Der var mødt 49 medlemmer op til generalforsamlingen inklusive bestyrelsen.



Relaterede dokumenter
Arrangementer/aktiviteter 2015.

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

Januar Medlemsblad for

Til Landsdelsforeningerne. Der indkaldes til Årsmøde i Ø-Udvalget. Dato: 7. november 2010 kl. 10:30 Sted: Tapeten Magleparken Ballerup

Ordinær generalforsamling. 21. marts 2007

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Lokalt nyt fra Roskildeafdelingen, redigeret af: John Ø. Jensen

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

Referat af Generalforsamling marts 2013

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Opgaver. Administration

S c h a n d t o r p. På Distriktets vegne Ole Danielsen, Distriktsgildemester

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

NB. Hvis du kommer efter kl bedes du ringe på mobil , så kommer vi og lukker dig ind.

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Medlem af Dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev februar 2015 Nr årgang

Vedtægter for kunstforeningen i Roskilde Kommune


Der er ikke tegnet forsikring vedrørende legepladsen.

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Nytårstraveturen. I år blev vi sendt op forbi området hvor bygningen af det nye museum

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

6 års fødselsdag - Hip Hip!

REFERAT af ordinær generalforsamling i Lejre Historiske Forening Tirsdag den 26. februar 2019 i Felix, Lejre

Referat fra generalforsamling i Tømrerbakkens grundejerforening den 28/

Gl. Roskilde Amts Grænseforening. Årsprogram

Ringsted Sportcenter Tværallé 8, 4100 Ringsted Tlf Ringsted, den 27. maj 2015

VEDTÆGT FOR SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE AMATØRARKÆOLOGER PR. APRIL

Generalforsamlingsreferat 2014 Ulstrup Forsamlingshus 24. maj kl

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Udkast til: Vedtægter for Foreningen Nørre Djurs Egnsarkiv

- Generalforsamling sektion 21 Den 9. januar kl i Ringsted klubhus

Generalforsamling i Grundejerforeningen Bæveren 2013

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

2014 er nu så småt ved at rinde ud, julen er for alvor over os med travlhed, traditioner og frem for alt hygge med familie og venner.

Mødereferat. Generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling 2012 i Dansk Militaria Forening

GenerAlforsamling 2012

PROGRAM: Torsdag den 19. marts kl : Nyborg i Danehoftiden Erland Porsmose Torsdag den 16. april kl Ørbæklunde Gods.

Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

IDRÆTSFORENINGEN AF 1932 GYMNASTIKAFDELING

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Aaby Aabyhøj Lokalhistoriske Forening

Aktivitetskalender: Til opslagstavlen

Grundejerforeningen Klintsø

Referat af ordinær generalforsamling den 3/ kl

1990 Bestyrelsesmøde. Sødring d. 14 april 1990

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

RIBE KUNST MUSEUM April 2006

Referat fra ordinær generalforsamling i. Grundejerforeningen Arresøgrundene.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Trekroner Øst den 29/1 2014

Referat af DUNs generalforsamling søndag den 2. marts 2003 i København.

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Andelsboligforeningen Sædding Strandvej

Nyt fra Kalundborg Turistforening Februar 2014

Generalforsamling i Grundejerforeningen Musvågevej

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Referat af ordinær generalforsamling Onsdag den 25. april 2012 på Terslev Skole

Referat. Seniorklub Rambøll Danmark Øst. Emne Referat fra Generalforsamlingen Dato og sted , Virum, Bredevej. Tidspunkt 16:30-18:30

Referat fra MAF Danmarks generalforsamling. Afholdt den 21. marts 2015 i Bethania, Hillerød

Referat af Generalforsamling torsdag den 22. Marts 2012 kl i Dalby Forsamlingshus lille sal.

REFERAT Årsmøde Lokalafdeling Bornholm Aakirkebyhallerne Den

Referat af ordinær generalforsamling 14. februar 2015

Referat af ordinær generalforsamling mandag den 21. marts 2011 på Vinettig, V. Hornstrupvej 4, 7300 Jelling. Foreningen Sten ager Mølles Venner

Økonomi: Folkets Hus har en dårlig økonomi lige nu evt. kan overskuddet gå til hjælp.

