Bülowsminde i 1830-erne. Se artikel af Jens Benoni Willumsen på side 12.

ISSN 0905-4391 Juni 2015 50. årgang nr. 3 Danish Westindian Society Protektor: Hendes Majestæt Dronningen Bülowsminde i 1830-erne. Se artikel af Jens Benoni Willumsen på side 12. Side Medlemsmøde i Taastrup 18. september 2015 3 Priskonkurrence 2015 - resultat 5 Ny udforskning af slaveriet 7 www.arkiv.dk er gået i luften 12 Anmeldere søges 13 Gensyn efter 36 år 14 Ny hjemmeside 16 En varm beretning fra Festival 2015 18 Vandreudstilling 27 DVS s Dansk hjemmeside: Vestindisk Selskab http://www.dwis.dk - Nr. 3 - Juni 2015 1

Dansk Vestindisk Selskabs medlemsblad 2015, nr. 3 Redaktion: Vibeke Maduro Tuxen (ansvarshavende). Teknisk assistance: Erik Marcussen. Tryk: Litotryk, Abildager 21, 2605 Brøndby Formanden skriver.. Kære medlemmer Hurra, hurra og så det lange hurraaahhh. Ja, sådan var afslutningen på den sidste tale både på St Croix og på St Thomas. Talerne blev holdt på afslutnings/galamiddagene to fester, som ikke var så forskellige fra tidligere festivaler, dvs. farverige, festlige og fyldt med dans og musik. Til gengæld var der fornyelser i begge øers programmer. Her var der mange nye og spændende programpunkter. Læs mere inde i bladet side 18. Jeg har også meget lyst til at råbe hurra og sige stort tillykke til alle Vestindienselskere. Og sådan nogle er jo alle os medlemmer af Dansk Vestindisk Selskab. For nu kommer der nemlig direkte fly mellem København og St Croix! Fra starten af november flyver Norwegian hver fredag morgen fra Kastrup, og kl 17.25 lander det på St Croix, så man med lidt held kan nå at fange en solnedgang med en rompunch i hånden. Det bliver direkte, det vil give mindre flyvetid og så bliver det også billigere. Ja, det kan lyde som en annonce, men det passer. Tjek det selv! God sommer Anne Walbom 2 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

Medlemsmøde i Taastrup Fredag d. 18. september 2015 kl. 19.00 Taastrup Medborgerhus Taastrup Hovedgade 71, Taastrup Om slagsmål, skam og sociale markører i Dansk Vestindien, 1800-1850 ved Aske Stick, cand.mag. i historie og vinder af andenpræmien i DVS priskonkurrence 2015 Se artikel side 5. Der vil blive serveret 2 stk. smørrebrød pr. deltager ved mødet. Pris for deltagelse: 60 kr. pr. deltager. Gæster er velkomne. Tilmelding til medlemsmødet i Taastrup senest fredag den 11. september - absolut sidste frist - E-mail til moedeudvalget@dwis.dk - eller send nedenstående kupon til Gerda Brown Jensen - eller ring til Gerda på telefon 35 42 84 34. Tilmelding til medlemsmøde Fredag d. 18. september 2015 kl. 19.00 i Taastrup Medborgerhus Navn: Antal: Telefon: Sendes til Gerda Brown Jensen - se adresse på næste side. OBS: Efterårets medlemsmøde i Horsens vil finde sted lørdag den 3. oktober 2015 kl. 14.00 Nærmere oplysninger i september-bladet Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 3

Tag kontakt til Unique Tours, når De skal planlægge en grupperejse (min. 10 personer) til det tidligere Dansk Vestindien. Efter mere end 20 års samarbejde med øerne kan vi vist roligt sige, vi har det bedst tænkelige kontaktnet. Vi ser frem til at høre fra Dem. HEIDI HOLM Teglgårdstræde 9 - DK-1453 København K Tlf:: +45 39 90 20 40 - Fax: +45 32 21 11 44 - email: info@uniquetours.dk www.uniquetours.dk Reg. under Rejsegarantifonden nr. 1026 - Bank: Den Danske Bank til Porto kr. 10,00 kr. 7.00 (B-post) Gerda Brown Jensen Jens Munksgade 20, 5. tv. 2100 København Ø 4 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

