Beton 2 Maj 2010 TEMA Efterspænding Efterspændt beton giver fleksibilitet Fremtidssikring: Bygninger uden behov for stabiliserende vægge Gennembrud for lavenergifacader Danmarks mindste elementfabrik går forrest Arkitekt vil udfordre betonbranchen Interview med Lone Wiggers, medlem af Dansk Betonråd
Cement til landbrugsbyggeri For at sikre gode og holdbare resultater i landbrugsbyggeriet er det vigtigt at vælge den rette cement. I landbrugsbyggeriet optræder aggressive forhold bl.a. i forbindelse med foder, da ensilage og valle samt andre fodertyper kan udvikle organiske syrer, som kan være særdeles aggressive overfor beton. Derfor er en god betonkvalitet afgørende. BASIS AALBORG CEMENT CEM II/A-LL 52,5 R (IS/LA/ 2) anbefales til - Betonlag - Sokler - Fundamenter - Vægge - Udstøbningsblokke RAPID AALBORG CEMENT CEM I 52,5 N (MS/LA/ 2) anbefales til - Landbrugsbyggeri - Gulve - Slidlag - Udendørsbelægninger - Vandbassiner LA står for lavt alkaliindhold, hvilket minimerer risikoen for alkalikisel reaktioner, såsom revner i betonen. LA er din garanti for, at cementen har et lavt alkaliindhold og dermed kan bruges i aggressive miljøer Få mere at vide på www.aalborgportland.dk
Efterspænding Beton Nr. 2 Maj 2010 27. årgang Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Metropolis i København er stabiliseret for vandrette kræfter ved lodret efterspænding af elevatorkerner. ISSN 1903-1025 Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag 6.000 Udgivere Redaktion Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris DANSK BETONFORENING Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf. 57 80 78 69 Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk, Tlf. 36 38 25 25 Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING 541 422 14 24 29 Efterspændt beton giver fleksible bygninger....... 4 Kort fortalt om for-, før- og efterspænding....... 6 Store problemer med standarder for spændarmering.. 10 Optimer betonkonstruktioner med forspændt armering.......................... 12 Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at udfordre branchen.................... 14 Direktør med drive.................... 16 Lavenergifacader på vej mod gennembrud........ 18 Plakatsøjle uden hundetække.............. 20 Fire fine bygninger nomineret til betonpris........ 22 Betoncenter med skarpere profil............. 24 Kæmpe Ikea på rekordtid................. 26 Når studerende møder beton............... 29 Betonelement-Foreningen................ 30 Nyt fra Betoncentret................... 34 Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark.......... 36 Mødekalender 2010.................... 40 w w w. d a n s k b e t o n. d k (Efter)spændende muligheder En veludstyret værktøjskasse kan gøre mange opgaver nemmere og skabe nye muligheder for kreativitet. Det gælder på alle planer, fra hobbyprojekter til anlægsarbejder. Derfor sætter vi i denne udgave af beton fokus på efterspænding af beton som et af de mange værktøjer i ingeniørens og arkitektens værktøjskasse. Med efterspændt beton kan man designe konstruktioner, der er slankere, stivere og med større spændvidde. Samtidig bliver bygninger mere fleksible, fordi man kan minimere eller helt fjerne behovet for stabiliserende vægge ved lodret efterspænding af trappe- og elevatorkerner. Efterspænding er derfor et godt redskab i designernes værktøjskasse i en tid, hvor overraskende og udfordrende bygningskonstruktioner er efterspurgte. Det ses blandt andet i Ørestad i København, hvor efterspænding er blevet anvendt i en række byggerier. Alligevel anslår fagfolk, at efterspændt beton enten i bygningskerner, dæk eller begge dele kun er blevet anvendt i cirka 150 danske bygninger. Det på trods af, at princippet er velkendt og i vidt omfang anvendes til betonbroer i Danmark. Måske er værktøjskassen ikke helt up-to-date alle steder? I en artikel i Beton fortæller en chefrådgiver fra Rambøll om de mange spændende muligheder, der opstår, hvis man søger at optimere betonkonstruktioner ved at integrere alle fordelene ved spændt armering. Flere burde overveje disse muligheder, konkluderer han. Gælder det også dig? Forside Plakatsøjle af jernbeton fra 1923 i Gentofte. Tegnet af Knud Valdemar Engelhardt. jbn
