DIAKON. 2009 > 46. årg > nr. 2. Mission på flere fronter

DIAKON April 2009 > 46. årg > nr. 2 Mission på flere fronter

2 DiakonBladet Kald og afkald Langt op mod vor tid har missionsvenernes viden om udviklingslande, forskellige etniske grupper, såkaldte fremmede religioner og ikke at forglemme deres offervilje været oversete ressourcer. I vore dage er perspektiverne udvidet, faglig kompetence og erfaring kan på få timer flyttes dertil, hvor den behøves for en kortere eller længere periode. Mission Afrika har vel ikke opfundet begrebet korttidsog genbrugsmissionærer, men med projektet 50+ har missionsselskabet i sjælden grad finpudset dette koncept. I Kirke til Kirkeprojektet, som diakon Jens Kristian Egedal skriver om, er det ydermere lykkedes at gøre dette arbejde til en folkekirkelig opgave, som rækker langt ud over de traditionelle organisationsrammer. Når KFUMs Soldatermission slår dørene op i den afghanske ørken, er opgaven i princippet den samme, som hjemme i Danmark. Men man må nok sige, at omgivelser og arbejdsbetingelser er anderledes. Ligesom det altid har været umuligt i hvert fald i praksis at fastsætte grænser mellem mission og diakoni, ser vi her de traditionelle grænser mellem ydre og indre mission (i ordets egentlige betydning) falde. Læs artiklen om den succesfulde soldatermission, som udføres af en diakon i camouflageforklæde midt i det officielle Danmarks Mission Impossible. Der var også krig, da Armeniernes moder, Karen Jeppe fra Gylling midt under 1. verdenskrig kunne bevidne for Folkeforbundet (FNs forløber), at det døende osmanniske rige gennemførte et folkemord, som ikke var mindre brutalt, end det senere nazistiske holocaust. Kun omfanget var mindre, idet kun et sted mellem ½ og 1½ million mennesker omkom. Læs om denne bemærkelsesværdige kvinde, hvis mor indgik følgende pagt med vor Herre om sit dødeligt syge barn: Herre, hvis min lille Pige skulde blive et daarligt og unyttigt Menneske, saa tag hende hellere til dig nu! Men kan hun vokse op til at tjene din Sag, saa frels hende fra Døden! 1 Denne lille pige kom selv til at frelse mange mennesker fra døden. Kald betyder afkald. I vore dage er de fleste nok mindre afgjorte og svulstige om disse ting, end man var i tidligere tider. Men uanset hvilke ord vi bruger, er der stadig brug for mennesker, som vil gøre en forskel, følge et kald. Og også i dag indebærer dette afkald, store såvel som små. 1 Dansk Kvindebiografisk Leksikon 2003 red. Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund www.diakonforbund.dk > Diakonbladets redaktionsgruppe Indlæg til Diakonbladet sendes til: Diakon Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4, Holmstol, 8883 Gjern Tlf. 8687 5099 E-mail: holmstol@mail.tele.dk Ansvarshavende redaktør: Diakon/soc.pæd. John Skovhus Nielsen Ugletoften 7, Højby, 5260 Odense S Tlf. 6595 9046 E-mail: jsn@fyens.dk Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund Tlf. 5827 1252 E-mail: cohj@filadelfia.dk Diakon Rita Lund Mathiasen Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre Tlf. 5826 1147 E-mail: frk.lund@privat.dk Diakon Nana Hansen Fjældevænget 30, 2. tv., 8210 Århus V Tlf. 5090 5408 E-mail: nanaogtommy@yahoo.dk Diakon Thorbjørn Egeland Sandlodden 9, 3390 Hundested > Diakonforbundet Filadelfia Forbundet: Forbundssekretær Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4 Holmstol, 8883 Gjern Tlf. 8687 5099 E-mail: bjarne@diakonforbund.dk Formand: Diakon Frede Follmann Miehesgade 43, 9510 Arden Tlf. p: 98561679 / a: 98562555 E-mail: frf@blaakors.dk Kasserer: Diakon Joan Justesen Visdal 6, 7870 Roslev Tlf. 9773 1643 E-mail: visdal6@gmail.com > Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg Tlf. 8627 4122 E-mail: la@diakonhoejskolen.dk Formand: Diakon/soc.pæd. Johannes Lund Frederiksen Sønderskovvej 11, Nordenskov, 6800 Varde Tlf. 7529 8582 E-mail: lundfr@ofir.dk Kasserer: Preben Sondrup Andersen Den daglige administration varetages af forretningsfører John Karup, Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg. Tlf. 8627 4122. E-mail:jk@diakonhojskolen.dk > Adresseændring Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til Diakon Bent Christoffersen Mandolinvej 7, 8940 Randers SV Tlf. 8641 1638 E-mail: bent-christoffersen@webspeed.dk > Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1. i den foregående måned, gerne via e-mail eller på diskette. Annoncer: Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a s, E-mail: diakon@werk.dk Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 6,75 pr. mm. Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver. Termin: I 2009 udkommer Diakonbladet i februar, april, juni, august, oktober og december. Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller forkorte tilsendte indlæg. Fotos returneres efter brug med tak fra Diakonbladets redaktionsgruppe. Produktion: WERKs Grafiske Hus A/S, Højbjerg Tlf. 8627 5499 Email: werk@werk.dk Næste blad udkommer i juni 2009. Deadline: 1. maj 2009.

