December 2012 Innovativ energirenovering bl danmarks almene boliger
Indhold Store udfordringer - smarte løsninger Stigende energipriser og store udfordringer med globale temperaturstigninger og faldende beskæftigelse gør det vigtigt, at Danmark fastholder førertrøjen inden for udviklingen af nye energieffektive teknologier. Energi på dagsordenen...3 Almen sektor i front...4 Tilskudspulje til innovativ energirenovering...6 Strukturfondsmidler...7 Større effekt af energispareindsatsen...8 Ensartede støttevilkår for solceller...10 Et lille land er helt afhængig af at kunne eksportere sine innovative løsninger, hvis de skal danne grundlag for en erhvervspolitisk succes. Hjemmemarkedet kan dog bruges til at trække en erhvervssucces i gang. Med det skal gøres med omtanke. Vi skal derfor finde de smarteste måder at udvikle fremtidens energiløsninger på. Der eksisterer i dag nationale tilskudspuljer til energirenovering. Den største er energiselskabernes energisparepulje, som fra 2015 udgør 1,5 mia. kr. årligt. Det er rigtig mange penge, som det gælder om at få størst mulig effekt ud af. Det sker i dag ikke på boligområdet. En del af disse midler kunne derfor med fordel gerne sammen med tilsvarende midler fra andre puljer målrettes innovativ energirenovering, dvs. renoveringer, som ikke umiddelbart er privatøkonomisk rentable. Det vil gavne miljøet og fremme udviklingen af et fremtidsorienteret dansk byggeri. 2 Innovativ energirenovering
Energi på dagsordenen Bygningsmassen står for hele 40 pct. af den danske CO 2 -emission. Ifølge regeringens klimastrategi skal CO 2 -emissionen i 2020 være 40 pct. lavere end i 1990. Det er en meget ambitiøs målsætning, som også vil stille krav til lavere energiforbrug i bygninger. Derfor har Folketinget besluttet, at der inden udgangen af 2013 skal udarbejdes en energirenoveringsstrategi for den danske bygningsmasse. Regeringen har nu igangsat en bred dialog med organisationer og virksomheder, og denne dialog skal i foråret 2013 munde ud i et bredt idekatalog, som skal give inspiration til regeringens samlede energirenoveringsstrategi, som skal forelægges energiforligspartierne inden udgangen af 2013. Samtidig har regeringen nedsat en række vækstteams, herunder på klima- og energiområdet, som skal se på, hvordan danske styrkepositioner kan fremmes til fordel for vækst og beskæftigelse. Innovative løsninger omkring energieffektivitet står her centralt. Energibesparelser især i bygninger vil derfor stå højt på den politiske dagorden i løbet af det næste år, og derfor udsender BL Danmarks Almene Boliger dette energipolitiske oplæg, der tegner de overordnede sigtelinjer i innovativ energipolitik i forhold til bygninger. Ringgården Aarhus Sunde boliger til gavn for miljø og beboere I Lærkehaven 1 er der brugt helt nye energi- og miljøbesparende systemer som fx. LED-lys, og for første gang i Danmark er der anvendt Phase Change Marerial (PCM) loftspaneler, der kan opsuge varme om dagen og afgive varme om natten. Samtidig er der indført nye opvarmningssystemer, bl.a. væg-varmekonvektorer, som opvarmer helevægfladen og hulrumsvarme i uisolerede rør i etagedæk. Herudover er byggeriet meget tæt med en høj isolering og med super lavenergivinduer. Ved bebyggelsens fælleshus er der opført et solcelleanlæg, der leverer el til både fælleshuset og til udendørsbelysning. I de 50 boliger er der gulv-til-loft vinduer, som tillader varmeindstråling og sikrer et fantastisk dagslys. 33 af boligerne (toplansboliger) er Lavenergiklasse 1, mens de 17 etplansboliger er Lavenergiklasse 2. Innovativ energirenovering 3
Almen sektor i front Der renoveres som aldrig før i de almene boliger. Med boligforligene i 2010, 2011 og 2012 bliver der frem til 2016 igangsat renoveringer for ca. 24 mia. kr. støttet af Landsbyggefonden. Disse fører erfaringsmæssigt meget store energibesparelser med sig, fordi ældre byggerier føres op til nutidens energistandard. Eksempler på energirenoveringer: Høje Taastrup, 405 boliger 29 pct. varmebesparelse Det er sjældent økonomisk rentabelt kun at foretage energirenovering af klimaskærmen i ældre ejendomme. Men når der alligevel gennemføres gennemgribende renoveringer, vil der næsten altid være god økonomi i at energirenovere. Mange investeringer i energiforbedringer bliver således økonomisk rentable, når tage og facader m.v. alligevel skal renoveres. Varmebesparelser på omkring 30 pct. er således ganske almindelige, når der sker en renovering