KK [Vælg datoen] Nordgroup a/s Miljøredegørelse 2013 FINAL_EMAS_RAPPORT_2013_10MARTS2014.docx
EMAS redegørelse 2013 omfatter rapportering for perioden 1.1.2013-31.12.2013. Redegørelsen omfatter aktiviteterne for Nordgroup a/s på Lindholmvej 3, 5800 Nyborg og Klintholmvej 56, 5874 Hesselager. Nordgroup a/s er ejet af Duke Infrastructure a/s, der ligeledes ejer selskabet Gunnar Lund Olieservice a/s. Gunnar Lund Olieservice er ejer af firmaerne Jysk Miljørens, H2O Liquid Waste og UF-Teknik. Nordgroup a/s har desuden aktiviteter på P-vej 1, Prøvesten, København. Alle disse selskaber udgør firmaet NORD. DK 000010 Redegørelsen er verificeret iht. EMAS af Det Norske Veritas, Business Assurance, Danmark A/S, DANAK akkreditering nr. 6001, den 10.3.2014 Side 2 af 22
Forord fra den administrerende direktør NORD kommunikerer de nordiske værdier som sikkerhed, ansvarlighed, kvalitet og bæredygtighed. Det er værdier, som Norden er kendt for over hele verden, og som stemmer godt overens med vores værdigrundlag. Vi signalerer med vores navn og breddegradstegnet, at vi kommer fra Norden, der går foran i verden, når det gælder om at tænke nyt og passe på miljøet. NORD lægger vægt på de nordiske kendetegn. Vi vil kombinere ambitioner og ydmyghed. Vi stræber efter, at vores ydelser bliver bedre hver dag. Vi arbejder for en renere verden for a cleaner tomorrow for vores kunder, for naturen og for vores børn. Verden er desværre langt fra clean og selv i Danmark og vores nabolande er der mange uløste udfordringer vedrørende farligt affald. Det handler ikke om en fjern fremtid, det handler om nu og her og i morgen. Vi mener at vores høje niveau for miljø og sikkerhed er med til at skabe værdi for vores kunder. De ønsker ansvarlighed i håndteringen af deres farlige affald, hvor både medarbejdere og naboer er trygge og veltilpasse, fordi behandlingen sker i et kontrolleret, sporbart, sikkert og bæredygtigt miljø. Bæredygtighed er således en central værdi for både NORD og vores kunder og vi ændrer derfor i vores rapporteringer, så vi fra 2013 udarbejder en særskilt bæredygtighedsrapport. Den årlige miljøredegørelse har hidtil redegjort for de miljø- og klimamæssige aktiviteter, sociale aktiviteter samt den danske forpligtigelse til rapportering af samfundsansvar. For 2013 er miljøredegørelsen fokuseret på eksternt miljø og NORD udarbejder desuden en bæredygtighedsrapport, en specifik klimarapport med vores verificerede klimaregnskab samt en specifik afrapportering af vores indsats i forhold til samfundsansvar. Alle rapporter er tilgængelige fra vores hjemmeside www.nordgroup.eu. NORD er i udvikling. Vi har i de sidste to år udvidet vores virksomhed ved tilkøb af fire nye virksomheder og vi har etableret os med en afdeling i Sverige. Dette er affødt af vores ambitioner om at forøge andelen af genanvendelse og udvide vores forretningsområde. I denne omstillingsproces har vi markedsfokus mod øget genvinding samt forretningsudvikling og vi fortsætter med høje ambitioner for miljø og sikkerhed. Carsten Fich, CEO Side 3 af 22
Beskrivelse af virksomheden NORD er en miljøvirksomhed, der tilbyder tilpassede miljøløsninger til private og offentlige virksomheder indenfor håndtering, genanvendelse og bortskaffelse af farligt affald. Vi tilbyder serviceydelser, der kan varetage opgaven med at afgifte farligt affald og udnytte ressourcerne under anvendelse af processer, der giver størst mulig nytteværdi og færrest mulig omkostninger for mennesker, miljø og klima. Denne samfundsopgave har vi defineret i vores mission: Sikker afgiftning af farligt affald. Missionen bygger på tre grundsten; Service, Sikkerhed og Udvikling. Service er vital, for at kunderne på en nem og effektiv måde kan få håndteret deres farlige affald, så deres virksomheds omdømme ikke lider skade på grund af forkert håndtering af farligt affald. Sikkerhed er essentielt, og ved at efterleve de bedste standarder kan vi præstere en bæredygtig afgiftning i et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Udvikling og innovation er den tredje grundsten, der sikrer, at værdierne i affaldet udnyttes, så vi nu og i fremtiden, er konkurrencedygtige. Vi har en vision om, at vi vil være de bedste i verden til at løse denne opgave. Det betyder, at vi i samarbejde med kunder og andre interessenter vil udvikle innovative behandlingsløsninger, hvor affaldsmængderne reduceres, og hvor ressourcerne føres tilbage i kredsløbet i stedet for at gå tabt. Vi skal imidlertid også være opmærksomme på at nogle stoffer skal ud af kredsløbet, fordi de er farlige også selv om der ikke kan fås nytteværdi ud af destruktionen. Rådgivning om mulighed for substitution af farlige stoffer er i disse tilfælde også relevant. Vi skal således have de bedste kompetencer og dokumenterede ydelser, så kunder og samfundets beslutningstagere søger NORD til løsning af deres konkrete udfordringer med affald og ønsker om udvinding af ressourcerne i affaldet. Vi skal også dokumentere, at sikkerhed og bæredygtighed overfor mennesker, miljø og klima er på højeste niveau. NORD s behandlingsanlæg i Nyborg modtager og behandler omkring 200.000 tons farligt affald årligt. Behandlingsprocesserne består af forbrændingsanlægget og uorganisk anlæg. Nogle af restprodukterne fra disse processer sendes videre til genanvendelse/oparbejdning, mens andre restprodukter sendes til deponering. Desuden producerer vi fjernvarme og elektricitet ved at udnytte overskudsvarmen fra forbrændingsprocessen. Side 4 af 22