DiakonBladet 3 MISSION: IMPOSSIBLE Mission impossible [en] umulig mission - hed en serie af amerikanske agentfilm, som var drejet over den sædvanlige læst omkring den kolde krig, de onde og de gode osv. Her mødte jeg for første gang udtrykket mission i en sammenhæng, som på trods af den skarpe tegning af ondt og godt ikke umiddelbart ledte tankerne ind i evangeliske baner. I vore dage har et hvert respektabelt foretagende en mission. Den sociale Ankestyrelse har den mission at sikre borgernes retssikkerhed på det sociale område. Ja hvad ellers, fristes man til at spørge. Heller ikke overraskende består Silkeborg sygehus` mission i at imødekomme patienternes behov for undersøgelse, behandling, pleje og rehabilitering Det interessante er, at vor dagligdags verdslige verden adopterer et religiøst sprogbrug. Man kunne overveje, om et tiltagende verdsligt samfund tyr til det religiøse sprog, når alvorlige emner kommer på bane. Eller måske er der blot tale om en almindelig sproglig udvikling, som har været gældende til alle tider. I vores prosaiske hverdag kan vi bede, synde, tilgive og få åbenbaringer uden umiddelbart at sætte det ind i nogen religiøs sammenhæng. Ikke en gang navneordet gud eller egennavnet Gud har kristentroens Gud eneret på. Hvor om al ting er: I vore dage er det altså ikke kun militæret og menigheden, som drager på mission. Lidt morsomt bliver det, når kristelige organisationer og institutioner lader sig indrullere i det moderne virksomhedssprog. Som f.eks. den menighed, der har den vision, At bringe mennesker til levende tro på og efterfølgelse af Jesus Kristus efterfulgt af en tre-punkts redegørelse for menighedens missionsvirksomhed og et sæt værdier udtrykt ved et antal positive udtryk. Ja, men formuleringerne er jo gode og rigtige. Det, som generer en gammel Jeronimus med en håndskreven dåbsattest er risikoen for, at det merkantile sprogbrug skaber, hvad det nævner. Det bliver den verdslige virksomhedsverdens rammer og regler, der skriver missionens dagsorden, og missionen markedsføres på mere eller mindre kommercielle vilkår. Den skal kunne betale sig om ikke nødvendigvis snævert økonomisk så dog i overvejelser om, hvor og på hvilken måde man får det størst mulige resultat ved brug af de færreste ressourcer. Lad os i disse retro-tider glemme røde kinder og krumme tæer og genopdage ordet mission, som udtryk for vort ønske om at Gå ud i alverden med det gode budskab, som vi selv er døbt på, og som vi ikke må snyde vore medmennesker for. Dette nummer af Diakonbladet bringer glimt fra missionshistorien og sætter fokus på tiltag, som aktuelt har til hensigt at videreføre den uendelige historie om Guds indtil videre uendelige mission. Og lad os så glæde os over kronprinsens, forsvarsministerens og vores diakonsøsters missionsmøde. bj

4 DiakonBladet Ruth og Jens Kristian Egedal Fotos: Mission Afrika

DiakonBladet 5 Afrika 50+ et kirke til kirke projekt Ægteparret Ruth og Jens Kristian Egedal, som begge er sygeplejersker, har gennem en halv snes år arbejdet som missionærer i spedalskhedsarbejdet i Bangladesh. Ruth er nu sygeplejelærer i Holstebro og Jens Kristian arbejder på psykiatrisk afdeling i Herning. Som forberedelse til de to Herning-provstiers Kirke til Kirkeprojekt deltog ægteparret i november sidste år i en rejse til nogle af Mission Afrikas (tidl. kendt som Sudanmissionen) arbejdsfelter i Nigeria. En gudstjeneste på 3-4 timer med fest og farver og flere tusinde deltagere er ikke usædvanlig i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria fortæller Jens Kristian og betoner udvekslingsidéen i det Kirke til Kirkeprojekt, som han er tovholder for. Vi kan hjælpe med udvikling af sundhed, undervisning og byggeri, fortsætter han og tilføjer tankefuldt: Måske kan vi lære noget om at fylde kirkerne? Under overskriften Afrika 50+ har Herning Nordre- og Søndre provsti indledt et samarbejde med Den Lutherske Kirke i Nigeria. Afrika 50+ udgør en del af det kirke til kirke projekt, som Mission Afrika (tidl. Sudanmissionen) har sat i værk i et samarbejde med Den Lutherske Kirke i Nigeria. Som deltager i projektet udsættes man for eksotiske oplevelser og får mulighed for at bruge sine kreative evner. Formålet er først og fremmest at skabe relationer mellem menigheder i Herning provsti og Den Lutherske Kirke i Nigeria. Dette sker i et arbejdsfællesskab under et fire ugers langt ophold. Opgaverne der skal løses er så alsidige, at alle kan være med. Der skal bygges sundhedsklinik, gennemføres drikkevandsprojekter, undervises i sundhed, EDB og kristendom. Der stilles krav til projektdeltagerne: Man skal selv skaffe de nødvendige midler til det projekt, man deltager i, og indkvarteringen foregår på lokal set med vore øjne primitiv facon med mulighed for at opleve eksotisk småkravl som kakerlakker m.m. Men det er jo netop en del af oplevelsen! Rejsen arrangeres af Mission Afrika. Der er plads til 7-8 deltagere på hvert hold. Prisen er 12.500 kr. Dertil kommer udgifter til visum og vaccinationer. Den første tur fra Herning provsti gennemføres i oktober - november 2009. Baggrunden Missionsselskabernes traditionelle kredsarbejde udgør i vore dage kun en af det moderne missionsarbejdes mange differentierede arbejdsmetoder. I vor tid er der mere end nogensinde fokus på eksotiske og anderledes oplevelser. Her kan erfarne missionsselskaber byde ind med rejsetilbud, som tilfredsstiller mange menneskers ønske om at gøre en forskel. Dette var baggrunden for, at en gruppe fra Folkekirkens Mission (FKM) i Gjellerup i slutningen af 2007 begyndte at arbejde med mission på en ny måde. Det blev dog ret hurtigt klart for os, at det ville blive for stor en opgave, for en enkelt sognemenighed. Gennem kontakter til provstiets arbejdsgruppe for FKM smittede idéen. Mission i Afrika og folk fra provstiet dannede et underudvalg, som efter et spændende og dynamisk udvalgsarbejde barslede med et projektkatalog, som nu er sendt ud til alle præster og menighedsrådsmedlemmer i Herning Nordre- og Søndre provsti. I marts blev projektet præsenteret for alle interesserede i Herning Provsti af de to Herning-provster, hjemmeværende Nigeria-missionærer og Mission i Afrikas generalsekretær. Nu arbejder vi så med at få informeret og engageret de to provstiers menighedsråd og 37 folkekirkemenigheder. Hvad tilbydes der? Afrika 50+ projektrejser til Nigeria. Her etableres et arbejdsfællesskab med afrikanere. Typisk håndværk/byggeri eller undervisning. Provstivolontører til konfirmand og minikonfirmandundervisning samt møder i sogn og menighed. Udveksling / besøg mellem danske og afrikanske præster og lægfolk til gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Menighedsbesøg i Nigeria. Oplevelse af afrikansk kirkekultur, samvær og erfaringsudveksling, samt besøge indsamlingsprojekter og andre af kirkens aktiviteter. Spændende menigheds- og fyraftensmøder med informationer om den Lutherske Kirke i Nigeria og dens mange aktiviteter og opgaver. Etablering af venskabsmenighedsforbindelse mellem danske og nigerianske menigheder. Inspiration fra kirke til kirke: En uges ophold og besøg af en nigeriansk præst og to musikere til konfirmandundervisning, minikonfirmander, møder med unge og ældre i sognet/menigheden.

