PART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx

Transkript

1 PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014

2 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner juni 2015 Side 2 af 10

3 Indledning NORDs aktiviteter med afgiftning af farligt affald giver en påvirkning på klimaet, idet behandlingen af farligt affald medfører både direkte og indirekte udledning af CO2. Farligt affald skal afgiftes af hensyn til vores jord og fartsatte levevilkår, så det gælder om at foretage afgiftningen så skånsom som muligt i forhold til miljø og klima. Vores produktion af fjernvarme og elektricitet, som er en afledt effekt af afgiftningen, betyder til gengæld, at samfundet undgår emission af drivhusgasser fra fremstilling af energi på fjernvarmeværker og kraftværker. Vi har kortlagt klimapåvirkninger fra virksomheden i Nyborg som driver et forbrændingsanlæg og et uorganisk anlæg, ved udarbejdelse af dette verificerede klimaregnskab. Der arbejdes løbende på at reducere påvirkningen og forbedre beregningerne. Desuden har vi udarbejdet en CO2-beregner, der giver kunder mulighed for at beregne Carbon Footprint for specifikke affaldsfraktioner. Regnskabet er verificeret af DNVGL i henhold til DS/ISO :2006, den Regnskabet omfatter dels en opgørelse af de samlede klimapåvirkninger fra vores aktiviteter, dels beregninger af Carbon Footprint for vores 2 behandlingsmetoder; forbrænding og fældning for uorganisk affald udtrykt som gennemsnitligt tons udledt CO2 ækvivalent (eq) pr. tons behandlet affald. Konklusion Beregningerne i år er gennemført med udgangspunkt i en opdateret database. Det har haft nogen betydning for beregningsresultatet. Der er anvendt færre kemikalier til behandlingen i år, og de kemikalier, der er blevet anvendt, har en lavere belastning for miljøet end i den tidligere database. Det eneste kemikalie vi har brugt mere af i 2014 er kalk, og miljøbelastningen fra denne kalk er faldet væsentligt. Da belastningen fra kemikalierne er faldet, er belastningen fra elforbruget mere fremtrædende. 19. juni 2015 Side 3 af 10

4 Omfang Klimaregnskabet dækker NORDs samlede aktiviteter i Nyborg opgjort på grundlag af et Carbon Footprint for behandlingen af affald på de enkelte delanlæg, vi råder over: Forbrændingsanlæg inkl. røggasrensning og energiproduktion i form af el og fjernvarme Fældningsanlæg for uorganisk affald Administrationen. NORD arbejder på, at materiale, der kan oparbejdes, bliver sendt videre til yderligere oparbejdning. Slaggen, som produceres hos NORD, genanvendes til vejbygning på et deponi i Norge og indgår i klimaregnskabet i lighed med tidligere. I 2014 er der udsorteret 2321 tons jern fra produktionen hos NORD, denne mængde er indregnet i klimaregnskabet i år. Herudover har vi modtaget andet affald, hvor der har været mindre mængder af en række forskellige fraktioner på i alt 2003 tons, som ligeledes er sendt til oparbejdning. Denne mængde indgår ikke i klimaregnskabet. Endelig er noget filterkage med et vist indhold af metal sendt til oparbejdning. Denne genanvendelse er ikke indregnet i klimaregnskabet, da der var for få oplysninger om affaldet og oparbejdningsanlægget til rådighed. Metode Opgørelsen tager udgangspunkt i Green House Gas protokollen (World Resources Institute, 2004). For NORD er det udelukkende CO2, der regnes på. Opgørelsen omfatter udledninger, fra affaldet behandles hos NORD, både det der modtages fra kunder og internt produceret affald, til endelig håndtering af restprodukterne. Opgørelsen af drivhusgasudledningen er opgjort i tre områder (scopes) og omfatter både udledninger og undgåede udledninger: Scope 1: Direkte emissioner (emission fra forbrænding og intern transport) Scope 2: Indirekte emissioner (emission fra køb og salg af el og varme) Scope 3: Andre indirekte emissioner (andre eksterne bidrag, kemikalier, spildevandsrensning). Baggrundsdata er opdaterede således, at ecoinvent 3 (Version consequential) anvendes i stedet for ecoinvent 2. Det betyder at baggrundsdata kan være væsentligt anderledes end tidligere, det gælder fx el- og varmemarginaler. Til behandling af data er anvendt LCA-programmet SimaPro, og data er hovedsagelig fra ecoinvent 3 databasen. Usikkerheden på opgørelsen er tidligere beregnet til +/- 10%, denne beregning er ikke efterprøvet i 2015, men forventes at være på samme niveau som tidligere. Ny LCIA-metode er anvendt. Tidligere blev EDIP 2003 V1.00 anvendt, nu anvendes IPCC 2013 GWP 100a V1.00. Den primære forskel i de 2 beregningsmodeller er omregningsfaktorerne fra andre klimagasser til CO2 ækvivalenter. Den anvendte metode er tilpasset, så den er i overensstemmelse med konsekvens LCA-metodikken (Miljøstyrelsen, 2007). Det indebærer blandt andet anvendelse af systemudvidelser frem for allokeringer samt anvendelse af marginaldata i relation til energiproduktion frem for gennemsnitsdata. Der indgår i affald også materiale af biogen oprindelse som træ, papir og pap. Disse materialer giver tilsvarende et bidrag til emission af CO2. Der er ikke foretaget en godskrivning af dette bidrag i regnskabet, fordi andelen af biogent materiale i farligt affald ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. 19. juni 2015 Side 4 af 10