Miljøpolitik Vi er bevidste om, at vi har et ansvar overfor både medarbejdere og samfundet omkring os i efterlevelsen af vores mission og opfyldelsen af vores vision. Vi har i vores EHS-politik fastlagt, hvordan vi vil leve op til dette ansvar. EHS politik For os er bæredygtighed at afgifte og udnytte ressourcerne i farligt affald, så vi påvirker miljøet mindst muligt og gavner samfundet mest muligt. - Det er vores ansvar at udnytte energi og råstoffer i farligt affald optimalt. - Det er vores ansvar at begrænse påvirkningen af miljø og klima. For os er sikker affaldsbehandling at håndtere og behandle farligt affald korrekt, så vi undgår at udsætte medarbejdere og omverden for risiko. - Det er vores ansvar hele tiden at forbedre arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, så sikkerhed og sundhed er på højeste niveau. - Det er vores ansvar, at medarbejderne oplever en sund balance mellem arbejde, udvikling og familieliv. - Det er vores ansvar at tage de nødvendige forholdsregler, så vores anlæg og processer ikke udgør unødig risiko for det omgivende samfund. Vi er bevidste om, at vi i kraft af vores aktiviteter ved håndtering af farligt affald har et stort ansvar for vores omgivelser. NORD lever op til dette ansvar og har en åben og ærlig dialog omkring miljø og sikkerhed. Vi lever som minimum op til alle relevante standarder og lovgivning, og vi afstemmer vores aktiviteter med eksterne interessenter. Vores styring af miljø og sikkerhed NORDs miljø- og sikkerhedsledelsessystem er et af midlerne til, at vi lever op til vores miljø- og sikkerhedspolitik og sikrer, at virksomheden fortsat udvikler sig positivt i relation til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. Ledelsessystemets opbygning er beskrevet i NORDs miljø- og sikkerhedshåndbøger, - procedurer og -instruktioner. Ledelsessystemet er et værktøj, der bruges i dagligdagen for at sikre, at affaldet behandles optimalt, og at niveauet for miljøet, arbejdsmiljøet og sikkerheden løbende forbedres. Medarbejderne bidrager til, at systemet opdateres og er operationelt i dagligdagen. Virksomhedens ledelsessystem er certificeret indenfor miljøledelse i henhold til DS/ISO 14001 og indenfor arbejdsmiljøledelse i henhold til DS/OHSAS 18001 samt bekendtgørelse 87 1. NORD har elautorisation, og det lovbefalede kvalitetssystem for el-sikkerhed, SKS, er integreret i miljø- og sikkerhedsledelsessystemet. NORDs aktiviteter i Nyborg og Klintholm er registreret under EU's frivillige miljøledelsesordning, EMAS. Vi dokumenterer hermed, at direkte og indirekte miljøbelastninger fra vores aktiviteter løbende kortlægges og reduceres. 1 Er erstattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse 1191:2013, i november 2013. Side 5 af 22
Vi overholder den gældende danske lovgivning på områderne miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed. De største leverandører evalueres i forhold til principperne i FN s Global Compact. NORD er gennem Dansk Industri tilsluttet Responsible Care-programmet under The International Council of Chemical Associations (ICCA). Vores virksomhed er omfattet af den danske implementering af Seveso II direktivet (Risikobekendtgørelsen 2 ), og vi har i den sammenhæng udarbejdet en sikkerhedsrapport, der er godkendt af miljøstyrelsen, arbejdstilsynet, politi og beredskabet. Sikkerhedsrapporten opdateres løbende og er implementeret i ledelsessystemet. Vores målsætninger og mål for miljø NORD arbejder med risikostyring og har for eksternt miljø identificeret nedenstående større risici og målsætninger: Risiko Målsætning 1 Væsentlig forurening af jord og grundvand. Det er vores målsætning, at forureningstilstanden for vores arealer ikke må påvirke undergrund, grundvand eller tilstødende recipienter uacceptabelt, samt at forureningstilstanden ikke har negativ indflydelse på mulighederne for arealudnyttelse eller giver en væsentlig værdiforringelse. 2 Oversvømmelse af arealer med fare for alvorlig miljøpåvirkning Det er vores målsætning at sikre vores arealer mod en oversvømmelse i forbindelse med ekstremt højvande som vil forekomme 1 gang indenfor 100 år. 3 Non compliance Det er vores målsætning, at vi er på forkant med lovgivning, så vi i god tid kender nye eller ændrede lovkrav og er i stand til at implementere lovgivning rettidigt. Vi vil også kunne varsle kunderne om ændringer i lovgivningen indenfor affaldsområdet NORD vil arbejde for at påvirke lovgivningsarbejdet i både DK og EU, i retning mod mest mulig bæredygtighed i afgiftningen af farligt affald. 4 Store emissionsoverskridelser Det er vores målsætning, at vi styrer vores emissioner, så vi opnår, at vi ikke har emissionsoverskridelser på de gældende emissionsvilkår. For udvalgte stoffer følges emissionen tættere end krævet i godkendelser og tilladelser, som en ekstra sikring af miljøet. 5 Legitimitet vs legalitet Det er vores målsætning, at vi som minimum overholder de gældende love og regler, og at vi så godt som muligt efterlever de samfundsmæssige forventninger om bæredygtig påvirkning af mennesker og miljø i vores omgivelser. De opstillede målsætninger er retningsgivende for fastlæggelse af de årlige miljømål. 2 Miljøstyrelsens bekendtgørelse om risikovirksomheder Nr. 1666 af 14.12.2006 Side 6 af 22
Det er NORD s mål at en større andel af vores affaldsbehandling fører til genanvendelse af ressourcerne i affaldet. Overordnet ønsker vi løbende at udvikle vores virksomhed, så vi til hver en tid kan tilbyde tidssvarende behandlingsløsninger, der lever op til forventningerne hos både samfund og kunder. Vi har i tråd med samfundsudviklingen fokus på nyttiggørelse af ressourcer, og vi arbejder på at udvide vores behandlingsløsninger indenfor genanvendelse. Vi har derfor i 2012 og 2013 investeret i selskaber, der oparbejder olie i olie/vand-blandinger. Hvis en affaldstype kan afgiftes mere hensigtsmæssigt eller kan oparbejdes mere efter NORDs behandling sendes affaldet videre til nedstrøms løsninger. For 2014 er der særlig fokus på bæredygtighed og på at reducere vores ressourceforbrug og gøre en ekstra indsats for at udnytte ressourcerne i affaldet vi behandler. I tabellen med mål, og opfølgning på målopfyldelse henvises til målsætningen, som det konkrete mål tager udgangspunkt i. Målsætningen omkring Jord og grundvand opfyldes ved overholdelse af gældende miljøgodkendelser og kontrolprogrammer for hhv. Nyborg og Klintholm. Der er ikke opsat nye mål for dette