6 DiakonBladet Foto: Mission Afrika En pakkeløsning Provstiets menighedsråd tilbydes en pakkeløsning for 1200 kr. for dette beløb får man tilsendt en pakke, som kan benyttes af alle i sognet: Præster, menighedsråd, foreningslivet og enkeltpersoner. Pakken indeholder kataloger, projektbeskrivelser, tilbud om konsulentbistand og foredragsholdere. Der tilbydes konfirmand- og minikonfirmand-undervisning. Endvidere kan man låne en Afrika udstilling. Der er mulighed for at tilmelde sig de forskellige typer af rejser til Nigeria, ligesom menighederne kan få besøg fra den Lutherske Kirke i Nigeria. Vil man lave indsamling i sognet kan man vælge at støtte et eller flere af følgende projekter: 1. Håndværkerskolen i Numan 2. Sundhedsprojekt i Mbamba 3. Fra tavlekridt til computer 4. Blive fadder til afrikanske missionærer Der lægges meget vægt på et ligeværdigt giver- og modtager forhold mellem de to kirker. Det er vigtigt at kunne se værdien i forskelligheden mellem den Lutherske Kirke i Nigeria og Folkekirken i Herning provsti. Der er næppe ret mange danske folkekirkemedlemmer, som ikke vil finde ånd og inspiration ved deltagelse i en 3-timers nigeriansk gudstjeneste med 3000 deltagere. Afrikanerne kan også lære os noget om værdier i familien og netværket mellem mennesker trods fattigdom. Vi kan for få midler hjælpe med bedre sundhed, uddannelse og tekniske hjælpemidler. Det er planen, at projektet skal løbe over fire år, nemlig den nuværende menighedsrådsperiode. Gennem evaluering og justering vil den enkelte menighed løbende få indflydelse på projektets prioriteringer. Efter afslutningen af den fireårige projektperiode vil der blive truffet beslutning om, hvorvidt projektet skal videreføres. Provstikomiteen har også den mulighed at skifte partner og indlede et nyt projektsamarbejde med et andet folkekirkeligt missionsselskab. 4 Hovedprincipper Projektet vil blive gennemført efter de samme hovedprincipper, som Mission Afrika arbejder ud fra: Evangelisation at dele det kristne håb med verden Diakoni at håbet skal gå hånd i hånd med omsorg for det hele menneske Undervisning at inspirere og uddanne til livets mission Udveksling at dele livets goder og erfaringer med hinanden Ønsker du yderligere information kan du henvende dig til: Jens Kristian Egedal, Gjellerup Tlf.: 97 20 91 75, e-mail: egedals@mail.dk Diakon og sygeplejerske. Tidligere missionær i Bangladesh eller Karl Georg Pedersen, Holstebro Tlf.: 97 40 35 09, e-mail: kgp@dmr.org Landssekretær i Mission Afrika

7 Korset er symbol på kærlighed midt i krigen Af Hanne Baltzer Fotos: KFUMs Soldatermission Ruth Brik Christensen elsker at arbejde som soldaterhjemsleder i verdens brændpunkter. Sidst var det i Afghanistan. Soldaterne er ikke blufærdige ved at snakke om tro og religion, for de har taget stilling til, hvordan de vil begraves. De lever med risikoen for at dø hver dag. Ordene kommer fra Ruth Brik Christensen, der frem til februar 2009 var leder af soldaterhjemmet i Afghanistan udsendt af KFUMs Soldatermission. Hun skelner ikke mellem at være medmenneske og professionel, når hun er af sted. Da stiller hun sig til rådighed og er sprællevende og engageret. Arbejde og mission går hånd i hånd. Soldaterne ved godt, at det er et kristent hjem, vi driver, og der er selvjustits med ikke at bande for meget, smiler Ruth, der er uddannet pædagog og diakon. Hun har bagt et utal af boller, lagkager og drømmekager. Lavet litervis af kaffe og prøvet at se det væsentlige midt i støv og ørkenhede dage uden overenskomstsatte pauser. Det væsentlige for Ruth er mennesket. Jeg holder andagt hver aften på soldaterhjemmet, men de unge er fremmede over for ordet andagt. Derfor er en snak over en kop kaffe ofte af lige så stor betydning. Som når én sætter sig ved mit bord til morgenmaden og fortæller, at han blev bombet i går, eller en anden har fået dårlige nyheder hjemmefra, så ved de, at jeg gerne vil lytte. Ruth er heller ikke bleg for at få et par ensomme fyre til at spille et spil sammen, så de også bliver hinandens samtalepartnere. Afghanistan er et risikofyldt sted at arbejde for de danske soldater, og af og til sker det værst tænkelige, at en soldat bliver dræbt. Da lammer det alle, og de trækker sammen på fx soldaterhjemmet. Da er vi alle bange og nedtrykte, for hvem er det næste gang, fortæller Ruth. Det tynger, og angsten er en uundgåelig følgesvend. For mig er det ikke farligt at arbejde i lejren, men jeg kan da være bange for, hvornår den næste soldat bliver alvorligt såret. Vi kender hinanden godt, og netop samtalen er bærende i mit arbejde. Samtidig er det vigtigt at sige, at hverdagene derude jo er fyldt med flest positive oplevelser på en travl arbejdsplads. Danmark i farver Noget af det bedste ved at komme hjem til Danmark er at dufte og se farver. Sammenlignet med hverdagen i Afghanistans ørken er Danmark næsten et farveorgie, og det nyder Ruth i fulde drag. Hun trænger også til det. Efter ni måneders næsten konstant arbejde er hun træt helt ind i sjælen, men det afholder hende ikke fra at være tændt på at skulle af sted igen. Det er fantastisk at blive brugt på den måde. Jeg bruger så mange sider af mig selv og både de praktiske og åndelige sider går op i en højere enhed som soldaterhjemsleder, mener Ruth. Jeg får brugt mig selv hele vejen rundt, og indimellem er jeg da overtræt. Men det er det hele værd, når jeg får lov til at være med i soldaternes liv. KFUMs Soldatermission driver 14 soldaterhjem i Danmark, et i Kosovo og et i Afghanistan. Senere på året åbner endnu et i Afghanistan. Der er 12.000 soldatervenner. Læs mere på www.kfums-soldatermission.dk Kors i kaos Ruth har uddelt flere end 500 kors, og et kors kan være i fx en støvet bukselomme. Især efter at soldaterne har været ude i farlige operationer og kommer tilbage til soldaterhjemmet, spørger de om et kors. Nogle kan ikke sætte ord på deres gudsforhold, men så kan de stikke hånden i lommen og få tryghed i korset. Jeg foreslår dem også at sende Gud en kærlig tanke, eller siger, at en bøn kan være som at snakke med en god ven, siger Ruth.

