Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri TELESKOPLÆSSER MED GAFLER Undervisningsministeriet. Marts 2012. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Kristian Andersen, Byggetek, Ronny Hilbert, AMU-Nordjylland og Niels Kaster Skov, EUC-Nordvestsjælland. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet Teleskoplæsser med gafler, Marts 2012, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Kristian Andersen, Ronny Hilbert og Niels Kaster Skov. 1
Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri, BAI takker de faglærere, der har udarbejdet dette materiale. Herudover takker vi branchen og øvrige faglærere, der har givet input og konstruktiv kritik af materialet. Der er ydet teknisk assistance samt udlån af tegninger og skitser m.v. fra følgende virksomheder Manituo Scantruck, Merlo JMM DK, Geni Atlet - Danmark A/S og JLG - service. Baggrund for uddannelsen Fra den 1. januar 2008 kræves der certifikat for at føre teleskoplæsser jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af 28.november 2011 Bekendtgørelse om førercertifikater til kraner og gaffeltrucks m.v. En teleskoplæsser er en maskine, der anvendes meget i byggebranchen og i landbruget. Teleskoplæsser(e), som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm, må kun føres af personer, der er i besiddelse af gaffeltruckførercertifikat eller førercertifikat til teleskoplæsser, A-certifikat fra kursus 40073 Teleskoplæsser med gafler Betjening. Uddannelsens varighed er 5 dage. Såfremt teleskoplæsseren indrettes og bruges til kranløft kræves foruden teleskoplæsser A-certifikat eller gaffeltruckførercertifikat B også teleskoplæsser B-certifikat eller krancertifikat. Deltagere, der har behov for B-certifikat henvises til uddannelsen 40152 Teleskoplæsser med kranfunktion betjening, B-certifikat. Kompendiet er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål 40073 Teleskoplæsser med gafler - betjening. Uddannelsen afsluttes med teoretisk og praktisk prøve i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr.. Deltagerne erhverver sig hermed førercertifikat til teleskoplæsser, A- certifikat. Målet for uddannelsen er formuleret således: 2
Uddannelsesmålet Deltagerne kan betjene teleskoplæssere monteret med gafler til løft og transport af forskellige godstyper i.h.t. Arbejdstilsynets regler og kan betjene forskellige varianter af både maskiner og udstyr. Deltagerne kan bedømme maskinens manøvreevne (styresystemet) samt tyngdepunkt og stabilitet ved hjælp af maskinens lastdiagram og kan udføre arbejdet ud fra viden om hvordan maskinernes stabilitet ændres ved løft, udskydning af bom samt ved krøjning. Deltagerne kan ud fra viden om de forskellige godstyper optage og afsætte disse samt foretage stabling og kan anvende teleskoplæsseren sikkerhedsmæssigt korrekt og under hensyntagen til omgivelserne, til personfærdsel i nærheden af maskinen samt til anvendelse på ikke plant underlag og i snævre passager. Deltagerne kan udføre dagligt eftersyn og vedligeholdelse af maskinen samt Sikre at lovpligtige eftersyn overholdes både for maskinen og for løftemateriellet.. Målgruppe Uddannelsen henvender sig primært til faglærte og ufaglærte bygningsarbejdere, der har eller ønsker beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen. Deltagerne skal være helbredsmæssigt egnet til at føre et teknisk hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort jf. bekendtgørelse nr. 1088 af 28 november 2011 3
Indholdsfortegnelsen FORORD... 2 UDDANNELSESMÅLET... 3 INDHOLDSFORTEGNELSEN... 4 TELESKOPLÆSSER... 5 CERTIFIKATTYPER... 6 INSTRUKTION OG BRUGERVEJLEDNING... 8 MASKINTYPER... 12 STYREPRINCIPPER... 14 VÆGTSTANGSREGLEN... 15 STABILITET... 16 UNDERSTØTNINGSFLADE OG KIPLINIER... 17 OVERLASTSIKRING OG LASTINDIKATOR... 20 LASTDIAGRAMMER... 22 SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ... 28 PERSONLIGE VÆRNEMIDLER... 29 VIBRATIONER I ARBEJDET... 32 SIKKERHEDSEFTERSYN AF ENTREPRENØRMASKINER... 33 VEDLIGEHOLDELSE... 33 UDSTYR... 35 MANDSKABSKURV... 37 BETJENING OG EFTERSYN AF MANDSKABSKURV... 37 FØRERCERTIFIKATER TIL MANDSKABSKURV... 37 EFTERSYN AF MANDSKABSKURV... 38 UDREGNING AF STØTTEBENSTRYK... 39 TEGNGIVNING MED HÅNDSIGNALER... 40 RESPEKTAFSTANDE... 41 KØRSEL/TRANSPORT... 42 OPTAGELSE OG AFSÆTNING AF LAST... 43 AFSÆTNING AF LØFTET LAST... 44 OPTAGELSE AF LØFTET LAST... 45 OPSTILLING AF KRØJEMASKINE... 46 GODSTYPER... 47 HENVISNINGER... 49 4
Teleskoplæsser En teleskoplæsser er en maskine der bruges meget i byggebranchen og i landbruget. Grundlæggende er den beregnet til at udføre de samme opgaver som en gaffeltruck, men er dog væsentligt mere avanceret end de fleste trucks. Køretøjet er normalt firehjulet, men enkelte trehjulede udgaver ses dog af og til. Oftest er der tale om en ret bred maskine med stor akselafstand med træk og styring på alle hjul. Mange modeller giver mulighed for at justere hvordan hjulene skal styre i forhold til hinanden, således at den for eksempel kan køre skråt fremad uden at ændre maskinens retning (krabbestyring). Maskinen er konstrueret med stor akselafstand og stor afstand mellem forhjulene for at sikre at den kan række højt op og langt frem uden at vælte. Som regel sidder førerhuset eller førerpladsen i den ene side, og i modsatte side sidder motoren. Midt mellem disse sidder en teleskopisk bom (også kaldet arm), der kan løftes og skydes ud. I den store ende af skalaen er bomlængde 30m. Lovgrundlag vedr. teleskoplæssere I henhold til lov om arbejdsmiljø anses en teleskoplæsser for at være en maskintype, der i ukyndiges hænder, anses for at være en farlig maskine. Derfor er det ved lov vedtaget at denne maskintype er omfattet af certifikatkrav. Teleskoplæssere er underlagt 41, nr. 1 og 2 og 84, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005. Loven udmøntes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af 28 november 2011 Heri fremgår det, at teleskoplæssere der har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm, kun må føres af personer der er i besiddelse af gaffeltruck-førercertifikat B eller førercertifikat til teleskoplæsser. Indtil 1. september 2010 giver kranførercertifikat B, D og E ret til at føre teleskoplæssere, som har mekanisk løft af byrden placeret på gafler for enden af en udskydelig arm. 5