Priskonkurrence Resultatet af priskonkurrencen 2015 om det bedste speciale om Dansk Vestindien/US Virgin Islands: 1. præmie - 10.000 kr gik til Casper Jacobsen Toftgaard, cand.mag. for specialet: The Coral Bay and Longford sites revisited. Specialet tildeltes førsteprisen, fordi det er det første tilbundsgående studie af materialet fra Hatts udgravninger på de tidligere Dansk-Vestindiske øer. Emnet er særdeles velvalgt og originalt, fordi materialet er internationalt kendt indenfor caribisk forhistorisk arkæologi, men hidtil kun har været studeret overfladisk. Toftegaard håndterer dette meget omfangsrige materiale med stor grundighed og kontekstualiserer det med den senere arkæologiske forskning på De caribiske Øer. Dertil er der gennem hele specialet refleksioner som viser, at Toftegaard har et indgående kendskab til internationale data, litteratur og diskussioner af såvel arkæologisk, historisk som antropologisk art. Specialet er affattet på et godt og næsten fejlfrit engelsk, hvilket understreger, at specialets resultater er et indlæg i den internationale forskning i caribisk forhistorisk arkæologi. Samlet set demonstrerer specialet således en særdeles høj faglig standard, hvilket sammen med den originale problemstilling og diskussion med den internationale forskning gør, at Dansk Vestindisk Selskab besluttede at tildele det førsteprisen. Specialet blev afleveret i faget Forhistorisk Arkæologi ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet, i april 2014 og er en undersøgelse af de præcolumbianske artefakter, som i 1922/23 blev udgravet på St. Jan og St. Croix af den danske kulturgeograf og arkæolog Dr. Phil. Gudmund Hatt. Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 Casper Jacobsen Toftgaard får overrakt diplomet af formanden 2. præmie - 5.000 kr. gik til Aske Stick, cand.mag., for specialet: Social positionering blandt de afrocaribiske slaver på St. Croix, 1800-1850. Specialet blev afleveret i faget historie ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet, den 22. maj 2014 og undersøger slavers sociale positionering på St. Croix i Dansk Vestindien fra begyndelsen fa 1800-tallet til slaveriets ophævelse i 1848. 5

Specialet tildeltes andenpræmien, fordi det tager fat på et væsentligt emne i caribisk historie. Forskningen af Caribiens slavesamfund, også det dansk-vestindiske, har hidtil fremstillet slavegruppen som forholdsvis homogen. Aske Sticks speciale sætter spørgsmålstegn ved den fremstilling og arbejder ud fra en hypotese om, at gruppen af slaver var mere socialt differentieret end hidtil antaget. På den baggrund undersøger specialet, hvilke strategier og praksisser slaver på St. Croix benyttede for at positionere sig socialt. Det centrale kildemateriale for undersøgelsen består af journaler fra Christiansteds politikammer, som opbevares på Rigsarkivet. Overordnet viser analysen af dette materiale, at der var social positionering slaverne imellem, og at slavegruppen derfor fremstår som langt mindre homogen end hidtil antaget. Generelt demonstrerer specialet en høj faglig standard og derfor besluttede Dansk Vestindisk Selskab at tildele specialet andenpræmien. Aske Stick og formanden Danmark i front for ny udforskning af slaveriet DNA-analyser kaster nyt lys over Europas udførsel af slaver fra Afrika og afdækker tilhørsforhold og nedarvede tilstande hos nutidens slaveslægter i Caribien og Amerika. AF ALEX FRANK LARSEN, CARIBIEN, GHANA OG SENEGAL Seks uger efter at den amerikanske TV-stjerne Oprah Winfrey stak en vatpind i munden, mente hun at have sporet sin slægts rødder til zuluer i Sydafrika. Det fik hende til at starte en skole for fattige piger nær Johannesborg. Senere viste TV-divaens spytprøve, at hun snarere skal søge sine aner hos Kpelle-folket i Liberias frodige vestafrikanske bakkedale. Analyser af menneskets arvebærende materiale DNA er blevet et kæmpe hit blandt sorte amerikanere og har skabt et lukrativt marked for private DNA-laboratorier i USA. Med en simpel vatpind sendt i en kuvert tilbyder firmaer som African Ancestry i Washington at udpege det land og den stamme i Afrika, hvorfra en vigtig gren på kundens familietræ er udsprunget. Testen koster 299 Dollars, og med svarbrevet følger et personligt certifikat, der udnævner testpersonen til efterkommer af en ukendt Mandingo fra Mali, en Mbundu fra Angola eller en forgænger et helt femte sted. Des- 6 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

