Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2010 Rettet 2013



Relaterede dokumenter
Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted Rettet 2015 Emended 2015

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Godkendt 18. juni 2007 Justeret 13. maj 2008 og 2012 Rettet 2011

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Dansekultur og procesledelse

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Moderne Indien og Sydasienstudier,

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Danskfagligt projektorienteret

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

Faculty of Humanities Curriculum for the elective studies in Persian language and literature The 2007 Curriculum

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017

Moderne Europastudier,

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Literature and Culture The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Spansk sprog og kultur,

Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Medieval Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2015 Rettet 2015

Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Tysk 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister ordningen

Tilvalgsstudieordning i Lingvistik Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Linguistics The 2007 Curriculum

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Tyrkisk 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret Adjusted 2010.

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Billedkunst ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for SIDEFAG I JAPANSTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

kandidatuddannelsen i Kunsthistorie 1998-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Hebrew The 2007 Curriculum

Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i musikvidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

litteraturvidenskab,

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Tværhumanistisk tillvalgsstudium i Museologi på BA-niveau, 2007-ordningen.

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Gymnasierelateret Faglig Supplering i Japansk ordningen

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. litteraturvidenskab ordningen. Justeret 2016

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Pictorial Art The 2007 Curriculum. Justeret 2012 og 2015 Rettet 2013

Studieordning for det centrale fag på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i. Etnologisk og antropologisk kulturanalyse

Global Refugee Studies

Studieordning for SIDEFAG I FILM OG TV DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Transkript:

Skabelon for Studieordning for det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Dance Studies The 2007 Curriculum Justeret 2010 Rettet 2013 Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Committee for Arts and Cultural Studies Faculty of Humanities University of Copenhagen

Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab, 2007-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2007 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der indskrives på et tilvalg i Dansevidenskab pr. 1. september 2007 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Tilvalgsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, hvoraf 135 ECTS-point er grundfag. Tilvalgsstudiet er normeret til 45 ECTS-point, hvoraf minimum 30 ECTS-point skal være uden for den studerendes eget grundfag. (60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium.) Et fuldt BA-tilvalgsstudium i Dansevidenskab er normeret til 45 ECTS-point og består af Modul I, II og III. (De enkelte moduler kan også bruges som enkeltstående tilvalgsmoduler.) Såfremt tilvalgsstudiet under bacheloruddannelsen har udgjort et fuldt tilvalgsstudium på 45 ECTS-point i Dansevidenskab, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i fx Engelsk med Dansevidenskab. Det gymnasierettede tilvalgsstudium på BA-niveau i Dansevidenskab giver adgang til kandidatsidefaget i Dansevidenskab (45 ECTS-point) og til den nordiske kandidatuddannelse i Dansevidenskab, No-MA-ds (120 ECTS-point). 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Indskrivning til tilvalg følger Fakultetets retningslinjer. 2

Det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser er tilrettelagt således, at den studerende har bestået 120 ECTS-point af bachelorgrundfaget plus eventuel propædeutik førend BA-tilvalget påbegyndes. Det er en forudsætning, at den studerende har bestået førsteårsprøven, inden tilvalget påbegyndes. 1.6 Faglig profil 1.6.1 Formål og kompetenceprofil Formålet med BA-tilvalgsstudiet i Dansevidenskab er at uddanne bachelorer, der har videnskabeligt baserede kompetencer i Dansevidenskab på et niveau som opfylder adgangskravene til kandidatsidefaget i Dansevidenskab og til den nordiske kandidatuddannelse i Dansevidenskab (No-MA-ds). Dansevidenskabens genstandsfelt er dans i bred forstand, herunder kunstneriske, populære og folkelige danseformer i Europa samt ikke-europæiske kulturers dans. Det gymnasierettede BAtilvalgsstudium i Dansevidenskab lægger særlig vægt på dansen i Danmark, herunder både sociale og sceniske danseformer. Der anlægges en bred vifte af metodiske indfaldsvinkler som afspejler forskellige traditioner indenfor danseforskning. Studiet omfatter praktisk danseudøvelse, som opøver færdigheder, der er en forudsætning for den videnskabelige beskæftigelse med dans, og som sigter mod en kompetent danseformidling i forskellige erhvervssituationer. Den dansevidenskabelige kompetenceprofil udgøres af samspillet mellem fire grundkompetencer: en teoretisk, en analytisk, en historisk samt en praktisk udøvende kompetence. Det er en målsætning for tilrettelæggelsen af uddannelsen, at de studerende undervises på et niveau, der svarer til høje internationale standarder, og at undervisningen afspejler de nyeste udviklinger indenfor fagets forskningsområder. En bachelor med et fuldt BA-tilvalgsstudium på 45 ECTS-point i Dansevidenskab kan: - beskrive, analysere, fortolke og kontekstualisere samtidens dans (især i Danmark) på baggrund af en grundlæggende indføring i teorier, terminologier og arbejdsmetoder inden for den internationale dansevidenskab - demonstrere historisk overblik over dans og danseformer (især i Danmark) fra renæssancen til i dag og redegøre for dem i et overordnet internationalt dansehistorisk perspektiv - formidle viden om dans og arbejde kreativt med forskellige repræsentationsformer: tale og skrive om dans, skrive dans (dansenotation), danse forskellige former for dans 1.6.2 Kompetencemål Kompetencemålene for en bachelor med fuldt BA-tilvalgsstudium i Dansevidenskab er, at vedkommende: - kan gengive og sammenligne grundlæggende teorier og metoder inden for dansevidenskab - kan analysere dans som koreografisk, socialt og kulturelt fænomen i en aktuel kontekst, med henblik på en afdækning af dens struktur, funktion, betydning og reception 3

