Temadag Kerteminde kommune maj 2012 Karen Jørgensen, Konsulent i SISO Malene Lund, Konsulent i SISO
Program Præsentation af SISO Definition og omfang Hvordan kan vi som fagpersoner bidrage til en tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Grooming Hvilke tegn og signaler skal vi være opmærksomme på Skadevirkninger og senfølger Walk and Talk Hvordan påvirker det os som fagpersoner at møde disse problemstillinger Faglige, organisatoriske og personlige barrierer Tværfaglig samarbejde
SISO Videnscenter - del af regeringens handlingsplan Telefonrådgivning - 2077 1120 Hjemmeside - www.socialstyrelsen.dk/siso Konsulentbistand til implementering af beredskaber Vidensopsamling/formidling fra forskning og praksis SISO s publikationer og undersøgelser Undervisningsmateriale til pædagoger, lærere og socialrådgivere
Telefonrådgivning SISO s telefonrådgivning 2077 1120 Rådgivning til fagfolk i sager der involverer problemstillingen vold og seksuelle overgreb mod børn. Rådgivning til forældre og pårørende. Rådgivning til børn og unge. Åbningstid: mandag - onsdag 9.30 15.00 torsdag 9.30 18.00 fredag 9.30 13.00
www.socialstyrelsen.dk/siso
Organiseringen af indsatser i Danmark Det sociale område Kommunerne (myndighedsområdet, skoler, dag- og døgntilbud) Statsforvaltningerne Sygehuse (skadestuer, børneafd.) Retsmedicin SMB, OUH, Skejby Politi Domstole Det sundhedsmæssige område Det strafferetlige område
Fire hjørnesten i den tidlige opsporing
Definition - vold Vold er defineret som Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer Servicestyrelsen, 2009
Vold mod børn - i lovgivningen Straffeloven 244 Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år 245 Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed 245a Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år 246 Har et legemsangreb, der er omfattet af 245 eller 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år Lov om forældremyndighed og samvær 2 stk.2 Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling
Fysisk, psykisk, seksuel vold Vold mod børn, Ingrid Leth 2006
Definition seksuelt overgreb Generelt Den voksne udnytter barnets tillid Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet Det er en handling som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og almindelige moral
Strafferetslige definitioner 5 kategorier af strafbare handlinger Samleje med slægtning i nedadstigende linie eller samleje mellem bror og søster 210. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse 222, 223, 224. Blufærdighedskrænkelse (blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos/film osv. af person under 18 år, 232, 230, 235. Køb af seksuelle ydelser fra personer under 18 år, 223a. Voldtægt, 216 OBS: Den kriminel lavalder er 14 år, den seksuel lavalder er 15 år
Børn og seksualitet Ikke strafbare handlinger Motivation: Normaladfærd Nysgerrighed Bekymrende adfærd Kontrol, hævn, tvang Relation: Aktivitet: Emotion / effekt: Gensidig, fælles interesse, enighed Aldersrelateret, undersøge, berøre Lyst, munterhed, behag (også seksuelt), ophidselse, spænding Ulighed i magt / viden, mobberelation, oplevet mangel på valgmulighed Eksplicit gentagelse af voksensex: fx penetrering af kropshuller mm. Følelse af overmagt, vrede, skadefryd, evt. seksuel ophidselse. (hos ofret: ulyst, skam, angst, skyld) Kilde: Kikuchi (1995)