område i 2014. Målsætning Mål for Nyborg Status ultimo 2013 2 Udarbejde tidsplan for iværksættelse af tiltag i forhold til oversvømmelse 3-5 Opnå genanvendelse af >400 tons filterkage til byggematerialer (*N) Der udarbejdes tids og investeringsplan for etablering af stormflodssikring med henblik på gennemførelse i de næste 5 år. Dette arbejde tager udgangspunkt i den gennemførte kortlægning af stormflodsrisiko. Der er sendt 282 tons filterkage til oparbejdning til byggematerialer i 2013. I 2014 vil vi gennemføre en bæredygtighedsvurderer af genanvendelsen. Nyt 70% opfyldt Nyt 3 Reducere antallet af lugtemissions registreringer med mindst 50% i andet halvår af 2013 ved fjernelse af kilder til lugt (*N) 5 Udnytte energien i carbon black/oil pellets ved konvertering af fast affald til flydende brandbart medie. Herved opnås at energien i carbon black udnyttes som brændsel samt at støttebrændsel kan genvindes til andre formål. 5 Reducere forbrug af vand og kemikalier ved etablering af ny vandbehandling til fremstilling af kedelvand. I 2. halvår af 2013 har der været 2/6 meldinger om lugtgener hhv. internt og eksternt. I 2012 var der tilsvarende meldinger om lugtgener 17/6. Der vil fortsat blive fulgt op på problemstillingen i 2014. Det er målet at der for 2014 sker en reduktion i eksterne henvendelser om lugt med 50%. Der gennemføres et laboratorieforsøg og et pilotprojekt, som skal skabe grundlaget for en vurdering af om projektet skal gennemføres i fuldskala. Det er målet at 2000 tons energisubstituerende affald erstattes af carbon black/oil pellets Effekten af vandbehandlingsanlægget skal verificeres og det er målet at det opnås en reduktion af vandforbruget til regenerering og forbrug af kemikalier på 40%. Opfyldt for interne ikke opfyldt for eksterne Nyt Nyt Nyt 5 Energibesparelse ved etablering af lydrens af economiser i stedet for sodblæsning. Ud over energibesparelse forventes desuden en ressourcebesparelse ved levetidsforlængelse af economiser fra 3 år til forventet 5-6 år. Der forventes en reduktion på sodblæsninger, hvilket vil forventes at give en besparelse på damp med 50%. På basis af erfaringer i 2014 skal det afgøres om anlægget skal være permanent. 5 Invitere til Interessentmøde på NORD Invitere nabovirksomheder til dialog omkring påvirkningerne fra NORD. Mål for Klintholm Opfølgning på mål status ultimo 2013 1-5 Slutafdækning af etape 1-5 herunder etablering af faunapassage og levesteder for områdets bestand af frøer inden udgangen af 2014 (*K) Afgørelse om nedlukning fra Miljøstyrelsen meddelt i februar 2014. Nedsivningstilladelse fra Svendborg Kommune meddelt i februar 2014. Arbejdet udbydes og igangsættes i 2014. Nyt Nyt I gang Side 7 af 22
Nyborg Det er væsentligt, at naboer og andre borgere ikke påvirkes eller generes af vores aktiviteter. Det er vores mål at gennemføre en målrettet indsats for at begrænse lugtemissioner mest muligt, så vores naboer ikke bliver generet. I 2014 vil vi afholde interessentmøde for nabovirksomhederne, hvor vi vil inviterer til dialog omkring de påvirkninger, som NORD har for deres virksomheder. Interessentinvolveringen er en del af en styrket indsats i forhold til samfundsansvar. Fremadrettet vil NORD også invitere andre interessenter som fx naboer, børnehaven samt NGO er. Klintholm Bæredygtige behandlingsløsninger omfatter også varetagelse af de arealer, hvor vi tidligere deponerede restprodukter. Det er vores mål, at det nu nedlukkede deponi på Klintholm, slutafdækkes og beplantes, så det kan fungere som et nyt naturområde for områdets dyre- og planteliv. Der skal samtidig etableres en naturkorridor, som forbinder to adskilte biotoper, hvilket giver mulighed for kontakt mellem to populationer af klokkefrøer. Olie- vand afdelingen I EMAS-rapporten for 2013 var der opstillet mål for anlægget i Grenaa. Disse mål vil ikke blive vurderet i denne rapport da de i stedet vil blive indarbejdet i en samlet bæredygtighedsrapport for aktiviteterne i Nordgroup og i miljøredegørelsen for denne afdeling. Side 8 af 22
Produkt - Vores ydelser gavner miljøet og samfundet NORD medvirker til, at Danmark kan løfte sin del af det internationale ansvar i relation til at håndtere farligt affald. NORD behandler ca. halvdelen af det farlige affald, der genereres i Danmark, og NORD bidrager således væsentligt til den danske forsyningssikkerhed for behandling af farligt affald. NORD håndterer også affald fra udlandet ligesom restprodukter sendes ud af landet fra NORD dels til oparbejdning eller genanvendelse og dels til slutdeponering. NORD er slutbehandler af hovedparten af det farlige affald. Det betyder, at der er fuld sporbarhed fra en affaldsproducent afsender affaldet til endelig bortskaffelse og nyttiggørelse. Det er dermed sikkert, at farligt affald, der behandles hos os, bliver afgiftet effektivt og bæredygtigt, samt at klimapåvirkningerne og øvrige miljøpåvirkninger er veldokumenterede. Som direkte behandler kan vi ydermere vejlede kunderne om minimering af deres affaldsstrømme, og vi kan tilpasse behandlingsløsningen, så den bliver optimal for både kunderne og os. Behandlet affald på NORD i Nyborg i 2013 250000 200000 150000 100000 50000 andet Uorganisk Spildevand (forbrænding) Flydende (forbrænding) Fast (forbrænding) 0 2012 2013 NORD nyttiggør ressourcer i farligt affald. Vi nyttiggør energien i farligt affald i NORDs waste to energy forbrændingsanlæg, hvor ca. ¾ af energien nyttiggøres til fjernvarme og elektricitet. Det ses af figuren ovenfor at hovedparten af det affald der behandles på NORD forbrændes. Produceret energi på NORD 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 76 74 72 70 68 66 64 Varme [MWh] Elektricitet [MWh] Nyttevirkningsgrad [%] 0 2010 2011 2012 2013 62 Side 9 af 22