- kan skrive og læse dansenotation på et basalt niveau - har opnået forståelse for og dermed kan redegøre for sammenhænge mellem dans, film, TV og IT - kan udøve udvalgte sociale og sceniske danseformer på et basalt niveau (kunstneriske, populære og traditionelle), redegøre for de grundlæggende begreber, teknikker og metoder i arbejdet med disse og anvende tilhørende dansetekniske terminologier - har opnået sikker viden om dansk og international dansehistorie, fra ca. 1600 til ca. 2000, og på det grundlag er i stand til at genkende og kontekstualisere dans og danseformer i et historisk perspektiv. 1.7 Læsning af tekster på fremmedsprog Den studerende skal kunne læse tekster på de nordiske sprog samt engelsk. Desuden forventes det, at den studerende har erhvervet basal læsefærdighed på fransk og tysk. Med basal læsefærdighed menes evnen til ved hjælp af en ordbog at forstå en kortere tekst eller at krydslæse og kontrollere tekststeder i en oversat tekst. 1.8 Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver og øvelser svarer til 2400 anslag/typeenheder inkl. mellemrum. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår hovedtekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, notationseksempler, litteraturliste og bilag. Andre materialer som dansenotation, videooptagelser, film og billeder omregnes til normalsider efter aftale med underviseren under hensyntagen til dansens kompleksitet og til dens funktion i opgaven. Med undtagelse af fagelementerne 46041001 og 46041004 gælder det, at pensum højest kan bestå af 20 % af sådanne materialer. 1.9 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 1.10 Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 1.11 Syge- og omprøve 4

Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve. 1.12 Øvrige bemærkninger Studerende, der tager et fuldt BA-tilvalgsstudium i Dansevidenskab (Modul I, II og III), lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om, at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. Studerende, der frit sammensætter deres tilvalg, skal selv drage omsorg for, at deres BA-uddannelse lever op til eksamensbekendtgørelsens krav om, at højst 1/3 af uddannelsen (15 ECTS-point af tilvalget) må være bedømt med bestået/ikke-bestået, og at mindst 1/3 (15 ECTS-point af tilvalget) skal være bedømt med ekstern censur. Der er som udgangspunkt ikke mulighed for gruppeprøve efter denne ordning, men studerende kan anmode Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab om dispensation for denne bestemmelse. 1.13 Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen, herunder tilvalg. Studerende, der ønsker faglig kompetence med henblik på at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen, og som har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger for tilvalg i Dansens Æstetik og Historie, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under denne studieordning. Prøver aflagt efter 1998-studieordningen for tilvalg i Dansens Æstetik og Historie ækvivalerer med 2007-studieordningen for tilvalget i Dansevidenskab som anført nedenfor: 2007-studieordningen Modul I: Samværsdans i samtiden (15 ECTSpoint) Fagelement 46041001: Teori og analyse 1 (10 ECTS-point) Fagelement 46041002: Teknik og terminologi 1 (5 ECTS-point) 1998-studieordningen Studieelement nr. 2 Æstetik og Analyse (1/4 årsværk) Modul II: Scenisk dans i samtiden (15 ECTSpoint) Fagelement 46041003: Teori og analyse 2 (10 ECTS-point) Fagelement 46041004: Teknik og terminologi 2 (5 ECTS-point) Studieelement nr. 3 Kritik og Formidling (1/4 årsværk) eller Studieelement nr.4 Teknik (1/4 årsværk) 5