af klimaskærmen i et byggeri. Albertslund Nord, 504 boliger 32 pct. varmebesparelse Reglerne i bygningsreglementet siger, at en bygning skal føres op til det aktuelle bygningsreglement det såkaldte BR10 når der gennemføres større renoveringer på klimaskærmen. Gennem årene er der sket løbende stramninger af bygningsreglementet, og som det fremgår af figuren på modsatte side, har stramningerne af bygningsreglementet også medført stadig lavere energiforbrug i bygningerne. Kravene i bygningsreglementet tager udgangspunkt i, at energirenoveringerne skal være økonomisk rentable. Dette er fornuftigt, da man ellers risikerer at bremse energirenoveringsprojekter. Urbanplanen, 1.228 boliger 58 pct. varmebesparelse Foto: Witraz arkitekter 4 Innovativ energirenovering
Energikravene i bygningsreglementet I nedenstående figur viser de blå prikker energiforbruget pr. m 2 i den danske boligsektor fordelt på boligens opførelsesår. De røde lodrette streger viser kravene i de forskellige års bygningsreglement til energiforbruget. I dag skal nye bygninger og ældre bygninger i forbindelse med renoveringer opfylde bygningsreglement 2010 (BR10). Der er også allerede nu lavet 2015-krav og 2020-krav målrettet de byg herrer, som kan og vil gå videre. kwh pr. m 2 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2020 Kilde: SBi 2004 og Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 Innovativ energirenovering 5
Tilskudspulje til innovativ energirenovering Energirenoveringer ud over kravene i bygningsreglementet er sjældent økonomisk rentable og har derfor behov for ekstra støtte, hvis de skal realiseres. Den almene boligsektor har lavet mange forsøg med innovative energirenoveringer, dvs. renoveringer, som ligger ud over kravene i bygningsreglementet. Eksempel på innovativ energirenovering i den almene sektor Langkærparken Sådanne renoveringer er sket med støtte fra offentlige innovationspuljer eller private fonde. De mange offentlige tilskudsordninger er imidlertid fordelt på en række mindre puljer, jvf. nedenstående boks. Det kan gøre det uoverskueligt for ansøgerne og forhindrer ordentlig og systematisk erfaringsopsamling. Tilskudsordninger til innovativ energirenovering i bygninger Energiselskabernes energispareindsats EU s strukturfondsmidler (regionale væksfora) EUDP (Energistyrelsen) Green Lab (Energistyrelsen) Fornyelsesfonden (Erhvervsstyrelsen) Rådet for teknologi og innovation (Videnskabsministeriet). Det kunne være hensigtsmæssigt at etablere en særlig pulje kun til innovativ energirenovering. Der behøver ikke at være tale om nye midler, men blot om at samle en del af midlerne fra de mange små puljer i én fælles tilskudspulje til innovativ energirenovering i bygninger. Anlægssum: ca. 38 mio. kr. 22 boliger. Én forsøgsblok renoveres til energiklasse 0. Energibehovet forventes at blive re du ceret til omkring 18 kwh/m 2 pr. år, dvs. en reduktion på næsten 90 %. Projektet omfatter også modernisering af lejlighederne. Projektet kan kun gennemføres grundet massiv økonomisk støtte fra diverse fonde og ekstra egenfinansiering. Med de nuværende energipriser kan energibesparelserne alene ikke opveje investeringen. Forsøgsprojektet skal danne videns- og erfaringsgrundlag for fremtidige energirenoveringer. En bedre koordinering af støttemidlerne til innovativ energirenovering vil give bedre mulighed for erfaringsopsamling og koordinering med forskningsindsatsen på området. Det vil ikke alene understøtte den ambitiøse danske klimapolitik, men også fremme udvikling af innovative energiløsninger i den danske byggesektor og dens mange underleverandører. Nedenfor er beskrevet, hvordan to af de puljeordninger, der i dag bl.a. bruges til tilskud til energirenovering, med fordel kunne målrettes til i højere grad at støtte innovative energirenoveringer. Der er tale om energiselskabernes energisparepulje og EU s strukturfondsmidler. 6 Innovativ energirenovering