Nyttevirkningsgraden har været på et godt og stabilt niveau de sidste 2 år. Nyttevirkningsgraden er fastlagt ud fra Energistyrelsens definition, og NORD har ingen forventning om at den kan forøges væsentligt Jern oparbejdes til genanvendelse, og i 2012 investerede NORD i et sorteringsanlæg til yderligere udnyttelse af jern, så genanvendelsen forøgedes til over 1.900 tons jern pr. år. Mængden af udsorteret jern i tons fra aktiviteterne i Nyborg 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2009 2010 2011 2012 2013 Samlet genanvendelse [tons jern pr år] Specifik genanvendelse [kg jern pr tons fast affald] 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Den mængde metal som er indregnet i metalmængden her stammer dels fra emballage der er blevet schrettet i forbindelse med tømning af emballage, og dels metal som er udsorteret fra slaggen fra forbrændingsanlægget. Det ses vi fastholder det høje niveau som vi opnåede i 2012 Filterkage indeholder værdifulde metaller. Igennem mange år har vi klargjort filterkage til genvinding af specielt metallerne zink og kobber. I 2013 er der sendt 661 tons filterkage til denne type genbrug. I 2013 supplerer vi med at sende 282 tons filterkage til genanvendelse som byggemateriale. I 2014 vil vi vurdere om genanvendelse i byggemateriale kan betragtes som bæredygtig genanvendelse med henblik på at sikre det omgivende miljø mod utilsigtet spredning af uønskede stoffer. Håndteringen af affald fra skibet Flaminia har resulteret i mere affald end sædvanligt har kunnet genanvendes. Der er afleveret 799 tons jern ud over den mængde der er sorteret ud fra aktiviteterne i Nyborg, og der er afleveret 855 tons olie- vand til NORD, Aarhus, og endelig er der afleveret 2593 tons til NORD, Grenaa. Samlet set er der således afleveret godt 7000 tons til genanvendelse eller yderligere oparbejdning, hvor der i 2012 blev afleveret 2.700 tons til genanvendelse eller yderligere oparbejdning. Trods vores fokus på øget genanvendelse, er det en vigtig forudsætning, at der altid sker en sikker og effektiv destruktion af affaldets farlige egenskaber, og at genvindingsandelen ikke bliver forøget på bekostning af sikkerhed for afgiftning. Eksempelvis er de fleste lande enige om at PCB er så giftigt at stoffet skal destrueres og ikke anvendes mere. Hvis PCB findes i betonaffald, bør betonen brændes ved 1100 grader, for at sikre at PCB destrueres, herefter kan betonen evt. genanvendes. Hvis den forurenede beton ikke behandles, men i stedt knuses og genanvendes, vil PCB blive spredt i miljøet til fare for både dyr og mennesker. Det er vores holdning at PCB skal destrueres og at der bør tages udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Side 10 af 22
Miljø og klima- Bæredygtighed er vores mål NORDs kerneforretning med fjernelse af farligt affald fra naturens kredsløb bidrager med en stor indsats til samlet samfundsmæssig bæredygtighed. Vi er desuden fokuserede på, at påvirkningerne på det omgivende miljø fra vores behandlingsaktiviteter også skal være bæredygtig. Vores behandlingsaktiviteter NORD har procesanlæg i Nyborg samt deponi på Klintholm. Procesanlægget i Nyborg behandler farligt affald ved fysisk-kemisk behandling og forbrænding. Den primære behandlingsform hos NORD i Nyborg er forbrænding. Forbrændingen foregår under kontrollerede forhold for at sikre, at destruktionen sker effektivt, og for at der ikke dannes forbrændingsprodukter, som efterfølgende kan medføre unødig påvirkning af omgivelserne. Før affaldet kan forbrændes, skal det kontrolleres og evt. forbehandles, og efter forbrændingen gennemgår røggassen en effektiv rensning, inden den udledes til atmosfæren. Uorganisk affald behandles ved en fysisk-kemisk behandling med fældning af metaller og neutralisering af spildevand inden udledning til det kommunale renseanlæg. Behandlingsprocessen for farligt affald sker hos NORD under anvendelse af de bedst tilgængelige teknikker (BAT), så det sikres, at der ikke sker unødig påvirkning af mennesker og natur. Teknikkerne er beskrevet i EU kommissionens referencedokumenter (BREF noter) om bedst tilgængelige teknik for Affaldsforbrænding, Affaldshåndtering og Emissioner fra oplag. Standarderne for sikkerheden ved oplagring og behandling af farligt affald tager udgangspunkt i kravene i EU s Seveso II direktiv. Deponiet på Klintholm har tidligere været benyttet til deponering af restprodukterne fra affaldsbehandlingen (filterkager, slagge, aske og gips). Deponiet er under nedlukning, idet en enkelt etape fortsat holdes åben for eventuel fremtidig brug. Frem til 2009 blev der deponeret farligt affald og slagge på fem etaper ved Klintholm. I den nye deponeringsbekendtgørelse blev kravene til drift af deponier skærpet. Der blev derfor etableret en ny etape og der blev ikke længere deponeret på de fem gamle etaper. Den nye etape blev anvendt til deponering frem til 2011. Fra 2011 er alle restprodukter deponeret på Langøya i Norge. Affald deponeret i perioden 2009 til 2011 på Klintholm er fjernet og ligeledes deponeret i Norge, så deponiet på Klintholm i dag står med en ubenyttet etape. Regulering af miljøpåvirkningerne fra vores proces NORD er omfattet af direktivet for industrielle emissioner (Industrial Emission Directive), der i dansk lovgivning blandt andet er implementeret via Godkendelsebekendtgørelsen og Forbrændingsbekendtgørelsen. Aktiviteterne for NORD i Nyborg er reguleret af en generel miljøgodkendelse for emissioner til luft, støj, spild og lugt samt to tilladelser for udledning af henholdsvis spildevand og regnvand/kølevand. Foruden disse godkendelser har en række delanlæg godkendelser, der knytter sig til etableringen og driften af det enkelte anlæg. NORD råder desuden over et deponi ved Klintholm. Deponiet er omfattet af reguleringen af den danske implementering af Landfill direktivet, og etableringen og driften af deponiet har sin egen godkendelse og et selvstændigt kontrolprogram for grundvandet og en tilladelse til nedsivning af overfladevand ved anlægget. Miljøgodkendelserne samt tilladelser til afledning af spildevand er tilgængelige via www.nordgroup.eu. Side 11 af 22