Modul III: Dansehistorisk grundkursus (15 ECTSpoint) Fagelement 46041005: Dansehistorisk grundkursus (15 ECTS-point) Studieelement nr. 5 Scenedansens Historie (1/4 årsværk) 6

Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Tilvalgsstudiet i Dansevidenskab består af følgende fagelementer: Modul I: Samværsdans i samtiden (Contemporary Social Dance) Teori og analyse 1 (fagelementkode 46041001) Theory and Analysis 1 Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af beståede bundne skriftlige hjemmeopgaver. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Teknik og terminologi 1 (fagelementkode 46041002) Technique and Terminology 1 Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller frie og bundne praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul II: Scenisk dans i samtiden (Contemporary Theatre Dance) Teori og analyse 2 (fagelementkode 46041003) Theory and Analysis 2 Antal ECTS-point: 10. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af beståede bundne skriftlige hjemmeopgaver. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Teknik og terminologi 2 (fagelementkode 46041004) Technique and Terminology 2 Antal ECTS-point: 5. Prøveform: Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller frie og bundne praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Censurform: Intern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Modul III: Dansehistorisk grundkursus (Dance History Survey) Dansehistorisk grundkursus (fagelementkode 46041005) Dance History Survey Antal ECTS-point: 15. 7

Prøveform: Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse i reduceret pensum under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse eller bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse i fuldt pensum. Censurform: Ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Studienævnet anbefaler nedenstående studieforløb, der sikrer en studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng med grundfaget: 5. semester: Modul I (fagelement 46041001 og 46041002) 6. semester: Modul II og III (fagelement 46041003, 46041004 og 46041005). For at blive indskrevet på kandidatsidefaget (45 ECTS-point) i Dansevidenskab (som giver faglig kompetence med henblik på at kunne opnå undervisningskompetence på de gymnasiale uddannelser) eller på den nordiske kandidatuddannelse i Dansevidenskab, No-MA-ds (120 ECTS-point) skal den studerende vælge både Modul I, II og III. 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Samværsdans i samtiden (15 ECTS-point) Module I: Contemporary Social Dance (15 ECTS credits) Kompetencemål for modulet: Efter bestået Modul I kan den studerende - analysere sociale danseformer og kulturer på et elementært niveau samt reflektere over sin metodiske tilgang og dens teoretiske baggrund - skrive og læse dans i dansenotation (Labanotation) på et elementært niveau samt reflektere kritisk over denne praksis i et dansevidenskabeligt perspektiv - udøve populære og traditionelle samværsdanse (inklusiv par- og gruppedanse) på et elementært niveau, anvende tilhørende tekniske terminologier og reflektere teoretisk over sin praksis. Teori og analyse 1 (10 ECTS-point) (fagelementkode 46041001) Theory and Analysis 1 (10 ECTS credits) Kompetencemål: Efter endt eksamen kan den studerende - gengive og sammenligne grundlæggende teorier og metoder inden for dansevidenskab som anvendes i studier af populær og traditionel samværsdans - analysere populær og traditionel samværsdans i en aktuel kontekst, med henblik på en afdækning af dens struktur og funktion 8