Krav til føreren Førercertifikat til teleskoplæsser med gafler - certifikat A - kan udstedes til personer der opfylder følgende betingelser: Fyldt 18 år Har gyldigt kørekort og dermed gyldig helbredsattest/ lægeerklæring Certifikattyper Førere af teleskoplæssere, der er monteret med løfteåg til containere, og som anvendes i terminalområder, skal være i besiddelse af gaffeltruck-førercertifikat, kranførercertifikat eller førercertifikat A til teleskoplæsser. Førercertifikat A til teleskoplæssere giver endvidere ret til at føre traktor med Gaffelaggregat eller lignende udstyr, der løfter byrden langs siden af en lodret mast. 5. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for at de ansatte har certifikat svarende til den pågældende maskintype. 6. Certifikat kan kun udstedes til den der 1. kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 2. er helbredsmæssig egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. 3. Der henvises også til: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde. 7. Direktøren for arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for den enkelte certifikattype. Stk. 2. et certifikat udstedes af undervisningsministeriet i samarbejde med Arbejdstilsynet. 6
Færdselsloven Ifølge færdselsloven kategoriseres en teleskoplæsser som et motorredskab. Færdselsloven gælder alle steder, der benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter (alle steder der ikke er afspærret for indkørsel). Føreren skal derfor mindst være i besiddelse af kørekort til traktor. Afmærkningslygte (rotorblink) skal anvendes på teleskoplæssere. I færdselsloven er det beskrevet hvornår der skal bruges rotorblink: Hvis bredden overstiger 2,55 m Såfremt arbejdsredskaber eller udragende udstyr dækker påbudte lygter eller reflekser eller det rager mere end 15 cm ud fra, siden, mere end 1 m fremad, eller mere end 2 m bagud. Når teleskoplæsseren arbejder på offentligvej. www.fstyr.dk 7
Instruktion og brugervejledning Ifølge arbejdsmiljøloven påhviler det arbejdsgiveren at sikre, at du har gyldigt certifikat til pågældende maskintype. Samtidig er det arbejdsgiverens ansvar, at du som fører får den nødvendige instruktion og oplæring i at udføre arbejdet på en farefri måde. Ansvar Ifølge arbejdstilsynets anvisning nr. 2.3.0.1. indretning af hejseredskaber har leverandøren af et hejseredskab, ansvar for, at der er en udførlig brugsanvisning på dansk. Den, der sælger, udlejer eller på anden måde overlader eller overdrager et hejseredskab til brug, skal sørge for, at der til hvert redskab medleveres en brugsanvisning på dansk. Brugsanvisningen skal på let forståelig måde give alle de oplysninger, som er nødvendige for, at redskabet kan anvendes, transporteres, opstilles og vedligeholdes sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og holdes i forsvarlig stand. Brugsanvisningen skal indeholde redskabets foreskrevne, forventede anvendelse tillige med unormale, men forudsigelige anvendelser og brugssituationer. Hvad disse oplysninger nærmere skal omfatte, afhænger helt af redskabets type. Nedenfor er nævnt nogle punkter: 1. Særlige sikkerhedsforanstaltninger, når redskabet forlades, bl.a. sikring mod at redskabet benyttes af uvedkommende 2. Diagrammer og planer for redskabets indretning og funktion, herunder lastdiagrammer, som er nødvendige for ibrugtagningen 3. Redskabets belastningsgruppe, der normalt er fastlagt ved beregning og dimensionering af redskabet 4. Forsvarlig opstilling og nedtagning 5. Forsvarlig vedligeholdelse, evt. med angivelse af en tjekliste, oplysning om undersøgelser og kontrol af maskinens rette funktion 6. Terminer for eftersyn og hovedeftersyn 7. Kriterier for kassation af redskaber, redskabsdele og udstyr, herunder bæremidler 8. Særlige sikkerhedsforanstaltninger under redskabets brug, fx supplerende ventilation, lys og lydsignaler, afspærring 9. Eventuelle oplæringsinstrukser 10. Begrænsninger, i arbejde, ved angivelse af maksimal vindstyrke o.l 11. Brug af personlige værnemidler, fx høreværn. 8
Hvilke oplysninger, det i øvrigt er nødvendigt at medtage i brugsanvisningen, afhænger af redskabets art og anvendelsesområde. Hvis der er anvendelsesmåder, der frarådes, skal disse specificeres. Det skal tillige oplyses i brugsanvisningen, hvis hejseredskabet efter lovgivningen er underkastet krav om anmeldelse, belastningsprøve, journalføring eller førercertifikat. I det omfang, det kan have sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal brugsanvisningen eller væsentlige dele deraf eller henvisninger til den være angivet direkte på hejseredskabet eller på skilt, opslag eller lignende til opsætning nær ved redskabet. Der skal altid være en brugervejledning til teleskoplæsseren. Hvis den ikke forefindes, kan den fås hos fabrikanten/ leverandøren eller ejeren. I mange tilfælde kan man downloade en forholdsvis kort brugervejledning der også indeholder sikkerhedspunkter fra: www.materielsektionen.dk Maskinspecifikationsblad På maskinens specifikationsblad kan man få mange relevante oplysninger: Løftekapacitet Løftehøjde Dækudrustning Gaffeldimension Bremser Motor Transmission Hydraulik Kapaciteter (væskebeholdninger) Maskinvægt og dimensioner Belastningsdiagrammer understøtningsforhold 9
Specifikationsblad 10
Specifikationsblad 11
Maskintyper Når vi taler om teleskoplæssere skelnes der mellem 2 typer: 1. Teleskoplæsser med fast bom kan optage og afsætte byrder foran maskinen 2. Teleskoplæsser med krøjekrans. Her er opbygningen 2 delt således at den øverste del med bommen kan rotere 360º. Dermed kan denne type optage og afsætte gods hele vejen rundt. Maskinerne opdeles i størrelser efter: - Maksimal rækkevidde - dvs. længste udskud på bommen (målt i meter) - maksimal løfteevne tættest på maskinen (målt i kg) 12