Vurdering af miljøpåvirkningernes væsentlighed Miljøpåvirkningerne fra NORD kommer fra udledning af røggas fra forbrændingsanlæggene til luften, udledning af spildevand fra røggasrensningen og det fysik-kemiske fældningsanlæg samt udledning af regnvand fra vores overfladearealer. Desuden er der miljøpåvirkninger ved lugt fra diffuse emissioner, støjpåvirkninger, forbrug af elektricitet, vand og hjælpestoffer samt håndtering af restprodukter fra behandlingen. Disse miljøpåvirkninger er velbeskrevet i EU kommissionens BREF noter. Vi benchmarker vores miljøpåvirkninger op imod BREF noternes angivelser. Væsentligheden af miljøpåvirkninger er uanset anvendelse af BAT afhængig af de omgivelser, der påvirkes, idet påvirkningen kan være forskellig i forhold til, om den har en global eller en regional og lokal effekt. I global målestok er påvirkninger med grænseoverskridende effekt væsentlige, mens det i regional og lokal målestok er påvirkninger med effekt på det nære miljø, der er væsentlige. Miljøpåvirkninger kender ingen landegrænser, og effekten af en udledning kan udløses langt fra kilden. Det internationale samfund har derfor en interesse i at kende miljøpåvirkningerne. EU har derfor vedtaget PRTR protokollen (Pollutant Release and Transfer Register), der forpligter landene til at rapportere virksomhedernes væsentligste emissioner og overførsler af forurenende stoffer. PRTRprotokollen hører til under Århus konventionen om offentlighedens adgang til oplysninger om miljøforhold. I regional sammenhæng er der også stor fokus på de nære påvirkninger af miljøet. I det moderne samfund er naturen kommet under pres. For at sikre at de vigtigste naturtyper også består i fremtiden, skal miljøpåvirkningerne være bæredygtige. EU har udpeget en række følsomme naturtyper, NATURA 2000 områder, som skal bevares, og NORD ligger op til områderne Østerø sø, Storebælt og Kajbjerg skov. Hensynet til disse områder afspejles i kravene til vores udledninger. Lokalt sker NORDs udledninger af spildevand og regnvand indirekte eller direkte til recipienten, Storebælt. Storebælt er i regionsplanen udpeget som velegnet recipient for industrielle emissioner, idet området overordnet er en mindre følsom recipient. Lokalt kan støj og lugt være baggrund for påvirkninger. Ovenstående indgår som vurderingsgrundlag ved vurdering af væsentligheden af NORDs miljøpåvirkninger. For NORD er det vigtigt, at vi lever op til vores forpligtigelser i forhold til bæredygtighed på lokalt, national og internationalt plan. Vi har identificeret disse væsentlige miljøpåvirkninger: Udledning af røggas til luften Klimapåvirkning Indirekte udledning af spildevand til recipient Direkte udledning af overfladevand til recipient Nedsivning af metaller til grundvandet fra deponerede restprodukter Diffuse lugtemissioner Alle påvirkningerne overholder lovgivningen, der gælder for vores virksomhed. Baggrunden for vurderingen af påvirkningernes væsentlighed uddybes nedenfor. Side 12 af 22
Udledninger til luft En af NORDs primære emissioner er udledning af røggas fra forbrændingsanlæggene til luften. Udledningen til luft omfatter CO 2, vanddamp, NOx, organiske kulstofforbindelser (TOC), kulmonooxid (CO), svovldioxid (SO 2 ), klorbrinte (HCl), metaller bl.a. kviksølv og cadmium samt støv. På www.nordgroup.eu er de seneste kontrolmålinger på røggassen tilgængelige. NORD indberetter emissioner for udledning af røggas jf. PRTR (www.prtr.net), og de væsentlige påvirkninger målt på denne internationale skala er udledning af CO 2 og NOx. NORDs direkte udledning af CO 2 udgør jf. PRTR under 1% af den samlede virksomhedsudledning fra Danmark. Her er kraftværkerne den dominerende udleder med knap 90% af udledningen. Den direkte udledning af CO 2 bidrager til vores samlede klimapåvirkning, hvilket vi redegør for nedenstående. NOx, der udledes til atmosfæren, kan transporteres over store afstande, og det vil kunne medvirke til sur nedbør til skade for ferskvandslevende organismer og til skade for vegetation på kalkfattig jord. NORDs udledning af NOx udgør jf. PRTR under 1% af den samlede virksomhedsudledning fra Danmark. Her er kraftværkerne, affaldsforbrændingsanlæg og cementværker de dominerende udledere med ca. 95% af udledningen. En del af faldet i kg udledt NOx pr. tons behandlet affald, skyldes forbedringer på DeNOx-anlægget 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2010 2011 2012 2013 1,00 0,95 0,90 0,85 0,80 0,75 0,70 0,65 0,60 0,55 0,50 Samlet NOx udledning [tons NOx pr år] Specifik Nox udledning [kg NOx pr tons behandlet affald] Udledningen af organisk stof (TOC) med røggassen indikerer en ufuldstændig forbrænding. NORDs udledning af organisk stof er på et meget lavt niveau og udgør jf. PRTR ca. 0,02 % af den samlede udledning fra danske virksomheder. CO omdannes til CO 2 og bidrager til klimapåvirkningen. HCl og SO 2 er sure gasser, der bidrager til sur nedbør. Metaller spredes til miljøet og indgår i naturens kredsløb, hvor kviksølv og cadmium er de mest alvorlige. NORDs bidrag til den samlede danske industrielle udledning af disse stoffer udgør 0,02-0,5%. Udledningen ligger generelt langt under emissionsgrænseværdien. Bortset fra udledningen af CO 2 og NO x er påvirkningen af miljøet fra NORDs udledninger af røggas ikke væsentlige. Ud over ovennævnte stoffer udledes der i langt mindre udstrækning dioxiner og furaner. Der er fremsendt 4 straksindberetninger for overskridelser af emissionsgrænserne i 2013. Alle indberetninger er taget til efterretning. Side 13 af 22
