Khilafah er livssagen Et blik tilbage på de sidste årtier og mere præcist på år 1918, viser os, at Mustafa Kamal (den vestligt-orienterede vantro) afskaffede den islamiske politik fra staten Khilafah og dernæst udslettede Khilafah fra den internationale arena i 1924 i samarbejde med England, Frankrig og Rusland. Lige siden har muslimerne levet uden en khalifah og Khilafah, der varetager deres affærer i livet (dagligdagen), samfundet og i staten, i henhold til den islamiske lovgivning. Den naturlige konsekvens heraf blev, at muslimerne ikke længere kunne sanse Islam i realiteten, den tryghed, retfærdighed og lykke, Islam forårsager, og hvad det i virkeligheden indebærer, at Islam er en barmhjertighed for menneskeheden, og det samme gør sig gældende for ikke-muslimer. Dette førte til, at Islam blev fremmed for sine egne tilhængere og desuden til fjende i nogle tilfælde, idet enhver person, der adopterer demokrati, er Islams fjende, eftersom demokrati er menneskets opfindelse, hvorimod Islam er åbenbaret fra Skaberen, Den Fuldkomne. Medens Islam stadfæster, at der ingen ilah (dvs. den der fortjener at blive tilbedt) er foruden Allah, så påstår demokratiet, at der ingen er ilah foruden folket. Dette skyldes, at Islam ikke separerer Skaberen fra Lovgiveren og dermed indskrænker retten til lovgivnings til Skaberen, imedens demokratiet overlader det til folket, hvilket markerer den principielle modsætning. Da Vesten koloniserede de muslimske lande, sørgede den for at lægge en dyb kløft mellem muslimerne og den korrekte forståelse af Islam, bl.a. i forhold til, at dens livsanskuelse er forstandsmæssig og ikke metafysisk, at den er politisk såvel som åndelig, at den indeholder politiske, økonomiske, sociale og retssystemer, en undervisningspolitik, der er omfattet af dens indenrigspolitik og sågar en islamisk udenrigspolitik. -At livet for muslimen ikke er andet end Islam, at kalde til Islam og jihad. -At Islam ikke kun er begrænset til og gyldig for et bestemt folk, en bestemt tid og, et bestemt sted. Med andre ord at den er universel og via dens dynamiske og omfattende lovgivning, der udelukkende udspringer fra dens to lovgivningskilder, Qur an og Sunnah, har kompetence til at løse ethvert problem og organisere et hvilket som helst forhold uanset arten til alle tider og steder indtil dommedagen. -At den ikke er en religion, som de forestiller sig, generaliserende deres forståelse af kristendommen, dvs. religion. Når denne vestlige politik mod muslimerne, af denne vildledende karat, tages med i betragtning, er det lettere at forstå muslimernes enormt svækkede forståelse af Islam og den ekstreme uvidenhed, der hersker blandt muslimerne omkring den. Trods det faktum, at muslimerne bekæmpede vesten militært for at opnå uafhængighed på den ene side, så blev de mere og mere afhængige og til sidst slaver af vesten på den anden side. Dette skyldes, at de blev ført bag lyset og vildledt. Idet vesten efter koloniseringen af den islamiske verden og afskaffelsen af den islamiske stat begyndte at herske over muslimernes liv og tænkning ved at indbilde og overbevise dem om, at den industrielle revolution og den videnskabelige og teknologiske udvikling og fremgang kun kan opnås med den forudsætning, at muslimerne adopterer vestens livssyn, værdier og tanker som sekularisme, demokrati, frihed, markedsøkonomi, lighed, frigørelse af kvinden og nytteprincippet osv. Dette udmundede i, at medens muslimerne afviste og bekæmpede vestens militære dominans og kolonisering, omfavnede de samtidig den økonomiske, politiske, kulturelle og intellektuelle dominans og kolonisering, som er langt mere grusom, smertefuld og ødelæggende end den