FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed
INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 tal PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger forbundet med Mental sundhed 9 LOVGIVNING PÅ OMRÅDET 10 EVIDENS og vidensgrundlag 12 Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats 13 anbefalinger 14 RAMMER 15 TILBUD 16 informationsindsatser 21 TIDLIG OPSPORING 22 implementering og opfølgning 24 KOMPETENCER 24 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 25 MONITORERING OG INDIKATORER 26 DIMENSIONERING AF DE ANBEFALEDE INDSATSER 27 litteratur og henvisninger 29 FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed 3
Fakta Formålet med forebyggelsespakken om mental sundhed er at understøtte kommunernes arbejde med at fremme borgernes mentale sundhed i dagligsprog borgernes trivsel og styrke den primære kommunale forebyggelsesindsats omkring mentale helbredsproblemer. Pakken beskæftiger sig dels med sundhedsfremmende indsatser, der kan skabe rammer og forudsætninger for borgernes mentale sundhed, og dels med forebyggelse af mere udbredte psykiske symptomer, fx tegn på forstyrrelser i adfærd og samspil, samt symptomer som nedtrykthed, manglende energi og interesse, nervøsitet, uro og anspændthed. Pakken er rettet mod fremme af mental sundhed generelt. Den er ikke skræddersyet til specifik forebyggelse eller rehabilitering af psykiske lidelser som depression, angst, PTSD, ADHD og spiseforstyrrelser. En lang række af pakkens anbefalinger forventes ikke desto mindre at have forebyggende effekt på (symptomer på) disse lidelser. Meget tyder på, at antallet af risikofaktorer har stor betydning for dårlig mental sundhed og evt. senere udvikling af psykiske lidelser, samt at faktorer i omgivelserne kan være med til at forme udviklingsforløb, der resulterer i funktionsnedsættelse, uarbejdsdygtighed og sygdom 1. Pakken har derfor fokus på omgivelsernes betydning for mental sundhed igennem hele livsforløbet og på kommunens særlige mulighed for at bidrage til kvaliteten i disse omgivelser. Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker 2. Mental sundhed rummer dermed to elementer: Dels en oplevelsesdimension: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Og dels en funktionsdimension: At kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på. Der er dermed lagt vægt på mental sundhed som et positivt begreb, som rummer mere end fravær af psykisk sygdom. Det er også centralt, at mental sundhed ses som en tilstand, der i en vis forstand går på tværs af sygdom. Det er således muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, selvom man har dårlig mental sundhed. Der er derfor potentiale i at fremme mental sundhed for såvel syge som raske. Mentale helbredsproblemer anvendes som en fælles betegnelse for de mere udbredte psykiske lidelser som depression, angst og adfærdsforstyrrelser. 4 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
De faktorer, der påvirker den mentale sundhed i negativ retning er: Usikker tilknytning til forældre eller omsorgspersoner Manglende omsorg Belastende begivenheder i nær familie Dårlig trivsel og læring i dagtilbud/skoler Mobning og diskrimination Uafsluttet skolegang Arbejdsløshed Belastende arbejdsmiljø Lav social kapital i boligområder og social isolation 3, 4 De nævnte faktorer er samtidig centrale faktorer for social ulighed i sundhed 4, 60. Indsatser til fremme af mental sundhed spiller dermed en afgørende rolle for at reducere social ulighed i sundhed. Dertil kommer mere sygdomsspecifikke risikofaktorer, som eksempelvis familiær disposition og fødselskomplikationer, samt misbrug, infektioner og udsættelse for visse kemikalier i graviditeten 5. FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed 5