Anvendelsesområder: de 2 typer teleskoplæssere har hver for sig deres fordele og ulemper. Teleskoplæsser med fast bom: Af de teleskoplæssere der findes på markedet lige nu, er langt de fleste med fast bom. Der findes mange forskellige fabrikater og et rigt udvalg af forskellige størrelser, hvor håndværkerne indenfor byggeriet, som regel har deres favorit størrelse, der passer bedst til de fleste opgaver. De forskellige maskintyper har en rækkeevne fra 0 ca. 20 meter. Maskiner med en rækkeevne under 12 m er oftest uden støtteben, hvorimod maskiner med en rækkeevne på mere end 12 m normalt er med støtteben. Maskiner der skal bruges til personløft er omfattet af krav om, at der skal være støtteben på maskinen. I kategorien - med fast bom - har man maskiner der er specielt udviklet til hvert sit område indenfor industri, byggeri og landbrug. Inden for disse brancheområder er der meget forskellige krav til maskinerne. Teleskoplæsser med rotation: Den roterende maskine fås i mange størrelser fra 14 30 meters rækkevidde. Da denne type er opbygget med roterende overdel giver det en tungere maskine - derfor skal man være endnu mere opmærksom på om underlaget er bæredygtigt. På hjul har denne maskintype ikke særlig stor understøtnings flade og dermed heller ikke særlig stor kapacitet. Når denne maskintype vælges til en opgave, er det for det meste for at opnå en længere rækkevidde, men også for at kunne udnytte arbejdsområdet på 360º omkring maskinen. Maskinen opstilles på 4 støtteben og får derved en til maskinen, passende stor understøtningsflade. I denne position har den stor kapacitet og rækkevidde. Advarsel Se i instruktionsbogen hvordan krøjelåsen anvendes. 13
Styreprincipper Den største gruppe af teleskoplæssere er udstyret med følgende styreprincipper: 2- hjulstyring, der er et krav ved transportkørsel på vej m.v. 4- hjulstyring, der anvendes ved arbejde - for at have en lille venderadius Krabbestyring, kan anvendes, hvor man ønsker at flytte hele maskinen sideværts. (for - og baghjul styrer til samme side) 14
Vægtstangsreglen Fordelen ved maskinens funktion er samtidig en begrænsning. Når bommen løftes eller skydes ud, fungerer den som en vægtstang og gør derved køretøjet ustabilt på trods af kontravægte i bagenden. Dette medfører, at løftekapaciteten hurtigt mindskes efterhånden som bommen rækkes væk fra maskinen. Eksempelvis kan løftekapaciteten svinge fra 5.000 kg tæt på maskinen til kun 200 kg i strakt løftet bom. Kontravægte ses oftest på gaffeltrucks, mobilkraner og gravemaskiner, men også andre maskiner og redskaber benytter modvægtsprincippet. En kontravægt eller en modvægt er en eller flere tunge dele, ofte af stål eller beton, der monteres på maskiner for at undgå at de vælter, når de løfter tunge emner. Vægtens funktion er at erstatte eller supplere støtteben eller støttehjul på den side hvor byrden løftes, ved at tyngdepunktet rykkes tættere på maskinens lodrette akse. Vægtstangsreglen er en fysisk lov. Den er udtrykt i en formel. Hver dag bruger vi vægtstangsreglen uden at tænke over det - når vi åbner en flaske, når vi spænder en møtrik eller når vi cykler. Det, vi udnytter er et moment, vi frembringer ved hjælp af en kraft gange en arm. Formel for vægtstangsreglen: Kraft (vægt) x arm (afstand) = Moment Er vægten angivet i tons og afstanden i meter, bliver resultatet tonsmeter. Er vægten angivet i kilogram og afstanden i meter, bliver resultatet kilogrammeter. Vægtstangsreglen siger, at der er ligevægt, når momentet er lige stort på begge sider af et omdrejningspunkt. 15
Stabilitet Når man kører med en teleskoplæsser, er det vigtigt at vide noget om stabilitet, så der ikke sker uheld og ulykker. Mange faktorer spiller ind og kan påvirke maskinens stabilitet, både ved opstilling, kørsel og løft i højden. For at forstå, hvilke faktorer der har indflydelse på teleskoplæsserens stabilitet, er det nødvendigt at have kendskab til de fysiske love, der har indflydelse ved al arbejde med maskiner. Tyngdekraften: Jordens tiltrækningskraft (tyngdekraften) har indflydelse på alle ting på jordens overflade. Det er den, der giver os fornemmelse for vægt. Tyngdeloven er en fysisk lov og kan derfor ikke overskrides uden konsekvenser. Tyngdepunkt: Enhver genstand har et tyngdepunkt og jordens tiltrækningskraft påvirker genstanden i dette punkt. Tyngdepunktet kan beskrives som midtpunktet for genstandens vægt. Man kan også sige, at tyngdepunktet er genstandens balancepunkt. Tyngdepunktssymbolet ser således ud: Når der skal løftes en genstand, er man nødt til at finde genstandens omtrentlige tyngdepunkt. Alle genstande er ikke ens, og derfor skal der tages højde for udformning og vægtfordeling. Er udformningen af genstanden derimod uens, dvs. mange tykkelser og elementer, er man nødt til at vurdere hvor tyngdepunktet er placeret. En teleskoplæsser er en maskine der kan være opbygget på forskellige måder, og derfor vil tyngdepunktet for de forskellige maskiner, ikke være placeret på samme sted. Man skal således altid vurdere, hvor maskinens tyngdepunkt er placeret, når man skal foretage et løft. 16
Understøtningsflade og kiplinier understøtningsflade ee En understøtningsflade på en teleskoplæsser er det område, der ligger inden for hjulene eller inden for støttebenene. De linjer, der afgrænser understøtningsfladen, kaldes kiplinier ( markeret med rødt). Hvis teleskoplæsseren vælter, sker det over disse linjer. Maskinens tyngdepunkt befinder sig i området inden for kiplinierne. Når der kommer last på gaflerne vil tyngdepunktet flytte sig tættere på kiplinien og maskinen vil blive mere ustabil. Det er derfor nødvendigt at kende maskinens løfteevne i den aktuelle opstilling, således at maskinen ikke overbelastes. Størrelsen på understøtningsfladen er forskellig, hvis man sammenligner en teleskoplæsser der er på vej gennem terrænet og en teleskoplæsser der er opstillet. En teleskoplæsser på hjul har en trekantet understøttelsesflade, da bageste aksel er center-ophængt. Dette gælder for alle maskintyper! Centerophænget gør teleskoplæsseren bedre egnet til at køre i ujævnt terræn, men gør understøttelsesfladen mindre, hvilket har indflydelse på stabiliteten ved kørsel og opstilling på hjul. Nyere maskiner kan i nogle tilfælde være monteret med et system til at låse den bagerste aksel, således at understøttelsesfladen bliver større. Ved opstilling på støtteben har centerophænget ingen indflydelse på stabiliteten. 17
Eksempler på understøtningsfladen for teleskoplæsser med og uden krøjefunktioner. Teleskoplæsser med krøjefunktion Opstilling på hjul Opstillet på støtteben Teleskoplæsser uden krøjefunktion Opstillet på hjul Opstillet på støtteben 18