8 DiakonBladet Program for diakonernes årsmøde på Diakonhøjskolen Lørdag den 20. juni 2009 Programmet for årsmødet 2009 byder udover generalforsamling, jubilarkaffe og tid til snak rundt i huset, på to foredrag. Lørdag formiddag kommer Peter Lodberg og holder foredrag med titlen Diakoni i Israel/Palæstina. Situationen i Israel/Palæstina er velkendt for de fleste, men hvordan har diakonien det i området? Kan diakoni bidrage til forsoning, eller har diakonien andre opgaver? Peter Lodberg vil fortælle om det diakonale arbejde ud fra den lutherske kirke i Betle hem. Han vil også sætte fokus på diakoniopfattelsen hos Mitri Raheb, der har stillet sig i spidsen for meget diakonalt arbejde i byen. Lørdag eftermiddag får vi besøg af hospitalspræst fra Rigshospitalet Henning Nabe-Nielsen, som igennem mange år har interesseret sig for sjælesorg og troens betydning for måden at mestre sygdom på. Han holder foredrag om kristendommens betydning ved alvorlige sygdomme. Vi håber at se rigtig mange diakoner til et godt årsmøde på Diakonhøjskolen! 9.00 Sekretariatet åbner 9.30 Velkomst 9.45 Foredrag v/ Peter Lodberg Diakoni i Israel/ Palæstina 10.30 Kaffe for alle og jubilarkaffe, fotografering af jubilarer 12.30 Frokost 14.00 Foredrag v/ Henning Nabe-Nielsen Kristendommens betydning ved alvorlige sygdomme 15.00 Kaffe 15.30 Generalforsamling 18.00 Festmiddag 20.00 Tak for i dag, v/ diakonsekretær Lisbeth Andreassen Årsmøde og generalforsamling Diakonhøjskolens Diakonforbund afholder årsmøde og generalforsamling lørdag den 21. juni 2008 på Diakonhøjskolen. Se program for dagen andetsteds i bladet. Punkterne til dagsordenen ifølge vedtægterne er: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning 3) Regnskabsaflæggelse 4) Nyt fra Diakonhøjskolen 5) Indkomne forslag 6) Bekendtgørelse af valgresultater/ Valg til Diakonforbundets Bestyrelse jf. 11.2.7. 7) Valg til Diakonhøjskolens bestyrelse (ulige årstal) 8) Orientering om budget og fastsættelse af kontingent 9) Eventuelt Forslag, som ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen har mulighed for at komme med forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen senest 6 uger før generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan fremkomme med ændringer til ændringsforslag; disse kan vedtages på generalforsamlingen. Den endelige dagsorden kan rekvireres hos diakonsekretæren eller på Diakonhøjskolens Diakonforbunds hjemmeside, senest 4 uger før generalforsamlingen. Tilmelding til årsmøde og jubilarkaffe, lørdag 20. juni 2009 Priser: Navn: Formiddagskaffe: 45 kr. Jubilarkaffe er gratis Tilmelding til jubilæum Frokost 70 kr. Eftermiddagskaffe 45 kr. Navn: Middag 100 kr. Jubilæum (sæt kryds): 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 Tilmelding Jubilar Ægtefælle Barn Barn Jubilarkaffe Formiddagskaffe (ikke jubilar) Frokost Eftermiddagskaffe Tilmelding sendes til Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg, 8627 4122, eller send en mail til kh@diakonhojskolen.dk senest den 8. juni 2009. Middag Medlem af forbundet Medlem af forbundet Børn op til 15 år ½ pris.

DiakonBladet 9 Sporsor-løb Af Diakonsekretær Lisbeth Andreassen Søndag den 3. maj er der et sponsor-løb i området omkring Diakonhøjskolen. Formålet er at få indsamlet de 300.000 kr. til PR-medarbejder på Diakonhøjskolen, som besluttet på Diakonhøjskolens Diakonforbunds årsmøde i sommers. Der kan samles rigtig mange penge ind på kort tid, hvis personer/foreninger/organisationer/banker osv. osv. vil sponsorere det antal kilometer, de enkelte deltagere cykler eller går. Sæt endelig et stort X i kalenderen den dag og gå gerne allerede nu i gang med at få nogle til at sponsorere de kilometer du cykler eller går. Der vil både være en cykelrute og en vandrerute! Vel mødt på Diakonhøjskolen! Nærmere information vil være at finde på www.diakonforbund.dk, på www.diakonhojskolen.dk og der vil komme et brev ud til alle diakoner. Hele Korshæren vandrer I dagene 24. maj til 14. juni vandrer hele Korshæren fra Viborg Domkirke til Sct. Hans Kirke i Odense. Der bliver tale om en vandring med fokusområderne: Fællesskab Solidaritet Refleksion og Handling. Biskop Karsten Nissen sender vandrerne af sted efter højmessen kl.10 og de følgende 3 uger vil man via Hærvejen og Den Danske Klosterrute bevæge sig ned over Gl. Ry, Sdr. Vissing, Nr. Snede, Vejle, Fredericia, Middelfart og Nordfyn til Odense, hvor den afsluttende gudstjeneste holdes kl.14 i Sct. Hans Kirke. Dagsrytmens elementer er hentet fra pilgrimsvandringen. Undervejs vil man holde møder bl.a. torvemøder i Silkeborg, Vejle og Fredericia. Man vil bære bannere og på denne måde fortælle, hvorfor man vandrer. Indkvarteringen er primitiv i sovepose på liggeunderlag i sognegårde, lejrcentre mv. dagsprisen er 200 kr. for kost, overnatning og transport af tung bagage. Man kan være med alle 3 uger eller blot enkeltdage eller timer som kræfterne rækker (uden kost/overnatning gratis at vandre med). Det er håbet, at det må blive en vandring for ALLE, der føler sig som en del af korshærsfællesskabet, eller som ønsker at lære Korshæren at kende. Man kan gå ind på KKs hjemmeside www.kirkenskorshaer.dk og læse mere, ligesom man under selve vandringen vil kunne følge denne på hjemmesiden. Projektkoordinator Karen-Marie Holst Jannerup kan kontaktes på telf. 9813 2860. Tilmelding hvis ønske om overnatning senest 4. maj. Dejligt om en del af Danmarks diakoner vil være medvandrere i dette fællesskab. Leif Bønning

