Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Transkript

1 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

2 Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil udløse et traume hos de fleste. > Der er stor forskel på det enkelte menneskes evne til at håndtere en traumatisk begivenhed > Børn er ekstra udsatte de har ikke de samme muligheder for overlevelse som voksne

3 Side 3 Forskellen på den traumatiserede og den ikke traumatiserede hjerne > Frontal cortex hjælper os med at vurdere hvorvidt en situation er farlig. > I den traumatiserede hjerne er frontal cortex sat ud af spillet. Følelserne tager over. Der er 3 reaktionsmåder. Afreagere på andre med voldsomme følelser > Lide i stilhed under de voldsomme følelser > Lukke helt af for de ubehagelige signaler fra frygten

4 Side 4 Generelle symptomer på mistrivsel > Søvnproblemer > Kropslige klager > Tristhed > Svært trøstbar, vægrer sig ved kropslig kontakt > Angst og monoton leg

5 Side 5 > Uro og hyperaktivitet > Koncentrationsbesvær > Indlæringsvanskeligheder > Let vakt ophidselse og vrede > Lavt selvværd og nedsat tillid til andre > Svært ved at indgå i sociale relationer, spilleregler > Trækker sig fra lege, aktiviteter, eller fra andre mennesker generelt

6 Side 6 Hvad er særligt for et flygtningebarn Biologisk eller sammensat familie? Traumatiserede forældre og derfor risiko for sekundær traumatisering En afbrudt barndom

7 Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 7 Vigtigst af alt Kontakt og tillid Søren Kirkegård: "At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der". Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere, end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Hvis jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke.

8 Side 8 Fordomme og tolkninger Vi er ofte tilbøjelige til at sætte flygtninge i bås. De spiser ikke svinekød Kvinderne går med tørklæde De er Muslimer tror på Allah og beder 5 gange om dagen Glem ikke at være nysgerrige og spørge til hvordan livet er i netop deres familie.

9 Side 9 Eksempler på traumeramte børn Kurdisk pige på 7 år og hendes lillebror der er 5 1/2 år Familien har boet i Dk i 3 år. Forældrene har været igennem en voldsom skilsmisse. Meget vold i familien. Moren har boet med børnene på et krisecenter. Behandling: Tegneterapi Theraplay Inddragelse af forældrene

10 10

11 11

12 Side 12 Theraplay Man går efter øjeblikke med fælles glæde og nydelse, og søger de særlige øjeblikke som er det der udvikler hjernen. > Omsorg > Struktur > Engagement > Udfordring

13 Side 13 Eksempel på en terapi session Theraplay Gemmeleg Stop dans Avis papir Drikke cacoa mælk siddende hos mor Creme på hænder og fødder

14 . En dreng på 14 år fra Gambia Side 14 Han kom til Dk med sin lillebror på 5 år Deres mor afleverede dem hos en kvinde som hun kendte meget lidt fra hjemlandet. Bad om at drengene måtte blive passet hos hende. Hun er nu 2 år efter ikke dukket op igen. Hvordan har vi arbejdet? Tegneterapeutisk Theraplay / dans / afspænding samarbejde med skolen

15 Side 15 En 16 årig dreng fra Syrien Har mistet sin søster. Han går i 9 kl på en efterskole. Behandling. Respekt for hans forsvar Redskaber til at håndtere vreden. Skjold / sværd

16 Side 16 Spørgsmål til drøftelse > Hvad er jeres egne erfaringer med flygtningebørn i mistrivsel? > Hvad har I særligt lagt mærke til hos denne gruppe børn? > Hvordan oplever I, at et flygtningebarn i mistrivsel adskiller sig fra andre børn i mistrivsel?

17 Side 17 Forældresamarbejde > Hvis nødvendigt, så brug altid tolk > Fortæl hvad du ved om familien > Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? > Hjemmebesøg > Formidle skrevne og uskrevne regler i skole, institution og fritid. Vær tydelig og konkret

18 Side 18 Forældresamarbejde - fortsat > Oplys om barnets faglige udvikling og trivsel > Udnyt de ressourcer der er hos familien > Respekt for forældrenes rolle og ansvar. Afklare gensidige forventninger > Gå aldrig udfra, at socialforvaltningen eller sundhedsvæsenet tager sig af en sag tag kontakt og husk den skærpede underretningspligt

19 Side 19 Anbefalinger > Socialfaglig undersøgelse ( 50) kan afdække ressourcer og problemstillinger hos børnene og i familien fra starten > Nødvendigt med indsats til hele familien > Det er nødvendigt at afsætte god tid til arbejdet > Et godt og koordineret samarbejde mellem dem der arbejder i familien