EUROTAST-gruppen i en slave-kælder under det det gamle danske fort Cape Coast Castle i Ghana. I forgrunden et mindested med offergaver til forfædrene. (Foto: Alex Frank Larsen) uden får modtageren opgjort sine afrikanske, europæiske og indianske arveanlæg i procenter. Ofte foregår afsløringen af den slags testresultater i populære TV-shows foran et begejstret publikum og en hovedperson med armene i vejret og glædestårer i frit løb til ordene Yes, I am a Mende! OVERLEVERINGER Markedet og efterspørgslen afspejler et dybtfølt psykologisk behov blandt USA s 40 millioner afro-amerikanere for at få sat sted og navn på slægtens oprindelse i Afrika. Min drøm er, at enhver afro-amerikaner vil opdage sine rødder, siger den kendte Harvard-historiker Henry Louis Gates, der udover Oprah har hjulpet kunstnere som Quincy Jones og Whoopi Goldberg i deres søgen. Indtil for få år siden var vores viden om slavetiden alene baseret på mundtlige og skriftlige overleveringer, nedarvet og fortalt gennem familie- Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 7

krøniker eller bevaret i offentlige arkiver. Det gælder også bestsellers og film som Alex Haleys Rødder, Steven Spielbergs Amistad og Steve McQueens 12 Years a Slave. Men nu åbner de nye gen-baserede teknologier for langt bredere indsigt i følgerne af mere end 400 års deportation af slaver over Atlanterhavet. Det har bragt slavetiden i fokus som aldrig før, ikke mindst i Danmark, nummer syv på listen over de atlantiske slavenationer. VERDENS BEDSTE ARKIVER Danmark er beriget med verdens bedste slavearkiver - en arv fra den danske kolonitid, da slavegjorte afrikanere skulle beskattes som inventar på plantager og i husholdninger i Dansk Vestindien. Derfor blev de 100.000 slaver i dansk regi nøje registreret på lister, der blev sejlet til København. Her havnede også kirkebøger, vaccinationslister, efterlysninger af bortløbne slaver, levnedsbeskrivelser og andre dokumenter, der i dag er vigtige kilder til historien om den danske slavetid og slavernes efterkommere. Andre nationers slavehandlere solgte slaverne som anonyme masser, mest udpræget Portugal med fire millioner afrikanere stuvet sammen i de uhumske laster til Brasilien. Med DNA og moderne arkæologi tilføres den historiske arv i disse år en række naturvidenskabelige værktøjer, der ikke blot kan forbinde fortid og nutid rent biologisk, men også åbenbarer skjulte skæbnebånd mellem Afrika, Europa, Caribien, Nord- og Syd-Amerika. Det har for første gang bragt Europas slavehandlende nationer sammen i en fælles udforskning af slavetiden og dens nutidige følger Også her med Danmark som en central aktør. Forskergruppen med deres professorer og lokale partnere på Cape Coast Castle (Foto: Alex Frank Larsen) 8 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

BOTANISK HAVE Projektet hedder EUROTAST, et samarbejde mellem ti universiteter i Danmark, Frankrig, Holland, Island, Portugal, Spanien, Storbritannien og Caribien (St. Martin) og økonomisk støttet af EU. Hovedsigtet er at skaffe ny viden om betydningen af, at cirka 12 millioner kidnappede afrikanere blev sejlet over Atlanten som slaver. Hvor kom afrikanerne fra? Hvor havnede de? Hvad levede og døde de af? Hvilke sygdomme plagede dem? Hvordan kan deres nedarvede gener og anlæg for sygdomme spores hos nulevende efterkommere? Desuden spørgsmål som: Hvad betyder slavehandelen for de implicerede samfund i dag? Hvordan mindes og formidles slaveriets historie til nutiden? Svarene skal indgå i 13 phd-afhandlinger, som unge forskere forestår på de ti universiteter. Foruden arkæologer og DNA-eksperter tæller gruppen biologer, antropologer, historikere og en matematiker, samt de unges professorer. Hovedsædet ligger i Botanisk Have, hos Center for Geogenetik under Københavns Universitet. Dette center har under professor Eske Willerslevs ledelse vundet internationalt ry for sine opsigtsvækkende DNA-opdagelser af især menneskets opståen, udvikling og spredning over kloden. Willerslev er en fædrene bag EUROTAST. På rejsen til Ghana bliver de unge forskere opdateret på slavehandelens historie af lokale kolleger. Her på Cape Coast Castle fra venstre Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 britiske Sarah Abel, islandske Erna Johannesdóttir og professor Kodzo Gavua, Ghana. (Foto: Alex Frank Larsen) FØLSOMME SPØRGSMÅL Det primære formål er at træne de unge i at udforske en af menneskehedens vigtigste historier i de seneste 500 år den transatlantiske slavehandel og dens effekt på verden i dag, siger projektlederen, den britiske biologiprofessor Tom Gilbert. Desuden tager vi fat på mange af de spørgsmål, som ikke kan besvares gennem de historiske arkiver, tilføjer projektets idémand og souschef, den tyske arkæolog og DNA-forsker Hannes Schröder. Vores projekt er meget følsomt, fortsætter Tom Gilbert. Der er stærke følelser på spil, når det gælder etiske spørgsmål som: Bør lande befolket af slavernes efterkommere være selvstændige? Skal der gives undskyldning eller erstatning for slaveriet? Bør vi arbejde med slavernes jordiske rester? Kan vi tillade os at forstyrre gravfreden? Vores tilgang er at forholde os neutrale til disse spørgsmål og arbejde tæt sammen med lokalsamfundet. Vi flyver ikke ind for at snuppe noget, fordi det har akade- 9