5 Ændringer som følge af ny database I de foregående år blev anvendt elmarginal baseret på kul ( Dansk elmarginal (gns-dkvest-2007 ), som havde et carbon footprint på 0,96 kg CO2 ækvivalenter per kwh. Nu anvendes el-mix fra ecoinvent 3 ( Electricity, medium voltage {DK} market for Conseq, U ), som har et carbon footprint på 0,42 CO2 ækvivalenter per kwh. Tilbage i 2007 var det almindeligt at antage at marginal-el var baseret på kul, men det regnes ikke længere for realistisk. NORD sælger varme og fortrænger dermed CO2 emission. Den anvendte varme fra ecoinvent 2003 har en lavere CO2 emission end den tidligere anvendte. Emission før: Emission efter: 0,054. Fald= 30 %. Scope 1 emissioner fra fyringsgasolie er beregnet som heavy fuel oil forbrænding i stedet for light fuel oil forbrænding, da sidstnævnte ikke længere findes i ecoinvent 3. Følgende proces er anvendt: Heavy fuel oil, burned in refinery furnace {Europe without Switzerland} processing Conseq. Natriumhydroxid: Tidligere er anvendt Sodium carbonate, da denne var den marginale base. Nu kan der regnes direkte på Natriumhydroxid, da ecoinvent 3 tager højde for markedsmekanismer. Følgende datasæt anvendes: Sodium hydroxide, without water, in 50% solution state {GLO} market for Conseq. I ecoinvent 3 er transport (defaultafstande) allerede inkluderet i markedsprocesser, og derfor skal transport ikke tilføjes ved disse processer. Det har vi dog valgt at gøre for transport af slagge, flyveaske mv. til Norge, da denne afstand formentlig er længere end default. På længere sigt ville det være bedre at overskrive markedsprocessernes transport med NORDs egne transportafstande. Ændringer i forhold til tidligere år Transport: Returtransport af tomt skib/lastbil er ikke medregnet, da det allerede ligger i LCI data fra ecoinvent. Dvs. transport de øvrige år, er blevet overestimeret. I ecoinvent 3 er transport (defaultafstande) allerede inkluderet i markedsprocesser, og derfor skal transport ikke tilføjes ved disse processer. Det har vi dog valgt at gøre for transport af slagge, flyveaske mv. til Norge, da denne afstand formentlig er længere end default. På længere sigt vil det muligvis være bedre at overskrive markedsprocessernes transport med NORDs egne transportafstande, men det vurderes ikke at have væsentlig betydning. Tilføjelser Genanvendelse af jern fra forbrændingsanlæg er tilføjet under forbrænding scope 3. Dette har ikke tidligere været medregnet. Deponi af filterkage og flyveaske er medtaget. Det har det ikke tidligere været. Forslag til forbedringer i næste års regnskab En del af filterkagen fra uorganisk behandling (scope 3) indeholder metal som kan genanvendes. Dette bidrag bør også indregnes på længere sigt. Affald (fx filterkage til byggemateriale) som ikke behandles af NORD, men videresælges, bør medregnes i klimaregnskab. Generelt skal det afklares, hvordan affald til nedstrømsløsninger kan indregnes i klimaregnskab. Serviceydelser bør inddrages. Herunder hører: forbrug i administration, flyrejser mv. P.t. underestimeres carbon footprint, da de ikke er medtaget. Capital goods, fx forbrændingsanlæg skal medregnes, da vi ellers underestimerer klimapåvirkningen. Usikkerheden ved beregningerne bør vurderes nærmere næste år. 19. juni 2015 Side 5 af 10