første. Heraf er det indlysende, hvor farligt det er, at Islam ikke dominerer staten, samfundet og livet og ikke får lov til at varetage muslimernes interesser, om end dette er, når de skal kultiveres i Islam, udøve den eller indbyde folk til at adoptere og forholde sig til den, eftersom Khilafah-staten er ansvarlig for den islamiske undervisningspolitik, mediepolitik og trykkerier og distribution af kulturel art, som Khilafah-staten skal sørge for er baseret på Islam. Udover det indlysende ved dette, er muslimernes livssag fastlagt og defineret af Islam. Man skal yde al kunnen og stræben til døden eller sejren for at genoprette den islamiske stat, hvilket er bekræftet på en entydig og krystalklar måde i Qur'an og Sunnah og redegjort for af vores (Islams) trofaste og skarpsindige mujtahideen (jurister) i deres udtalelser vedrørende vigtigheden og forpligtelsen mht. Khilafah-statens eksistens og khalifahens udpegelse. Allah (swt) siger:
ي ا ا يه ا ا لذ ين ا م ن وا ا ط يع وا ال له و ا ط يع وا ال رس ول و ا و ل ي الا م ر م ن كم "Adlyd Allah og adlyd sendebudet og dem, der har myndighed iblandt jer" (OQM.4:59) altså khalifahen, hans medhjælpere og hans fuldmægtige. Og så længe de ikke er til stede, er det obligatorisk at arbejde for at etablere Khilafah-staten, som medfører og forårsager imamens tilstedeværelse, eftersom imamen (khalifahen) repræsenterer staten som helhed. Dette skyldes, at det islamiske princip stadfæster: "Det, som en obligatorisk handling (i dette tilfælde lydighed til khalifahen) er afhængig af, er i sig selv obligatorisk (dvs. khalifahens tilstedeværelse)." Allah (swt) siger: فاح كم ب ي ن ه م بم ا ا نز ل ال له "Så styr blandt dem med det, som Allah har nedsendt." (OQM.5:48). I dette tilfælde kan man umuligt implementere eller styre ifølge Islam, eller rettere sagt vil dette slet ikke være på dagsordenen, medmindre der eksisterer en islamisk stat, der iværksætter befalingen fra Allah om at styre ifølge Islam. Allah (swt) siger også: ا ن ال ح ك م ا لا ل له ا م ر ا لا ت ع ب د وا ا لا ا ياه "Lovgivningen tilkommer udelukkende Allah, og Han har befalet jer udelukkende at tilbede Ham." (OQM.12:40). Dvs. Allah har befalet os udelukkende at godtage og underordne os Hans suverænitet og lovgivning. Uanset om man er i norden, syden, østen eller vesten eller under den islamiske stat, er man som individ, gruppe eller stat forpligtet til at forholde sig til og iværksætte den islamiske lovgivning. Der er hundredvis af vers, der omtaler og forpligter muslimerne til at styre ifølge Islam, at iværksætte den islamiske lovgivning, og som kommer med skarpe advarsler og trusler om smertefuld straf i tilfælde af, at muslimen går på kompromis med eller afviger fra blot en del af den islamiske lovgivning, hvilket er gældende for muslimen som individ, gruppe eller stat. Allah siger: ف ل ي ح ذ ر ا لذ ين ي خ ال فون ع ن ا م ر ه ا ن ت ص يب ه م ف ت ن ة ا و ي ص يب ه م ع ذ اب ا ل يم "Lad da dem, som modstrider hans (sendebudets) befaling, tage sig i agt for, at der ikke rammer dem en prøvelse eller en smertefuld straf." (OQM. 24:63). Desuden siger Allah (swt): و ا ن اح كم ب ي ن ه م بم ا ا نز ل ال له و لا ت تب ع ا ه و اء ه م و اح ذر ه م ا ن ي فت ن وك ع ن ب ع ض م ا ا نز ل ال له ا ل ي ك "Og styr blandt dem med det, Allah har nedsendt, og følg ikke deres lyster, og tag dig i agt for, at de ikke får dig på afveje fra en del af det, Allah har nedsendt til dig." (OQM.5:49 ). Og Allah (swt) siger: و م ن لم ي ح كم بم ا ا نز ل ال له ف ا و ل ي ك ه م ال ك اف ر ون "De, der ikke styrer med alt, hvad Allah har nedsendt, er visselig de vantro." (OQM.5:44 ). Og ikke mindst siger Allah (swt):