Det er vigtigt at kende betydningen af 3 momenter, når man arbejder med teleskoplæsser: 1. Det stabiliserende moment (SM), er det moment der modvirker væltning. Det udregnes indenfor kiplinierne, og består af maskinens vægt gange afstand fra maskinens tyngdepunkt til kiplinien. 2. Kipmomentet (KM), er det moment, der vil forsøge at vælte maskinen. Det udregnes udenfor kiplinierne og består af byrdens vægt gange afstand vandret fra kiplinien til byrdens tyngdepunkt. 3. Lastmoment (LM) er det moment, vi belaster teleskoplæsseren med, når vi udfører et løft. Det udregnes ved at gange udlæg og byrdens vægt. På teleskoplæsseren sidder der en føler som hele tiden registrerer de forskellige momenter. Denne kaldes en overlastsikring - ved begyndende overlast advarer den maskinføreren og ved egentlig overlast stoppes bevægelser der forringer maskinens stabilitet. Påvirkes maskinen af dynamiske bevægelser kan det dog gå så hurtigt, at overlastsikringen ikke kan nå at reagere og i værste tilfælde få maskinen til at vælte. Dynamiske bevægelser er pludselige og uvarslede påvirkninger, som for eksempel kørsel i ujævnt terræn eller pludselige bevægelser ved løft, afsætning og krøjning. Andre kræfter der ligeledes påvirke stabiliteten er: Centrifugalkraften (En byrdes modstand mod at dreje) Accelerationskraften (En byrdes modstand mod at starte) Decelerationskraften (En byrdes modstand mod at stoppe) Disse bevægelser påvirker ikke kun maskinen ved kørsel, men også godsets stabilitet under kørsel. 19
Overlastsikring og lastindikator Overlastsikringen er en sikkerhedsfunktion der skal forhindre teleskoplæsseren i at vælte i tilfælde af, at maskinføreren er ved at løfte en byrde der er tungere end maskinens lasteevne. Overlastsikringen virker ved en føler der sidder på den bageste aksel. Her måler den akslens bøjning ved de forskellige påvirkninger den bliver udsat for. I tilfælde af overlast stopper overlastsikringen alle bevægelser der forøger momentet, kun bevægelser der mindsker momentet fungerer fortsat. Teleskoplæsseren er udformet med en lastindikator. Den kan have forskellig udformning, men har samme funktion, nemlig at hjælpe føreren til at undgå overbelastning. Når teleskoplæsseren løfter 90 % af max. løfte evne begynder lastindikatoren at alarmere med lysdioder og lyd. Dette giver maskinføreren tid til at reagere inden overlastsikringen stopper løftet. Dog skal man være opmærksom på, at visse mindre modeller kun har en lastindikator - således at løftefunktionerne ikke stoppes når maskinen bliver overbelastet! Maskinføreren advares derfor kun om overlast, og det er derfor op til ham at stoppe inden maskinen vælter. Overlastsikring og lastindikator (fortsat) Her er et eksempel, på en lastindikator fra en krøjemaskine. Lastindikatoren på en krøjemaskine får signaler fra en føler på bageste aksel, følere der måler støttebenstrykket samt en føler der måler længden af bommen. Disse følere beregner hele tiden det aktuelle moment og giver, som ved almindelige teleskoplæssere, alarm ved lyd og lys når maskine når 90 % af max. lasteevne i den aktuelle løftehøjde og rækkevidde. Ved 100 % overlast stoppes alle bevægelser - undtaget bevægelser der mindsker momentet. Nedenstående billede viser hvilke andre bevægelser lastindikatoren overvåger. 20
Eksempler på lastindikatorer: Tjekker vægten på byrden Tjekker længden på teleskoparmen Tjekker vinklen på bommen Tjekker stabiliteten på støttebenene til underlaget. Tjekker rotation på maskinen (eks. Sikkerhedsdisplay for max. lastmoment) 21
Lastdiagrammer Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561, bilag 1, stk. 4.3.3. Maskiner Enhver maskine skal ud over mindste oplysninger i punkt 1.7.3. være forsynet med oplysninger vedr. den nominelle byrde på en let læselig og holdbar måde: a) Klart angivet på en meget iøjnefaldende måde på maskiner med kun én mulig værdi, b) Når den nominelle byrde er afhængig af maskinens konfiguration skal hver førerplads være udstyret med en belastningsplade, som i form af tegninger, eller evt. tabeller, viser de nominelle byrder for de forskellige konfigurationer. For alle typer af maskiner skal der forefindes et lastdiagram, hvoraf det fremgår, hvor meget maskinen kan løfte i forskellige positioner. På maskinen skal der forefindes et diagram til det pågældende udstyr. Såfremt der anvendes andre typer af ekstra udstyr, skal der tages højde for udstyrets vægt og korrigeres for dette. Rækkevidde: Maskinens rækkevidde er den vandrette afstand som maskinen kan optage eller afsætte en byrde i. Dette afhænger af byrdens vægt samt højden på optage/afsætningsstedet. Rækkevidden måles fra maskinens vandrette og sammenpakkede position. Løftehøjde: Maskinens løftehøjde er den lodrette afstand, som maskinen kan optage eller afsætte en byrde i. Løftehøjden afhænger af byrdens vægt samt den vandrette afstand til optage-/afsætningsstedet. Maksimal last: Den last som maskinen maksimalt kan optage/afsætte på en given afstand både vandret og lodret. I det følgende gennemgås et par eksempler på, hvordan lastdiagrammer skal aflæses. Det er vigtigt at pointere, at et lastdiagram kun kan anvendes til den specifikke maskintype, som det er udarbejdet til og med det udstyr, som fremgår af specifikationen. 22
Løftehøjden målt i meter aflæses i diagrammets venstre side Midten af gaflerne markerer det maksimale løfte højde De skrå linjer viser bommens hældning målt i grader I de farvede felter aflæses løfteevnen for gaflernes positioner Rækkevidden målt i meter aflæses i bunden af diagrammet Midten af gaflerne markerer rækkevidden Understøtningsforhold. Her løft på forhjul 23
Lastdiagram for teleskoplæsser med krøjefunktion på hjul Maksimal m A Løftehøjde Maksimal last ved denne løftehøjde kg Rækkevidde ved denne last og løftehøjde m Maksimal rækkevidde m B Rækkevidde Maksimal last ved denne rækkevidde kg Løftehøjde ved denne last og rækkevidde m 24
Lastdiagram for teleskoplæsser med krøjefunktion på hjul Maksimal m A Løftehøjde Maksimal last ved denne løftehøjde kg Rækkevidde ved denne last og løftehøjde m Maksimal rækkevidde m B Rækkevidde Maksimal last ved denne rækkevidde kg Løftehøjde ved denne last og rækkevidde m 25
Lastdiagram for teleskoplæsser med krøjefunktion på støtteben Maksimal m A Løftehøjde Maksimal last ved denne løftehøjde kg Rækkevidde ved denne last og løftehøjde m Maksimal rækkevidde m B Rækkevidde Maksimal last ved denne rækkevidde kg Løftehøjde ved denne last og rækkevidde m 26