misk interesse. Tværtimod sørger vi omhyggeligt for, at vores forskning også giver noget tilbage til det lokale samfund. FORSKERE I FELTEN En bærende idé er, at de 13 forskere ikke isolerer sig bag hver sin computer, men lærer at arbejde sammen på tværs af fag og grænser for at gøre den samlede forskning alsidig og tværvidenskabelig. Derfor bliver de hvert år sendt ud af deres biblioteker og sterile laboratorier for at møde hinanden på feltarbejde og seminarer sammen med lokale kolleger på slaveriets arnesteder i Caribien og Afrika. Nogle rejser også på individuelt feltarbejde. Som islandske Erna Johannesdóttir, der på den fjerne atlanterhavsø Sankt Helena har analyseret tandsæt og skeletter på en stor afrikansk gravplads. Eller canadiske Ryan Espersen (med danske rødder), der er udstationeret som arkæolog på den lille ø Saba i hollandsk Vestindien, mens den caribiske historiker Winston Phulgence undersøger brugen af slaveforter og andre mindesmærker på Afrikas guldkyst, det nuværende Ghana. En fjerde kandidat, den britiske antropolog Sarah Abel, undersøger, hvordan de kommercielle DNA-tests påvirker begreber som identitet, race og social bevidsthed hos efterkommere i Brasilien og USA. SORTE BORTLØBERE Forskergruppens DNA-eksperter er generelt skeptiske over for de populære genetiske tests. Slaver blev i sin tid blandet sammen fra alle dele af Afrika. De blev solgt på må og få, kunne ikke stifte familie og fik børn pr. tilfælde eller direkte tvang. Efterkommernes gener er derfor et sandt sammensurium. Ti generationer tilbage har hvert menneske 1.024 forfædre/mødre, så hvilken individuel DNA-profil vil være den mest autentiske? EUROTAST-forskerne foretrækker derfor større folkegrupper, der genetisk matcher hinanden på begge sider af Atlanten. Det er netop, hvad Cesar Fortes Lima fra Cap Verde arbejder med på sit franske laboratorium i Toulouse. Han analyserer DNA hos efterkommere af slaver, der i 17- og 1800-tallet flygtede fra deres hollandske ejere på Surinams kyster og slog sig ned i det nordlige Amazonas og nabolandet Fransk Guyana. Gruppen kaldes Noirs Marrons sorte bortløbere og har bevaret deres genetiske rødder intakte helt tilbage fra de vestafrikanske aner på Guldkysten og Slavekysten, nu Ghana og Benin. Derfor kan man med langt større sikkerhed stedfæste efterkommerne og finde paralleller, mutationer og anlæg for sygdomme i deres arvemasse. HANS JONATHAN At individuelle skæbner også kan blive til videnskab, er den danske slave Hans Jonathan et eksempel på. Hans mor var sort slavinde i Dansk Vestindien. Faderen var ukendt, men hvid. Slavedrengen tilhørte familien Schimmelmann, Danmarks største slaveejere, og kom som 8-årig fra Sankt Croix til København i 1792. 10 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

Som 17-årig deltog han frivilligt i Slaget på Reden i 2001. Den senere Frederik VI anså ham derpå som fri, men Hof- og Stadsretten dømte ham til at vende tilbage som slave hos enkefru Schimmelmann i Amaliegade. Efter dommen stak Hans Jonathan af til Island, blev gift og far til to børn, der siden har fået en stor efterslægt, som lever spredt fra Island til Mexico og Australien. Nu indgår Hans Jonathan som et af de 13 projekter i EUROTAST. Med den indiske phd-kandidat Anuradha Jagadeesan og den islandske DNAforsker Agnar Helgasson som tovholdere vil man for første gang forsøge at genskabe DNA-profilen hos en forlængst afdød og forsvunden person Hans Jonathans grav blev skyllet i havet for flere generationer siden. Anuradha Jagadeesan fra Indien (th) arbejder i Island på at kortlægge den danske slave Hans Jonathans gener. Her er hun på sit første besøg i Afrika. (Foto: Alex Frank Larsen) CONGO I ISLAND Arbejdet går ud på at samle og analysere cellernes arvemateriale hos de cirka 500 islændinge, der i dag bærer Hans Jonathans gener. Det lader sig Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 gøre, fordi det islandske folks genpulje i forvejen er kortlagt, og fordi der næppe er andet historisk afrikansk DNA i den islandske befolkning end det, som stammer fra den mørklødede Hans Jonathan. En mand med afrikanske rødder var en sensation i 1800-tallets Island. Ja faktisk så eksotisk, at hans nye hjemsted i bygden Djupivogur stadig mindes under øgenavnet Congo. Med forskernes hjælp kan også denne del af Danmarks skjulte slavetid tilføres ny viden på solid videnskabelig grund. Samtidig skrives der nye kapitler i sagaen om en stor islandsk slægt. Efterkommere af Hans Jonathan rejser i efteråret fra Island til Sankt Croix for at besøge de steder, hvor deres vestindiske forfader boede i sine første leveår. Frem mod 100-året for salget af de dansk-vestindiske øer til USA i 2017 er der stadig meget nyt at grave frem. Den indsigt i slavehandelens aktuelle betydning, som døde knogler og levende celler kan give millioner af nulevende efterkommere i hele den vestlige verden, føjer også en ny dimension til den amerikanske forfatter William Faulkners berømte ord: Fortiden er aldrig død. Den er ikke engang fortid. --- Denne artikel bringes efter tilladelse fra Udenrigsministeriets magasin Udvikling, der tidligere har trykt en lignende tekst af forfatteren, men med andre og færre billeder. 11