ا فت و م ن و ن ب ب ع ض ا لك ت ا ب و ت ك فر و ن ب ب ع ض فم ا ج ز اء م ن ي ف ع ل ذ ل ك م ن كم ا لا خ ز ي ف ي ا لح ي اة ال دن ي ا و ي و م ال ق ي ام ة ي ر دو ن ا لى ا ش دال ع ذ اب "Har I Iman på en del af bogen og forkaster en anden del. Sandelig, straffen for dem af jer, der gør dette, vil være elendighed i det jordiske liv, og på dommedagen vil disse udsættes for den værste straf." (OQM.2:85). Udover disse beærede vers fra Qur'an, er der massevis af ahadith fra sendebudet (saaws), der omtaler, fokuserer på og påpeger, hvor livsvigtigt og hvor mægtig en forpligtelse, det er at styre ifølge Islam, og at Khilafah-staten og khalifahen er til stede. Vi vil nøjes med at nævne nogle af dem. Allahs sendebud (saaws) siger: "Den, der fjerner hånden fra lydighed til Allah, vil på dommedagen møde Allah uden noget som helst bevis til sin fordel. Og den, der dør uden bai'ah (lydighedsløfte) om sin hals til en khalifah (dvs. uden tilstedeværelsen af en Khilafah-stat, der indebærer, at muslimerne har bai ah om deres hals til en khalifah) vil dø en jahiliyyah-død. (Berettet af Imam Muslim). Profeten (saaws) siger: "Den, der dør uden kendskab til sin tids imam (khalifahen), vil dø en jahiliyyahdød". "Den, der ser noget slet fra sin amir (khalifah), skal være tålmodig, fordi den, som adskiller sig en tomme fra sin amirs autoritet, dør en jahiliyyah-død." (Muslim, Bukhari, Abu Dawud). Allahs sendebud (saaws) siger: "Imamen er en hyrde, og han er ansvarlig for sine borgere." (Berettet af Bukhari, Tirmidhi og Ahmad ibn Hanbal). Profeten (saaws) siger: "Sandelig, imamen er et skjold, som man kæmper bag og beskytter sig med" (Berettet af Bukhari, Muslim, Abu Dawud, Nasai og Ahmad ibn Hanbal). Profeten (saaws) siger: "Den, der adlyder mig, har adlydt Allah, og den, der modsætter sig mig, har modsat sig Allah. Den, der adlyder amiren (khalifahen), har adlydt mig, og den, der modsætter sig amiren, har modsat sig mig." (Berettet af Bukhari og Muslim). Profeten (saaws) siger: "Hvis der bliver givet bai ah til to khalifah er, så slå den sidste ihjel." (Berettet af Imam Muslim). Profeten (saaws) siger: "Den, der giver bai ah til en imam, givende ham sin hånd og visende tilfredshed, skal adlyde ham, så længe han kan. Hvis der så dukker en person op, som strides med ham for at fratage ham magten, så hug denne persons hoved af." (Muslim, Nasai, Ibn Majah og Ahmad Ibn Hanbal). Allahs sendebud (saaws) siger: "Bani Israel blev politiseret af profeter. Da en profet døde, blev han efterfulgt af en anden, men efter mig er der ingen profeter. Men der vil være masser af khalifah er (som så vil politisere jer). De tilstedeværende spurgte: Hvad beordrer du os til, o Allahs sendebud? Giv dem bai ah, den ene efter den anden, og giv dem deres ret, for Allah vil sandelig stille dem til regnskab for det, han betroede dem". (Berettet af Bukhari og Muslim). De ovenstående ahadith er tilstrækkelige til at tydeliggøre og stadfæste, at tilstedeværelsen af Khilafah og khalifah en er obligatorisk og en livsvigtig sag for den islamiske Ummah. Forneden bringer vi et udpluk af meninger og holdninger, som nogle af de mest berømte 'ulamaa' i den islamiske verden har fremlagt omkring emnet Khilafah. Vi håber, at dette vil forstærke muslimernes forholdelse til Islam som helhed og til den islamiske lovgivning og fremme deres forståelse af Islam, hvormed de udøver deres forpligtelse vedr. Khilafah og khalifah, ved at engagere sig i arbejdet for etableringen af den Islamiske Stat (Al-Khilafah), således at de opnår Allahs tilfredshed og frelser dem selv fra Allahs vrede og straf. Khilafah er den generelle ledelse for alle muslimer med henblik på at implementere Islam indenrigs og bære den til hele menneskeheden.