Omfang - Unges Trivsel 2008 Uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende Seksuel kontakt/erfaring med voksne Seksuelt overgreb fra jævnaldrende og/eller voksne Unge der vurderer oplevelsen som et overgreb Drenge 4,7 2 % 5 % 1 % Piger 18 % 7,8 % 22 % 9 % Unge i alt 11,5 % 4,9 % 13,5 % 5 %
Seksuelle overgreb - Omfang Børn og unge anbragt uden for hjemmet Kommuneundersøgelse (SISO 2008) 2,7 % (estimat på landsplan) af børnene/de unge er der viden/mistanke om seksuelle overgreb begået før eller under anbringelse eller aflastning (sager kendt af myndighederne) Socialpædagogisk opholdssted (SISO 2008) 13,2% (estimat på landsplan) Familiepleje (SISO 2008) 16% (ikke estimeret på landsplan) Døgninstitution (AKF 2006) Omfang: 572 børn (sikker viden og velbegrundet mistanke) om seksuelle overgreb inden anbringelsen 270 børn/unge (sikker viden) inden anbringelse,
Seksuelle overgreb - Omfang Børn og unge med handicap Kommuneundersøgelse (SISO 2007) Mellem 1,2% og 4,7% af alle børn med handicap udsættes for seksuelle overgreb (sager kendt af myndighederne)
Opsummering Det ser ud til: Der er flere piger, end drenge, der bliver udsat for seksuelle overgreb Det gælder dog ikke for børn med handicap, hvor kønsfordelingen næsten er ligelig Det at have et handicap ser ud til at være en risikofaktor i sig selv Det samme gælder for anbragte børn I de fleste tilfælde kender barnet overgrebspersonen Børns udsagn er den hyppigste kilde til viden om seksuelle overgreb
Seksuelt overgreb Ikke en diagnose, men en hændelse Ingen universel sårbarhed overfor forskellige traumer og uønskede livsbegivenheder Ingen éntydig reaktion på et seksuelt overgreb Noget tyder dog på at flere krænkelser sætter sig flere spor - Øget risiko for psykiske lidelser og problemer med relationsdannelse i voksenlivet Nordisk Campbell Center, 2007
Fysisk vold omfang Ca. 1% af alle børn udsættes for fysisk vold (Else Christensen, arbejdspapir 2; 2004) 13% af 11-12 årige er blevet slået af en voksen, de bor sammen med (Børnerådet 2007) 5 % drenge og 6% piger har indenfor det seneste år set eller hørt deres mor blive udsat for grov vold (SIF, Unges Trivsel 2008) 3% drenge og 7% piger angiver at de selv er blevet slået (samme)
Fysisk vold omfang 22.000 børn skønnes at leve i en familie med vold I 2010 er der registreret 1865 børn som har opholdt sig på krisecenter 33% af børnene har selv været udsat for fysisk vold 61% af børnene har været udsat for psykisk vold (direkte rettet mod barnet) 15% af børnene har været udsat for materiel ødelæggelse (direkte rettet mod barnet) 89% af børnene har overværet eller overhørt vold mod moderen Kilde: LOKK, 2010
Fysisk vold - omfang Skolebørnsundersøgelse Kbh. Kommune 2009 Vold i hjemmet 19 % af børnene har selv været udsat for vold heraf 14% i indeværende år (2009) 17 % har oplevet, at andre i familien udsættes for vold heraf 12% i indeværende år (2009) 15 % har oplevet trusler om vold mod dem selv heraf 12 % i indeværende år (2009) Kilde: LG Insight for Kbh. Kommune
Unge, der har været udsat for vold fra forældrene inden for de seneste 12 måneder. 25 20 15 10 20% 5 0 8% 12% I alt Udsat for vold 1 gang Udsat for vold mere end en gang Kilde:SFI, 2010 (Korzen m.fl.)