Strukturfondsmidler Strukturfondene er en del af EU s regionalpolitik. Støtten udbetales i Danmark via de regionale vækstfonde. Det er endnu uvist, hvor mange midler Danmark vil få i perioden 2014-2020. Som noget nyt skal der for denne periode etableres en særlig partnerskabsaftale imellem EU og Danmark om udmøntningen af strukturfondsmidlerne. Ifølge EU-kommissionen skal mindst 20 pct. af midlerne anvendes til energibesparende foranstaltninger. Derudover lægger EU vægt på, at indsatsen prioriteres og målrettes områder, der understøtter generelle EU-målsætninger fx om reduktion af CO 2 -emissionen og nationale mål og indsatser, som fx kickstarten eller den danske energirenoveringsstrategi i relation til opfyldelse af Danmarks ambitiøse klimamål. Derfor kunne det være oplagt at prioritere en del af strukturfondsmidlerne i en ny strategi for innovativ energirenovering. EU-kommissionen anbefaler således direkte, at en markant andel af midler fra strukturog samhørighedsfondene tildeles investeringer, som støtter et skift til en lavemissionsøkonomi, især energieffektivitet og vedvarende energikilder, herunder også renovering af bygninger. Hvis Danmark følger kommissionens anbefalinger på dette område, må det forventes, at det vil styrke mulighederne for at få andel i strukturfondsmidlerne. Den konkrete administration af dele af strukturfondsmidlerne sker igennem de regionale vækstfora. Ligesom det blev foreslået for energiselskabernes energispareordning, kan der også her etableres en støtteordning, som er særligt målrettet innovative energibesparelser, d.v.s. ud over kravene i det nuværende bygningsreglement. Udvikling af innovativt solprisme I Albertslund er der lavet forsøg med at efterisolere et byggeri til passivstandard. Albertslund-projektet hviler primært på at samle nyttige erfaringer, men der er også kommet et konkret teknologisk produkt ud af projektet, hvor VELUX, Danfoss, Cenergia, Teknologisk Institut og Kuben Management i forlængelse af projektet er gået sammen om at videreudvikle en delkomponent i projektet et solprisme. Solprismet indebærer integration af: Ovenlys dagslys og naturlig ventilation Solfangere til varmt brugsvand Solceller til elproduktion Ventilationssystem med varmegenvinding Varmepumpe. Udviklingsdelen blev støttet via EUDP. Der blev efterfølgende søgt midler fra de nationale strukturfondsmidler med henblik på at indsamle erfaringer fra et demonstrationsprojekt omfattende 10 boliger. Ansøgningen blev afvist. Innovativ energirenovering 7
Større effekt af energispareindsatsen Et centralt element i regeringens klimastrategi er energiselskabernes energispareindsats. Den skal fordobles frem til 2015 og ventes at blive på 1½ mia. kr. om året. En evaluering af de hidtidige erfaringer med denne energispareindsats har vist, at langt størstedelen af støtten til boligforeninger går til energibesparelser, som alligevel ville blive gennemført. Der er behov for at forbedre ordningen på dette område. Ordningen bør sikre reelle og innovative energibesparelser, og den bør som led i regeringens kommende renoveringsstrategi for bygninger også i større omfang målrettes boliger. Disse formål kan utvivlsomt sikres på mange forskellige måder, men her beskrives en simpel måde, der vil føre til nye innovative energibesparelser i bygninger. Det er meget lavt, og derfor kan det på forhånd fx fastsættes, at halvdelen af indsatsen skal ske i boliger. For det andet er det samfundsøkonomisk vigtigt at sikre, at tilskuddet fra en sådan energispareindsats reelt fører til energibesparelser, som ellers ikke ville blive gennemført. Det kan ske ved at erstatte det nuværende tilskud, der er udmålt efter det sparede energiforbrug, med et innovationstilskud. Innovationstilskuddet skal kunne søges til innovative energibesparelser, der ligger ud over det nuværende bygningsreglement, BR10. Eftersom gennemgribende renoveringer allerede skal leve op til kravene i BR10, vil innovationstilskuddet kunne sikre, at energisparemidlerne i højere grad fremmer energibesparende tiltag, som ellers ikke ville blive gennemført. For det første kan det på forhånd fastsættes, at en bestemt andel af energisparemidlerne målrettes boliger. En evaluering af ordningen har vist, at under en fjerdedel af indsatsen sker i boliger. Energirenovering af klimaskærm i Urbanplanen 8 Innovativ energirenovering