A) Ibn Khaldun: "Udpegelse af en imam er en velkendt forpligtelse i shari'ah, ifølge sahabah og tabi'ins ijma' (enstemmighed)." B) Ibn Taimiyyah: "Det skal vides, at forpligtelsen om at varetage folks interesser er en af de mægtigste forpligtelser i Islam, dvs. der er ingen ISLAM uden den." C) Al-Baghdadi: "Al-Imamah (Khilafah) er en bindende pligt, som Ummah er pålagt for at iværksætte Islam." D) Al-Aamadi: "Ifølge det rigtige folks (muslimernes) metode, er det en pligt pålagt enhver muslim (at imamen bliver udpeget og adlydt)." E) An-Nabhani: "Implementering af Islam og udøvelse af den islamiske lovgivning - i alle livets anliggender - er en pligt pålagt muslimerne, hvilket er bekræftet gennem det absolut bekræftede og entydige bevis. Dette er ikke muligt, medmindre en khalifah, som skal besidde autoriteten, bliver udpeget. Det islamiske princip stadfæster: Det, som fuldførelsen af en forpligtelse er afhængig af, er i sig selv en forpligtelse." Derfor er det obligatorisk at udpege en khalifah. F) Ibn Kathir sagde, i sin fortolkning af verset (Og da din Herre sagde til englene: Jeg vil indsætte en khalifah på jorden...) (OQM. 2:30): "Qurtubi anvendte dette vers som argument for at påpege, at udpegelsen af en khalifah er obligatorisk for at gøre en ende på folks uenigheder, for at behandle deres stridigheder, for at støtte de undertrykte mod undertrykkerne, for at implementere straffelovene og for at afholde folk fra korrupte ting og handlinger og lign. af det, der hører til det vigtige, der ikke kan implementeres uden imamen, og princippet siger: "Det, som fuldførelsen af en forpligtelse er afhængig af, er også obligatorisk." G) Al-Mawardi: "Imamah (Khilafah) er lovgivet for at efterfølge profetskabet i styret mht. at bevogte Deen (den islamiske levemåde) for at varetage livets affærer og for at udpege den egnede mand i Ummah, hvilket er obligatorisk ifølge sahabahs ijma." H) Ash-Shafi i As-Saghir: "At udpege en imam er en pligt, pålagt muslimerne, for at varetage deres interesser, såsom: - At implementere ahkam (love), at opretholde implementeringen af deres straffelove, at bevogte deres grænser, at forberede og udstyre deres hærstyrker, at indkræve deres sadaqat (almisse), når tiden er inde, at bekæmpe (Al-Mutaghalleba) de personer i ummah, der prøver at undertrykke muslimerne, og røvere, at behandle de stridigheder, der finder sted blandt stridsparterne og at fordele ghana im (krigsbytte) og lign. - Sahabahs ijma er fundamentet for udpegelsen af en imam, eftersom de efter profetens død anså det som deres allervigtigste sag at udpege en imam frem for at begrave profeten (saaws). Muslimerne har gjort det samme siden da, og de gør det i hver tidsalder." I) Ibn Hazm: "At udpege en imam er en forpligtelse, der var velkendt af sahabah og dem, der kom lige efter (at-tabi'in). Da han (saaws) døde, begyndte de straks at beskæftige sig med at give Abu Bakr bai ah, for at han skulle varetage deres anliggender som en khalifah. Sahabahs valg af Abu Bakr ved at give ham bai ah, hvilket skete ifølge deres ijma', betyder, at udpegelsen af Imamen er en pligt, og det udøves af muslimerne i hver tidsalder". J) Al-Haythami: "Du skal også vide, at efter profetskabet var afsluttet, lavede sahabah (raa) ijma om at udpege en imam, hvilket er en pligt, og de prioriterede den over alle andre forpligtelser, da de arbejdede på dette i stedet for at arbejde med at begrave Ham (saaws)." K) Diyaa' Ad-Deen: "Al-Khilafah er det vigtigste anliggende i shari'ah og vedrører alle muslimer, fordi den islamiske shari'ah understregede etableringen af Al-Khilafah som værende den mest fundamentale forpligtelse blandt de andre af deens forpligtelser og desuden som den allermægtigste pligt, fordi alle andre forpligtelser er afhængig af den." L) Al-Legi: "Der eksisterer absolutte (mutawatir) beretninger fra de første muslimer vedr. deres ijma efter profetens død om, at der ikke må forløbe et tidsrum uden tilstedeværelsen af en imam. Abu Bakr (raa) sagde