Lastdiagram for teleskoplæsser med krøjefunktion på støtteben (Manitou) Maksimal m A Løftehøjde Maksimal last ved denne løftehøjde kg Rækkevidde ved denne last og løftehøjde m Maksimal rækkevidde m B Rækkevidde Maksimal last ved denne rækkevidde kg 27
Løftehøjde ved denne last og rækkevidde m Sikkerhed og arbejdsmiljø Fordelen ved maskinens funktion er samtidigt en begrænsning. Når bommen løftes eller skydes ud fungerer den som en vægtstang, og gør derved køretøjet ustabilt på trods af kontravægte i bagenden. Dette medfører at løftekapaciteten hurtigt mindskes efterhånden som bommen rækkes væk fra maskinen. Eksempelvis kan løftekapaciteten svinge fra 5.000 kg tæt på maskinen til kun 200 kg i strakt løftet bom. Maskinen skal være udstyret med et løftediagram, hvorpå føreren kan aflæse hvor højt op eller hvor langt ud han må strække bommen med en given belastning. Desuden er de fleste maskiner udstyret med en computerstyret sikkerhedsafbryder, der afbryder løfte- og strækkefunktionerne inden maskinen overbelastes. Overbelastningsafbryderen fungerer typisk ved at måle olietrykket i løftecylinderen samt på forskellige punkter på maskinen. Typisk tillader maskinen kun at armen trækkes ind eller måske sænkes indtil trykket igen er indenfor den tilladte margin. Sikkerhedsselen skal anvendes hvis en sådan er monteret, dette skal forhindre førere i af blive slynget ud hvis teleskoplæsseren vælter. Instruktion og oplæring af personale. I henhold til 18 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse /18/ skal arbejdsgiveren sørger for, at hver enkelt ansat uanset ansættelsens karakter og varighed får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. I det efterfølgende er det forudsat, at det er driftslederen (bemyndiget af arbejdsgiveren), der står for instruktion og oplæring af personale. Ved ansættelse på et deponeringsanlæg er det særligt vigtigt, at hver enkelt ansatte får at vide, hvilke ulykkes- og sygdomsfarer, arbejdet indebærer. Oplæring og instruktion af personale skal navnlig ske i forbindelse med: 1. Ansættelse 2. Forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaver 28
3. Indførelse eller ændring af arbejdsudstyr 4. Indførelse af ny teknologi herunder indkøb af nye maskiner. Oplæring og instruktion skal naturligvis følge udviklingen, eksempelvis hvis der opstår nye faremomenter. Oplæring og instruktion skal om nødvendigt gentages regelmæssigt. Sidemandsoplæring: Når nye medarbejdere kommer til, kan sidemandsoplæring med fordel bruges til at oplære medarbejderen i en række af de arbejdsopgaver, som er forbundet med ulykkes- og sygdomsfarer. Sidemandsoplæring går ud på, at den nye medarbejder i en kortere periode følger en erfaren kollega i det daglige arbejde. På denne måde lærer han/hun hvilke særlige forholdsregler der skal tages ved de enkelte arbejdsopgaver. Oplæringen bør følge et fastlagt forløb, så den nyansatte med sikkerhed bliver præsenteret for alle ulykkes- og sygdomsfarer forbundet med arbejdsopgaverne. Personlige værnemidler Ifølge Arbejdsmiljølovens kapitel 4 /22/ skal arbejdsgiveren (ejer/operatør) sørge for et effektivt tilsyn med sikkerheden under arbejdet. Herunder at ansatte kender de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte får den rigtige instruktion og bliver oplært i at udføre arbejdet uden risiko. Som led i det skal arbejdsgiveren sørge for, at de nødvendige personlige værnemidler altid er til rådighed på arbejdspladsen. Driftslederen har ansvaret for, at maskinparken og øvrigt udstyr bliver kontrolleret og vedligeholdt. Ligeledes er det driftslederens ansvar løbende at justere drifts- og vedligeholdelsesplaner, inklusive udskiftning af nedslidt udstyr. Støj Støj er et stort problem på byggepladser og i byggebranchen i øvrigt. Antallet af anmeldte høreskader inden for bygge- & anlægsområdet svinger fra år til år og varierer desuden mellem delbrancherne, men tendensen for området som helhed er stigende, og støj er fortsat den næst hyppigste årsag til anmeldte arbejdsskader i branchen. Støjen kommer fra lufthamre, maskiner, pladevibratorer, sandblæsning, vinkelslibere m.m. Faren for at udvikle en høreskade afhænger af støjens styrke og varighed, men også af personens følsomhed. Man kan få en høreskade, når man udsættes for vedvarende støj over 80 db(a) gennem længere tid. Høreskader kan dog også opstå, når man en enkelt gang udsættes for meget kraftig støj, fx skud med boltpistol. Hørenedsættelse skyldes beskadigelse af sansecellerne i det indre øre. Skaden kan ikke helbredes, og man kan udvikle tinnitus, hvor man har susen eller ringen for ørerne - enten konstant eller periodisk. 29
Både tinnitus og nedsat hørelse kan være en meget stor psykisk belastning. Personer med disse handicap fortæller, hvordan de meget hurtigt bliver trætte og ikke kan tåle at være sammen med mange mennesker, hvilket medfører social isolation. NB! Støj kan nedsætte koncentrationsevnen og kan være skyld i, at der sker ulykker på arbejdspladsen. Støj kan give stress, forhøjet blodtryk, træthed, søvnbesvær og større sygefravær. Her følger en række eksempler på meget støjende arbejdsprocesser: Mejselhamre (luft, el, hydraulisk). Gravemaskiner, dumpere, diamantskæring, el-værktøj, vinkelslibere, boremaskiner mv. Pladevibratorer, tromler, vinkelslibere, og skæremaskiner mv. Når man skal finde ud af, om støjen på en arbejdsplads er for høj, kan man benytte følgende tommelfingerregel: Hvis støjen er så høj, at man kun kan gøre sig forståelig ved at hæve stemmen kraftigt, eller hvis støjen i øvrigt er generende, er det et støjproblem, der skal gøres noget ved. Tommelfingerreglen er, at hvis støjen er over 85 db(a), kan man ikke opfatte kraftig tale på en meters afstand.!! Ingen må udsættes for en støjbelastning, der er højere end 85 db(a) eller spidsværdier af impulser over 137 db(c). En støjbelastning på 85 db(a) svarer til et støjniveau på: 85 db(a) i 8 timer 88 db(a) i 4 timer 91 db(a) i 2 timer 94 db(a) i 1 time 97 db(a) i 30 minutter 100 db(a) i 15 minutter Gode råd om forebyggelse mod støjbelastning Generelt bør der laves en handlingsplan i Arbejdspladsvurderingen, der sikrer, at grænseværdien overholdes, og at generende støj dæmpes. I planen bør man overveje, om man kan flytte støjende arbejdsprocesser væk fra ikke-støjende, og om der er andre og mindre støjende metoder at udføre arbejdet på. Overordnet er der tre måder at nedbringe støjen på: 1. Støjdæmpning ved kilden (indkapsling). 2. Støjdæmpning i et område ved at opstille støjskærme. Høreværn til indstøbning. 3. Brug af høreværn. 30
