke omstændigheder en udlænding kan blive, samt hvilke betingelser en asylansøger skal opfylde for at kunne opnå asyl. Udlændingeloven er blevet ændret mange gange. I 2002 lavede regeringen stramninger i de dele af loven, der handler om familiesammenføring. I 2003 blev der introduceret nye regler angående deportationen af de asylansøgere, der har fået afslag, samt de tvungne aktiviteter, asylansøgerne skal deltage i, mens de bor på et asylcenter. Integrationsloven vedrører flygtninge, der har fået tildelt asyl. Den fastslår, hvilke aktiviteter og undervisning flygtninge skal deltage i, og hvilken økonomisk støtte de kan få. 10
Vigtigste myndigheder og organisationer for asylansøgere Overhead 7 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har det overordnede ansvar for flygtninge og indvandrere i Danmark. Det behandler også ansøgninger om humanitær opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen Udlændingestyrelsen er en afdeling under Integrationsministeriet. Den tager sig af mange ting vedrørende udlændinge: Den behandler asylansøgninger. Den behandler visumansøgninger, midlertidige opholdstilladelser og arbejdstilladelser. Den bestemmer, om opholdstilladelser skal inddrages, og om bestemte udlændinge skal udvises af landet. Den har det overordnede ansvar for driften af asylcentrene. Den bestemmer, i hvilken kommune en asylansøger, der har fået opholdstilladelse, skal bo. Flygtningenævnet Dansk Røde Kors Dansk Flygtningehjælp Kommuner Flygtningenævnet er en uafhængig retslignende instans, der behandler de appelsager, der opstår, hvis Udlændingestyrelsen i første omgang har nægtet asylansøgeren asyl. Formanden for Flygtningenævnet er en dommer, desuden er der to andre medlemmer; den ene er udpeget af Integrationsministeriet, den anden er en advokat, der er udpeget af Advokatrådet. Dansk Røde Kors er en del af International Røde Kors. De fleste asylcentre i Danmark er drevet af Dansk Røde Kors Asylafdeling for Udlændingestyrelsen. Centrene ligger rundt omkring i landet, og de huser asylansøgere, mens deres asylsag bliver behandlet. Røde Kors er forpligtet til at tilbyde aktiviteter, undervisning etc. Røde Kors er på ingen måde involveret i behandlingen af asylansøgernes sag. Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær hjælpeorganisation. Den er involveret i behandlingen af de åbenbart grundløse sager og giver tillige gratis juridisk hjælp til asylansøgere og flygtninge. Siden 1. januar 1999 har kommunerne været ansvarlige for det 3-årige integrationsprogram, hvilket bl.a. indeholder undervisning i dansk, uddannelse og aktivering. 11
. Den centrale politiafdeling Den centrale politiafdeling i Sandholmlejren laver det første interview med de mennesker, der søger asyl. Ligeledes udsteder politiet et personligt identifikationskort til asylansøgeren. 12
En asylansøgers vej gennem systemet Registrering hos politiet Dublinfasen Politiet tjekker rejseruten Asylansøgeren sendes tilbage til det første sikre land enten i eller uden for EU Udlændingestyrelsen accepterer at føre asylsagen Åbenbart grundløs Normal procedure Normal Procedure Anerkendelsesprocenten* positiv (10%) negativ (90%) Integration 3 års integrationsprogram i en kommune Appelsager Behandles automatisk af Flygtningenævnet Humanitære sager Behandles af Integrationsministeriet Tallene er fra Udlændingestyrelsen 2005 13
Livet i asylcentrene 14
Sandholm Overhead 9 Alle kommer til Sandholm Registrering og & indkvartering Samtale med politiet Uanset hvor i Danmark en person ansøger om asyl, vil han eller hun blive overført til Sandholm. Center Sandholm, som er den del, Dansk Røde Kors bestyrer, kan huse mere end 700 personer. I Sandholmlejren har Udlændingestyrelsen og dansk politi deres egne kontorer, og Fængselsvæsenet bestyrer et fængsel for asylansøgere, der ikke vil samarbejde med politiet. Når asylansøgere ankommer til Sandholm, registrerer Røde Kors medarbejdere asylansøgerne ved indgangen, og asylansøgerne informeres om forholdene i Center Sandholm. Informationsmaterialet er tilgængeligt på 25 sprog. I Center Sandholm henvises man enten til en seng i afdelingen for enlige eller, hvis man er sammen med sin familie, et værelse i familieafdelingen. Et værelse i familieafdelingen indeholder eget toilet og badeværelse. Folk i afdelingen for enlige deler toilet og bad, og de fleste bor i fire-personers værelser. Der er dog også større værelser med plads til ni personer. Dansk Røde Kors medarbejdere prøver at indkvartere personer fra samme land eller personer, som taler samme sprog, i værelser sammen. I Sandholmlejren udspørges asylansøgerne af politiet om deres nationalitet, identitet og rejserute til Danmark. Interviewet foregår med en tolk og foretages sædvanligvis en eller to dage efter ankomsten til Sandholm. Politiet konfiskerer de rejsedokumenter, som asylansøgeren måtte have, og forsyner asylansøgeren med et