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40

Ordinær generalforsamling, Herringløse Vandværk I/S 27 marts 2014

Referat af generalforsamling den 26. marts 2015 Grundejerforeningen Bæveren II, Støvring Ådale

Onsdag, den 15. marts 2006 kl i Pavillionen, Lystanlægget 1, Holstebro

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov

Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 22. september 2015 kl Sandlodsvej 54, 4400 Kalundborg.

Til generalforsamlingen var mødt i alt 3 andelshavere excl. bestyrelsen. Fra bestyrelsen deltog Erik Jensen og Kaj Jensen efter afbud ikke.

Samlede mødeprogrammer for. Fællesklubberne. i Kongernes Nordsjælland. Gældende for

Brugerbladet. Atkærcenteret. OKTOBER NOVEMBER årgang nr. 4. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på

Referat fra generalforsamlingen for Distriktsforeningen af menighedsråd for Viborg Østre Provsti 6. februar 2013

NYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April Indhold:

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

Grundejerforeningen Tingskiftet

Referat fra GENERALFORSAMLING. Søndag den 3. maj 2015 kl. 9:30. på Restaurant SØMÆRKET DAGSORDEN

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Mødereferat fra Årsfest/Generalforsamling INDRE MISSION I DEJBJERG Den 2. marts 2016

Deltagere: Jette Nielsen, Sonja Svensson, Günter Arnold, Gudmund Hindberg, Erik Pedersen Claus Hansen.

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe

Båring Ege Grundejerforening. Referat af ordinær generalforsamling i Båring Forsamlingshus. Fredag den 3. juli 2009

Kirkebjerg Vandværk I/S

SØLLERØD GRUNDEJERFORENING. Velkommen til Generalforsamling 2015

Transkript:

Bramsnæs Lokalhistoriske Forening Co/Biblioteket i Kirke Hyllinge Bygaden 53, 4070 Kirke Hyllinge E-mail: blf.bramsnaes@live.dk Webadresse: www.bramsnaeslokalhistorie.dk Referat Ordinær generalforsamling Ejby Forsamlingshus onsdag d. 24. feb. 2016 kl. 19.30. Der var mødt 49 medlemmer op til generalforsamlingen inklusive bestyrelsen. Dagsorden ifølge vedtægter: ad 1) Valg af dirigent John Petersen. Valg af stemmetællere Vagn Reimann og Lars Kiørboe. Valg af protokolfører Bestyrelsens sekretær Benedikte Kiørboe. ad 2) Bestyrelsens beretning ved formanden Bjarne Holm: Jeg vil gerne begynde vores beretning fra året 2015 til 2016 med at sige, at jeg deler den op i 2 afdelinger. Første afdeling vedrører vores arrangementer, og anden afdeling vil bl.a. handle om flytningen fra Sæby Arkiv til Kirke Hyllinge Bibliotek samt andre af foreningens aktiviteter. Mosede Fort: Vores første besøg gik til Mosede Fort ved Køge bugt. Søndag d.19. april var 26 af foreningens medlemmer mødt op på en dejlig forårsdag og fik en guidet tur i det gamle fort, der nu er museum og beskriver en del af befæstningen rundt om København og livet under 1. verdenskrig. Et meget omfattende og veldisponeret museum som kommer langt omkring, både hvad angår krigshandlinger, våbentyper, krigens udvikling og dens indvirkning på livet i Danmark. 1