10 DiakonBladet Nyt fra Diakonhøjskolen / Videncenter for Diakoni og Pædagogik Diakoniimpuls I løbet af marts 2009 kommer det første nummer af videncentrets nye tidsskrift Diakoniimpuls. Tidsskriftet bringer artikler og nyhedsstof indenfor det diakonifaglige og socialpædagogisk område. Et af formålene er bl.a. at tænke diakoni og pædagogik sammen. Tidsskriftet satser på at bringe bidrag fra såvel forskning, undervisning og praksis. I det første nummer er der bl.a. artikler om diakoni og omsorg, diakonifaglig supervision, diakoni og bæredygtighed, empowermentpædagogik og diakoni og Løgstrups diakonisyn. Tidsskriftet udkommer to gange årligt og kan læses og downloades på Diakonhøjskolens hjemmeside. Det udkommer også i et begrænset antal trykte eksemplarer og kan rekvireres ved henvendelse til Diakonhøjskolen. Til tidsskriftet/videncentret er der knyttet en baggrundsgruppe med repræsentanter fra forskellige diakonale institutioner og repræsentanter fra undervisnings- og forskningsverdenen. Udviklingsprojekter Diakonhøjskolen har i februar 2009 i videncenterregi iværksat to udviklingsprojekter. Det ene udviklingsprojekt har titlen Profession og professionalitet i diakonalt arbejde. Formålet med projektet, som involverer alle skolens undervisere, er at beskrive, afgrænse og diskutere diakoniens arbejdsfelt/profession og indkredse den særlige faglighed/professionalitet, der kendetegner diakonien. Projektet vil bevæge sig på tværs af forskning, uddannelse og praksis. Som led i projektet vil medarbejderne lave undersøgelser på en række diakonale arbejdspladser. Projektet forventes afsluttet sommer 2010 med udgivelse af en bog om emnet. Det andet udviklingsprojekt er en undersøgelse af effekten af supervision som redskab i pædagogisk praksis. Underviser og supervisor Lisbeth Andreasen står for projektet, som tager sit udgangspunkt i Kempler-Institutets supervisionsmetoder. Ideen er at finde ud af om og hvordan supervision virker. Projektet gennemføres i foråret 2009. 1 mio. kroner fra A.P. Møller A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møller Fond til almene Formaal har doneret Diakonhøjskolen 1.110.000,- kr. til renovering og modernisering af skolens auditorium, stue og spisesal. Projektet iværksættes i løbet af foråret og forventes færdig i efteråret 2009.03.04. Kursusdage og foredrag Diakonhøjskolen afholder bl.a. følgende kursus- og temadage i foråret 2009: 22. april 2009: At gøre det usynlige synligt. Om at arbejde med udsatte grupper. Med Preben Brandt. Gratis adgang. 19. maj 2009: Åndelig omsorg når livet gør ondt. Med Lone Klok og Preben Kok. Pris: 600.- kr. Nærmere information ved henvendelse til Diakonhøjskolen kh@diakonhojskolen.dk

DiakonBladet 11 Årsberetning Diakonforbundet Filadelfia 2008 - med hjerte, mund og hænder - Vi ser med glæde tilbage på 2008, hvor mange aktiviteter herunder årsmøde, indvielse af nye diakoner, diakonal samtaledag, stiftsarrangementer osv. blev en del af diakonfællesskabet, ikke kun i vores eget forbund, men også i de fælles diakonale sammenhænge. Jeg havde den glæde at medvirke ved diakonindvielsen i Århus her i januar måned, hvor Jens Maibom i talen til de nye diakoner sagde: Det handler ikke om, hvad jeg kan få ud af at være diakon, men hvad jeg bærer ind i det menneskelige fællesskab. For os er det vigtig i det diakonale fællesskab, at det ikke kun handler om, hvad jeg kan få ud af, at være medlem af forbundet, men det handler meget om, hvad vi hver især kan bringe ind i det diakonale fællesskab. Det er vigtig, der er gensidig respekt diakonerne imellem om, hvad vi hver især kan bringe og har kræfter til at bringe ind i fællesskabet. Vi skal glæde os over, der er diakoner, der rundt omkring i landet, tager ansvar for fællesskab, besøger ældre diakoner, deltager aktivt i årsmøder, men også det at være gode ambassadører for diakoner, uddannelsesstederne, diakonien, og medvirker til at der uddannes nye diakoner. Bestyrelsen har med sekretær Bjarne Jørgensen i spidsen, gennemført en revision af medlemskartoteket, faktisk en rigtig stor og krævende opgave. Vi har ringet rundt til alle medlemmer for at få afstemt alle relevante faktuelle oplysninger om adr. uddannelsesår, mail adr. osv. I den forbindelse var det nærliggende at spørge til medlemmers interesse for forbundet, eks. årsmødedeltagelse, stiftsarrangementer osv. Det var i sig selv positivt at have kontakt med så mange medlemmer, det blev også en konstatering af den store forskellighed medlemmerne ser forbundet på. Det viser sig, at mange diakoner er ret aktive i deres hjem- sogne i kirkelig arbejde, det faglige arbejde fylder meget i hverdagen, mange ældre diakoner har ikke overskud til deltagelse i diakonale arrangementer, men alt i alt ser flertallet positivt på, at være en del af diakonfællesskabet. Diakonbladet er bindeleddet for mange diakoner, og derfor er det vigtigt, at bladet til stadighed udvikler sig, er fagligt orienteret, men også fastholder orienterende emner ind i fællesskabet om diakoners ve og vel. Bestyrelsen har traditionen tro afholdt en arbejdsweekend, og denne gang var Himmerland mål for møde og fejring af diakoniens dag. Det er blevet en god tradition, at bestyrelsen kæder arbejdsweekend sammen med diakoniens dag, på den måde kommer bestyrelsen rundt i landet og møder medlemmerne. Der var to vigtige emner på dette års arbejdsweekend. 1. Medlemspleje, og her tog vi udgangspunkt i ovenstående. 2. Bjarne Jørgensen ønsker at stoppe som sekretær i forbundet efter årsmødet. Bestyrelsen er meget bevidst på, hvordan vi omsætter den sparsomme økonomi, vi vil fortsat prioritere medlemspleje højt, diakonbladet, hjemmeside, støtte nye diakonale tiltag, bruge mindst mulig på administration og lign, støtte diakoniuddannelse og Instituttet. Derfor vil vi på generalforsamlingen orientere medlemmerne om en ny organisering af sekretærarbejdet, en fordeling af sekretærarbejdet i bestyrelse og medlemmer, og kun bruge få økonomiske ressourcer til sekretærarbejde. Tak til bestyrelse for en god arbejdsindsats i året der er gået, tak til medlemmer for støtte og opbakning, for samarbejde og fællesskab med Instituttet og dets medarbejdere og ledelsen på Filadelfia, og en tak til alle i diakonifællesskabet for godt samarbejde. Frede Follmann