Klimapåvirkning Aktiviterne hos NORD medfører både direkte og indirekte udledning af CO 2 samt sparet udledning af CO 2. Direkte udledning sker ved udledning af CO 2 med røggassen, hvor både affald og støttebrændsel bidrager. Inddirekte udledning af CO 2 fremkommer via forbruget af elektricitet og hjælpestoffer. Vores produktion af elektricitet og fjernvarme godskriver udledning af CO 2 udledning, idet denne udledning spares på kraftværker og fjernvarmeværker. NORD har udarbejdet et klimaregnskab og iværksat tiltag for at reducere den specifikke udledning af CO 2. Klimaregnskabet er verificeret af DS Certificering i henhold til DS/ISO 14064-1:2006 og klimaregnskabet er tilgængeligt fra www.nordgroup.eu. Forbrug af elektricitet bidrager til de indirekte klimapåvirkninger, og vi har igennem flere år arbejdet på at reducere forbruget og opnået, at det specifikke energiforbrug er reduceret til ca. 150 kwh/tons behandlet affald. Jf. BREF noterne er dette et lavt energiforbrug. 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 250 200 150 100 50 Samlet elforbrug [MWh pr år] Specifik elforbrug [kwh pr tons affald] 0 2010 2011 2012 2013 0 Forbruget af støttebrændsel bidrager til de direkte klimapåvirkninger ved udledning af CO 2 med røggassen. Vi har fokus på, at andelen af den direkte CO 2 udledning fra brugen af støttebrændsel skal være så lav som muligt. 5.000 35 4.500 4.000 3.500 30 25 Samlet forbrug af fyringsgasolie [tons pr år] 3.000 2.500 2.000 20 15 Samlet forbrug af støttebrændsel [tons pr år] ¹ 1.500 1.000 500 0 2010 2011 2012 2013 10 5 0 Specifik forbrug af støttebrændsel og fyringsgasolie[kg pr tons affald] Side 14 af 22
Indirekte udledninger til recipient Spildevand fra røggasrensningens vandbehandling og vores fysik-kemiske fældningsanlæg udledes til det kommunale renseanlæg. NORDs spildevand indeholder primært uorganiske stoffer, herunder metaller, salte og næringssalte. I 2013 er der udledt 69.000 m 3. Vandforbrug til affaldsbehandlingen 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 Samlet forbrug fra egen boring [m3 pr år] Samlet forbrug af byvand [m3 pr år] ¹ Specifik forbrug af vand[m3 pr tons affald] 0 2010 2011 2012 2013 0,00 Som det ses af figuren er der sket et væsentligt fald i vandforbruger pr. tons affald over de sidste 4 år. En del af årsagen er der anvendes perkolat fra Klintholm som erstatning for rentvand i behandlingen af affaldet. Spildevandet har et stort indhold af klorid. Ved udledning til ferske recipienter som vandløb og søer, vil klorid kunne påvirke dyre- og planteliv, og derfor er der fokus på virksomheders udledning af klorid. NORD er jf. PRTR den største udleder af klorid i Danmark. Udledningen sker til Storebælt, hvor saltholdigheden i forvejen er høj. Udledningen af klorid giver derfor ikke nogen væsentlig påvirkning af recipienten. Spildevandet indeholder metaller og næringssalte. Ved udledning til recipienter kan metaller medføre akkumulering i fødekæden og næringssalte kan medføre eutrofiering. Tilledningen af metaller og næringssalte fra NORD til det kommunale renseanlæg overholder grænseværdierne i den danske miljøstyrelses vejledning, og NORDs udledning er ikke væsentlig. Der har i 2013 været tre overskridelse på emissionsvilkår for spildevand. I uge 24 er ugevilkåret for udledning af cyanid i spildevand fra uorganisk anlæg overskredet ved udledning af 2,8 mg/l, hvor vilkåret er 2,3 mg/l. For udledningen af spildevand fra røggasrensningens vandbehandling er døgnvilkåret for udledning af kviksølv den 8. april overskredet ved udledning af 41 µg/l, hvor vilkåret er 12 µg/l og døgnvilkåret for udledning af cadmium er den 5. september overskredet ved udledning af 15 µg/l, hvor vilkåret er 12 µg/l. I døgnet den 11. til 12. september skete der ved en fejl en udledning af kviksølv med spildevandet fra røggasrensningen. Der blev udledt 1,99 kg kviksølv til Nyborg renseanlægget. Udledningen medførte at 107 tons spildevandsslam fra Nyborg Rensningsanlæg måtte behandles på NORD som følge af et forhøjet indhold af kviksølv. Koncentrationen af kviksølv i spildevand og slam blev løbende overvåget for at ssikre recipienten bedst muligt. Der var et rigtigt godt samarbejde mellem spildevandsselskabet, Nyborg Kommune og NORD i forbindelse med uheldet. Der er udarbejdet en redegørelse for forløbet og en massebalance som dokumenterer uheldet og oprydningen. Side 15 af 22
Direkte udledninger til recipient Der er udledt årligt omkring 50.000 m 3 regnvand og kølevand til Storebælt i 2013. Regnvandet bortledes fra de befæstede arealer, og kølevandet består af brakvand fra vores egen grundvandsboring, der udledes efter anvendelse som kølevand på vores olieanlæg. Regnvandet kan blive forurenet ved spild på de befæstede arealer. For at sikre at spild ikke udledes, er regnvandet under kontinuert overvågning, hvor udledning af regnvand stoppes, hvis der har været spild. Der udtages desuden kontinuert flowproportional prøve af det udledte vand til dokumentation for udledningerne. Der har i 2013 ikke været overskridelser på emissionsvilkår på regnvand/kølevand. Påvirkninger af jord Vores deponi indeholder slagge, aske, gips og filterkage fra behandlingen af farligt affald. Fra starten af 2011 er der ikke deponeret restprodukter på deponiet, og de anvendte etaper er nedlukket. Den nyeste del af deponiet er tømt for restprodukter, men miljøbeskyttelsessystemerne er aktive, og etapen vil fortsat kunne anvendes til deponering. Deponiet er underlagt et omfattende kontrolprogram for grundvand, perkolat og overfladisk regnvandsafløb, hvor nedsivninger og påvirkningerne på undergrunden følges. Resultaterne indrapporteres løbende til myndighederne med henblik på eventuelle opfølgninger. Den forestående slutafdækning af deponiets afsluttede etaper forventes at reducere denne nedsivning og sikrer, at den fremtidige udsivning også fremover overholder kvalitetskriterierne for Storebælt. Fra 2011 sendes aske, gips og filterkage til deponi hos NOAH på Langøya i Norge. Slagge genanvendes samme sted til køreveje. Lugt Ved modtagelsen, oplagringen og behandlingen af farligt affald kan der ind i mellem optræde diffuse udslip af lugtende stoffer. Der har i årets løb været 12 tilfælde, hvor dette har givet anledning til klager fra naboer. I alle tilfælde har lugten været generende men uden sundhedsmæssige risici. Diffuse udslip er, på trods af at de ikke er forbundet med sundhedsfare, væsentlige miljøpåvirkninger, idet de rækker ud over NORDs eget område. Vi følger derfor op på alle tilfælde af lugtemissioner med henblik på at begrænse dem mest muligt. Vi sørger for omhyggelig tilbagemelding til de personer, der har været påvirket, så de ikke føler sig utrygge. På baggrund af henvendelserne har vi igangsat en forstærket indsats imod lugtemissioner. Vi har etableret en lugttelefon med vagtordning til hurtig udrykning ved problemer, en miljøvagt med ansvar for opfølgning over eksterne henvendelser og et forebyggelsespanel, der skal koordinere indsatsen, så der skabes holdbare løsninger. I 2013 har der været 5 eksterne henvendelser om lugtgener og 18 interne henvendelser. Lugtemissioner registreres, og det er målet, at antallet af registreringer er reduceret antallet af både interne og eksterne med mindst 30%. Side 16 af 22