Dansk Vestindien er nu også med i www.arkiv.dk I februar 2015 gik den lokalhistoriske internetportal arkiv.dk i luften. Det er en fælles søgeportal for omkring 550 danske lokal- og stadsarkivers digitale registreringer i Arkibas5. Det drejer sig om registreringer af dokumenter, billeder, kort, lyd- og videooptagelser m.m. Man kan i arkiv.dk søge på både personnavne, stednavne, adresser og emner. Internetportalen blev mulig som følge af, at A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene formål i 2013 donerede 1,8 mio. kr. til udviklingen af Arkibas5 og arkiv.dk. Nu er det også muligt at søge oplysninger om og billeder fra Dansk Vestindien gennem www.arkiv.dk. I første omgang er oplysninger og billeder centreret omkring generalguvernør Peter von Scholten, hans landsted Bülowsminde på St. Croix samt Anna Heegaard og hendes slægtninge, herunder stamtavler. Se fotos på dette blads for- og bagside. Søgningen i arkiv.dk foregår på tværs af alle 550 arkiver eller evt. inden for et enkelt arkiv. Det kan anbefales at prøve det. Man bliver overrasket over, hvor hurtigt man finder det, som man søger efter uanset på hvilket arkiv dokumenterne og billederne befinder sig. det kræver tid og ressourcer at scanne de mange billeder, arkiverne ligger inde med. Men der bliver hele tiden flere billeder at se direkte på skærmen, og de kan downloades i en rimelig god kvalitet, dog ikke til anvendelse til trykning her skal man henvende sig til det enkelte arkiv. Ved at klikke på den lille hvide konvolut på søgeresultatet i arkiv.dk kommer man ind på det pågældende arkivs e- mail adresse. Her kan man bede om yderligere oplysninger fra arkivet eller bestille kopier af ønskede billeder. Man kan også her give supplerende oplysninger til arkivet, f.eks. navne på nogle af de personer, som optræder på det pågældende billede, hvis man ved mere om billedmotivet, end man gør på arkivet. Sådanne ekstra oplysninger vil arkiverne altid være glade for at modtage. Fakta om www.arkiv.dk (maj 2015): Arkiverne har indtil nu registreret mere end 3 mio. originalpapirer og billedmaterialer elektronisk. Af dem er omkring 2 mio. nu tilgængelige på nettet. Databasen forventes bl.a. at vokse med 25.000 nye fotos hver måned. 602.000 unikke brugere har siden 20/ 2 2015 (da databasen åbnede) været logget ind på arkiv.dk - over 1.115.000 gange og i gennemsnit set 16-17 sider pr. besøg. Der har med andre ord været over 18,3 mio. sidehenvisninger, et utvetydigt vidnesbyrd om, hvor stor interessen er, ikke mindst for gamle billeder. Nogle billeder vises med en scannet Jens Benoni Willumsen, kopi på skærmen, men ikke alle, da arkivleder, Nr. Lyndelse 12 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