- demonstrere grundlæggende færdigheder i bevægelsesanalyse/koreologi (Laban) og dansenotation (Labanotation), herunder notation af elementære bevægelser i et IT-baseret notationsprogram samt reflektere kritisk over denne praksis i et dansevidenskabeligt perspektiv. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår parallelt og i samspil med undervisningen i Teknik og terminologi 1 (fagelement 46041002). Arbejdsformerne omfatter forelæsninger, studenteroplæg, feltstudier, gruppearbejde, udarbejdelse af (delvist IT-baserede) øvelser og opgaver, vejledning og tilbagemeldinger på øvelser og opgaver. Faglige mål: Eksaminanden kan - notere elementære bevægelser i et computerprogram baseret på Labanotation - gengive og diskutere eller sammenligne grundlæggende teorier og metoder inden for dansevidenskab, som anvendes i studier af sociale danseformer og kulturer, og/eller anvende en eller flere af disse til at analysere samværsdans i en aktuel kontekst Pensum: Pensum udgøres af 500 normalsider fordelt på forskellige fagområder. Heraf er 400 fælles for alle studerende og vælges af underviseren. De resterende 100 normalsider vælges af den studerende og kan udgøres af andre materialetyper (evt. AV-materiale eller labanotation). Det faste pensum meddeles de studerende og studienævnet ved semestrets start. Det selvvalgte pensum fastlægges i samråd med den eksaminationsberettigede underviser, der tillige godkender emnet for den fri skriftlige hjemmeopgave. Fristen for fastlæggelse af pensum og godkendelse af emnet for den fri skriftlig hjemmeopgave meddeles ved opslag. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af beståede bundne skriftlige hjemmeopgaver. Prøven består af 3 skriveøvelser og en afsluttende prøve. Skriveøvelserne er bundne, skriftlige hjemmeopgaver i Labanotation, der afleveres og godkendes i løbet af semestret på fastlagte tidspunkter, som meddeles de studerende ved semestrets start. Ved hver af øvelserne besvares en af eksaminator skriftligt formuleret opgave. Hver enkelt af øvelserne skal være bedømt bestået, førend denne del af eksamen er bestået som helhed. En øvelse, som ikke bedømmes bestået, kan omarbejdes og genindleveres inden en frist, der fastsættes af underviseren. Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende prøve, at samtlige øvelser er bestået. Den afsluttende prøve er en fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven udarbejdes på basis af pensum, og emnet godkendes af den eksaminationsberettigede underviser. Fristen for fastlæggelse af pensum og godkendelse af emnet for den fri skriftlig hjemmeopgave meddeles ved opslag. Omfang: De tre bundne skriveøvelser i labanotation har hver især et omfang af 6-12 takter. Den fri, skriftlige hjemmeopgaves omfang er 10-15 normalsider. Censur: De tre bundne skriveøvelser er interne prøver uden censur. Den fri, skriftlige hjemmeopgave er med intern censur under medvirken af intern censor. Bedømmelsesform: De tre bundne skriveøvelser i labanotation bedømmes med bestået/ikkebestået. Den afsluttende fri, skriftlige hjemmeopgave bedømmes efter 7-trinsskalaen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. 9

Særlige bestemmelser: 10 ECTS-point svarer til 280 studenterarbejdstimer. Teknik og terminologi 1 (5 ECTS-point) (fagelementkode 46041002) Technique and Terminology 1 (5 ECTS credits) Kompetencemål: Efter endt eksamen kan den studerende - demonstrere grundlæggende udøvelseskompetence inden for samtidens sociale danseformer i Danmark med dets globale relationer (inklusiv par- og gruppedanse) - anvende tekniske terminologier, der indgår som dele af sociale dansepraksisser i Danmark med dets globale relationer (inklusiv par- og gruppedanse). Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår parallelt og i samspil med undervisningen i Teori og analyse 1 (fagelement 46041001). Arbejdsformerne omfatter både timer med instruktion fra underviserens side og timer, hvor de studerende arbejder selvstændigt. De studerendes selvstændige arbejde omfatter danseteknisk træning, indstudering af danse, studier af danseteknisk litteratur og AV-materiale samt memorering af dansetekniske terminologier. Faglige mål: Eksaminanden kan - udøve udvalgte gruppe- og pardanse inden for samtidens sociale danseformer i Danmark - føre og lade sig føre i udvalgte samværsdanse, hvori der indgår dansefatning - anvende tekniske terminologier, der hører til udvalgte sociale danseformer i samtidens Danmark Pensum: Pensum er fælles for alle studerende. Pensum sammensættes af den (eller de) eksaminationsberettigede lærer(e) og meddeles de studerende og studienævnet ved semestrets start. Pensum består hovedsageligt af teknisk instruktionslitteratur samt instruktivt AV-materiale. I pensum indgår 10 samværsdanse eller -danseformer (fordeles på par- og gruppedanse), som er indstuderet af den (eller de) eksaminationsberettigede lærer(e), og som foreligger dokumenteret i en præskriptiv form (instruktionslitteratur eller AV-materiale). Det samlede pensum modsvarer i alt 240-260 normalsider Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. B. Frie og bundne praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. A. Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Prøveform: Prøven består af aktiv undervisningsdeltagelse, 2 frie praktiske prøver og en bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. A.1. Aktiv undervisningsdeltagelse: For at bestå prøven kræves det, at den studerende har været til stede ved 80 % af undervisningen. 10

