Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Transkript

1 Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. v2 Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham som Jesus elskede, og siger til dem:»de har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.«v3 Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. v4 De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; v5 han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. v6 Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der v7 og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. v8 Da gik også den anden discipel derind, han som var kommet først til graven, og han så og troede. v9 Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. v10 Disciplene gik så hjem igen. v11 Men Maria stod udenfor ved graven og græd. Som hun nu stod der og græd, bøjer hun sig ind i graven v12 og ser to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu legeme havde ligget, én ved hovedet og én ved fødderne. v13 De sagde til hende:»kvinde, hvorfor græder du?«hun svarede:»de har

2 Side 2 af 9 flyttet min Herre, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.«v14 Da hun havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. v15 Jesus sagde til hende:»kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?«hun mente, det var havemanden, og sagde til ham:»herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.«v16 Jesus sagde til hende:»maria!«hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk:»rabbuni!«det betyder Mester. v17 Jesus sagde til hende:»hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.«v18 Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene:»jeg har set Herren,«og at han havde sagt dette til hende Prædiken I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud, Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

3 Side 3 af 9 Sådan lyder jo den berømte indledning, prologen, til Johannes evangelium. Ordet, logos, er selve Guds kraft og skabermagt. Gud taler og handler, og så bliver der lys og liv. Johannesprologen har en poetisk sprogkraft, der går lige ind hos os. Og i praksis kan vi jo opleve den i naturen lige nu midt i det smukke forår, som er en ren eksplosion af liv. Logosliv, for alt bliver til ved ham. I gudstjenesten i dag hører vi så, hvordan dette mægtige skaberord taler direkte til Maria Magdalene. Hun er i en tilstand af sorg og forvirring over ikke at finde Jesus i graven, som hun havde ventet det. Og hun genkender ham ikke, da han står ved siden af hende. Først da han taler til hende og kalder hende ved navn, går det op for hende, hvem han er: Den opstandne Kristus, Guds ord. Her er det fristende nok engang at citere min gamle provst Hans Lundsteen, der sagde: En mand er en mand. Og et ord er et ord. Men i kristendommen er Ordet en mand! Gud taler sit Ord direkte til os gennem denne mand. Og ved Jesu opstandelse påskemorgen er der sket en afgørende begivenhed, hvor Ordet gør en ny begyndelse. En nyskabelse er i værk. Jesu tale til Maria sættes i relief af beretningen om de to disciple. Maria er gået ud til graven påskemorgen, meget tidligt. Det er mørkt. Logoslyset, der skinner i mørket, er altså endnu ikke begyndt at skinne på Maria. Men hun opdager, at stenen er væltet fra gravåbningen. Noget er sket...

4 Side 4 af 9 Og hun løber straks tilbage til disciplene, og to af dem haster ud til graven. Der er det sædvanlige spil mellem Simon Peter og den discipel Jesus elskede, hvilket formentlig er Johannes, som udlægges som evangeliets forfatter. Johannes kommer først frem og ser ligklæderne, men går ikke ind i graven. Det gør Peter derimod, da han når frem. Han går ind i begivenhedens centrum. Derfor ser han ikke alene ligklæderne, men også dét klæde, som Jesus havde over hovedet. Det ligger rullet sammen ved siden af. Så omhyggelig ville ligrøvere formentlig ikke have været. Noget andet må være på færde Endelig kommer Johannes så ind i graven og ser det. Han så og troede. Han kommer altså til tro ved at se den tomme grav og de ordnede ligklæder. Disciplen ser. Vi vil umiddelbart opfatte det som, at disciplen ved selvsyn konstaterer den tomme grav. Men sådan hænger det ikke sammen. Det er ikke en videnskabelig verificering af fakta, der afføder troen. Det er en dybere sammenhæng, som Johannes for syn for. Han ser og får indsigt i opstandelsesbegivenheden. Først nu gennemskuer han skriftens ord om, at Jesus skulle opstå. Og så går de to ellers hjem igen, lyder det lakonisk. Nu er der et brat sceneskift, som sætter Maria Magdalene i centrum. Og hun har ikke disciplenes indsigt. Hun står stadig uden for graven i mørket. Hun er outsider. Og det vil jo sige, at Maria

5 Side 5 af 9 står det sted, hvor alle vi andre står. Vi har ikke set det og kan ikke tro med øjnene. I den outsidersituation regearer Maria da også såre menneskeligt. Der må jo være en naturlig forklaring på, at graven er tom. Sig mig hvor I har flyttet liget hen, siger hun til Jesus, som hun opfatter som havemanden. Ikke desto mindre kommer Maria til at markere opstandelsestroens retning, for Maria spørger den levende, hvor den døde er blevet af! Underforstået. Det er i livet, vi skal lære den opstandne at kende. Ikke i den tomme grav. Den står Maria med ryggen til, vendt mod livet. Men først da Jesus som den opstandne, levende Kristus taler til hende og kalder hende ved navn, genkender hun ham. Hun kender stemmen, personen, den fælles samklang. Altså er det den Jesus, der blev korsfæstet, som er opstået. Dog ikke som han var, men i en forvandlet skikkelse. Manden er blevet et ord, Guds universelle kraft. Derfor forbyder Jesus Maria at røre ved sig. Egentlig står der, at hun ikke må klamre sig til Jesus. Hun skal altså ikke holde fast i det gamle, men følge den opstandne ind i det kærlighedslys, der nu skinner i hendes mørke. Ved Ordet er hun blevet seende og har fået indsigt. Maria ser ved at høre. Jeg har set Herren, kan hun derfor nu fortælle de andre. Dermed er Maria blevet den nye Eva i Guds ny-skabelseshistorie, sådan som vi har sunget det i Grundtvigs tolkning.