Anmeldere søges Dansk Vestindisk Selskab søger nogle læseglade medlemmer, som har mod på at læse en eller flere af nedenstående bøger og sætte sig til computeren og dele sine indtryk med os andre. Det drejer sig om følgende bøger: Roman: Kim Langer: Flugten fra Vestindien, Høst og Søn, 2010. Dokumentarisk roman: Ebbe Larsen: Den vestindiske arv, Hovedland, 2011. Historisk roman: Arne Handberg Jakobsen: Grevinde Daisy, Lulu.com, 2015. Slægtsroman: Julie Raben-Korch, Vigs Forlag, 2014 Rejsebog: Ebbe Larsen: Dansk Vestindien En kulturguide, Hovedland, 2013 2 bøger af Lars Hansen: Bristede drømme, U.S. Virgin Islands 1917-1970 + Han fægted med åben pande, Jens Chr. Pedersen, den sidste dansktalende præst på de vestindiske øer, Forlaget boghvede, 2014. Historiebog (Vestindiske guldsmede): Bent Knie-Andersen: Sukker og guld, Nationalmuseet, 2015. Antallet af bøger, som beskæftiger sig med Vestindien er steget i de seneste år. Derfor ønsker vi at udvide den kreds af personer, som vil hjælpe os med at ajourføre medlemmerne om disse bogudgivelser. Hvis du er interesseret så kontakt formanden, Anne Walbom (pr. mail: formanden@dwis.dk eller pr. telefon: 33 24 10 20). Du beholder selvfølgelig bogen. Din anmeldelse vil blive bragt i løbet af de kommende numre af bladet. Hvis du har kendskab til andre relevante bøger end ovennævnte, så kontakt os. Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 13

Gensyn efter 36 år Birgitte og jeg var med på festivalrejsen i 1979 og endelig nu igen i år! Vi har længe haft lyst; men i mange år var der altid noget i vejen (for lidt ferie, penge, tid.). Men nu skulle det være. Vi havde varmet op ved at være værter under de sidste to festivaler i Danmark (2009 og 2013), så vi glædede os til gensynet, såvel med øerne som med vore gæster. Men hvordan beskriver man kort et sådant gensyn? Vi blev bombarderet med oplevelser, indtryk, sol og varme fra morgen til aften i de 14 dage. På St. Croix boede vi hos de sødeste mennesker, Susan og Tom Kraeger (som ikke engang var medlemmer af Friends of Denmark), som boede ret primitivt i et tidligere slavehus på Castle Nugent i den meget tørre (østlige) ende af øen, hvor man virkelig skulle spare på vandet. På toilettet hed det sig if it s yellow, let it mellow if it s brown, flush it down! Faktisk oplevede vi en markbrand ganske tæt ved de sidste dage, så tørt var det. Og kører man blot få kilometer vestpå, bliver det grønt og frodigt. På St. Thomas boede vi alene i en luksuslejlighed med egen pool, da vores værter (vores tidligere gæster Carolyn og Karl Percell) syntes, de ikke havde plads nok til os. Men de hentede og bragte hver dag, og vel at mærke ikke til St. Thomian time! En boligmæssig kæmpe kontrast til vores første uge, men hver ting har sin charme. Der er sikkert andre end os, der kan skrive om alle de fantastiske fælles oplevelser, vi havde på øerne. Vi har valgt at skrive om to særlige oplevelser, som betød noget specielt for os. John, Birgitte og ElRoy Simmonds På St. Croix var der indlagt et besøg hos en kunstner ved navn ElRoy Simmonds, som vi havde mødt for næsten 40 år siden. Forhistorien er den, at Birgittes far, Poul Nielsen, dengang var medlem af selskabets Ungdoms- og Studieudvalg, som blandt meget andet formidlede, at unge kunstnere fra øerne kunne få et studieophold på Kunstakademiet i København. En af disse var ElRoy, og derfor havde vi haft en del kontakt til ham dengang. Vi besøgte ham under festivalen i 1979, men havde ikke siden haft megen kontakt. Stor var derfor vores glæde, da han var med på festivalen i Danmark i 2013, hvor vi havde lejlighed til at tilbringe en aften sammen med ham og udveksle gamle minder. Derfor var det for os specielt spændende at besøge hans atelier og have/park mit i urskoven, hvor han fortalte om sine planer for udsmykningen. Han var tydeligvis glad 14 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