Efterspændt beton giver fleksible bygninger Efterspænding Flyt rundt på væggene som du vil. Det er lodret efterspændte betonkonstruktioners tilbud til bygningsejere. Der er nemlig ikke behov for stabiliserende vægge. Efterspænding af betonkonstruktioner i bygninger har i de seneste år udviklet sig fra et nødvendigt onde til et ønsket gode. I mange tilfælde er baggrunden for efterspænding således i dag et ønske om fleksible bygninger og ikke en absolut nødvendighed af hensyn til bygningens stabilitet. Vi oplever en stigende bevidsthed hos rådgivere og bygherrer om de ekstra fordele, der følger med efterspænding ud over den fundamentale styrke og stabilitet, siger direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk Spændbeton, som udfører efterspænding til alle former for betonkonstruktioner. Fleksibiliteten udspringer af den store stabilitet, der kan opnås med efterspændte bygningskerner og eventuelt efterspændte etagedæk. Uden stabiliserende vægge Hvor tit skal huset efterspændes? Direktør Bjarne Landgrebe fra Skandinavisk Spændbeton kunne godt tænke sig, at betonbranchen droppede begrebet efterspændt til fordel for spændt beton. Blandt teknikere er det fint at tale om for-, før- og efterspændt beton. Men jeg har flere gange oplevet, at arkitekter reagerer negativt på begrebet efterspændt med spørgsmål som: Hvor tit skal det så efterspændes? De opfatter det sådan, at nogle bolte en gang i mellem skal strammes for at betonen kan holde, og det vil de selvfølgelig helst undgå, siger Bjarne Landgrebe. Lodret efterspændte bygningskerner mindsker eller eliminerer behovet for stabiliserende vægge i bygningen. Dækskiverne kan direkte overføre al vindlast til kernen, som er solidt fastspændt til bundpladen. Efterspændte kerner kan både realiseres med elementer og ved pladsstøbning. Det gør det muligt at flytte eller fjerne vægge, hvis bygningen på et tidspunkt skal bruges til et andet formål som fx den gang alle pludselig skulle have åbne kontorlandskaber. Et andet eksempel er, at kravene til indretning af skoler, institutioner og hospitaler ændrer jbn 4
Brøndby Stadion har 32 lodret efterspændte trappetårne af betonelementer, som bærer vandret efterspændte tribunedragere, der igen bærer selve tribuneelementerne. sig med samfundets udvikling, lige som den typiske bolig i dag er større end for 50 år siden. Efterspændte betonkonstruktioner fremtidssikrer derfor bygningen. Det har faktisk udviklet sig til lidt af en dansk specialitet at bruge lodret efterspænding i bygninger. I alt er der cirka opført 150 bygninger med lodret efterspænding i Danmark, siger Bjarne Landgrebe. Han tilføjer, at der er mange, som vender tilbage til efterspændingen, når de først en gang har opdaget fordelene. Bygherren opnår fleksibilitet, en god statisk løsning og en fornuftig økonomi. Meget af boligbyggeriet i Ørestad som fx Karen Blixen Parken er opført med lodret efterspænding, siger Bjarne Landgrebe. Dæk med stor spændvidde I de seneste år har vandret efterspænding til in-situ dæk vundet indpas i Danmark. Teknikken er velkendt fra utallige brokonstruktioner, hvor efterspænding er næsten enerådende af hensyn til spændvidde og revnekontrol. Med vandret efterspænding kan vi opnå de styrkemæssige fordele, der kendes fra forspændte dækelementer men fleksibiliteten er større. Det er muligt at lave tyndere dæk samt dæk med kurvede former og stor spændvidde, så der er behov for færre søjler. Samtidig kan man undvære mange bjælker, så bygningen fx kan få vinduer fra gulv til loft uden tværgående facadebjælker, siger Bjarne Landgrebe. I Danmark er det prisbelønnede Allerhus et godt eksempel. Bygningen har otte efterspændte in-situ dæk med skæve vinkler og store udkragninger. jbn B e t o n 2 M a j 2 0 1 0 5