Hvem udsættes for vold og overgreb Vold og seksuelle overgreb finder sted i alle typer familier Overhyppighed i familier som på anden vis er socialt belastet Seksuelle overgreb i familien er oftest Seksuelle overgreb i familien er oftest en del af et større omsorgssvigt i familien
Tidlig opsporing Hvordan kan vi som fagpersoner bidrage til en tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Grooming Tegn og reaktioner Skadevirkninger og senfølger
Forhåndsbetingelser for seksuelle overgreb - Grooming 4 betingelser skal være til stede før et seksuelt overgreb kan finde sted Motivation krænker må have motivationen for at ville misbruge andre seksuelt Indre barrierer må overvindes tankemæssige forvrængninger, der gør, at offeret opfattes som samtykkende Ydre barrierer må overvindes f.eks. at blive alene med offeret Offerets modstand må overvindes manipulation Kilde: Finkelhor
Grooming af omgivelserne Krænkeres bearbejdning, forførelse og manipulation af omgivelserne Overgreb i et miljø med relativ stor offentlighed/synlighed Udnyttelse af uklare regler om fysisk kontakt Populær status giver større råderum
Groomingens faser Kontaktskabende fase Opbygning af venskabet Risikovurderinger Den eneste ene fasen Den seksuelle fase Vedligeholdelsen
Faglige tilgange til tolkning af tegn og signaler Børn og unges tegn og signaler er ofte flertydige, multifaktorielle, kontekst afhængige (alder, personlighed, adfærd/handling, socialisering, forældre-relation). Vigtigt med barneperspektiv. At forstå det som barnet forstår og prøver at give mening/udtrykker. De kommunikative aspekter af opsporing (dialog/udveksling). Viden om hvad der får børn/unge til at fortælle. Samtale med børn/unge. Tolkningen af tegn/signaler er en proces (ikke et årsag-virkning forhold, facitliste).
Tegn og signaler hos fagpersoner - tvivlen som vilkår og arbejdsredskab Overgreb bliver ofte kendt som følge af andre menneskers reaktioner og initiativ. Involvering af en tredje part har afgørende betydning for om overgreb mod et barn bliver kendt eller ej. Hvad skal der til for at fagpersoner kan blive engagerede tredjeparter?
Tegn/reaktion reaktion/respons model
Fysiske tegn og symptomer - småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Overdreven/tvangspræget masturbation Kønssygdomme, kønsvorter Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve
Fysiske tegn og symptomer mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer, som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m. Spiseforstyrrelser Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed Manglende personlig hygiejne Påfaldende påklædning
Fysiske tegn og symptomer - teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Prostitutionslignende adfærd Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart
Psykiske tegn og symptomer - småbørn Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation
Psykiske tegn og symptomer mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Hjælpeløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Begyndende selvmordstanker
Psykiske tegn og symptomer - teenagere Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse (mangel på sammenhæng i livshistorie) Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse Selvmordstanker, forsøg på at dulme smerten
Sociale tegn og symptomer - småbørn Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet, ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Følelse af frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder, hvor overgreb har fundet sted Umotiveret gråd Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller billeder
Social tegn og symptomer mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier Mobning
Sociale tegn og symptomer - teenagere Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Mistillid til andre Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Alkohol og stofmisbrug Spiseforstyrrelser Depression Udvise pseudo-modenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Konflikter med forældre