6 Side 6 af 9 Som sagt, så står vi ved gudstjenesten i dag samme sted som Maria. Vi er outsidere, som skal have talt opstandelsesbudskabet ind i os ved Ordet. Og som Marias er vores umiddelbare reaktion alt for menneskelig: Der må være en naturlig forklaring. I hvert fald har det været sådan siden vores virkelighedsbegreb er blevet formet af den rationelle videnskab. Kun det, der kan verificeres, er virkeligt. De dødes opstandelse og Bibelens mirakler i øvrigt, kan nu engang ikke bevises. Når vi ikke kan påvise, at døde kan opstå, så kan Jesus heller ikke være opstået. Hvis vi ikke nærmest journalistisk kan gå tilbage og påvise, hvad der virkelig skete, så kan vi ikke betragte det som sandt. Derfor må den slags på videnskabeligt grundlag afvises som overtro eller som kirkens slet skjulte forsøg på at få magt over sjælene. En sådan holdning møder vi den dag i dag, f.eks. forfægtet i Politikens netavis. Det skyder bare fuldstændig forbi målet. Påskebudskabet er overhovedet ikke interesseret i, om døde kan opstå i almindelighed. Evangeliet forkynder, at der er sket noget. Kernen er, at det er den korsfæstede, der er opstået. Det er den mand, som talte og levede den himmelske kærlighed og skaberkraft ud iblandt mennesker, som tilgivelse, håb, helbredelse, ja, som nyskabelse i enhver henseende, det er ham, der har fået liv. Han er manden, der blev et Logosord. Det er med andre ord et livssyn, en indsigt, en åndskraft, som

7 Side 7 af 9 kommer til verden. Opstandelsen er en unik uforklarlig begivenhed, som forskubber verden. Den forskubber også vores rationelle videnskabelige livssyn. For tilværelsen er sandelig da ikke i almindelighed sådan, at vi sidder på det tørre i vores videnskabelige laboratorium foran mikroskopet og computerskærmen, og kun vover os ud på virkelighedens tynde is, hvis vi har bevis for, at det kan holde. Tværtimod er vi da kastet ud i tilværelsen i utallige begivenheder, som vi først bagefter vinder indsigt i, hvad betyder. Jeg har nævnt foråret. Hvem kan forklare den livskraft, der er i dét, og at det hvert år kommer bag på os, hvor smukt og livgivende det er? Og vi kan liste utallige andre begivenheder op, som har bestemt vores liv i stort og småt. Et venskab eller et kærlighedsforhold, en bog eller et stykke musik, vi bliver ved at vende tilbage til, en arbejdsopgave, som bliver ved med at udfordre og engagere os. Det kan være noget, vi selv har oplevet, det kan også være begivenheder i fortiden. Altså begivenheder som vi ikke selv har været inde i kernen af som Simon Peter og Johannes i den tomme grav. Vi står som Maria udenfor og vinder indsigt ved de spor, som begivenheden sætter i vores liv. Vi skal vende os mod livet i dets påtrængende begivenhed, mod Logos som taler til os. Sådan er det med Jesu opstandelse. Det er og bliver en konkret begivenhed, som har ændret verdenshistoriens gang.

8 Side 8 af 9 Vi kan delvist følge sporene og den effekt, som opstandelsesbudskabet har haft på mennesker i tidens løb. Men som Maria skal vi spørge efter meningen med Jesu død hos den levende, altså hos den opstandne, som giver os indsigt i Guds magt. Og det sker vel at mærke, når vi står sårbare uden for i mørket og er overvældet af livets begivenheder. Det er da så også grunden til, at vi bliver ved med at foretage os noget så uvidenskabeligt som at gå i kirke. Ikke mindst ved dåb og begravelse. Det er netop livsbegivenheder, som overvælder os, hvor vi må søge indsigt hos Gud selv. Det har ikke en pind med overtro eller kirkens magt at gøre. Det handler om, at vi skal komme til os selv som mennesker, der nu engang er skabt af Guds voldsomme Ord. Nu talt direkte til Maria og til os gennem manden, der er Ordet. Hvordan vi så vinder indsigt ved at høre og følger sporene efter opstandelsen, er der meget mere at sige om de kommende søndage: om Peter der svigtede, men fik nyt syn på tingene, om fårene, der netop kender hyrden på stemmen Men nu er det sagt. Det er sket. Kristus opstod fra de døde. Glædelig påske. Amen. Salmer 223 Herren af søvne opvågned, opsprang

9 Side 9 af Krist stod op af døde 241 Tag det sorte kors fra graven *** 249 Hvad er det at møde den opstandne mester 438 Hellig, hellig, hellig 440 O du Guds Lam uskyldig 233 Jesus lever graven brast