Voksne og ældre Blandt voksne over 16 år har 8,1 procent af mændene og 11,9 procent af kvinderne dårlig mental sundhed, mens 9,8 procent af mændene og 15,3 procent af kvinderne angiver, at de ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede 6, 67. Der er social ulighed i fordelingen af dårlig mental sundhed: Andelen er højest i gruppen uden erhvervsuddannelse (16 procent). I gruppen med en kort uddannelse er den 9,3 procent, og i gruppen med en lang videregående uddannelse er andelen 7,1 procent 7. Der er klare sammenhænge mellem dårlig mental sundhed og faktorer som dårligt selvvurderet helbred, kroniske smerter, søvnproblemer, sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, svage sociale relationer, rygning og fysisk inaktivitet 8, 9. Langvarig dårlig mental sundhed har konsekvenser; både for den enkeltes muligheder for at leve et godt liv og for udvikling og forløb af sygdom (specielt hjertekarsygdom, depression og angst) 10-13. Op mod 50 procent af mennesker med mentale helbredsproblemer udvikler langvarig sygdom i form af diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), hjerte-kar-sygdom eller muskelskeletlidelser 20. Ensomhed har vist sig at være på niveau med rygning og alkohol som risikofaktor for død 69. Ældre, der oplever sygdom og funktionstab, samt tab af sociale relationer (kolleger, ægtefælle og venner), eller ældre, som tager sig af syge og svækkede pårørende, er særligt sårbare overfor mentale helbredsproblemer 14. Kun lidt over halvdelen af den ældre befolkning på 65 år eller derover angiver at have et godt mentalt helbred 15. Blandt ældre over 75 år angiver 9,7 procent, at de er ensomme, dvs. at de ofte er alene, selvom de har lyst til at være sammen med andre, og 14,1 procent angiver, at de sjældent eller aldrig træffer familie og venner 16. Mentale helbredsproblemer er årsag til 50 procent af alle langtidssygemeldinger og 48 procent af alle førtidspensioner specielt har der indenfor de sidste 10 år været vækst i andelen af førtidspensioner som følge af nervøse og stressrelaterede tilstande. Når unge under 30 år tildeles førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser 17-18. Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde for både mænd og kvinder som følge af funktionsbegrænsninger. De tegner sig således for i alt 25 procent af den totale sygdomsbyrde efterfulgt af kræft og kredsløbssygdomme, som hver står for hhv. 17 procent og 15,2 procent 21-23. 6 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Omkring fem procent af voksne danskere har depression, og ca. 6,5 procent har angst 19. Borgere med langvarig sygdom som diabetes, Kronisk Obstruktiv Lungesyndrom (KOL), hjerte-kar-sygdomme eller muskelskeletlidelser har to til tre gange så stor risiko som resten af befolkningen for at have mentale helbredsproblemer i form af depression, angst eller demens. Dette medfører forringet livskvalitet og et dårligere sygdomsforløb. Hvis borgeren lider af flere samtidige sygdomme ses desuden en markant social ulighed 20. Børn og unge Blandt 11-15-årige har en ud af fem tre eller flere tegn på dårlig mental sundhed i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er pressede af skolearbejdet. Der er klar sammenhæng mellem antal tegn på dårlig mental sundhed og lav livstilfredshed 24. Børn fra sårbare familier er særligt udsatte for sociale og mentale problemer på længere sigt. Cirka 12 procent af børn vokser op i en familie med et alkoholproblem, mens cirka otte procent af børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom. 10-14 procent af alle mødre får en fødselsdepression, mens tallet er cirka syv procent for fædre 25. Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb. Det vurderes, at mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 procent af tilfælde af frafald på ungdomsuddannelser 26. Cirka 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år 27. Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år) efterfulgt af allergiproblemer (astma og eksem) samt ulykker 28. FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed 7