Mistanke om seksuelle overgreb i familien - se på familiesystemet Familiens grænse til omverdenen Ofte lukket og med ringe kontakt udadtil Grænserne mellem generationerne Opfylder børn forældrebehov og tager voksenansvar? Er regler og grænser ude af trit med børnenes alder? De interpersonelle grænser Der gives ofte ringe støtte til selvstændighed for det enkelte medlem i familiens definition af sig selv De intrapsykiske grænser Forvrængning af virkeligheds-opfattelsen Krænkende adfærd opleves ikke nødvendigvis krænkende Den enkelte søger mening med hændelsen Kilde: Eva Hildebrandt
Tidlig opsporing - tegn og signaler - opsamling Ingen facitliste vedr. tegn og signaler Vigtigt med viden og flere faglige hypoteser i spil på samme tid Børns handicap overskygger ofte andre årsagsforklaringer Børn fortæller det indirekte eller direkte tør vi tro på dem? Balance mellem ikke at se overgreb alle vegne og skyklapper
Tvivlens processer Benægtelse Normalisering Bagatellisering Hjælpeløshed Dramatisering
Pendulering mellem overreaktion og usynliggørelse
Børns mestring Vores oplevelse af sammenhæng er afgørende for, hvordan vi klarer os (Aaron Antonovsky) Oplevelse af sammenhæng forudsætter: At kunne forstå situationen Begribelighed Have tro på, at der kan findes løsninger Håndterbarhed Finde det meningsfuldt at gøre forsøget Meningsfuldhed
Skadevirkninger ved seksuelle overgreb Traumemodel Barnets seksualitet traumatiseres kærlighed/omsorg sammenblandes med seksualitet Barnet føler sig svigtet, når personer, det stoler på, skader det Barnet føler sig magtesløst. Dets følelser, ønsker og evner til at mestre situationen bliver sat ud af kraft. At få kroppen invaderet mod sin vilje skaber angst Barnet følger sig stigmatiseret føler sig anderledes og udvikler negativt selvbillede (Finkelhor)
Hemmeligheden Hemmeligholdelsen det farlige tvinger barnet til tavshed Trusler om konsekvenser ved afsløringen giver barnet følelse af skyld og medansvar Afsløringen bliver farlig at afsløre Et barn, der ikke bliver troet i første omgang, vil ikke nødvendigvis gøre et nyt forsøg på at få hjælp det vil være mere forsigtig og indirekte Hæmmer barnets mestring
Model for skadevirkninger, risiko- og beskyttelsesfaktorer Det seksuelle overgreb Relationen til krænker Barnets alder Varigheden Arten og omfanget af overgrebet Individuelle resiliensfaktorer Overlevelsesstrategier Psykiske /sociale symptomer / skader Indlæringsvanskeligheder Relationsvanskeligheder Angst og depression Posttraumatisk stress Prostitution Tidlig graviditet Forringet forældreevne Resiliensfaktorer i familie og øvrige sociale netværk
Senfølger - symptomudvikling Post traumatisk stress Flashback Depression og angst Selvskamfering Selvmordsforsøg Lavt selvværd Identitetsproblemer Erindringsblokering Seksuelle problemer Frygt for intimitet Søvnproblemer Mareridt Spiseforstyrrelse Misbrug Revictimisering Psykose Kilde: Marianne Lau, PC Stolpegård
Håndtering og behandling Måden, vi tænker, taler og handler på, er vigtig: Omgivelsernes brug af ord og sprog påvirker mening og identitet Seksuelle overgreb er en hændelse ikke en diagnose At være nysgerrig på andre sider af barnet end de seksuelle overgreb, styrker barnets kompetencer og identitetsudvikling Både barn og omsorgspersoner har brug for støtte, krisehjælp og Både barn og omsorgspersoner har brug for støtte, krisehjælp og behandling
Hvordan er det at være fagperson Hvordan påvirker det os som fagpersoner at møde disse problemstillinger Faglige, organisatoriske og personlige barrierer Tværfaglig samarbejde
Hvad gør det ved os? Svært emne at tale om Angstfyldt for barnet at tale om nogle er voksne, før de fortæller Svært for familie og pårørende ikke mindst når det foregår indenfor egen familie Svært for fagfolk at tale om tabuiseret seksualitet og overgreb på børn vækker stærke følelser Men vi skal gøre det alligevel af hensyn til børnene
Faglige barrierer Mangel på viden, fagligt Manglende erfaring i konkret sagshåndtering Omsætning fra faglig viden til relevant faglig handling tolkning af signaler kendskab til mulige skadevirkninger faglig uenighed at handle selvom man ikke med sikkerhed ved, hvad der er sket