Gode råd: - Dæmp støjen, hvor det er muligt - Forlang altid en støjdeklaration, når der skal indkøbes nye maskiner. Støjdeklarationen fremgår af maskiners Overensstemmelseserklæring (CE-mærkede maskiner). Det giver mulighed for at sammenligne de forskellige maskiners støjniveau. - Gå så vidt muligt efter de mindst støjende maskiner. Mange maskiner og udstyr kan støjdæmpes. Man kan f.eks. dæmpe motorstøj fra maskiner med støjdæmpende materiale og ændret udstødning. Kompressorer kan kapsles ind i en kasse med støjdæmpende materiale, og der kan afskærmes med f.eks. flytbare vægge af støjdæmpende materiale. Brug høreværn! Når det ikke er muligt at sænke støjen til et acceptabelt niveau, skal der bruges høreværn - hele tiden! Vælg høreværn efter dæmpningsevne. Til en række opgaver kan det være en fordel at vælge elektroniske høreværn, som giver mulighed for, at man kan tale sammen. Høreværn er kun en nødløsning, hvis problemerne ikke kan løses på anden måde. Det gælder dog normalt kun de medarbejdere, der direkte udfører den støjende arbejdsproces. Høreværn skal stilles til rådighed for de ansatte, hvis støjbelastningen er højere end 80 db(a), eller støjen i øvrigt er generende. Høreværn er til personlig brug. Høreværnet skal være velegnet til opgaven. Det skal vælges, så det passer til brugeren. Høreværnstyper: - Ørepropper findes som engangspropper og som flergangspropper. - Ørekopper skal i enkelte tilfælde anvendes over propper (f.eks. ved skæring). - Formstøbte ørepropper (f.eks. AKUhøreværn). Tillader almindelig tale og trafikstøj at passere støjdæmpningen. Typen tilpasses brugerens øregang og er derfor personlig. Det er vigtigt, at høreværnene holdes rene og i orden, så øregangene ikke tilsmudses. Der findes høreværn til enhver arbejdssituation, også når man bærer hjelm, briller eller andet sikkerhedsudstyr. Hvilket høreværn der vælges, kommer an på den pågældende person. Høreværn skal anvendes al den tid, man er udsat for støj! Husk! En høreskade er en varig skade. Formanden, sikkerhedslederen eller Byggeriets Arbejdsmiljøcenter, de kan vejlede herom. Læs mere om støj i At-vejledning D.6.1 fra juli 2007 Læs mere om støjkrav til maskine til brug i det fri i At vejledning D.6.4 fra december 2002 Læs mere om høreværn i At -vejledning D.5.2 fra marts 2001. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 3. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af støj, herunder infralyd og ultralyd, fjernes ved, at støjen begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest 31
mulige niveau efter principperne for forebyggelse i bilag 1 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Vibrationer i arbejdet Vibrationer i arbejdet er mekaniske svingninger, som man udsættes for, hvis man for eksempel betjener vibrerende maskiner eller køretøjer. Vibrationer kan føre til forandringer i fingrenes blodkar, nerveskader og muskel- og ledskader, rygproblemer og nedslidning. Man kan udsættes for vibrationer på to måder 1. Hånd-arm vibrationer: Ved at betjene håndholdt maskine, for eksempel en motorsav der giver rystelser ud i hånd, arm og skuldre. 2. Helkropsvibrationer: Ved at køre traktor eller et andet køretøj, hvor der gennem sædet kommer rystelser af hele kroppen. Vibrationer måles i m/s 2 (acceleration) Vibrationer måles i m/s 2. For helkropsvibrationer gælder at 0,1 m/s 2 er en meget svag vibration og at 2,0 m/s 2 er en meget kraftig vibration. Til sammenligning vil en almindelig køretur i en personbil typisk indebære en vibrationspåvirkning på 0,3 m/s 2. vibrationer arbejdstid 0,5 m/s² 8 timer 0,7 m/s² 4 timer 1 m/s² 2 timer 1,4 m/s² 1 time 32
Forhandler kan oplyse om vibrationsfaktoren, hvis den ikke findes i brugermanualen. Ved nyanskaffelser kan det være et parameter som kan indgå i overvejelserne. Sikkerhedseftersyn af entreprenørmaskiner Arbejdstilsynet foreskriver mindst et årligt(12 mdr.) hovedeftersyn af entreprenørmaskiner efter fabrikkens anvisninger. Det skal dokumenteres og eftersynet skal foretages af en sagkyndig med indgående kendskab til hver enkelt maskine. Hovedeftersynet skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og som minimum skal følgende dele efterses: Mekaniske dele, sikkerhedsudstyr, betjeningsorganer, energitilførsel, hydrauliske komponenter, pneumatik og eludrustning. Vedligeholdelse - Daglig Kontrol af motorolie, hydraulikolie og kølervæske. - Kontroller for lækager. - Daglig smøring af bommen og andre bevægelige dele jf, smøreskema. - Kontroller betjeningsorganernes funktion, arbejdsbelysning og kontrollamper. - Følg instruktionsbogens vedligeholdelsesvejledning for valg af olier, væsker og smøremidler samt andre vedligeholdelsesarbejder. - Brug værnemidler mod skadelig påvirkning af brændstof, smøremidler og andre væsker. Højtryksrenser må anvendes til rengøring, men strålen må ikke rettes direkte mod varme maskindele, lejer og pakdåser samt elektriske komponenter. De herunder anførte intervaller for eftersyn er vejledende og bør i nogle tilfælde tilpasses maskinens brug og/eller omgivelser. (Eks. bør luftfiltret skiftes oftere ved meget støv i omgivelserne osv.) 1 - Kontrol af motoroliestanden evt. efter fyldning. 2 - Kontrol af kølervæskestanden evt. efter fyldning (½ vand+ ½ frostvæske). 3 - Smøring af maskinen. 4 - kontrol af luftfilter (ved meget støv) 5 - Sikkerhedseftersyn 1 gang årligt - hver 12. mdr. 6 - Serviceeftersyn for hver 250 timer eller efter instruktionsbogens anvisninger Start/kørsel af maskinen Ved maskinstart må der ikke befinde sig personer ved arbejdsredskaberne, motoren eller under læsseren. Kontrollér endvidere at håndbremsen er trukket og at retningsvælgeren er i neutral-stilling. Stop maskinen. 33
Kølevæske Olietjek Følg fabrikanten/leverandørens anvisninger, der kan være forskel fra fabrikat til fabrikat. Ud over det maskinelle tjek bør alt sikkerhedsudstyr, bremser, lys, alarmer m.m. tjekkes dagligt eller før brug. Et eksempel på et smøreskema. Sådan smøres maskinen! Man bør kun anvende det smøremiddel som anbefales i instruktionsbogen! 34