Evaluering af energispareindsatsen Ea Energianalyse har netop foretaget en evaluering af energiselskabernes energispareordning. Evalueringen er meget kritisk over for effekterne inden for boligsektoren: Energispareselskabernes spareaktiviteter i forhold til boliger er ikke samfundsøkonomisk rentable. De samfundsøkonomiske omkostninger ved ordningen i forbindelse med husholdninger er tre gange større end værdien af de realiserede besparelser. ikke er det bedste virkemiddel til at fremme varmebesparelser i eksisterende bygninger. Lav additionalitet betyder, at besparelserne var blevet realiseret også uden energiselskabernes støtte. Det skyldes, at energisparetilskuddet kun udgør en brøkdel af det samlede renoveringsbudget og derfor ikke har betydning for, om renoveringen gennemføres, jf. følgende eksempel fra renovering af Urbanplanen. Den lave additionalitet inden for husholdninger tyder på, at energiselskabernes spareforpligtelse Energibesparelse og energisparetilskud ved renovering af Urbanplanen Den samlede udgift til renoveringen var omkring 600 mio. kr. Tilskuddet fra energiselskaberne var ca. ½ mio. kr., dvs. ca. 1 promille. Energiforbruget blev reduceret med 58 pct. ENERGIFORBRUG FØR ENERGIFORBRUG EFTER BESPARELSE TILSKUD Højgården 1 1.396 MWh 592 MWh 804 MWh 161.000 kr. Højgården 2 1.149 MWh 488 MWh 661 MWh 132.000 kr. Remisevænget 1.334 MWh 567 MWh 767 MWh 153.000 kr. I alt 3.879 MWh 1.647 MWh 2.232 MWh 446.000 kr. Innovativ energirenovering 9
Ensartede støttevilkår for solceller Støtten til solceller sker i dag via afgiftsfritagelse. Det er en lidt tilfældig måde at fastsætte støtteniveauet på, og langsigtet skaber det usikkerhed om støtteniveauet, da energiafgifterne løbende justeres. Regeringen har spillet ud med, at den nuværende ordning for etablering af solceller skal laves om. Hensigten med omlægningen er at forbedre vilkårene for store anlæg hos boligforeninger, og at sikre økonomisk ligestilling imellem solcelleanlæg hos par celhuse og boligforeninger. Et nærmere eftersyn viser, at regeringens forslag desværre ikke lever op til de gode intentioner. Tværtimod vil det afgørende forringe rentabiliteten i solcelle anlæg hos boligforeninger. Regeringens model kan dog forbedres ved nogle relativt enkle justeringer. Enten kan afregningsprisen for solcellestrøm, der sælges til nettet, justeres, så der sikres en fornuftig rentabilitet, dvs. en tilbagebetalingstid på ca. 10 år. Altenativt kan der for etageboliger med de foreslåede støttesatser indføres en administrativ minimumsgrænse for sammenfald imellem produktion og forbrug. For tæt-lavt byggeri, som har meget begrænset fællesstrøm, er det afgørende, at boligforeningernes samlede elforbrug dvs. både eget- og fællesforbrug kan netto afregnes. Alternativt kan der oprettes en investeringstilskudspulje for solcelleanlæg i boligforeninger med begrænset fællesstrøm. Puljen kan i første omgang fastsættes frem til og med evalueringen i 2015, og det kunne fx ske ved omprioritering fra energiselskabernes energispareindsats. Investeringstilskuddet bør for det enkelte projekt tilpasses, så der sikres en tilbagebetalingstid på 10 år. Et individuelt investeringstilskud vil gøre det muligt at differentiere støtten, afhængigt af om der er tale om påmonterede solceller eller solceller, der er indbygget som en integreret del af tage eller facader. De bygningsintegrerede anlæg er ud fra en arkitektonisk synsvinkel lagt de bedste. Samtidigt er danske firmaer førende inden for denne teknologi, hvorfor der også kan være store erhvervspolitiske gevinster ved en sådan støttemodel. Den almene boligsektor skal som led i regeringens kickstart de kommende år bygningsrenovere for tocifrede millardbeløb. Derfor er det mere en nogenside afgørende, at der nu indføres ligeværdige støttevilkår for solceller i parcelhuse og boligforeninger. Lovforslagets støttesatser for parcelhuse og almene boliger PARCELHUSE ALMENE BOLIGER Afregning ved nettomåler Indgår i nettomålerordningen Al strømforbrug: 100 pct. 2,20 kr./kwh i 30 år Kun fællesstrøm: Ca. 20 pct. etageboliger Ca. 5 pct. i tæt-lavt byggeri Overlap imellem forbrug og produktion i nettomålerordningen Ca. 40 pct. Ca. 20 pct. (Fællesstrøm er fx belysning af stier) Afregning af overskudsstrøm 1,30 kr./kwh i 10 år 1,45 kr./kwh i 10 år 10 Innovativ energirenovering
Innovativ solcelleløsning Danske virksomheder er førende inden for bygningsintegrerede solcelleløsninger med fokus på arkitektur. Nedenfor er et eksempel på en sådan løsning. Der er tale om en løsning, som indpasses i tag fladen, og som egner sig til alle tegl- og skifertage. Solcelleanlægget indpasses i en forsænkning i taget, som inddækkes, hvorved anlægget fungerer som tæt tagflade, der kan erstatte anden tagbeklædning i klimaskærmen. Løsningen er særligt velegnet i forbindelse med nybyggeri og renovering af tag. Påmonteret løsning Integreret løsning Innovativ energirenovering 11
12 BL Danmarks Innovativ Almene energirenovering Boliger, Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk Tryk: Damgaard-Jensen A/S, december 2012. Forside: Prøvehuse i Albertslund Syd