6 Klimaregnskab for NORD NORDs samlede direkte og indirekte udledning var tons CO2. Derfra skal trækkes tons CO2 som resultat af, at vi udnytter energiindholdet i affaldet til produktion af el og varme. Dette gav en nettoudledning på tons CO2 i Udledningen skyldtes behandling af tons farligt affald til forbrænding og behandling af tons affald i det uorganiske anlæg samt bidrag fra administration Netto CO2 emission i tusinde tons Netto CO2 emission Forbrænding af affald med nyttiggørelse af energien er vores hovedaktivitet og giver dermed også, ikke uventet, det væsentligste bidrag til det samlede klimaregnskab, da der ved forbrænding af farligt affald sker en uundgåelig direkte emission af drivhusgasser som følge af indholdet af mineraloliebaserede kemikalier, som affaldet i stort omfang består af. Forbrænding af affald bidrager således med 99,3 % af den samlede udledning, mens det uorganiske anlæg kun bidrager med 0,5 %. Den samlede administration bidrager med 0,2 %. Den grundlæggende sammenhæng er, at jo højere aktivitet, jo højere udledning af drivhusgasser. I forhold til den klimamæssigt mest optimale behandlingsproces har NORD to væsentlige indsatsområder: Udledning af drivhusgasser skal primært komme fra den uundgåelige udledning fra affald Udnyttelsen af energien i affaldet skal være så høj som mulig. Vi arbejder derfor på at begrænse udledningen, der ikke kommer fra affaldet, mest muligt. Det gør vi ved at have fokus på at reducere forbruget af især støttebrændsel, elektricitet og kemikalier. Desuden arbejder vi på at nyttiggøre energien i affald og støttebrændsel bedst muligt ved fremstilling af varme og elektricitet, idet det medvirker til at begrænse udledning af drivhusgasser fra energiproduktion fra kul og naturgas på kraftvarmeværker. Fra 2007 er udledningen af drivhusgasser fra støttebrændsel, elektricitetsforbrug og forbrug af kemikalier reduceret fra omkring halvdelen af den samlede udledning til nu at bidrage med omkring en fjerdedel af udledningen. Det er således lykkedes at optimere processerne væsentligt, så udledningen af CO2 i højere grad kommer fra forbrændingen af affaldet. 19. juni 2015 Side 6 af 10

7 CO2 fra affald CO2 fra støttebrændsel, el og kemikalier Det ses af figuren, at langt det største bidrag gennem de sidste år er kommet fra affaldet. Tidligere var bidraget fra støttebrændsel og hjælpestoffer større. Vi arbejder fortsat på at reducere bidraget fra støttebrændsel og kemikalier Behandling af affald 2014 ton CO2 eq Fortrængt varme Fortrængt el Forbrænding Uorganisk Administration Langt den største udledning kommer fra forbrænding af affald. En stor del af denne klimapåvirkning modvirkes imidlertid af sparet udledning som følge af energiudnyttelsen. Bidraget fra administrationen og det uorganiske anlæg, er ganske små i det samlede billede. Bidraget fra de uorganiske anlæg ses tydeligere i et senere afsnit. 19. juni 2015 Side 7 af 10