tal på sundhed i kommunen Med udgangspunkt i nationale data vedrørende mental sundhed skønnes der i en gennemsnitskommune med 50.000 indbyggere at være: Y Y Y Y Y Y 4.000 personer (+16 år) med dårlig mental sundhed, og cirka 5.100 der føler sig nervøse eller stressede 29 2.000 personer, som har depression, og cirka 2.600 som har angst (der kan være overlap mellem grupperne) 30 cirka 500 børn og unge, som angiver, at de har lav livstilfredshed 1.200 børn og unge under 18 år, der vokser op i en familie med et alkoholproblem 715 børn under 15 år, der vokser op i familier med psykisk sygdom Mmellem 60 og 80 kvinder, der får en fødselsdepression Y 350 ensomme ældre (+75 år), og ca. 500 ældre, der angiver, at de sjældent eller aldrig træffer familie og venner 31 8 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Kommunale omkostninger forbundet med mental sundhed Nye sundhedsøkonomiske analyser peger på, at fremme af mental sundhed er omkostningseffektivt både på kortere og længere sigt med stigende effekt, hvis parametre udenfor sundhedssektoren tages med i beregningen, fx omkring uddannelse og beskæftigelse 32-34. Det tyder fx på, at der er særligt stort investeringspotentiale i forældreuddannelse, indsatser på arbejdspladsen, samt indsatser blandt ældre 35. Indsatser, som forbedrer opvækstvilkår for udsatte børn, kan betale sig, hvis det lykkes for 21 procent af børnene at få et liv som selvforsørgende ikke-faglært i stedet for et liv på overførselsindkomster med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet 36. Succesrater, som ligger over 21 procent, vil give en klar, positiv nettogevinst. Det betyder, at hvis det via tidlig indsats lykkes at sikre et liv som selvforsørgende for ét ud af fem børn, så vil der udover den menneskelige gevinst være tale om en samfundsøkonomisk gevinst. Ifølge KL er udgifterne til specialundervisning og udsatte børn og unge steget med henholdsvis 18 og 11 procent fra 2007 til 2009 37. Statens Institut for Folkesundhed har beregnet de samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter specifikt forbundet med hhv. psykisk arbejdsbelastning og svage sociale relationer 68, som udgør en en del af omkostningerne forbundet med dårlig mental sundhed: Ved at benytte 2012-modellen for den kommunale medfinansiering, kan det estimeres, at kommunerne i alt afholder 265 mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af psykisk arbejdsbelastning, dvs. stort arbejdspres kombineret med lav indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. For gennemsnitskommunen svarer det til 2,4 mio. kr. årligt. I 2005 blev det årlige antal førtidspensioner grundet psykisk arbejdsbelastning opgjort til 2.824 personer. Tages der højde for, at der er sket en befolkningstilvækst i perioden, svarer det til 2.890 førtidspensioner, hvilket forventes at koste kommunerne 376 mio. kr. I gennemsnitskommunen svarer det til 26 førtidspensioner og en udgift på 3,4 mio. kr. Et tilsvarende estimat i forhold til svage sociale relationer resulterer i, at kommunerne i alt afholder 57 mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af svage sociale relationer. For gennemsnitskommunen svarer det til 0,5 mio. kr. årligt. I 2005 blev det årlige antal førtidspensioner grundet svage sociale relationer opgjort til 165 personer. Tages der højde for, at der er sket en befolkningstilvækst i perioden, svarer det til 173 førtidspensioner, hvilket forventes at koste kommunerne 22,5 mio. kr. I gennemsnitskommunen svarer det til 1,5 førtidspension, hvilket forventes at koste gennemsnitskommunen 0,2 mio. kr. FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed 9