for sit ophold i Danmark og for de mennesker der havde betydet noget for ham dengang, f.eks. Einar og Eja Kirk, Jens Benoni Willumsen samt Birgittes far, Poul Nielsen, så disse skulle også mindes kunstnerisk i den danske afdeling af hans have. Man bliver helt svedt ved tanken om alle de planer, han skal nå at gennemføre han er trods alt ikke helt ung. På St. Thomas havde vi også et håb om at møde en gammel bekendt. Under festivalen i 1981 havde vi en ung pige, Mona Corneiro, boende i 14 dage (det havde man dengang). Hendes forældre, Nina og Philip Corneiro, var også i Danmark, og de besøgte os. De besøgte os også senere ved festivalerne i 1985 og 1993. Vi holdt kontakten ved lige med årlige julebreve, selv da de var godt oppe i årene. Men da Philip døde, slap kontakten op, og vi var ikke sikre på, om Nina levede endnu. Da vi kom til St. Thomas, fandt vi hendes navn i telefonbogen; men det kunne jo være en anden. En dag kom vi til at tale med et sødt ældre amerikansk par, Sue og Fuller Campbell, som havde boet på øen siden 60 erne og været aktive i Friends of Denmark. De kendte selvfølgelig(!) Nina, ja Sue var nærmest bedsteveninde med hende og tilbød os straks at køre os hen til hende. Det viste sig, at hun var næsten 99 og boede i sit eget hus med døgnpasning. Huset ligger i det kvarter, der hedder Hospital Grounds med den mest fantastiske udsigt over havnen i St. Thomas. Desværre havde Nina mistet hørelsen og var meget svær at kommunikere med; men vi havde et par fotos med af hende og Philip fra dengang de besøgte os, og vi tror og håber, at det har vakt minder hos hende. Således gik endnu et ønske i opfyldelse. ElRoy Simmonds fortæller om planerne for sin danske afdeling Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 Sue Campbell og Nina Corneiro samt Birgitte og John Som sagt, andre kan sikkert fortælle om deres specielle oplevelser på øerne og bedre give et referat af den samlede festival. Vi var utroligt glade for at være med og mindes lange dage og aftener med flotte gamle huse, haver, kirker, forter, strande, mad og drikke (rompunch!), musik og dans. Selv de ældste og mest trætte vestindere liver op, når musikken spiller, og hvis ingen stopper dem, bliver de ved hele natten! Birgitte og John Hansen 15

Ny hjemmeside v. Ebbe Tor Andersen Gennem det seneste år har vi arbejdet på en ny hjemmeside og er nu nået så langt, at vi kan begynde at se en ende på arbejdet. Det har taget længere tid end forventet, men vi måtte undervejs også lige gennem en udskiftning af leverandør. Ved et af de først møder, vi havde, blev vi stillet over for et meget banalt men egentlig ganske tankevækkende spørgsmål: Hvad er meningen med hjemmesiden? Hvor er det lige, at Dansk Vestindisk Selskabs hjemmeside adskiller sig fra andre hjemmesider med relation til øerne og har sin berettigelse? Det var lidt af en øjenåbner, for hvorfor fortælle stolpe op og stolpe ned om 16 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

noget som andre hjemmesider allerede har gjort? Vi tænkte lidt over det og kom frem til, at en ny hjemmeside skulle fokusere på Digitale udstillinger Elektronisk Bibliotek Slægtsforskning Med det som udgangspunkt nåede leverandøren, Network Media i Roskilde, frem til denne hjemmeside Med denne hjemmeside gør vi op med tidligere principper, idet vi baserer præsentationen af indholdet ud fra emner. Vælg et emne og vi viser dig hvad vi har på hylderne inden for emnet er filosofien ved den nye hjemmeside. Digitale udstillinger Flere og flere museer har på deres hjemmesider Digitale udstillinger, hvor de besøgende digitalt ledes gennem museets udstillinger. Vi gør dem kunsten efter og præsenterer digitale udstillinger i form af billedserier med historiske fotos med tilhørende forklaringer og link til eventuelle uddybende informationer på andre hjemmesider, film, bøger, specialer osv. Vi har allerede planlagt 31 sådanne udstillinger, hvoraf vi ved åbningen vil have ca. 8 klar. Derefter er målet at præsentere en ny udstilling hver måned. Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 17

Bibliotek Biblioteket vil være baseret på en præsentation, hvor man vælger det emne, man søger information om, hvorefter vi viser hvad vi har på hylderne og det uanset hvor informationen findes. Om det er i et medlemsblad, et speciale, en artikel eller andet er ligegyldigt. Det er ikke mediet men emnet, der bestemmer. Det vil dog tage sin tid at få alt lagt på den nye hjemmeside fra, så vi kan ikke love at alt er på hylderne på åbningsdagen. Slægtsforskning Med dette element vil vi prøve at give brugere en introduktion til at komme godt i gang med søgning efter forfædre på øerne eller her. Galleriet Galleriet vil som Biblioteket være baseret på præsentation af fotos, film mv. ud fra emner. På den nye hjemmeside vil blive tilføjet en lang række fotos, som ikke har været vist tidligere. Åbning Når vi åbner den nye hjemmeside vil det være med en version 1 - vel vidende, at der vil være plads til forbedringer og nye tiltag. Vi får en hjemmeside lavet inden for et beskedent budget, men en hjemmeside, som vi mener, vi kan være tilfredse med. Vi håber at medlemmerne vil tage godt imod hjemmesiden. En varm beretning fra Festival 2015 19/3 Anders og jeg havde bestemt os for at rejse selvstændigt til øerne, og vi ankom til St. Thomas godt trætte den 19. marts kl ca 21 og tog en taxi ind til et hotel i byen, hvor vi hurtigt tog os en lille drink, og så i seng. Åh, hvor var det dejligt at ligge ned efter 26 timer i et flysæde. 20/3 Vi stod op kl 8 næste morgen, tog et dejligt bad og fik Skypet med vores dejlige datter Josefine som er indlagt i Cambridge, og ikke nåede at blive opereret før vi tog af sted, men hun har en god ven hos sig. Heldigvis... Hvis ikke det havde været for ham, var vi jo ikke kommet på festivaltur. Da vi havde fået talt med Josefine, gik vi ud og spiste morgenmad på en lille cafe med udsigt over havnen i Charlotte Amalie. Der var ca 28 grader varmt og en lun brise, så det var lige til at holde ud. Kl 11.30 tog vi en taxi til lufthavnen og fløj til St. Croix, hvor vi jo skulle starte vores tur. Vi skulle bo hos Barbara og Hans Lawaetz, som er nogle fantastisk søde mennesker. Hans har været kvægavler hele sit liv, og havde på sin storhedstid 1500 stk kvæg og 100 cowboys ansat til at hjælpe ham, hvilket jo vil sige, at han også havde mellem 100-200 heste og 18 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015