12 DiakonBladet Stort og småt om og for os selv Under temaet Duen kommer, når isen smelter indbyder Diakonforbundet Filadelfia til årsmøde, generalforsamling og diakonindvielse den 24.-26. april. Mød Roskildebispen, Peter Fischer Møller, den tidligere norske miljøminister, Helen Bjørnøy, den svenske biskop emeritus Martin Lönnebo og naturvejleder, biolog John Holst Kongskilde Friluftsgård, samt naturligvis alle diakonsøstrene og brødrene. Programmet, som er udsendt til forbundets medlemmer, kan endvidere ses på www.diakonforbund.dk eller rekvireres fra forbundssekretæren. Læs også formandens beretning andetsteds i dette nummer. På gensyn på Filadelfia Rettelse I februarnummeret annoncerede vi konferencedagen Varmere vejr koldere samfund Giver det mening at tale om diakoni og klima? Tidspunktet for programmets afslutning var imidlertid forkert. Konferencen finder sted i Filadelfias festsal fredag den 24. april kl. 10.00 16.30. Tilmeldingsfrist den 14. april. Se det samlede program i Diakonbladet nr. 1, februar 2009. I Diakonforbundet Filadelfia har vi revideret medlemskartoteket. Du kan tjekke dine egne data på: www.diakonforbund.dk Yderligere oplysninger om revisionen og medlemsundersøgelsen hos forbundssekretæren. Kalenderen: April maj juni 20. april Min hverdagsdiakoni v. stiftspræst for diakoni, Søren Christensen (Viborg) 21. april Fra kongsbondesøn via diakon til sygeplejerske v. diakon Axel Johannesen (Hjørring) 21. april Diako-hvaffor noget? v. forst. Jens Maibom Pedersen (Holstebro) 22. april At gøre det usynlige synligt v. Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte (Diakonhøjskolen, Århus) 24. april Varmere vejr koldere samfund Åben konferencedag på Institut for Diakoni (Dianalund) 24.-26. april Diakonforbundet Filadelfias Årsmøde og generalforsamling (Dianalund) 3. maj Sponsor-løb på Diakonhøjskolen (Århus) 13. maj Naturoplevelser og programlægning (Tjele Viborg Stift) 16. maj Evaluering hygge (Aalestrup, Ålborg Stift) 19. maj Åndelig omsorg når livet gør ondt v. hospicepræst Lone Klok og sygehuspræst Preben Kok (Diakonhøjskolen, Århus) 24. maj Hele Korshæren vandrer fra Viborg 14.juni Domkirke til Sct. Hans Kirke i Odense For adresser, tidspunkter og evt. priser, samt arrangementer, som sættes i værk med kortere frist, eller som vi har overset se www.diakonforbund.dk Der sker noget i Viborg og Ålborg konventer. Det kan man læse om på www.diakonforbund.dk

DiakonBladet 13 Karen Jeppe I begyndelsen af 1900-tallet var der danske missionærer i Tyrkiet. Den svagelige datter af friskolelæreren i Gylling, Karen Jeppe spillede en afgørende rolle i hjælpearbejdet blandt de forfulgte armeniere i byen Urfa i det nuværende Østtyrkiet. Med en studentereksamen og nogen undervisningserfaring som bagage var hun i 1903 ankommet til Abrahams by efter tyrkisk opfattelse er Urfa lig med Bibelens Ur i Kaldæa. Armenierne udgjorde den største kristne mindretalsgruppe og havde allerede da været udsat for en række forfølgelser. Under 1. verdenskrig tog forfølgelserne imidlertid et hidtil ukendt omfang. Det smuldrende Osmanniske Rige, der udover Lilleasien dækkede hele Levanten og store dele af Nordafrika, benyttede lejligheden til en optrapning, som i grusomhed overtrumfer nazitidens holocaust, som verden senere blev vidne til. Der var tale om folkemord med dødsmarcher, voldtægter, kvinders indlemmelse i haremmer, sult og brutale massehenrettelser af mindst en million mennesker. Karen Jeppe havde på det tidspunkt virket sammen med tyske og amerikanske missionærer i en halv snes år. Under massakrerne blev hun en central skikkelse i hjælpearbejdet. Karen Jeppe er især kendt for sit arbejde blandt armenske flygtninge i Aleppo, som ligger i det nuværende Syrien. På et tidspunkt havde hun ansvaret for flere tusinde flygtningebørn. Hun skjulte flygtninge, skaffede mad, og talte de forfulgte armenieres sag i Folkeforbundet (forløberen for FN). Som Folkeforbundets kommissær vandt hun respekt i vide kredse, og da forbundets midler tørrede ud i 1926 fortsatte hun af egen drift. Hun oprettede enkehuse, systue, skole, organiserede sygepleje, åbnede øjenklinik for blot at nævne nogle af hendes mange tiltag. I modsætning til de tyske og amerikanske missionærer mente Karen Jeppe ikke, at armenierne burde tilslutte sig en vestlig protestantisk kirkeform. De har jo i forvejen deres egen kirke, som er en af verdens ældste, argumenterede hun. Endvidere ændrede hun undervisningsmetoder, idet hun indførte noget, hun kaldte anskuelsesmetoden i sin undervisning. Alt sammen særdeles progressivt sted og tid taget i betragtning. Man mærker de hjemmefra medbragte holdninger erhvervet i friskolemiljøet. Karen Jeppe døde i Aleppo i 1935 i en alder af 59. Bjarne Jørgensen Kirken i Tyrkiet Der skønnes at være langt under 1% kristne i Tyrkiet. 60.000 armensk-apostolske, 3000 græsk- og 25.000 romersk katolske. Endelig menes der at være 3-5000 protestantiske kristne. Det vrimler med bibelhistoriske lokaliteter i Ny Testamentes Asien. Stederne varetages af museumsmyndighederne og tilgangen dertil er almindeligvis uden problemer. Den verdenskendte Hagia Sophia moské i Istanbul er i virkeligheden bygget som kirke så tidligt som 532-37 (altså allerede før vores vikingetid). Udover Karen Jeppe og den lige så bemærkelsesværdige Maria Jacobsen(1882-1960) især kendt for oprettelsen af børnehjemmet Fuglereden i Libanon har også Kresten Kold (ham med højskolen) opholdt sig i Tyrkiet som missionær. Der findes aktuelt et eller to danske ægtepar, som på mere eller mindre privat basis forsøger at virke som missionærer i Tyrkiet. Vi danskere har sendt missionærer til alverdens lande (næsten). Det er egentlig mærkeligt og bedrøveligt at vi ikke interesserer os mere for det gamle bibelske land, som i vore dage i væsentlig grad har bidraget til den moderne indvandring til Danmark. BJ Staten Tyrkiet Siden 1923 har Tyrkiet været en parlamentarisk styret republik. Officielt har man adskilt stat og religion efter fransk mønster; men 98% af den 70 mio. store befolkning bekender sig til islam. I hverdagen er befolkningen næsten lige så verdslig, som vi er her i Vesteuropa, men det er ikke velset at tage afstand fra islam. Religionsfrihed er en formel ret, som ikke praktiseres efter vore normer. BJ