Lovgivning på området Overordnet danner sundhedsloven udgangspunkt for arbejdet med forebyggelse i kommunerne. Den lovgivning, der har betydning for mental sundhed, er dog skrevet ind i andre love, som kan opdeles i lovgivning, der vedrører rammer og tilbud, samt lovgivning, der vedrører tidlig opsporing. Det drejer sig om følgende love: Rammer Sammenhængende børnepolitik: Servicelovens 19 stk. 2. Tilbud Grønne områder: Naturbeskyttelsesloven 1. Hjemmebesøg: Bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 8 og 10, stk. 2 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Kapitel 11, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen; 2011. Differentieret indsats overfor socialt og psykisk sårbare familier: Bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 12-15 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Trivselsfremme i dagtilbud: Dagtilbudsloven 1, stk. 1 og stk. 3 samt 12, samt serviceloven (Barnets Reform): Lov nr. 628 af 11/06/2010. Trivselsfremme på skoler: Loven om undervisningsmiljø specielt 1 om rettigheder og 6 om undervisningsmiljø samt bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen. Tidlig støtte via skolesundhedstjenesten: Bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 8, stk. 2.3 og 10, stk. 3 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge samt vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, kapitel 12. Reduktion af stress på arbejdspladser: APV: Arbejdsmiljøloven 15, mobning: Bekendtgørelse nr. 559 af 17/06/2004 9a, indflydelse og balance mellem krav og muligheder: arbejdsmiljøloven 38 samt bekendtgørelse nr. 559 af 17/06/2004 4 og 7. Trivselsfremme på ældrecentre: Serviceloven 1, stk. 1 og 2 samt 79. Støtte til udsatte borgere: Serviceloven 81. 10 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Tidlig opsporing Tidlig opsporing af fødselsdepression: Sundhedsstyrelsens anbefaling om svangreomsorg (2009) og bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 8, 10, stk. 2 og 11 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. Kapitel 6, afsnit 6.6., Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Sundhedsstyrelsen; 2011. Skærpet underretningspligt til kommunen når børn og unge mistrives: Servicelovens 153. Tidlig opsporing via jobcentre: Loven om en aktiv beskæftigelsesindsats 1, stk. 3 og 4. Tidlig opsporing via de forebyggende hjemmebesøg til ældre: Bekendtgørelse af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre 1. FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed 11
Evidens og vidensgrundlag Pakkens indsatser bygger på den bedst foreliggende dokumentation med særlig vægt på danske eller nordiske undersøgelser. Det vil sige systematiske oversigter, som sammenfatter og vurderer resultater på tværs af studier, samt studier med et godt og velbeskrevet forskningsdesign, som er publiceret i videnskabelige tidsskrifter og underlagt fagfællevurdering. Enkelte punkter om politikudvikling og videreudvikling af eksisterende indsatser i forebyggelsespakken om mental sundhed bygger på ekspertskøn ud fra en samlet vurdering af, hvad der skal til baseret på den foreliggende viden. I forhold til de lovpligtige indsatser er målet med forebyggelsespakken at understøtte kommunerne i arbejdet med at kvalitetssikre disse og med at vurdere om de relevante medarbejdere har de rette kompetencer. Forebyggelsespakken har samlet de indsatser, der har det bedste dokumentationsgrundlag, og hvor behovet vurderes at være størst. 12 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Kommunernes erfaringer og muligheder for en styrket indsats Mange kommuner har indsatser til fremme af mental sundhed, og der foregår et stort og vigtigt arbejde på området også i form af aktiviteter i forenings- og idrætsliv 44. Men der er stor forskel på omfanget af indsatserne og dækningsgraden af forskellige målgrupper, ligesom der ofte ikke måles og kvalitetssikres på mental sundhed 45. Følgende sammenfatter en række pointer, som kan indgå i kommunens vurdering i forhold til en styrket indsats til fremme af mental sundhed i kommunen: Fremme af mental sundhed kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel til at fremme andre målsætninger, som fx at forbedre indlæring, reducere udgifter til specialundervisning, mindske frafald på ungdomsuddannelserne, øge beskæftigelsen, mindske sygefravær og sikre flere selvhjulpne ældre. Det er en fordel, at relevante medarbejdere har kompetencer indenfor sundhedsfremme og mental sundhed. Mental sundhed lægger op til samarbejde på tværs af kommunens forvaltningsområder samt mellem kommuner og frivillige/organisationer. Samarbejde mellem kommunen, regionen, almen praksis, praktiserende psykologer og frivillige organisationer er afgørende for den tidlige indsats overfor mentale helbredsproblemer. FOREBYGGELSESPAKKE mental sundhed 13