EMAS regnskab NORD styrer sin miljøindsats med udgangspunkt i virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger. Dem gør EMAS-regnskabet status over ved at kvantificere forbruget af ressourcer samt udledninger til luft, vand og jord. Vi prioriterer vores fremtidige miljøindsats efter bl.a. EMAS-regnskabet. Behandlingsanlægget, Nyborg Input Modtaget mængde affald 2013 2012 2011 2010 2009 Elforbrug Modtaget affald tons 206.000 173.000 192.000 160.000 169.000 Totalt elforbrug MWh 31.000 32.000 32.000 31.000 30.000 Vandforbrug Vandværksvand m 3 72.000 79.000 86.000 75.000 65.000 Egen boring m 3 80.000 116.000 137.000 148.000 137.000 Hjælpestoffer, forbrænding 1) Fyringsgasolie m 3 830 600 790 1.100 600 Støttebrændsel tons 1.900 1.400 2.000 3.200 2.000 Hjælpestoffer, røggasrensning 1) Kalk tons 3.900 3.100 3.400 3.000 2.700 Natriumhydroxid tons 490 560 530 790 630 Natriumsulfit tons 22 42 78 66 88 Fældningsmidler tons 16 14 13 25 14 Kul/kalk til dioxinfjernelse tons 190 190 220 220 140 Hjælpestoffer, uorganisk anlæg 1) Natriumhypochlorit tons 25 75 79 50 120 Saltsyre tons 160 210 200 180 170 2) Natriumhydroxid tons - - - - - Brændt kalk tons 40 39 35 70 70 Karbidkalk tons 2.900 3.600 2.900 2.900 3.200 Hjælpestoffer, kvælstofdækning af tanke 1) Nitrogen m 3 488.000 635.000 658.000 640.000 730.000 Hjælpestoffer, brændstof, egne køretøjer 1) Dieselolie liter 131.000 142.000 134.000 108.000 121.000 Benzin liter 1.400 4.000 5.000 26.000 25.000 Side 17 af 22
Output Energiproduktion 2013 2012 2011 2010 2009 3) Produceret el MWh 51.000 56.000 38.000 47.000 47.000 Produceret fjernvarme MWh 169.000 180.000 174.000 191.000 168.000 Produceret mængde gødning 4) Flydende gødningsprodukt tons - 400 800 2.300 1.500 Produkter til genanvendelse 5) Genanvendt mængde, slagge tons 24.000 21.000 20.000 0 0 Genanvendt mængde, øvrigt tons 7.300 2.800 1.800 1.700 1.500 Restprodukter til deponering 5) Eget deponi, Klintholm tons 0 0 12.000 34.000 31.000 5) Deponering i udlandet tons 13.000 17.000 13.000 20 0 Luftemissioner, røggas 6) 7) TOC (organiske kulstofforbindelser) tons 0,15 0,18 0,54 0,43 0,37 7) CO (kulmonoxid) tons 7 8 12 11 11 8) CO 2 (kuldioxid) tons 156.000 162.000 165.000 151.000 148.000 7) SO 2 (svovldioxid) tons 4,7 5,2 4,2 4,0 2,3 7) HCl (saltsyre) tons 1,5 1,7 2,0 1,8 1,7 7) PM (Støv) tons 0,9 1,6 1,6 0,9 1,0 7) NOx (kvælstofoxider) tons 165 159 155 140 132 Processpildevand 9) Udledt mængde m 3 69.000 70.000 67.000 66.000 52.000 Ammonium-N kg 1.600 2.200 2.600 4.600 3.100 10) BI 5 (fem-døgns biokemisk iltforbrug) kg 90 120 55 55 42 14) Chlorid tons 2.920 2.370 2.450 2.010 2.100 Cyanid kg 4 3 8 8 9 10) Dioxiner/furaner (I-TEQ) mg 0,20 0,20 0,30 0,20 0,20 11) Ag (sølv) kg - - - - 0,03 10) As (arsen) kg 0,40 0,32 0,23 0,23 0,42 Cd (cadmium) kg 0,23 0,22 0,12 0,07 0,07 10) Co (kobolt) kg 0.30 0,15 0,15 0,12 0,23 Cr (chrom) kg 2,7 4,2 1,5 2,4 4,3 Cu (kobber) kg 0,96 0,86 0,60 2,64 0,79 13) Hg (Kviksølv) kg 2,15 0,11 0,16 0,33 0,10 10) Mn (mangan) kg 0,9 0,6 3,0 1,1 1,4 Ni (nikkel) kg 5,2 21 3 15 18 Pb (bly) kg 3,9 0,20 0,11 0,12 0,12 10) Sb (antimon) kg 19 11 11 11 6,8 10) Sn (tin) kg 0,40 0,12 0,14 0,21 0,19 10) Tl (thallium) kg 0,20 0,22 0,17 0,07 0,04 10) V (vanadium) kg 1,4 1,2 1,1 1,1 1,1 12) Zn (zink) kg 8,0 3,8 5,2 3,2 4,0 Nitrat-N kg 3.200 2.320 2310 2510 2090 12) Nonioniske detergenter kg 28 21 32 37 32 NPOC kg 2.110 1.480 1320 1270 1270 Phenol kg 2,8 0,8 0,8 0,6 1,2 10) Sulfid kg 2,4 2,4 2,2 2,2 0,70 Total-N (total kvælstof) kg 5.300 5.200 6000 7400 4600 10) Total-P (total fosfor) kg 27 5 5 6 12 Side 18 af 22
Regnvand og kølevand Udledt mængde m 3 49.000 88.000 91.000 102.000 112.000 Ag (sølv) kg 0,10 0,16 0,17 0,33 0,12 As (Arsen) kg 0.10 0,31 0,46 0,80 0,66 Cd (cadnium) kg 0,05 0,22 0,14 0,08 0,07 Cr (chrom) kg 0,6 5,1 0,92 1,1 0,78 Cu (kobber) kg 1,7 3,2 2,9 4,1 4,6 Hg (kviksølv) kg 0,01 0,02 0,04 0,05 0,04 Ni (nikkel) kg 1,1 1,9 1,9 2,1 2,6 Pb (bly) kg 1,1 2,3 2,0 2,9 2,1 Zn (zink) kg 18 41 43 43 44 Cyanid kg 0,8 1,1 0,9 1,2 1,3 Olie og fedt kg 32 42 52 17 29 Phenol kg 0,1 0,15 0,95 0,13 0,24 BI5 (fem-døgns biokemisk iltforbrug) kg 220 300 500 180 200 Total P (total fosfor) kg 13 17 22 19 13 Ammomium-N kg 57 68 100 73 86 COD (organisk stof) kg 1800 2.300 2.100 4.600 4.900 Noter til regnskab 1) Alle hjælpestoffer er opgjort som indkøbte mængder. 2) Mængden er opgjort samlet under "Hjælpestoffer, røggasrensning. 3) Faldet i el-produktionen i 2011 i forhold til 2010 skyldes hovedsageligt et turbinehavari med efterfølgende reparation i perioden april-september. 4) Årsagen til ændringerne i produktion af flydende gødningsprodukt fra år til år er, at tilgangen af aske fra vores kunder varierer. 5) Årsagen til ændringen fra 2010 til 2011 er, at NORD i 2011 er ophørt med at deponere restprodukter på virksomhedens eget deponi på Klintholm. Slagge genanvendes i dag, mens de øvrige typer restprodukter deponeres i udlandet. 6) Beregningsmetoden for udledt mængde NO x og SO 2 er i 2012 ændret som følge af nye retningslinjer, for disse parametre. Beregningsmetoden for øvrige stoffer udledt via røggas er ændret, som en tilnærmet model, der ligger op af de nye retningslinjer for NO x og SO 2. 