Jættestuerne i Kyndeløse og Ejby: Den næste tur foregik mere lokalt, nemlig ved Jættestuerne i Kyndeløse og Ejby. Vi var 16 personer, der mødtes lørdag d.9. maj ved Møllehøj jættestue i Kyndeløse og fik en meget underholdende og indsigt fuld rundvisning i 3 af egnens jættestuer under Thomas Dam Bruuns kyndige ledelse. Det er dejligt, at der er mennesker med så stor viden og evne til at videreformidle det til os andre. Stor tak til Thomas. Vi havde også planlagt en tur til Frederikssund Museum lørdag d.30. maj, hvor der var en udstilling om stormen Bodil og de store oversvømmelser efterfølgende, men denne måtte opgives på grund af manglende tilslutning. Marinehjemmværnsbåden: Næste begivenhed var mere speciel. Vores kasserer Irene og hendes mand John har et meget stort netværk, og igennem dem var det lykkedes at få et besøg på en af de nye Marinehjemmeværnsbåde Askø fra flotille 361. Askø stævnede ind i Holbæk havn lørdag morgen d.11. juli, og vi var 14 personer (max. deltagere), der fik en virkelig flot tur ud af Holbæk fjord og videre ud i Isefjorden syd om Orø ned til Munkholmbroen og Bramsnæsvig, hvor vi vendte og sejlede tilbage til Holbæk. En meget flot tur i dejligt sommervejr. Ejby Bylaug: Ejby Bylaug havde 80 års jubilæum d. 22. august og havde bedt vores forening om at lave en plancheudstilling til visning på dagen. Det gjorde vi gerne og med stor hjælp fra Solvej Nielsen, som er født i Ejby på Præstholmgård, og hvis viden om Ejby er meget stor. Med hendes hjælp fik vi lavet nogle fine plancher, som omfattede rigtigt meget af Ejbys historie. Den blev set af rigtig mange, og der blev snakket meget om gamle huse, møller og om gennemføringen af amtsvejen. Vi repræsenterede foreningen på en god måde, så tak til alle, der hjalp, for et godt arbejde. Sporvognsmuseet ved Skjoldenæsholm: Sporvognsmuseet ved Skjoldenæsholm måtte vi også besøge. Det ligger tæt på os og rummer rigtig mange minder om de gode gamle dage. Men det er også et moderne museum med mange spændende aktiviteter - lige fra hestevognskørsel og sporvogne fra store dele af verdenen til både ældre og yngre busser, som kører i rutefart til og fra Borup station. I remiserne er der udstillinger og 2

desuden reparation, vedligeholdelse samt istandsættelse af de mange objekter, som museet er i besiddelse af. Et museum der absolut er et besøg værd. Besøget fandt sted d. 30. august. Madsens Stene : Årets sidste arrangement d. 3. november var et foredrag om Madsens Stene, hvor lektor Niels Schrøder holdt et levende og meget underholdende foredrag. Vi fik indsigt i den tid, hvor stenene var blevet brugt, i Madsens udgravninger, hans samarbejde med de førende forskere fra Tyskland, og den hjemlige modstand fra universiteterne. Dog med nogle undtagelser som Niels Schrøder. Det kan her kort bemærkes, at vi lige nu har fået en henvendelse fra en studerende fra Århus universitet, som er interesseret i stenene. Så må vi se, hvor det fører hen. Endvidere kom Niels Schrøder ind på klimaforandringerne igennem tiden og den formodentlige menneskelige påvirkning. Så vi kom langt omkring både i tid og rum. Et interessant foredrag der gav anledning til megen diskussion bagefter. Som afslutning på denne afdeling af beretningen vil vi anbefale, at man besøger vores hjemmeside, hvor referaterne fra vores mange arrangementer ligger. Der vil man kunne læse meget mere om vores aktiviteter, både de afholdte og de fremtidige, og hvad vi ellers beskæftiger os med i foreningens regi. Ud over vores foredrag og udflugter beskæftiger vi os også med andre ting, som får foreningen til at virke på et bredere område. Vi er med i Lejre Museumsråd sammen med de andre beslægtede foreninger i Lejre kommune. Der bliver afholdt 2 møder om året, hvor vi bliver orienteret om Roskilde Museums planer og virke i museerne, fortrinsvis Lejre Museum og Tadre Mølle, hvor Roskilde Museum står for driften i samarbejde med foreningerne. Vi bliver hørt om driften og udstillingerne med mere, men har kun indsigelsesret og er desuden velkomne til at stille forslag til drift og forandring m.m. Endvidere var vi til reception omkring udgivelsen af Tom Christensens meget roste bog om sagnlandet Lejre og senere til et foredrag om samme, hvor foreningen købte et eksemplar af bogen. Vi kan endvidere oplyse, at foreningen planlægger at afholde et foredrag med Tom om emnet og bogen til efteråret. Dernæst deltager vi også, som alle ved, i udgivelsen af Lethrica. Der er redaktionsmøde forår og efterår, og vi er glade for bidrag til bladet og vil gerne opfordre flere til komme med indlæg og 3