Ankomst St. Croix lufthavn diverse andre folk ansat. Det har været en kæmpe virksomhed og Lawaetz familien har faktisk fremavlet en kvægrace Senepol som er en rolig, hårdfør og kødrig race, som bl.a. er resistente over for tæger, og som er blevet så anerkendt, så den nu findes både i Brasilien, Australien og Sydafrika i stort antal. Det er godt gået synes jeg. Nu er Hans dog blevet lidt ældre, og vil gerne drosle ned, så han har solgt det meste af sit kvæg og har kun ca 30 tilbage og kun et par cowboys til at passe dem, men han har selvfølgelig stadig sin slagterbutik, som hans datter hovedsagelig står for driften af. Da vi kørte fra lufthavnen kørte de forbi Annaly Farms Meat Market så vi kunne se det, og så de kunne tage 4 kæmpe flotte bøffer med hjem til aftensmaden... Ikke dårligt. Deres hus ligger på toppen af et lille bjerg og har en fantastisk udsigt til alle sider. Jeg er fuldstændig bjergtaget at udsigten. Kl 5 fik vi så en lille sundowner. Barbara og jeg fik hvidvin, Anders fik rødvin, og da Hans så kom ind, fik han et helt rødvinsglas med Baileys!!!! Ummm, det så godt ud, så det fik jeg heldigvis også hurtigt slået mig på, og selv til middagen, fik Hans og jeg Baileys!!!! Dog kun denne første dag. Hans køer Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015 19

Det er nogle travle og ikke helt unge mennesker vi bor hos, så ved 21 tiden var det sengetid, og vi gik over på vores gæsteværelse, som er et lille selvstændigt værelse med bad. Da vi havde siddet lidt, kunne vi egentlig godt mærke, at vi nok også hørte til den lidt ældre generation, så vi skyndte os også i seng. havde ud over sit spændende hus også 50 skildpadder i sin have, hvoraf jeg dog kun så ca 8. De resterende gemte sig for varmen. 21/3 1. hele dag og der er et stramt program foran os. Morgenmad kl 8, afgang 08.45 til Steeple Building i Christiansted. Før i tiden var denne bygning den Protestantiske kirke. Steeple Building Her var vi til reception på en udstilling om historikeren Kenneth Barta, der havde en kæmpe samling af originale ting fra Vestindien, som han havde testamenteret tilbage til øerne. Næste stop var besøg hos en Mrs. Tyler, som købte en ruin efter stormen Hugo i 89, og genopførte et originalt og mega flot hus i øernes oprindelige stil, og indrettede det fantastisk flot med fine mahognimøbler. Dejligt at nogen har lyst til at vise deres private boliger frem. Denne dame Lila Loving med skildpadde På farten igen til National Park Service Salt River Visitor Center, hvor der blev fortalt om, da Christopher Columbus gik i land på øen. Tjaa, det var da ok at høre, og udsigten var mega flot. Så var det frokosttid og vi skulle mødes i noget der hedder Gentle Winds Resort, som var et fantastisk sted helt ned til havet. Her blev der serveret mad og drikke i lange baner, og en ting der altid er godt på disse ture er, at der altid er nok Cruzan Rum. Ummm, ikke dårligt. Da vi kom hjem derfra, nåede vi en lille lur, inden vi for sidste gang den dag skulle ud at køre. Denne gang til en restaurant der hedder Villa Morales. Her havde flere af værterne aftalt at mødes, så vi var ca 16 der spiste sammen. Smadder hyggeligt. Vi var hjemme igen ca 21.30 og det har været en lang og skøn dag. Vi tog en lille drink, og så på hovedet i seng. 20 Dansk Vestindisk Selskab - Nr. 3 - Juni 2015