Gafler Her kan gaflens oprenlige tykkelse måles Må ikke være slidt mere en 10% gaflens oprenlige tykkelse Gaflerne høre under det lovpligtigeftersyn hver 12 mdr. og skal daglig vedligeholdes. Det må ikke forekomme revner eller brud på gaflerne. Reparationer skal fortages af en sagkyndig. Udstyr Teleskoplæssere kan udstyres med forskellige typer udstyr på samme måde som på mange trucks, traktorer og tilsvarende maskiner. Der er normalt ført olieslanger frem til hurtigskiftet for enden af bommen, så man kan benytte hydraulisk udstyr. Det almindeligste udstyr, både på byggepladser og i landbruget, er en pallegaffel. På et ujævnt underlag, hvor de færreste trucks kan komme frem, kan en teleskoplæsser eksempelvis løfte en palle byggematerialer af en lastbil og stille det direkte op på øverste byggeetage over en udgravning flere meter fra huset. Her ville en kran ofte være for dyr i drift. I landbruget bruges teleskoplæssere med halmspyd til at flytte tunge emner som eksempelvis foder og gødning. I andre situationer bruges en skovl, mandskabslift, fejemaskine, jordbor eller sneskraber, eller hvad fantasien eller behovet ellers tillader. Der findes mange forskellige typer af udstyr, men fælles for dem alle er, at der skal forefindes et lastdiagram for udstyret eller en vurdering af udstyrets belastning for momentet på teleskoplæsseren. Noget af udstyret kræver et bestemt certifikat. Greb med overfald Sneskraber 35
Pallegaffel med drejemodul Pallegaffel mandskabskurv Jordskovl med tænder krankrog Kranarm Anvend kun udstyret til formål det er beregnet til Dreje-led 36
Mandskabskurv Fjernbetjenings boks Betjening og eftersyn af mandskabskurv Når personløftekurven bruges, må styringen kun ske fra betjeningsanordninger på arbejdsstandpladsen i kurven. Det vil sige, at disse betjeningsanordninger skal være overordnet andre betjeningsanordninger, der kan styre samme bevægelse. Det gælder dog ikke nødstop - og nødsænkningsanordninger. En nøgleafbryder/omskifter kan sikre, at betjeningen af personløftekurven kun kan ske fra arbejdsstandpladsen. Nødsænkning skal kunne fortages nedefra (af jordmand ). Personer i personløftekurven skal anvende faldsikringsudstyr bestående af sikkerhedssele og sikkerhedsline. Førercertifikater til mandskabskurv Leverandøren skal oplyse om de certifikater, der kræves til brug af personløftere. Til transportable personløftere med arbejdsstandplads kræves der ikke særligt førercertifikat. Til byggelifte kræves der ikke særligt førercertifikat. Til en- eller flersøjlede lifte kræves der ikke særligt førercertifikat. Til entreprenørmaskiner, der indrettes til personløft, kræves der ikke særligt certifikat. Til kraner, der indrettes til personløft, er der krav om certifikat til føreren af kranen. Til personløft med kran med ophængt kurv i krankrogen kræves der kranførercertifikat til den, der betjener kranen. Til personløft med gaffeltruck med kurven monteret på truckens gafler kræves der gaffeltruckførercertifikat til den, der betjener trucken. Til Teleskoplæsser med mandskabskurv kræves der ikke særligt certifikat. 37
Arbejdstilsynet siger: Teleskoplæsser anvendt som lift skal leve op til særlige krav. Disse er nøje beskrevet i direktiver udarbejdet af arbejdstilsynet. Se også At-anvisning nr. 2.3.0.2 og At-medhttp;//www.at.dk/sw4704.aspdelelse nr. 2.02.11. Skal man have førercertifikat for at betjene en teleskoplæsser med mandskabskurv, hvis kurven er monteret på gaflerne? Nej - teleskoplæsser med mandskabskurv er en personløfter, og er ikke omfattet af førercertifikatkravet. Det skal understreges, at det kun er tilladt at løfte personer med en teleskoplæsser, såfremt den er beregnet til det. Teleskoplæssere til personløft skal enten være fremstillet i overensstemmelse med standarden DS/EN 280 Mobile personløftere, eller også skal den være EF-typeafprøvet af et bemyndiget organ, fx Teknologisk Institut. Det er ikke alle teleskoplæssere, der er beregnet til personløft; se i brugsanvisningen og EF overensstemmelseserklæringen. Eftersyn af mandskabskurv Mindst én gang hver 12. måned skal mandskabskurv gennemgå et hovedeftersyn, afprøves og prøvebelastes af leverandøren eller anden sagkyndig. Se også At-anvisning nr. 2.3.0.3 om belastningsprøver. Mærkning Følgende oplysninger skal være fremstillet let læselige og monteret på redskaberne (inkl. mandskabskurve) på en holdbar måde: CE-mærkning (nye personløfteredskaber) Fabrikantens/leverandørens navn og adresse Serie- eller typebetegnelse og eventuelt serienummer Fremstillings år Eventuelle oplysninger om brug i eksplosionsfarligt miljø Mandskabskurven skal være mærket med maksimal tilladt belastning angivet i antal personer + kg (materialer/værktøj). En person regnes til 85 kg. Se også Transportable personløftere med arbejdsstandplads At-meddelelse nr. 2.04.3 juni 1996 - erstatter: September 1994 og Redskaber til personløft. 38
Udregning af støttebenstryk En maskine vil altid trykke på mindst to støttepunkter. For at beregne en maskines støttebenstryk er det nødvendigt at kende den samlede vægt af maskinen og byrden. Først lægger man maskinens vægt sammen med byrdens vægt. Derefter dividerer man med de 2 støttepunkter. Eks: Maskinen vejer Byrden vejer Total 15000 kg 1000 kg 16000 kg / 2 = 8000 kg pr. støttepunkt. Hvor stort et støttepunkt maskinen har, afhænger af de fødder der er på. Støttefod 20cm * 35cm = 700cm² Tryk pr. støttepunkt 8000 kg / 700 cm² = 11,42 kg pr. cm² Kender man jordens bæreevne kan pladestørrelsen udregnes: Jordens bæreevne pr. cm² er f.eks. 4 kg pr. cm² 8000kg / 4kg pr. cm² = 2000cm2 Kvadratroden af 2000cm² er = 44,72 cm. Det vil sige en plade med størrelse 45cm * 45cm er tilstrækkelig. Kender man sin pladestørrelse, kan støttebenstrykket udregnes: 45cm * 45cm = 2025cm² 8000kg / 2025 cm² = 3,95kg pr. cm² Uden understøtningsplader Understøtningsplader af fiber 39
Tegngivning med håndsignaler Ud over at tale sammen, enten direkte eller via radio eller samtaleanlæg, er der andre muligheder for at meddele sig til hinanden. Der findes nogle standardtegn som ses nedenfor. hejs fir Fir (anvendes ved kortere afstande mellem anhugger og kranfører) hæv/rejs bom sving venstre sving højre teleskop ud hurtigt stop denne retning ved store afstande anvendes slikpinde teleskop ind Signal ikke forstået ( Håndbog for sikkerhedsgruppen Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg har i 2008) 40