A.2. Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn: Den afsluttende prøve består af 3 delprøver: 1) En fri praktisk prøve hvor eksaminanden prøves i: o en selvvalgt, indstuderet pardans fra pensum 2) En fri praktisk prøve hvor eksaminanden prøves i: o en selvvalgt, indstuderet gruppedans fra pensum Vedr. delprøve 1) og 2): Bedømmelsen er individuel, men ved eksamen vil medvirkende være til stede. Kun én eksaminand bedømmes pr. eksamination. 3) En bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Der prøves i: o terminologisk benævnelse af trin og bevægelser, der indgår i dans fra pensum, og som forevises på film under prøven (VHS/DVD). Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. B. Frie og bundne praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. (prøve uden undervisningsdeltagelse) Prøveform: Prøven består af 4 delprøver, hvoraf to er frie praktiske, en er bunden, skriftlig og en er bunden, praktisk. Prøvens fire delprøver er: 1) En fri praktisk prøve hvor eksaminanden prøves i: o en selvvalgt, indstuderet pardans fra pensum 2) En fri praktisk prøve hvor eksaminanden prøves i: o en selvvalgt, indstuderet gruppedans fra pensum Vedr. delprøve 1) og 2): Bedømmelsen er individuel, men ved eksamen vil medvirkende være til stede. Kun én eksaminand bedømmes pr. eksamination. 3) En bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Der prøves i: o terminologisk benævnelse af trin og bevægelser, der indgår i dans fra pensum, og som forevises på film under prøven (VHS/DVD). Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. 4) En bunden, praktisk prøve hvor der prøves i: o udførelse af kombinationer af trin og bevægelser efter eksaminators instruktion o evnen til at føre og lade sig føre i en improviseret pardans (med eksaminator), der ligger indenfor rammerne af en danseform fra pensum, hvori der indgår dansefatning. Omfang: Delprøve 1 har en varighed af 10 minutter inkl. votering, uden forberedelsestid. Delprøve 2 har en varighed af 10 minutter inkl. votering, uden forberedelsestid. Delprøve 3 har en varighed af 45 minutter, hvoraf 20-25 minutter består af filmforevisning, og 20-25 minutter består af skrivepauser. Delprøve 4 har en varighed af 20 minutter inkl. votering, uden forberedelsestid. 11

Censur: Prøven er med intern censur under medvirken af intern censor, dog uden censur ved aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Alle delprøver skal være bestået før den samlede prøve i fagelementet er bestået. Hjælpemidler: Musikalsk akkompagnement til de selvvalgte, indstuderede danse fra pensum. Særlige bestemmelser: Det påhviler den studerende selv at finde medvirkende til prøven. 5 ECTSpoint svarer til 140 studenterarbejdstimer. Modul II: Scenisk dans i samtiden (15 ECTS-point) Module II: Contemporary Theatre Dance (15 ECTS credits) Kompetencemål for modulet: Efter bestået Modul II kan den studerende - analysere sceniske danseformer og kulturer på et elementært niveau samt reflektere over sin metodiske tilgang og dens teoretiske baggrund - gøre rede for sammenhænge mellem dans, film, TV og IT samt reflektere kritisk over disse i et dansevidenskabeligt perspektiv - udøve scenisk dans (inklusiv ballet og moderne dans) på et elementært niveau, anvende tilhørende tekniske terminologier og reflektere teoretisk over sin praksis. Teori og analyse 2 (10 ECTS-point) (fagelementkode 46041003) Theory and Analysis 2 (10 ECTS credits) Kompetencemål: Efter endt eksamen kan den studerende - gengive og sammenligne grundlæggende teorier og metoder inden for dansevidenskab som anvendes i studier af kunstnerisk og populær scenisk dans - analysere kunstnerisk og populær scenisk dans i en aktuel kontekst, med henblik på en afdækning af dens struktur, betydning og reception - gøre rede for sammenhænge mellem dans, film, TV og IT samt reflektere kritisk over disse i et dansevidenskabeligt perspektiv. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår parallelt og i samspil med undervisningen i Teknik og terminologi 2 (fagelement 46041004). Arbejdsformerne omfatter forelæsninger, studenteroplæg, feltstudier, gruppearbejde, udarbejdelse af øvelser og opgaver, vejledning og tilbagemeldinger på øvelser og opgaver. Faglige mål: Eksaminanden kan - identificere grundlæggende sammenhænge mellem dans, film, TV og IT. - gengive og diskutere eller sammenligne grundlæggende teorier og metoder inden for dansevidenskab, som anvendes i studier af kunstnerisk og populær scenisk dans, og/eller kan anvende en eller flere af disse til at analysere scenisk dans i en aktuel kontekst 12