Anbefalinger De anbefalede indsatser er beskrevet i et grundniveau (G) og et udviklingsniveau (U). Grundniveauet indeholder basale indsatser baseret på den aktuelt bedste viden, og udviklingsniveauet anviser indsatser, der typisk bygger videre på indsatser i grundniveauet, og som bl.a. forudsætter mere opsøgende arbejde, samt udvikling af ny viden og kompetencer. Alle indsatser på grund- og på udviklingsniveau er udvalgt, så de bidrager til at reducere social ulighed i sundhed. Indsatser i grundniveauet er fortrinsvist rettet mod den sociale gradient i sundhed, som udtrykkes ved, at sygdomsbyrden blandt borgerne systematisk stiger i takt med faldende uddannelse og indkomst 4, 60. Det er universelle indsatser, som tilbydes borgere i en større målgruppe eller arena, som fx førstegangsforældre, skoleelever eller kommunale arbejdspladser. Indsatserne i udviklingsniveauet kan i højere grad målrettes udsatte eller sårbare børn og voksne, som via tidlig indsats støttes og oplever forbedrede muligheder for sundhed og trivsel. Det bedste resultat opnås, hvis kommunen både prioriterer universelle indsatser og samtidig sikrer, at udsatte eller sårbare borgere får den hjælp og støtte, de har brug for. Anbefalingerne for hhv. grund- og udviklingsniveau er så vidt muligt placeret i sammenhæng. Det skal tydeliggøre, hvilke indsatser i udviklingsniveauet, der er en videreudvikling af indsatser i grundniveauet. Læs mere om idéen bag opbygning af anbefalingerne i publikationen Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Indsatserne til fremme af mental sundhed er inddelt i fire kategorier, hhv. politiske rammer, tilbud til borgerne, informationsindsatser og tidlig opsporing. Under hver kategori er relevante målgrupper angivet. Grundniveau Udviklingsniveau 14 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
RAMMER Kommunal politik for mental sundhed som en del af sundhedspolitikken Kommunen udarbejder en tværgående politik for mental sundhed som en integreret del af sundhedspolitikken. Politikken kan indeholde vedtagne mål og planer for en indsats til fremme af mental sundhed for børn og unge, voksne/ældre samt sårbare og udsatte borgere. Politikken er flerstrenget og kan omfatte indsatserne i forebyggelsespakkens grundniveau. Sammenhængende børnepolitik På børne- og ungeområdet samordnes den kommunale politik for mental sundhed med den sammenhængende børnepolitik, som kommunen skal udarbejde i henhold til servicelovens 19 stk. 2. Tværgående kommunal indsats Fremme af mental sundhed foregår som en tværgående indsats i kommunen med en fast forankring og tydelig ansvarsplacering. Indretning af uderum Kommunens parker eller byrum inddrages i den tværgående indsats til fremme af mental sundhed. Det kan fx være forbedring af indretning, arkitektur, adgangsforhold, ren luft og støj, færdsel og aktivitetsmuligheder, der tager udgangspunkt i den aktuelle viden om, hvordan ophold i natur og uderum påvirker den mentale sundhed 46. Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE MENTAL SUNDHED 15