7) Mængden af stoffer er beregnet på grundlag af månedsmiddelværdier for koncentration af stofferne udledt med røggassen samt udledte mængder røggas. 8) Mængden af CO 2 er beregnet på grundlag af forholdet mellem O 2/CO. Kilde: Curt Ulvås, ENERGI 1970. 9) Processpildevand omfatter spildevand fra rensning af røggas samt spildevand fra uorganisk anlæg. 10) Mængden omfatter kun udledt spildevand fra røggasrensning. 11) Emissionsvilkår for sølv er bortfaldet fra 2010 12) Mængden omfatter kun udledt spildevand fra uorganisk anlæg. 13) Uheldet som er beskrevet i afsnittet om indirekte påvirkning af recipienter, hvor spildevand og slam efterfølgende blev behandlet på NORD, så der samlet set blev udledt 8g i stedt for 1,99 kg kviksølv indgår i opgørelsen. 14) For chlorid overholdes emissionskrav med god margin. For chlorid gælder det specielt at det er variationen i indhold, der kan være kritisk for renseanlægget. Side 19 af 22
Deponiet, Klintholm Input 2010 2013 2012 2011 2010 2009 Deponerede mængder restprodukter Deponerede restprodukter eget anlæg tons 0 0 12.000 34.000 31.000 Deponerede restprodukter fra kunder tons 0 0 0 500 3.600 Vandforbrug 1) Vandværksvand m 3 38 90 260 260 410 Overfladevand m 3 0 0 90 60 350 Nedbørsmængde Målt mængde mm 669 750 790 880 720 Output 2013 2012 2011 2010 2009 Nedsivning af metaller og regnvand 2) Cu (kobber) kg 0,16 0,04 0,10 0,18 0,11 Cd (cadmium) kg 0,05 0,002 0,02 0,04 0,04 Pb (bly) kg 0,03 0,01 0,02 0,03 0,01 Zn (zink) kg 0,78 0,43 0,54 1,06 5,32 Cr (chrom) kg 0,39 0,19 0,32 0,26 0,08 Hg (kviksølv) kg 0,01 0,0006 0,0012 0,0015 0,0037 As (arsen) kg 0,19 0,12 0,20 0,20 0,12 Ni (nikkel) kg 1,00 0,52 1,00 0,69 3,06 Perkolat 3) Fraført perkolat m 3 10.800 11.200 10.700 8.100 2.300 Fjernet mængde restprodukter 4) Genanvendelse tons 0 11.000 8.000 0 0 4) Deponering i udlandet tons 0 15.000 5.000 0 0 Noter til regnskab 1) Forbruget af vand har været højt i 2008, da der er anvendt vand til spuling af drænrør. 2) Den beregnede mængde af metaller skal betragtes som en maksimumværdi. Dette skyldes bl.a., at metalindholdet i perkolatet ofte er lavere, end det kan måles ved hjælp af den anvendte analyseteknik. I disse tilfælde kendes det sande indhold af metaller ikke, og i stedet anvendes analysemetodens detektionsgrænse som udtryk for koncentrationen af metaller i perkolatet. 3) Den behandlede mængde perkolat er steget fra 2010, da al perkolat fra de nye deponeringsetaper, der er taget i brug i foråret 2010 opsamles iht. gældende lovgivning. 4) I forbindelse med nedlukning af ibrugtaget deponeringsetape, er fjernelse af deponerede restprodukter i denne etape påbegyndt i 2011. Side 20 af 22
Nøgleindikatorer for NORD Som noget nyt stilles der i EMAS-forordningen krav om, at NORD skal gøre rede for de nøgleindikatorer, der relaterer sig til virksomhedens direkte miljøforhold. Indikatorerne er udvalgt med udgangspunkt i NORDs væsentlige miljøforhold. Indikatorerne er valgt ud fra, at de er let forståelige og entydige samt giver en nøjagtig vurdering af NORDs miljøpræstation. Nøgleindikatorerne udtrykker forholdet mellem A/B, hvor A er det årlige samlede input/output, og B er den årlige samlede behandlede affaldsmængde. Behandlingsanlægget, Nyborg Der er beregnet nøgleindikatorer for følgende input/output (A); energieffektivitet, vand, affald, emissioner og biodiversitet med udgangspunkt i de krav, der stilles i EMAS-forordningen. Der er ikke beregnet nøgleindikatorer for materialeudnyttelse, da materialeforbrug ikke er udpeget som et væsentligt miljøforhold i forbindelse med den gennemførte kortlægning af NORDs miljøforhold. NORD anvender ikke materialer til fremstilling af energi, men udelukkende affald. Der er beregnet en nøgleindikator for energifremstilling. Dette er ikke et krav i EMAS-forordningen, men er fundet relevant i henhold til NORDs aktiviteter. B er for indikatorerne for behandlingsanlægget i Nyborg defineret som total mængde behandlet affald og for enkelte indikatorer som forbrændt mængde affald, hvor det er mere retvisende. Det vurderes, at begrebet i EMAS-forordningen, bilag IV, afsnit C, 2, d, i, fysisk output i ton, kan sidestilles med behandlet mængde affald, da dette er et udtryk for NORDs aktivitet, ligesom produktion af en given mængde produkter (fysisk output) er det for en fremstillingsvirksomhed. Deponiet, Klintholm Der er ikke beregnet nøgleindikatorer for deponiet ved Klintholm, fordi der ikke længere er affaldsbehandling der. Der foretages alene nedlukning af deponiet, samt overvågning af grundvandspåvirkningen og opsamling og bortkørsel af perkolat. Side 21 af 22
Behandlingsanlægget, Nyborg Input Energieffektivitet 2013 2012 2011 2010 2009 Samlet direkte energiforbrug 1,1 1,0 1,3 1,8 1,3 GJ/behandlet ton eksternt affald Vedvarende energiforbrug 0 0 0 0 0 % af samlet direkte energiforbrug Vand Samlet vandforbrug 0,7 1,0 1,2 1,4 1,2 m3/behandlet ton eksternt affald Output Affald Samlet årlig affaldsproduktion Flyveaske 0,04 0,06 0,06 0,05 0,05 tons/forbrændt ton eksternt affald Slagge 0,12 0,12 0,15 0,13 0,11 tons/forbrændt ton eksternt affald Filterkage/gips 0,02 0,03 0,04 0,05 0,04 tons/behandlet ton eksternt affald Heraf farligt affald Flyveaske 0,04 0,06 0,06 0,05 0,05 tons/forbrændt ton eksternt affald Filterkage/gips 0,02 0,03 0,04 0,05 0,04 tons/behandlet ton eksternt affald Emissioner CO 2-ækvivalente (drivhusgasser) 1 0,76 0,89 0,93 1,01 0,95 tons/forbrændt ton eksternt affald SO 2 (svovldioxid) 0,02 0,03 0,02 0,03 0,02 kg/forbrændt ton eksternt affald NOx (kvælstofoxider) 0,80 0,88 0,87 0,94 0,85 kg/forbrændt ton eksternt affald PM (støv) 0,004 0,01 0,01 0,01 0,01 kg/forbrændt ton eksternt affald Biodiversitet Arealforbrug, bebygget areal 0,9 0,9 0,9 1,0 1,0 m 2 /behandlet ton eksternt affald Energiproduktion Produceret el/varme 3,8 4,6 4,2 5,5 4,8 GJ/behandlet ton eksternt affald 1) Direkte emissioner fra forbrænding Side 22 af 22