3 m 3 m Højspænding 40-400 kv 3 m Respektafstande Skal der lægges kørerplader 1,5 m 1,5 m Lavspændings luftledning Ved eller på brønd Højspænding 10-40 kv 6 m 6 m 15 m 15 m Pas på i maskinens arbejdsområde. Afspær evt. området 41
Kørsel/transport Når teleskoplæsseren forlades skal nøglen fjernes og gaflerne være langs jorden. Kørestilling uden last Kombinationen af stor manøvredygtighed, servostyring, terrænforhold, hastighed, last og gaffelposition betyder at teleskoplæsseren kan vælte så Enhver opgave skal planlægges: optageforhold o byrdens vægt og størrelse o er der plads o terrænforhold transportforhold o terrænforhold o forhindringer på vejen afsætningsforhold o kan afsætningsstedet bære o er der plads o terrænforhold Kørsel med last ned ad ramper eller hældende terræn sker ved baglæns kørsel Enhver opgave skal nøje planlægges 42
Optagelse og afsætning af last Sæt bommen i laveste stilling, og gaflerne langs jorden, centreret i forhold til lasten. Kør frem eller skyd bommen frem indtil gaflernes hæl har kontakt med lasten. Løft bommen så lasten er 30-40 cm over jorden og tilt gaflerne. Dette er transportstillingen. Kør frem til positionen hvor lasten skal sættes af vip gaflerne i vandret position og sænk bommen, så gaflerne er fri af byrden. Bak fri af byrden bring gafler og bom i kørestilling. 43
Afsætning af løftet last Kør frem til afsætningsstedet Hold afstand! Der skal være plads til at hæve bommen og til at skyde teleskopet ud! Træk håndbremsen, løft bommen, skyd teleskopet ud og bring lasten i vandret stilling over afsætningsstedet. Slip håndbremsen.. Tjek tilkørselsforholdene Tjek at afsætningsstedet kan bære byrden Kør frem til lasten er over afsætningsstedet. Træk håndbremsen og sænk bommen. Når gaflerne er fri af lasten, bakkes ud, teleskopet skydes ind, bom og gafler sættes i transportstilling Afsæt byrden korrekt Arbejde med bom og teleskop skal ske på jævnt og bæredygtigt underlag, uanset om løftet sker på hjul eller støtteben. 44
Optagelse af løftet last Stil gaflerne vandret og centreret ud for lasten, sikre dig at gaflerne uhindret kan gå ind under lasten. Kør langsomt frem, indtil hælen har kontakt med lasten. Træk håndbremsen og løft bommen, så lasten går fri af underlaget.. Terrænet skal være plant, jævnt og bæredygtigt tilt gaflerne. Slip håndbremsen og bak væk fra stilladset. Skyd teleskopet ind, sænk bommen til kørestilling. Alle bevægelser af bom og teleskop med løftet last skal ske så omhyggeligt og langsomt som muligt! 45
Opstilling af krøjemaskine Her er det også vigtigt at kende sit arbejdsområde på 360 Opstilling af teleskoplæsser med krøjekrans skal foregå med stor opmærksomhed og på en sådan måde at libellen stå korrekt og støttebenende er placeret sikkert på underlaget. Samt kontrol af sikkerhedsdisplay og om maskinen er indstillet til den funktion og som der skal arbejdes med samt hvilket udstyr som er monteret. Eks. På libellen i en teleskoplæsser med krøjfunktion 46
Godstyper På gafler er paller den mest oplagte måde at transportere gods på. En helpalle måler 1200 x 800 mm og en halvpalle måler 800 x 600 mm. Helpallen må lastes med: 1.500 kg jævnt fordelt eller 1.000 kg punktbelastet - f.eks. stykgods. Europallen er en firevejs-palle, d.v.s. at den kan optages fra alle sider. Rammer - Hvis der af hensyn til godstypen er behov for det, kan der sættes rammer på pallerne. Det enkelte rammestykke har typiske en højde på ca. 20 cm. Der er pant på europaller, og de skal opfylde visse krav, hvorimod en engangspalle ikke skal opfylde andre krav end at blive løftet første gang den håndteres. Engangs paller kan være af træ af en ringe kvalitet, formpresset spånplade, helstøbt plastic eller galvaniseret stål. Alt gods skal sikres mod at blive tabt! 47
Der findes mange varianter af paller, der opfylder særlige krav til håndtering af stykgods: Skibspaller er paller hvor lastefladen rager længere ud end de klodser eller lægter, som pallen hviler på, så godset kan surres fast. Palle indrettet til transport af vinduesglas Engangspalle med surret last Barelle med rørstøtter Gods på gafler eller paller skal stables stabilt og med ligevægt på begge gafler 48
Henvisninger Der indgår materiale og tegninger, der bygger på materiale fra Bent Kofod, Teknologiske Institut. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1088 af 28 november 2011 I medfør af 41, nr. 1 og 2, og 84, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 fastsættes: Bilag 1 - liste over tekniske hjælpemidler, anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må arbejde med. Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde Formanden, sikkerhedslederen eller Byggeriets Arbejdsmiljøcenter, de kan vejlede herom. Læs mere om støj i At-vejledning D.6.1 fra juli 2007 Læs mere om støjkrav til maskine til brug i det fri i At vejledning D.6.4 fra december 2002 Læs mere om høreværn i At -vejledning D.5.2 fra marts 2001. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 At-meddelelse nr. 2.02.11Januar 1999 At-meddelelse nr. 2.04.3 juni 1996 - erstatter: September 1994 og Redskaber til personløft. Færdselsstyrelsen www.fstyr.dk De vigtigste At-regler Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 (se Bilag 1 punkt 1.5.8 og 1.7.4) Indretning af tekniske hjælpemidler - Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25 juni 2008 Støj - At-vejledning D.6.1 Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A.1.16 Høreværn - At-vejledning D.5.2 Støjkrav til maskiner til brug i det fri - At-vejledning D.6.4 Måling af støj på arbejdspladsen - At-vejledning D.7.4 At-instrukser Implementering af støjstrategien ved bygge og anlægsopgaver - At-intern instruks Høreskadende støj, unødig støj og akustik - At-intern instruks 49
Andre At-publikationer Et støjsvagt arbejdsmiljø Fremtidens arbejdsmiljø - strategi for Arbejdstilsynets arbejde med støj Brancherettet At-materiale Støj i musik- og underholdningsbranchen - februar 2008 Arbejdsmiljøvejvisere Støjproblemer i slagterier (pdf-format) Støjmålinger i jern- og metalvareindustri 50