Tilbud Integration af mental sundhed i kommunens øvrige sundhedsindsatser Ved iværksættelse af kommunale indsatser omkring sundhedsadfærd overvejes om indsatsen samtidig bidrager til at fremme mental sundhed fx ved at styrke sociale netværk, handlekompetencer samt tillid og fællesskab i lokalområder. Ligeledes anvendes indsatsers effekt på mental sundhed som kvalitets- og dokumentationsparameter. Specielt vil indsatser til fremme af fysisk aktivitet og alkoholforebyggelse ofte samtidig have positive effekter på den mentale sundhedstilstand. Inspiration til handling: Trivselsindekset WHO-5 afprøves i øjeblikket som et redskab til at måle trivsel i kommunale sundhedsindsatser. Trivselsindekset og guide til anvendelse vil kunne findes på www.sst.dk i løbet af 2013. Trivselsindekset findes på: www.who-5.org. Hjemmebesøg af sundhedsplejerske Kommunen tilbyder minimum fem forebyggende hjemmebesøg af sundhedsplejerske i barnets første leveår til alle familier med henblik på at støtte den tidlige tilknytning mellem barn og forældre og understøtte barnets generelle trivsel og udvikling (jf. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 25 ). Forældreuddannelse Tilbud om forældreuddannelse til førstegangsforældre for at styrke deres viden og færdigheder omkring betydningen af mental og fysisk sundhed for barnets udvikling og hele familiens sundhed og trivsel. Inspiration til handling: Socialstyrelsen udbyder kurset Klar til barn, som kommunen kan tilbyde kommende forældre: www.socialstyrelsen.dk/klartilbarn. Socialstyrelsen udbyder desuden oplæring til kommuner i brug af dokumenterede programmer til forældre med børn i adfærdsvanskeligheder. Læs mere på styrelsens hjemmeside i kategorien Børn og unge under punktet Evidensbaserede programmer. Sundhedsstyrelsen afprøver også et universelt forældreuddannelsesprogram. Resultater forventes at være tilgængelige i løbet af 2014 på www.sst.dk Tidlig indsats for sårbare familier Kommunen tilrettelægger en målrettet indsats for at nå og støtte socialt og psykisk sårbare familier, fx familier med forældre, der selv har været udsat for omsorgssvigt, der har alkoholeller stofproblemer, som har et handicap eller lider af langvarig eller livstruende sygdom. Sårbare forældre og børn vil ofte have brug for en tidlig, familieorienteret, tværfaglig og tværsektoriel indsats for at sikre barnets udvikling og trivsel. Inspiration til handling: Læs mere om kommunale erfaringer i Socialstyrelsens publikation: Målrettet indsats over for sårbare unge mødre 47. Sundhedsstyrelsen har desuden udgivet eksempler på kommunale familieorienterede alkoholindsatser. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har udgivet en forskningsoversigt om indsatser overfor udsatte 0-3 årige og deres forældre 48. Det Nationale Analyseog Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner (VERA) har et igangværende forskningsprojekt omkring metoder til tidlig opsporing af udsatte børn: www.akf.dk/opsporing. Resultater forventes i 2014. Grundniveau Udviklingsniveau 16 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Børns trivsel i dagtilbud I dagtilbud kan der arbejdes målrettet med at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling. Det drejer sig om at skabe fællesskaber, hvor alle børn har et tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne, udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. Det kan også involvere særlig støtte til familier med sociale og mentale problemer. Inspiration til handling: Læs mere på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside www.dcum.dk under børnemiljø og på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside www.sm.dk. Socialstyrelsen udbyder desuden evidensbaserede programmer til fremme af trivsel i dagtilbud. Læs mere på styrelsens hjemmeside under børn og unge. Endelig kan der søges inspiration i det igangværende forskningsprojekt: Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - modelprogram (VIDA). Resultater findes på www.edu.au.dk under forskning. Børns trivsel i skolen I skoler kan indsatser til fremme af kognitiv, emotionel og social udvikling, opbygning af sociale fællesskaber og forebyggelse af mobning fremme børns trivsel. Der kan fx sættes systematisk ind i forhold til indlæringsproblemer og adfærdsvanskeligheder, således at alle børn får oplevelsen af at mestre skolearbejdet. Inspiration til handling: Socialstyrelsen udbyder dokumenterede programmer til fremme af trivsel i skolen: www.socialstyrelsen.dk under børn og unge. Ministeriet for Børn og Undervisning har en række hjemmesider med inspiration og værktøjer til fremme af trivsel i skolen, fx www.sammenmodmobning.dk. PsykiatriFonden og Statens Institut for Folkesundhed gennemfører et interventionsprojekt omkring fremme af mental sundhed i skolen, som kan ses på www.tabu.dk. under Projekt Optur. Aktivering af unge ledige Unge ledige aktiveres med udgangspunkt i individuelle forløb med henblik på at opbygge kompetencer og indgå i et uddannelsesforløb. Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre og ungdomsuddannelser kan tilsammen understøtte en sammenhængende indsats. Inspiration til handling: Initiativer og redskaber om fx ungepakkerne samt om unge og mentalt helbred, findes på Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats: www.cabiweb.dk Deltagelse i fritidsaktiviteter Der arbejdes for at integrere udsatte børn og unge i almindelige fritidsaktiviteter, fx sport, spejder eller musik, med henblik på at skabe nye sociale relationer og øget livskvalitet. Kommunerne kan samarbejde med frivillige organisationer og fx etablere kompetenceudvikling og fritidsvejledning. Vejledningen kan kombineres med muligheder for økonomisk støtte til børnene og til aktiviteter. Inspiration til handling: Erfaringer fra projektet Fritidspas kan ses på www.socialstyrelsen.dk/fritidspas Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE MENTAL SUNDHED 17
Forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser Der etableres partnerskaber mellem kommune og ungdomsuddannelser med henblik på at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne ved hjælp af sociale og pædagogiske indsatser, der fokuserer på fællesskab, tilhørsforhold og mestring. Det kan fx ske ved adgang til psykologisk rådgivning, mentorordninger og tilbud om støttegrupper. Inspiration til handling: Læs mere på www.tabu.dk under Erhvervsskoleprojektet, Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats www.cabiweb.dk og www.socialstyrelsen.dk. Se også publikationen Vejen mod de 95 % 49, samt publikationen Jeg kommer heller ikke i dag 50. Reduktion af stress og fremme af trivsel på kommunale arbejdspladser Der udarbejdes lokale politikker for reduktion og håndtering af stress samt fremme af trivsel på kommunale arbejdspladser 51. Inspiration til handling: Initiativer og redskaber findes på Videncenter for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk og på Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet www.cabiweb.dk. Sund By Netværket har udgivet en række vejledninger om sundhedsfremme på arbejdspladsen, som kan findes på www.sund-by-net.dk under Temaer og Sundhed på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udgivet en hvidbog om mentalt helbred 17, side 11. De fem regioner har samlet en række evidensbaserede forslag til, hvordan arbejdspladser kan fremme trivsel på arbejdspladsen og nedbringe fravær. De kan findes på www.regioner.dk under Op med nærværet ned med fraværet. Tilbagevenden til arbejde efter sygefravær Der etableres politikker og procedurer på kommunale arbejdspladser for at sikre en skånsom tilbagevenden til arbejdet efter perioder med længerevarende sygefravær, hvor der fx kan indgå muligheder for fleksible arbejdskrav og adgang til forskellige typer af job med varige fleksible arbejdskrav, fx fleksjob. Inspiration til handling: Initiativer og redskaber findes på Videncenter for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk og på Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats under Beskæftigelsesministeriet: www.cabiweb.dk. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udgivet en hvidbog om mentalt helbred 17, side 11 med forslag til evidensbaserede indsatser, der kan sættes i værk, når en medarbejder er sygemeldt som følge af mentale helbredsproblemer med henblik på at sikre en skånsom tilbagevenden til arbejdet. Grundniveau Udviklingsniveau 18 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012