Pensum: Pensum udgøres af 500 normalsider fordelt på forskellige fagområder. Heraf er 400 fælles for alle studerende og vælges af underviseren. De resterende 100 normalsider vælges af den studerende og kan udgøres af andre materialetyper (evt. AV-materiale eller digital dans ). Det faste pensum meddeles de studerende og studienævnet ved semestrets start. Det selvvalgte pensum fastlægges i samråd med den eksaminationsberettigede underviser, der tillige godkender emnet for den fri skriftlige hjemmeopgave. Fristen for fastlæggelse af pensum og godkendelse af emnet for den fri skriftlig hjemmeopgave meddeles ved opslag. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave under forudsætning af beståede bundne skriftlige hjemmeopgaver. Prøven består af 3 skriveøvelser og en afsluttende prøve. Skriveøvelserne er bundne, skriftlige hjemmeopgaver, der afleveres og godkendes i løbet af semestret på fastlagte tidspunkter, som meddeles de studerende ved semestrets start. Ved hver af øvelserne besvares et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der omhandler sammenhænge mellem dans, film, TV og/eller IT. Hver enkelt af øvelserne skal være bedømt bestået, førend denne del af eksamen er bestået som helhed. En øvelse, som ikke bedømmes bestået, kan omarbejdes og genindleveres inden en frist, der fastsættes af underviseren. Det er en forudsætning for at indstille sig til den afsluttende prøve, at samtlige øvelser er bestået. Den afsluttende prøve er en fri skriftlig hjemmeopgave. Opgaven udarbejdes på basis af pensum, og emnet godkendes af den eksaminationsberettigede underviser. Fristen for fastlæggelse af pensum og godkendelse af emnet for den fri skriftlig hjemmeopgave meddeles ved opslag. Omfang: De tre bundne skriveøvelser har hver især et omfang af 1-3 normalsider. Den fri, skriftlige hjemmeopgaves omfang er 10-15 normalsider. Censur: De tre bundne skriveøvelser er interne prøver uden censur. Den fri, skriftlige hjemmeopgave er med intern censur under medvirken af intern censor. Bedømmelsesform: De tre bundne skriveøvelser bedømmes med bestået/ikke-bestået. Den afsluttende fri, skriftlige hjemmeopgave bedømmes efter 7-trinsskalaen. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. Særlige bestemmelser: 10 ECTS-point svarer til 280 studenterarbejdstimer. Teknik og terminologi 2 (5 ECTS-point) (fagelementkode 46041004) Technique and Terminology 2 (5 ECTS credits) Kompetencemål: Efter endt eksamen kan den studerende - demonstrere grundlæggende udøvelseskompetence inden for samtidens sceniske danseformer i Danmark med dets globale relationer (inklusiv ballet og moderne dans) - anvende tekniske terminologier, der indgår som dele af professionelle sceniske dansepraksisser i Danmark med dets globale relationer (inklusiv ballet og moderne dans). Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår parallelt og i samspil med undervisningen i Teori og analyse 2 (fagelement 46041003). Arbejdsformerne omfatter både timer med in- 13

struktion fra underviserens side og timer, hvor de studerende arbejder selvstændigt. De studerendes selvstændige arbejde omfatter danseteknisk træning, indstudering af danse, studier af danseteknisk litteratur og AV-materiale, samt memorering af dansetekniske terminologier. Faglige mål: Eksaminanden kan - udøve udvalgte solodanse inden for samtidens sceniske danseformer i Danmark (inklusiv ballet og moderne dans) - iscenesætte sin egen krop i en dansekombination, der udføres for tilskuere - anvende tekniske terminologier, der hører til udvalgte sceniske danseformer i Danmark (inklusiv ballet og moderne dans) Pensum: Pensum er fælles for alle studerende. Pensum sammensættes af den (eller de) eksaminationsberettigede lærer(e) og meddeles de studerende og studienævnet ved semestrets start. Pensum består hovedsageligt af teknisk instruktionslitteratur samt instruktivt AV-materiale. I pensum indgår 10 solodanse eller dansekombinationer (fordelt på forskellige genrer, inklusiv ballet og moderne dans), som er indstuderet af den (eller de) eksaminationsberettigede lærer(e), og som foreligger dokumenteret i en præskriptiv form (instruktionslitteratur eller AV-materiale). Det samlede pensum modsvarer i alt 240-260 normalsider. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. B. Frie og bundne praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. A. Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Prøveform: Prøven består af aktiv undervisningsdeltagelse, 2 frie praktiske prøver og en bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. A.1. Aktiv undervisningsdeltagelse: For at bestå prøven kræves det, at den studerende har været til stede ved 80 % af undervisningen. A.2. Frie praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn: Den afsluttende del af prøven består af 3 delprøver: 1) En fri, praktisk prøve hvor der prøves i: o en selvvalgt, indstuderet balletsolo fra pensum 2) En fri, praktisk prøve hvor der prøves i: o en selvvalgt, indstuderet solokombination af moderne dans fra pensum 3) En bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Der prøves i: o terminologisk benævnelse af trin og bevægelser, der indgår i dans fra pensum, og som forevises på film under prøven (VHS/DVD). Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. 14