Organisatoriske barrierer Utilstrækkeligt samarbejde internt, eksternt tværfagligt og / eller tværsektorielt Uklar eller manglende definition af roller, ansvar, kompetence Manglende procedurer / retningslinjer Tid! oplevelse af stress og tidspres
Personlige udfordringer Oplever det svært at rumme at børn udsættes for seksuelle overgreb og vold Egen opvækstproblematik Egne og/eller kollegaers normer / grænser / tabuer i forhold til vold og seksualitet Små lokalsamfund Skyld / skam / ansvar Magtesløshed Tabuisering
Organiseringen af indsatser i Danmark Det sociale område Kommunerne (myndighedsområdet, skoler, dag- og døgntilbud) Statsforvaltningerne Sygehuse (skadestuer, børneafd.) Retsmedicin SMB, OUH, Skejby Politi Domstole Det sundhedsmæssige område Det strafferetlige område
Barnet i fokus Psykolog Mor Far Barnet Politi Børnehave/ skole Hospital Aflastning Sagsbehandler Statsforvaltning Familielæge
Den tværfaglige udfordring Psykolog Barnet Tværfaglig gruppe Politi Familielægen Sagsbehandler Børnehave/ Skole Mor +netværk Hospital Statsforvaltning Far + netværk
Socialforvaltningens rolle Vurdere underretningen tage stilling til evt. politianmeldelse en sag kan drøftes anonymt med politiet afklare evt. retsmedicinsk undersøgelse (politiets opgave) Koordinator for den konkrete sag for det tværfaglige samarbejde Sikre barnets sikkerhed og tryghed Sikre støtte til forældrene Sikre beslutningsgrundlag i den sociale sag Fokus på barnets (mis)trivsel og udvikling
Støtte til barn og forældre Krisehjælp Samtale med barnet Grundig information til barn og forældrene / den ikke krænkende forældrepart om hvad, der skal ske Sikre, at barnet har en tryghedsperson i processen Kommunens repræsentant under videoafhøring OBS!!! Når politianmeldelse er sket, mørklægges sagen, mens politiet efterforsker. Ingen aktindsigt! (FVL 15) OBS!!! Selvom politisagen frafaldes, er der stadig en social sag
Forudsætninger for god håndtering Faglige, organisatoriske og personlige problemstillinger fordrer Viden Beredskaber, hvor viden og procedurer er implementeret i organisationen Godt tværfagligt samarbejde Mulighed for supervision og faglig sparring Personlig afklaring i forhold til temaet Åbenhed og dialog på arbejdspladsen
Pædagogs og lærers rolle Fastholde en normal hverdag for barnet tryghed og forudsigelighed i en utryg og kaotisk situation Være til rådighed for at lytte og give omsorg Være observerende i forhold til yderligere forværring af barnets situation, barnets reaktioner, behovet for akut/yderligere hjælp Formidle faglige observationer og vurderinger til socialforvaltningen til dennes beslutningsgrundlag Fokus på barnets (mis)trivsel og udvikling
Handlemuligheder og handlepligt Altid handlemuligheder, men graden af viden afgørende for valg af handling Bekymring (diffus oplevelse af, at noget er galt) Mistanke (mere konkret, f.eks. tegn og signaler på mistrivsel/ nogle fysiske tegn/ indirekte udsagn) Konkret viden (barnets udsagn / observationer/fund v. lægeundersøgelse / vidner, krænkers / voldsudøvers tilståelse) Retter mistanken sig mod bestemt person? Handleveje forskellige alt efter om en mistanke retter sig mod forældre, ansat eller andre personer i barnets netværk
Fagpersoner har skærpet underretningspligt Fagpersoner skal underrette kommunen, hvis de under udøvelse af deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage: - at et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte - at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behav for særlig støtte pga forældrenes forhold - at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb (SEL 153) Underretter skal modtage kvittering indenfor 6 dage Kommunen skal efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har underrettet, om underretningen har ført til undersøgelse eller foranstaltninger efter Serviceloven. (SEL 153, stk. 3) Underretningspligten er en personlig pligt Underretningspligten går forud for tavshedspligten Mellemkommunal underretning. (SEL 152)
Tak for i dag