i sin berømte tale (khutbah), da profeten (saaws) døde: O folk (muslimer), Muhammad (saaws) er død, og der skal være én, der implementerer Deen, hvorefter alle begyndte at give ham (raa) bai ah og efterladte det vigtigste, hvilket er at begrave profeten (saaws). Folk fortsatte med dette (med at udpege en khalifah og give ham bai ah) i enhver tidsalder indtil vores dage." M) Abu Ya'la Al-Fara': "Udpegelsen af imamen er en pligt. Ahmad (raa) sagde i en beretning fra Muhammad ibn Auf ibn Sufyan Al-Humaci: Fitnah (prøvelse) er, hvis der ikke eksisterer en imam, der varetager folks interesser." N) Ash-Shawkani: "Udpegelsen af en imam er en shari'ahmæssig forpligtelse hos Al-Eitra, de fleste af Al- Mu'tazila og Al-Ash-'Aareia." O) Al-Qurtubi: "Der er ingen uenighed i ummah og heller ikke hos retslærde om, at Khilafah er en forpligtelse. Undtagen, hvad der blev berettet om al-asam (den døve mand), fordi han var døv for shari'ah, og ligeledes er enhver, der fulgte efter ham og adopterede hans mening." P) An-Nawawi: "De (sahabah) lavede ijma om, at muslimerne skal udpege én imam." R) Imam Al-Haramain: "Der er konsensus om forpligtelsen vedr. at udpege en imam, som skal implementere Islam blandt folk." S) Abdulrahman Abdulkhalik: "Den Generelle Imamah (Al-Khilafah) er den, som implementeringen af Allahs (swt) love er afhængige af, og som sørger for, at Bogen dominerer og varetager muslimernes anliggender, tager sig af deres sager og bekæmper deres fjender. Der er ikke uenighed blandt muslimerne om, at Khilafah er en forpligtelse og et påbud, og at de er syndige, hvis ikke de arbejder for, at den etableres." T) Sulaiman Ad-Deegi: "Sandheden er, at udpegelsen af en khalifah uden tvivl er en forpligtelse, set fra tre sider (Qur'an, Sunnah og sahabahs ijma'), men hvis muslimerne ikke opretter denne forpligtelse, vil synden påfalde enhver muslim. Dette er ideen med den kollektive forpligtelse (fard kifayah). Hvis en del af dem (muslimerne) opretter den, vil synden fjernes fra de andre. Men hvis ingen af dem opretter den, vil alle sammen være syndige; ligesom at påbyde ma'ruf (det forpligtede) og at forbyde munkar (det forbudte), jihad og viden og lignende." Efter denne her krystalklare opklaring er der ingen undskyldning for en hvilken som helst muslim, hvor end han befinder sig, for ikke at arbejde for og stræbe efter genetableringen af Khilafah-staten, som Allah har forpligtet muslimerne at arbejde for, da de på nuværende tidspunkt ikke har en islamisk stat. Dette arbejde skal inkludere at engagere sig i den islamiske politik på basis af den islamiske lovgivning og ledelse. Dette forudsætter naturligvis, at de får en ideologisk kultivering i Islam gennem et politisk parti, der er baseret på den islamiske livsanskuelse, og hvis tanker, opfattelser, målestokke og regler er baseret på eller udspringer fra den islamiske aqidah, med henblik på, at de herefter bærer denne her kultur til andre muslimer og kalder dem til at forholde sig til Islam og gøre den suveræn og legemliggjort i en stat. Her i landet er det kun os fra Hizb ut-tahrir - der seriøst og målrettet arbejder for genetableringen af Khilafah-staten i den islamiske verden. Vores (Islams) dagsorden her i landet er at forstærke bevidstheden om Islam og Da wah, at sammensmelte muslimerne i den islamiske kultur for at frembringe islamiske personligheder og da'wah-aktivister, at kalde ikke-muslimerne til Islam med henblik på at støtte den kommende islamiske stat i de islamiske lande. O Allah vær vidne til, at vi har meddelt Dit budskab. Allah (swt) siger: ي ا ا يه ا ا لذ ين ا م ن وا اس ت جيب وا ل له و ل ل رس ول ا ذا د ع ا كم ل م ا ي ح يي كم "O I som har Iman, tag imod, når Allah og sendebudet kalder jer til det, som giver jer liv." (OQM. 8:24).