B. Frie og bundne praktiske prøver og bunden skriftlig prøve på universitetet under tilsyn (prøve uden undervisningsdeltagelse). Prøveform: Prøven består af 4 delprøver, hvoraf to er frie praktiske, en er bunden, skriftlig og en er bunden praktisk. Prøvens fire delprøver er: 1) En fri praktisk prøve hvor der prøves i: o en selvvalgt, indstuderet balletsolo fra pensum 2) En fri praktisk prøve hvor der prøves i: o en selvvalgt, indstuderet solokombination af moderne dans fra pensum 3) En bunden, skriftlig prøve på universitetet under tilsyn. Der prøves i: o terminologisk benævnelse af trin og bevægelser, der indgår i dans fra pensum, og som forevises på film under prøven (VHS/DVD). Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. 4) En bunden praktisk prøve hvor der prøves i: o tilegnelse af en enkel dansekombination efter eksaminators instruktion o evnen til at optræde med den ovenfor nævnte enkle dansekombination, idet eksaminanden iscenesætter egen krop i et nærmere afgrænset scenisk rum. Omfang: Delprøve 1 har en varighed af 10 minutter inkl. votering, uden forberedelsestid. Delprøve 2 har en varighed af 10 minutter inkl. Votering, uden forberedelsestid. Delprøve 3 har en varighed af 45 minutter, hvoraf 20-25 minutter består af filmforevisning, og 20-25 minutter består af skrivepauser. Delprøve 4 har en varighed af 20 minutter inkl. votering, uden forberedelsestid. Censur: Prøven er med intern censur under medvirken af intern censor, dog uden censur ved aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Alle delprøver skal være bestået før den samlede prøve i fagelementet er bestået. Hjælpemidler: Musikalsk akkompagnement til de selvvalgte, indstuderede danse fra pensum. Særlige bestemmelser: 5 ECTS-point svarer til 140 studenterarbejdstimer. Modul III: Dansehistorisk grundkursus (15 ECTS-point) Module III: Dance History Survey (15 ECTS credits) Kompetencemål: Efter endt eksamen kan den studerende - demonstrere et grundlæggende historisk overblik over dans i Danmark, fra ca. 1600 til ca. 2000, på tværs af genregrænser og med udblik til internationale dansehistoriske sammenhænge 15