14 DiakonBladet Nerkrolog Kommunikationsrådgiver Tim Lind Jensen, Hellerup, skriver om diakon Svend Erik Jensen, 77 år: Svend Erik Jensen er stillet sovet ind i sit hjem. Han var født og opvokset i København i et hjem, hvor ressourcerne var knappe, bl.a. fordi faren døde tidligt. I skolen fik dansklæreren Børge Larsen stor betydning for Svend Erik Jensen. Børge Larsens engagement og sociale forståelse blev for Svend Erik Jensen en livsvarig inspiration. Hos KFUM-spejderne fandt Svend Erik Jensen sit andet hjem, og her fik han et personligt og fortroligt forhold til den kristne tro. Det blev krumtappen i hans tilværelse. Han blev først uddannet typograf, men han havde behov for en bedre sammenhæng mellem sin tro og sit arbejde. Derfor valgte han at blive diakon. Som færdig diakon startede han på et børnehjem, men det skulle hurtigt vise sig, at det var arbejdet med og omsorgen for de ældre, der passer ham bedst. I over 30 år udfoldede han sammen med sin hustru sit udprægede talent for ledelse, omsorg og engagement som plejehjemsleder i Støvring, Hundested, Fanø og Ikast. Med sit smittende humør og opkvikkende bemærkninger havde han en enestående evne til at skabe en lun og hjemlig stemning for beboerne på plejehjemmet. Selv om arbejdet var et kald for ham, så svigtede han ikke sin familie. Han var et rigtigt legebarn, og han holdt af at spille og lege lige til det sidste. Som en tak til sin dansklærer og de spejderledere, som fik så stor betydning, har Svend Erik Jensen hele livet været engageret i frivilligt arbejde. I utallige foreninger har man haft glæde af hans indsats. Sagde han ja til en opgave, kunne man altid regne med ham. Æret være hans minde.

DiakonBladet 15 Navnestof Diakonhøjskolens Diakonforbund Diakonforbundet Filadelfia Fødselsdag Adresseændringer 90 år 10-05-1919 Otto Mølgaard Laustsen Klosterengen 11 4400 Kalundborg 90 år 03-06-1919 Georg Eigil Kjeldsen Oddenvej 105, Lumsås 4500 Nykøbing Sj. 85 år 31-05-1924 Knud Eriksen Hermelinvej 10, Nyråd 4760 Vordingborg 80 år 13-05-1929 Arne Lassen Nørgaardsvej 29. B. 1. tv. 2800 Lyngby 80 år 20-05-1929 Erik Engelbrekt Jeppesen T. Øllgårds Vej 10 6740 Bramming 80 år 27-05-1929 Sven Erik Olsen Rørvigvej 154 4500 Nykøbing Sj. 75 år 18-05-1934 Anton Mikkelsen Klit Pilevangen 2 3000 Helsingør 75 år 21-06-1934 Chr. H.L. Østergaard Østerbrogade 148. 3 th 2100 København Ø 75 år 24-06-1934 Kresten Kjær Lauridsen Markleddet 14 6950 Ringkøbing 75 år 29-06-1934 Peder Hauge Hermann Bangsvej 30 8500 Grenå 70 år 07-05-1939 Bent Kristensen Kühne Solsortevej 12 7080 Børkop 70 år 12-05-1939 Carlo Mathiesen Egevænget 15 6640 Lunderskov 70 år 17-05-1939 Max Fredgaard Rammevej 6, Bonnet 7620 Lemvig 65 år 05-05-1944 Jens Åge Stæhr Hansen Skolelodden 30, Mejlby 8530 Hjortshøj 65 år 28-05-1944 Alf Erik Stidsen Postvej 69, Foldby 8382 Hinnerup 65 år 21-06-1944 Bjarne Jørgensen Herredsvejen 4, Holmstol 8883 Gjern 65 år 23-06-1944 Vera Madsen Sallvej 1 8450 Hammel 65 år 25-06-1944 Arne Roulund Andersen Karsholtevej 5 4293 Dianalund 60 år 07-05-1949 Niels Lundbak Gram Mikkelsens Vej 14 9800 Hjørring 60 år 16-05-1949 Richard M. Pedersen Korbærvej 9, Ugelbølle 8410 Rønde 60 år 30-05-1949 Bent Kobberøe Toftumvej 27, Søvind 8700 Horsens 60 år 03-06-1949 Benny Finderup Jensen Egebjerg Landevej 76 7250 Hejnsvig 60 år 14-06-1949 Bente Nissen Olesen Vimmelsbækløkken 9, Kirkendrup 5270 Odense N 50 år 01-05-1959 Kaj Skjølstrup-Madsen Thorkildsgade 10 5000 Odense C 50 år 02-05-1959 Kaj Bertelsen Porsbakken 16 8520 Lystrup 50 år 14-05-1959 Erna Nielsen Skiverensvej 1 9220 Aalborg Ø 50 år 02-06-1959 Annette Burgdorf Knudsen Hellevadevej 13 6240 Løgumkloster 50 år 12-06-1959 Ove Lauritsen Marselis Boulevard 16, st. tv. 8000 Århus C Gitte D. Juhl Teglværksgade 5, st. th 8000 Århus C Gitte Marie Svejstrup Toft Skovvejen 5, 1tv 8000 Århus C Gitte Ringgaard Holm Romervej 36, Grauballe 8600 Silkeborg Kathrine Lützhøft Egeland Laustsen Lilleringsvej 50, 1. th. 8462 Harlev J Lillian Mejlvang Christensen Fjenneslevvej 2, st. th. 2700 Brønshøj Lise Lone Gai Over Jerstalvej 227 6534 Agerskov Lotte Boye Andersen Richtersvej 24, st. th. 8600 Silkeborg Peter Bach Mortensgaard Dybdalsvej 1, b. 7442 Engesvang Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte indlæg i bladet. Savner du noget så kig på hjemmesiden. red.

Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Mandolinvej 7, 8900 Randers Diakon i Aktion I en lille stol, der gynger Af Nana Hansen Det skøreste, Ele Bonde indtil nu har gjort, i sit job som diakon ved Hasle Kirke i Århus, har været at placere sig i en gyngestol ved den stærkt trafikerede Viborgvej, der ligger klods op ad den smukke hvide middelalderkirke. Ved siden af havde hun sat en anden gyngestol, der inviterede til, at folk kunne sætte sig og få en snak med hende. Missionen gik først og fremmest ud på, at hverve folk til besøgstjenesten i sognet, som Ele med 15 timer om ugen har fået ansvaret for. Om det var besøgsvenner eller besøgsværter, hun hvervede, kan ikke altid afgøres med det blotte øje: De mennesker, vi ofte ser som socialt svage de er ofte jordens salt! De gør en forskel og vil bruges. Ele sammenligner det med en ældre kvinde, der var ved at miste synet, men som havde mod på at hjælpe: Ser vi hende som halvt blind eller halvt seende?! Den slags oplevelser minder os om, at vi alle er jævnbyrdige, hvis vi i ny og næ skulle glemme det. Og hvem er i øvrigt de ressourcestærke?, spørger Ele; I er jordens salt, blev der sagt til alle de, der kom og hørte Jesu Bjergprædiken, for Jesus kunne se ressourcerne i alle mennesker. Da Ele blev ansat i august sidste år, startede hun med at finde ud af, hvilke behov, der fandtes i sognet. Og hvad hun så kunne gøre ved det. I første omgang var opgaven at blive synlig, og udover aktionen med gyngestolene, lavede Ele en pjece, for at lokke behovene frem. Et livshistorie-fortællingskursus er siden sprunget ud af arbejdet med besøgstjenesten. Ele forklarer: Det at fortælle sit liv gør godt på mange måder, det kan fx holde én fast på ens identitet og give et nyt, afklaret og forsonet syn på ens liv. Besøgstjenesten er en oplagt mulighed for det. Ele kommer naturligt nok meget på lokalcentret: I starten af min ansættelse begyndte jeg at sætte mig derned og spise min frokost i caféen. På den måde kom jeg hurtigt i snak med folk. Det var også der, jeg begyndte at gå med denne her badge. En stor, grøn badge matcher Eles kulørte tøj, og synliggør, at her sidder en diakon. Uddannelsen som diakon har Ele hverken fra Filadelfia eller Diakonhøjskolen, men fra Diakonissenhaus Kassel i Tyskland. Uddannelsen går 33 år tilbage til 1976, og Ele flyttede kort efter til Danmark. Her blev hun uddannet cand. phil. i musik og har arbejdet med musikpædagogik, sjælesorg, familieterapi og senest som børne- og ungdomsmedarbejder i Gellerup Kirke. På døren ind til hendes kontor står nu DIA- KON med store bogstaver. For Ele er det helt naturligt, at diakon er hendes arbejdstitel. Hun giver ikke meget for at blive kaldt sognemedhjælper: Vi må kalde os det, vi er; børne- og ungdomsmedarbejdere, kateketer, diakoner. Mit arbejdsområde er diakoni, og ordet siger samtidig, hvilken slags besøgstjeneste, vi har her, og hvilket værdigrundlag, vi arbejder ud fra. Jeg forstår ikke, at vi ikke bruger den mulighed for at understrege vores værdigrundlag meget mere. Hun mener ikke, at diakonerne i hjemlandet Tyskland har været bedre til at gøre opmærksomme på sig selv, men hun har en fornemmelse af, at diakonidentiteten både der og her i landet atter er ved at vågne. Ele sidder helt ude på kanten i den ene gyngestol på kontoret, og tænker længe før hun giver sig i kast med at beskrive sit sogn, og hvilke udfordringer, hun møder der: Det er et sogn, der ligner alle andre sogne i en storby med glade børn på gaden, banditter i baghaven, familier med cykelvogn og stærke ældre, der er blevet alene. Men jeg skoler mit øje for at finde ensomheden, og jeg finder den! Jeg vil møde blikkene, og så bliver jeg involveret. Human nedkøling er et begreb, Ele nævner, når hun skal beskrive nogle tendenser i vores tid, og tager minuttyranniet i plejesektoren som eksempel: Vi er hurtige til at forestille os, hvad vores medmennesker har brug for. Men jeg har muligheden for at møde mennesket med netop det spørgsmål, som jo er ét af Jesu berømte og kraftfulde spørgsmål: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? Og jeg elsker de præcise svar, der kommer fra folk så helt uden omsvøb: Giv mig et menneske, jeg kan besøge, for jeg er træt af at blive underholdt! Eller et andet alvorligt svar: Tro på, at jeg kan komme ud af min paniske angst! Jeg bærer mine værdier med mig og lever med det menneskesyn, jeg læser ud af Bibelen. På den måde er mit liv mission, siger Ele og fortsætter: Det betyder også, at jeg må inkludere mig selv i min mission. Jeg kræver af mig selv, at jeg må have glæde i det, jeg gør sammen med andre. Det er ganske konkret. Hvis jeg ikke har det, må jeg forandre noget. Enten min holdning eller det, vi gør sammen. Det er for mig den bedste måde, hvorpå jeg kan udtrykke, at mit medmenneske og livet selv er værdifuldt for mig, siger Ele. Her i diakonens afdæmpede kontor på kanten af den store indfaldsvej til Århus har man en fornemmelse af, at diakonarbejdet bliver udført med dybfølt grundighed og omtanke, foruden den befriende frimodighed og humor, der fx ligger i at turde sætte sit medmenneske stævne på åben gade i en gyngestol! Stik den diakoner! Diakon i Aktion er en ny serie her på Diakonbladets bagside, hvor vi interviewer nogle af de engagerede diakoner, der lever og virker i al livets mangfoldighed.