identitetskort, også kendt som et white card. Identitetskortet har et såkaldt UDL-nummer, hvilket er en identifikationskode svarende til et dansk CPR-nummer. Lægeundersøgelse og sundhedsfaciliteter Efter nogle få dage gennemgår asylansøgeren et sundhedscheck. Dette foretages af en sygeplejerske, og der er en tolk til stede. Der er særlige foranstaltninger for eksempelvis alvorligt syge eller gravide. Så længe asylansøgeren bor i Center Sandholm, står lægehuset til rådighed for ham/hende. Uden for lægehusets åbningstider kan Røde Kors medarbejderne anmode om lægehjælp udefra, såfremt det er nødvendigt. Tøjkøb Når asylansøgeren har boet i Sandholmlejren et stykke tid får han/hun muligheden for at købe tøj i tøjbutikken. Dette foregår ud fra et pointsystem, hvor børn gives 100 point og voksne 150. 15
Interview med Udlændingestyrelsen Børn og unge For at behandle asylansøgerens ansøgning om asyl i Danmark indkalder Udlændingestyrelsen asylansøgeren til et interview hurtigst muligt. Interviewet udføres med en tolk til stede. Formålet med interviewet er at få flest mulige relevante oplysninger, så Udlændingestyrelsen kan foretage en kvalificeret afgørelse af, om asylansøgeren bør modtage asyl i Danmark eller ej. Et særligt hensyn tages i forhold til børn og unge. Forældre med små børn (mellem 3 og 6 år) får mulighed for at sende deres børn i børnehaven i Center Sandholm. Sundhedspersonale fra Røde Kors besøger og hjælper asylansøgerfamilier i asylcentrene. De skal sikre, at de mindste børns behov og interesser tilgodeses. Generelt er det obligatorisk, at børn mellem 7 og 16 går i skole et vist antal timer om ugen. Røde Kors skal give unge mellem 17 og 21 et passende uddannelsestilbud. Børn, der går i skole, transporteres til skolen i Center Avnstrup. Alle børnehaver og skoler i Røde Kors asylafdeling bygger på en pædagogik, der er specielt egnet for børn, som har haft et turbulent liv. Hvert år kommer der et antal uledsagede børn til Danmark, hvor de søger asyl. Disse uledsagede børn bor ikke i Sandholmlejren. Røde Kors har et specielt center for uledsagede børn, hvor der er særlige faciliteter. Uledsagede børn På grund af den specielle situation for de uledsagede børn forsøger man ofte at behandle deres sager hurtigt. Meget små børn tildeles asyl med det samme, hvorimod de ældre børn får behandlet deres sag på normal vis. Af den sidste gruppe får hovedparten et negativt svar. I 2002 ansøgte 137 uledsagede børn om asyl. I 2003 var tallet 159, i 2004 ansøgte 128 uledsagede børn om asyl i Danmark. I 2002 fik 33 asyl, i 2003 var tallet 34, i 2004 fik kun 7 asyl og i 2004 fik 15 uledsagede børn asyl i Danmark. (Udlændingestyrelsen 2005) 16
Fra Sandholm og Avnstrup, til de andre centre i Danmark Overhead 10 Da Center Sandholm er et modtagecenter, flytter asylansøgere normalt videre til et af centrene i Danmark. Der er dog undtagelser. Asylansøgere, der formodes at have ringe muligheder for at opnå asyl de åbenbart grundløse sager eller som ikke vil samarbejde med politiet, forbliver i Center Sandholm. Ydermere skal asylansøgere fra Rusland og de tidligere sovjetiske republikker normalt forblive i Center Sandholm, indtil deres sag er behandlet. Normalt skal Udlændingestyrelsen interviewe asylansøgere flere gange. Da Avnstrup kun er en times kørsel fra Sandholm, hvor interviewene finder sted, er det lettest for alle parter, hvis asylansøgerne bor tæt på Sandholm, indtil interviewene er gennemført. Grunden til, at asylansøgere ikke kan bo i Sandholmlejren, indtil deres interviews er gennemført, er et spørgsmål om plads. Center Avnstrup Center Avnstrup, blev i starten af 2005 ombygget til et Modtagecenter, som Center Sandholm. Center Avnstrup er et stort asylcenter på ca. 20.000 m 2 og i stand til at huse 600-800 mennesker. De fleste bor på værelser med seks senge. Asylansøgere (der ikke er i fase 3) kan selv lave mad i Avnstrup. Derfor har de deres eget køleskab og adgang til køkkenfaciliteter, og de modtager penge til at købe mad for. Samtidig findes der en cafeteria-ordning til de afviste asylansøgere, hvor de som i Sandholm, får tre måltider om dagen. Ud over en skole har Avnstrup også en ungdomsklub. Voksne har muligheden for at deltage i forskellige kurser, eksempelvis engelsk eller IT. Der er også tre cafeer, drevet af asylansøgerne selv, sportsfaciliteter og værksteder såsom musikværksted og cykelværksted. Fra Sandholm og Avnstrup til andre centre i Danmark Når Udlændingestyrelsen er færdig med at interviewe asylansøgeren, flyttes vedkommende til et almindeligt asylcenter. Gennem hele processen mellem Sandholm, Avnstrup og det endelige center følger alle dokumenter og journaler asylansøgeren. Dette betyder, at asylansøgeren ikke skal besvare de samme spørgsmål i alle centre. Maj 2005 var der 17 asylcentre i Danmark. Hovedparten (11) drives af Dansk Røde Kors, 4 af Beredskabsstyrelsen og 2 drives af henholdsvis 17