- identificere og beskrive vigtige danseformer, stilretninger, enkeltpersoner, hovedværker og begreber i dansk og international dansehistorie under hensyntagen til dansens formelle, tematiske og genremæssige træk - kontekstualisere sociale og sceniske danseformer og kulturer fra perioden med fokus på dansens samspil med bredere historiske sammenhænge (kulturelle, institutionelle, sociale og/eller politiske forhold) - skelne imellem forskellige tekst- og materialetyper i et historieteoretisk perspektiv - arbejde akademisk med forskellige dansehistoriske problemstillinger og fremstille resultatet i en klar mundtlig form. Dansehistorisk grundkursus (15 ECTS-point) (fagelementkode 46041005) Dance History Survey (15 ECTS-point) Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen omfatter forelæsninger, mundtlige studenteroplæg og tilbagemeldinger på disse. Arbejdsformerne omfatter desuden de studerendes selvstændige studier af udvalgt kildemateriale og sekundær litteratur. Faglige mål: Eksaminanden kan - gengive sikker viden om dans i Danmark fra ca. 1600 til ca. 2000 og perspektivere denne viden i et internationalt dansehistorisk perspektiv - gengive kendskab til sociale og sceniske danseformers tilblivelses- og funktionssammenhænge - redegøre for grundlæggende træk i dansens bredere historiske kontekst (kulturelle, institutionelle, sociale og/eller politiske forhold) - afgrænse en dansehistorisk problemstilling - give en klar sproglig formidling af stoffet Læsepensum: Læsepensum udgør i alt 1500 normalsider, fordelt på forskellige tekst- og materialetyper, der sammensættes af den eksaminationsberettigede underviser og meddeles de studerende og studienævnet ved semestrets start. Dansenotation, film, videooptagelser, billeder og lignende materialetyper kan højest udgøre 20 % af det samlede pensum, dvs. 300 normalsider. Prøveform: Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som A. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse i reduceret pensum. B. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse i fuldt pensum. A. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse i reduceret pensum A.1. Aktiv undervisningsdeltagelse: For at kunne indstille sig til den mundtlige prøve i reduceret pensum skal den studerende have været til stede ved 80 % af undervisningen og have fået godkendt tre små opgaver i form af mundtlige oplæg. Opgaverne stilles af underviseren undervejs i semestret og besvares til fastsat tid. Hvis et oplæg ikke opnår godkendelse af underviseren, kan det fremlægges til fornyet vurdering i form af en skriveøvelse inden semestrets afslutning. Opgaven til skriveøvelsen stilles af underviseren. 16

A.2. Mundtlig sagsfremstilling: Eksaminator stiller ét spørgsmål i pensum. Prøven består i en besvarelse af dette spørgsmål, som er formuleret skriftligt, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Spørgsmålet stilles i en dansehistorisk problemstilling, ikke i et enkelt stykke dans. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling (på 10-15 minutter), der efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Pensum: Eksamenspensum udgør halvdelen af læsepensum, dvs. i alt 750 normalsider, fordelt på forskellige tekst- og materialetyper, der sammensættes af den eksaminationsberettigede underviser (se endvidere afsnittet om læsepensum ovenfor). Omfang: Prøven varer 30 minutter inklusiv votering, og der gives 1 times forberedelsestid. Varigheden af de mundtlige oplæg er 10-15 minutter pr. oplæg. Omfanget af skriveøvelsen er 2-3 normalsider. Hjælpemidler: Ved forberedelsen: Eksaminanden kan medbringe det opgivne eksamenspensum (eksklusiv AVmateriale) samt eksaminandens egne noter. Ved eksaminationen: Eksaminanden kan medbringe det opgivne eksamenspensum (eksklusiv AVmateriale) samt noter fra forberedelsen. B. Bunden mundtlig sagsfremstilling med forberedelse i fuldt pensum Eksaminator stiller ét spørgsmål i pensum. Prøven består i en besvarelse af dette spørgsmål, som er formuleret skriftligt, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling (på 10-15 minutter), der efterfølges af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. Spørgsmål: Spørgsmålet stilles bredt og fordrer redegørelse for forskellige dansehistoriske perioder og brede historiske sammenhænge, som inddrager analyse af forskellige danseformer og hovedværker med henblik på demonstration af, hvordan disse indplacerer sig i en historisk sammenhæng. Pensum: Eksamenspensum udgøres af læsepensum, dvs. i alt 1500 normalsider, fordelt på forskellige tekst- og materialetyper, der sammensættes af den eksaminationsberettigede underviser og meddeles de studerende og studienævnet ved semestrets start (se endvidere afsnittet om læsepensum ovenfor). Omfang: Prøven varer 30 minutter inklusiv votering, og der gives 1 times forberedelsestid. Hjælpemidler: Ved forberedelsen: Eksaminanden kan medbringe det opgivne eksamenspensum (eksklusiv AVmateriale) samt eksaminandens egne noter. Ved eksaminationen: Eksaminanden kan medbringe det opgivne eksamenspensum (eksklusiv AVmateriale) samt noter fra forberedelsen. Censur: Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Særlige bestemmelser: 15 ECTS-point svarer til 420 studenterarbejdstimer. 17

18

Godkendelse Godkendt af Studienævnet for Dans og Teatervidenskab den 31. januar 2007. Godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet den 12. juni 2007. Justeret og godkendt af Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab den 24. august 2009. Justeret og godkendt af Dekanen ved Det Humanistiske Fakultet den 28. januar 2010. Kirsten Refsing Dekan / Annette Moe Studiechef 19