8 Carbon Footprint for forbrænding Carbon Footprint for forbrænding af farligt affald består af både direkte og indirekte udledning samt undgået udledning af drivhusgasser. De væsentligste udledningsbidrag er dels den direkte udledning ved forbrændingen af affald og støttebrændsel og dels den indirekte udledning fra forbrug af elektricitet. Forbrug af kemikalier, transport og spildevandsbehandling bidrager i mindre omfang. NORDs salg af el og varme bidrager til undgået udledning af CO2 fra elektricitetsproduktion af kul og varmeproduktion af naturgas. Af figuren neden for fremgår footprint for 1 ton forbrændt affald. 1000,0 Behandling af 1 tons ved Forbrænding 2014 kg CO2 eq 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0 Forbrug af kemikalier og vand Transport og deponering Anden genanvendelse Solgt varme Solgt el -200,0 Forbrug af el -400,0 Carbon Footprint for behandling af farligt affald ved forbrænding er i gennemsnit 529 kg CO2 pr. behandlet tons affald. Af figuren neden for fremgår den samlede udledning fra forbrænding Klimaregnskab tons CO2 eq Scope 2: Fortrængt varme Scope 2: Elproduktion Scope 1: Affald Scope 1: Støttebrændsel Scope 2: Elforbrug Scope 3: Transport af restprodukter Scope 3: Forbrugt, kemikalier juni 2015 Side 8 af 10

9 Carbon Footprint for kemisk afgiftning Carbon Footprint for den kemiske behandling af farligt affald på det uorganiske anlæg består primært af indirekte udledning af drivhusgasser fra forbrug af elektricitet og kemikalier. Der benyttes i stor udstrækning affald i processen, især carbidkalk, der opstår som restprodukt ved fremstilling af acetylen. Carbon Footprint for den kemiske behandling af farligt affald på det uorganiske anlæg er i gennemsnit 45 kg CO2 pr. behandlet tons affald. Ud over indirekte udledning indgår der en mindre direkte udledning som følge af intern transport. 50,0 Behandling af 1 ton -Uorganisk affald i ,0 kg CO2 eq 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Intern transport Elforbrug Kemikalieforbrug Deponering af restprodukter Spildevandsrensning 5,0 0,0 Den samlede påvirkning i 2014 er således markant mindre i 2014 end de tidligere år. Det skyldes flere ting. I 2014 er den samlede mængde behandlet affald steget til godt det dobbelte i forhold til Det skyldes, at den mængde perkolat, der er behandlet i anlægget, er medregnet, hvilket ikke har været tilfældet tidligere. Perkolatet er meget lidt forurenet, og derfor har den ikke nogen væsentlig påvirkning på kemikalieforbruget, så selv om der er behandlet mere affald, er den mængde kemikalier, der er anvendt, mindre end tidligere. Som det er beskrevet tidligere, er miljøbelastningen fra carbidkalk beregningsteknisk blevet meget mindre. 19. juni 2015 Side 9 af 10

10 Et enkelt kemikalie, natronhypochlorit, anvendes ikke længere og er ikke blevet anvendt i Der anvendes saltsyre, men dette kemikalie indgår i år under forbrænding, fordi det er der, det er registreret ved indkøb. Der er således samlet set en mindre udledning pr. tons fra det uorganiske anlæg i år. Kolonne : Intern transport 1,5 1,3 1,1 2: El-forbrug 85,6 91,7 28,4 3: Transport restprodukter 28,6 23,5 1,9 3: Forbrug af kemikalier 604,7 489,6 14,0 3: Spildevandsbehandling 0,0 3,3 0,3 Behandlet mængde I alt pr. behandlet ton CO2-beregner NORD har udviklet en CO2-beregner, som udregner den aktuelle CO2-udledning for behandlingen af specifikt affald. Beregningen udføres på basis af viden om affaldets sammensætning og kendskabet til klimapåvirkningen ved behandlingen af affaldet i vores behandlingsanlæg. Beregning af Carbon Footprint og samlet klimapåvirkning kan dermed beregnes for specifikke affaldstyper eller for specifikke fraktioner fx affald fra enkeltkunder. Som ekstra feature har vi lavet en web-version af beregneren. Den er frit tilgængelig på vores hjemmeside ( Her har alle mulighed for at lave en CO2-beregning for nøjagtigt den affaldstype, hvor de ønsker at kende Carbon Footprint fra NORDs behandling. 19. juni 2015 Side 10 af 10