Trivselsfremme for ældre i plejecentre og i hjemmeplejen Aktiviteter i ældrecentre og i hjemmeplejen tilrettelægges med henblik på at fremme trivsel, sociale relationer, fysisk aktivitet, samt forebygge ensomhed, depression, demens og funktionstab. Kommunen kan fx arbejde med opsøgende indsatser overfor ældre borgere af anden etnisk oprindelse end dansk for at imødegå sproglige og kulturelle barrierer for deltagelse og kontakt. Inspiration til handling: Læs mere på www.aeldreviden.dk. På www.sst.dk under Ældresundhed findes inspirationsmateriale omkring fysisk aktivitet og mental sundhed 61. Implementering af pakker for selvmordsforebyggelse Kommunen kan med fordel gøre brug af Socialministeriets pakker for selvmordsforebyggelse blandt hhv. børn og unge og blandt ældre 52-54. Pakkerne anviser, hvordan kommunen kan sikre beredskab, organisering og samarbejde om indsatsen, samt opkvalificering af relevante personalegrupper. Inspiration til handling: Pakkerne om selvmordsforebyggelse kan downloades på www.selvmordsforskning.dk Støtte til udsatte borgere Kommunen etablerer indsatser til støtte af udsatte borgere, som har psykiske lidelser og livsstilssygdomme. For socialt udsatte, der ikke er brugere af sociale tilbud, kan det være en fordel med en tværfaglig, opsøgende indsats, som fungerer på de udsattes præmisser (fx teams med gadesygeplejersker/socialsygeplejersker samt ordninger med støtte- og kontaktpersoner). 4, side 79-85; Inspiration til handling: Sundhedsstyrelsens publikationer om social ulighed i sundhed 60, side 45. Publikationerne kan findes under social ulighed i sundhed på www.sst.dk Grundniveau Udviklingsniveau FOREBYGGELSESPAKKE MENTAL SUNDHED 19
Kurser i håndtering af kronisk sygdom Kommunen kan med fordel tilbyde kurser til borgere med kronisk sygdom og pårørende i håndtering af symptomer, mentalt helbred, dagligdagen, kommunikation og sociale relationer fx i samarbejde med andre kommuner eller regionen. Kurset kan ikke erstatte udredning og behandling. Inspiration til handling: Information om patientuddannelse findes på www.sst.dk under Kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsens projekt om en forstærket indsats. Der findes flere modeller for patientuddannelse. Komiteen for Sundhedsoplysning udbyder patientuddannelse i kronisk sygdom og smerte, hvor erfarne patienter uddanner andre patienter. Læs mere på www.patientuddannelse.info. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midt formidler information om patientuddannelse, hvor erfarne patienter og fagpersoner arbejder sammen om at gennemføre uddannelsen. Læs mere på www.cfk.rm.dk under Læring og mestring. Region Syddanmark og Komiteen for Sundhedsoplysning har udviklet en model for patientuddannelse på tværs af KOL, hjertesygdom og type 2 diabetes, hvor det alene er sundhedsprofessionelle, som gennemfører undervisningen. Evalueringen offentliggøres med udgangen af 2012 på www.dialog-net.dk under Udviklingsprojekter. Dansk Sundhedsinstitut har udgivet en guide til at kvalificere arbejdet med egenomsorg i patientuddannelse 62. Steno Center for Sundhedsfremme har udviklet en række modeller og værktøjer til patientuddannelse 63, 64, 65. Modellerne kan findes på www.steno.dk under Sundhedsfremme, Publikationer. Kursus i håndtering af langvarig stressbelastning, angst og depression Borgere, som har eller er på vej til at udvikle langvarig stressbelastning, angst og/eller depression, kan med fordel tilbydes kursus i håndtering af disse tilstande med fokus på at mestre dagligdagen, kommunikation og sociale relationer. Kurset kan ikke erstatte udredning og behandling. Inspiration til handling: Sundhedsstyrelsen afprøver et kursusprogram til borgere med angst og/eller depression i satspuljen Lær at tackle angst og depression, 2011-2014. Information kan findes på www.patientuddannelse.info. PsykiatriFonden afholder depressionsskoler i samarbejde med kommunerne med fokus på at identificere og håndtere symptomer. Se mere på www.psykiatrifonden.dk under depressionsskole. Grundniveau Udviklingsniveau 20 SUNDHEDSSTYRELSEN 2012