artikler. Vi kan godt bruge lidt flere end Karl Johan Rubæk, som vi takker for hans indsats, både til at skrive og til hjælp til andre gøremål. I 2015 blev nationalparken Skjoldungelandet oprettet. Det var en stor og glædelig begivenhed, om end vi her fra Bramsnæs kan undre os en lille smule over udstrækningen af parken, som stopper ved Bramsnæs og fortsætter igen på den nordlige side ved Selsø. Det er der ikke noget galt i, men Bramsnæs rummer også herlighedsværdier, f.eks. Rye Skov med dejlighedsbakkerne og overdrevet, som er ret enestående, videre til Bramsnæsvig og Ejby havn, og ikke mindst Ejby ådal, som er helt unik samt den gamle istidsmark ved Ejby å. Jeg ved godt, at der mange gode grunde til, at det blev, som det blev, men ærgerligt er det. Som det sidste i beretningen er lukningen af Sæby Arkiv og flytningen af dele af arkivet til Hvalsø, samt foreningens flytning til Kirke Hyllinge Bibliotek. Som fortalt på sidste generalforsamling vidste vi, at der var planer om at lukke Sæby Gamle Skole som arkiv, og dette blev også besluttet i foråret 2015. Sidste sommer begyndte så tømningen og flytningen af arkivet og foreningens papirer, bøger og diverse genstande. Det blev en større operation, hvor der blev trukket store veksler på medlemmer af bestyrelsen og andre, der gav en hånd med. Der blev flyttet rigtig meget over flere gange. Jeg har alene skrevet arkiv-flytning 8 gange i min kalender, så det var en temmelig travl sommer. Jeg vil her gerne takke alle for det store arbejde, der blev gjort. Vi er ikke helt færdige, der ude står et par uløste opgaver på Sæby præstegård, som skal have en meget stor tak for deres hjælp og gæstfrihed, uden den havde vi været ilde stedt, og endvidere har vi en mindre opgave med nogle reoler på biblioteket. Men vi har haft en travl tid, så man må have os undskyldt. Vi er blevet godt modtaget af personalet på biblioteket, vi skal jo huske på, at vi er kommet ind på deres område som fremmede fugle, men vi kan kun sige godt om modtagelsen af os. Vi havde jo desværre en lille misforståelse med kommunen angående lokalet, vi bruger. Det er ikke vores lokale, som andre kan bruge til visse formål, men et lokale, vi kan bruge sammen med andre, når det er nødvendigt for os. Et pænt spring fra Sæby Gamle Skole og Arkiv og vores tilhørsforhold der både som forening og som frivillig hjælp. Når vi taler om Sæby Gamle Skole er der bestræbelser på at få den i brug som forsamlingssted for Sæby Bylaug, Holten samfundet er også involveret, og vi har også været til møder med bylauget og Holten samfundet for at finde en måde, hvorpå huset kan anvendes til gavn for lokalsamfundet. Der er samtaler med kommunen, men det videre forløb kendes endnu ikke, så vi håber det bedste for 4

alle involverede parter. Det var bestyrelsens beretning for året der er gået. Vi ønsker alt det bedste for foreningens medlemmer i det næste år og håber at se rigtig mange af jer til vores kommende arrangementer. ad 3) Kassereren Irene Petersen præsenterede driftsregnskabet for 2015: Bankbeholdningen er kr. 5.718,89, og kontantbeholdningen på kr. 811,00, dertil en frimærkebeholdning på kr. 449,50. Udgifterne i 2015 beløb sig til kr. 29.532,58, mens indtægterne udgjorde kr. 20.954,72, hvorved der er et driftsunerskud på kr. 8.577,86. Regnskabet blev godkendt. Inge Winther præsenterede det ligeledes tilsendte årsregnskab 2015 for Bogforlaget. Her er bankbeholdningen på kr. 11.180,15, og der er en kontantbeholdning på kr. 678,00. Også dette regnskab blev godkendt uden yderligere kommentarer. ad 4) Bestyrelsen foreslår en revision af vedtægterne efter lukning af Bramsnæs Arkiv. De foreslåede ændringer blev læst op og vedtaget enstemmigt. Asger Thomsen foreslog at ændre en sætning i 2. I stedet for: virke for bevarelsen af kulturhistorisk værdifulde bygninger og miljøer i Lejre kommune skulle der stå: virke for bevarelse af kulturhistorisk værdigfuld bebyggelse og landskaber i Lejre kommune. Også dette blev vedtaget ved stemmeflertal. Se de vedlagte/vedhæftede rettede vedtægter. ad 5) Fastsættelse af kontingent uændret på kr. 150,00. ad 6) Genvalg til Inge Winther, Palle Petersen og Ellen Skjoldager Andersen. ad 7) Valg af 1 suppleant for 2 år udgår. ad 8) Valg af revisor for 2 år udgår. ad 9) Valg af revisorsuppleant for 2 år genvalg af Bent Reimer Nielsen. ad 10) Eventuelt Irene fortalte om sommerturen med Marinehjemmeværnsbåden. 5

Til sidst var der en præsentation af foreningens nyoptrykte bog: Ejby Fiskere af Eigil Hansen, hvis enke Gerda Hansen modtog blomster og en tak for, at hun har overdraget foreningen rettighederne til bogen. Der var også en tak til Center for Kultur & Fritid/Lejre Kommune, der har ydet en sponsorstøtte til bogen på 11.000 kr. Efter den ordinære generalforsamling var der kort pause, hvor der blev serveret boller med pålæg/ost samt kaffe. Derefter blev der ifølge vedtægterne 7 afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringerne atter blev vedtaget. Som sidste punkt på aftenens program holdt tidligere borgmester Flemming Jensen et foredrag om etableringen af nationalparken Skjoldungernes Land. Flemming Jensen har arbejdet med planerne for nationalparken i mange år og har været formand for styregruppen i 8 år, så glæden var stor, da Sjællands første nationalpark i marts 2015 blev indviet af kronprins Frederik og miljøminister Kirsten Brosbøl ved et arrangement på Ledreborg. En nationalpark er juridisk set en fond med en bestyrelse og et sekretariat, hvor der er 4 mennesker ansat. Fonden modtager økonomiske midler fra staten, som bruges til indgå frivillige aftaler med de berørte lodsejere, så der kan etableres trampestier og lignende, da størstedelen af landarealet er privat ejendom. Skjoldungernes Land er oprettet på grund af de store natur- og kulturhistoriske værdier og fremstår som et stort sammenhængende landskab med fjorde, løvskove, herregårde og museer. Bøger & hæfter: Salget af foreningens bøger og hæfter foregår nu på biblioteket i Kirke Hyllinge. Det er også muligt at bestille pr. mail: blf.bramsnaes@live.dk - husk at opgive navn, adresse og telefonnr. eller på telefon til Inge Winther på 46 40 58 42 / 40 59 58 42 Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig med: Bjarne Holm som formand, Palle Petersen som næstformand, Irene Petersen som kasserer, Benedikte Kiørboe som sekretær, Inge Winther styrer bogforlaget, og Ellen Skjoldager Andersen og Thomas Dam Bruun er bestyrelsesmedlemmer, mens Mogens Rimm er suppleant. Ref. Benedikte Kiørboe ( Sæby d.4.marts 2016).. 6