Kort fortalt om for-, før- og efterspænding Efterspænding Før- og efterspænding af betonkonstruktioner kaldes under ét for forspænding. Virkningen er den samme udførelsen meget forskellig. Armerede betonkonstruktioner kan være udført med slap armering eller forspændt armering. Brug af forspændt armering øger trækstyrke og stivhed samt modvirker revnedannelse i betonen. Historisk har den franske bygningsingeniør Eugène Freyssinet (1879-1962) med et patent fra 1928 været spændbetonens store pioner. Forspænding bruges såvel til betonelementer som til in-situ støbt beton og er et samlebegreb, der omfatter førspænding og efterspænding. Lodret efterspænding af fx trappe- eller elevatorkerner øger kernens evne til at optage vandrette kræfter og stabiliserer derved konstruktionen. Det mindsker eller eliminerer behovet for stabiliserende vægge. Danske betonbroer er næsten altid efterspændte. Her Dybbølsbro på Vesterbro i København. Vandret efterspænding muliggør tyndere dæk med større spændvidde og mindre behov for bjælker. Førspændt armering er spændt op inden udstøbning af betonen, som fx ved forspændte dækelementer, der måske retteligen burde kaldes førspændte. Efterspændt armering bliver spændt op efter udstøbning som fx ved efterspændte brodæk eller insitu støbte bygningskerner. Efterspænding anvendes også ved bygningskerner, der opføres af betonelementer. Spændarmeringen kan være enten kabler, monokabler eller stænger af højstyrkestål. Kablerne har en brudspænding på op til 1860 MPa, stænger 1.030 MPa. Stænger anvendes typisk ved lodret efterspænding over kortere afstande. Fortsættes side 8 6
Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA DS/INF 135-1 Specialcement til beton med høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med et særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1288 fax +49 611 676-1285 export@dyckerhoff.com
Fortsat fra side 6 Forankring af spændarmering kræver supplerende armering og omtanke for at undgå knusning og spaltning af betonen ved opspænding. Spændarmering kan placeres excentrisk og i et kurvet forløb for at opnå en optimal lodret kraftfordeling i forhold til understøtninger. Efterspænding kan udføres bonded (injiceret) eller unbonded. Ved den bondede udførelse indstøbes der rør, typisk korrugerede blikrør, i betonen. Når betonen er hærdet til en passende styrke, spændes kabler op gennem rørene, som derefter injiceres med en specialmørtel. Fordelen ved bonded efterspænding er god korrosionsbeskyttelse af kablerne, høj udnyttelse af stålets styrke og lokal kraftoverførsel fra kabel til beton over hele armeringens længde. Ved den unbondede udførelse anvendes normalt fedtindsmurte kabler, der ligger inden i en plastkappe. Kablerne er fleksible og kan følge konstruktionens form. Det er muligt at udskifte unbondede kabler. Karen Blixen Parken i Ørestad har lodret efter spændte betonkonstruktioner. Eksterne kabler er unbondede kabler, hvor kablerne føres fritliggende inde i fx en kassedrager på en bro. Eksterne kabler er nemme at inspicere og eventuelt udskifte. Den kommende bro over Funder Ådal er forberedt for ekstra, eksterne kabler, så broens bæreevne vil kunne forøges, hvis behovet opstår. jbn Efterspænding Forankring for spændarmering Kabler til efterspænding kan placeres excentrisk for at få optimal effekt i forhold til understøtningen. Princippet i lodret efterspænding. 8
Dynamon System Nanoteknologi i betonens tjeneste Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri, færdigbeton og infrastrukturprojekter. Superplastificeringer til elementindustri Til beton med store krav til tidligstyrker. Superplastificeringer til færdigbeton Til beton som holder bearbejdeligheden i lang tid. R.E.A.L. Robustness Enhancing Admixture Line Til pumpet beton og selvkompakterende beton uden separation og bleeding. Superplastificeringer til gulvbeton Til beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding. Multi-purpose superplastificering Til beton med projekttilpassede egenskaber. Preben K. Madsen Sales Manager Mobil: +45 40 22 19 04 Per D. Kudsk Sales Engineer Mobil: +45 27 28 10 33 Rescon Mapei AS Vallsetvegen 6 www.mapei.com 2120 Sagstua, Norge Tel. +47 62 97 20 00 Fax +47 62 97 20 99 post@resconmapei.no ADHESIVES www.resconmapei.no SEALANTS CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING
Store problemer med standarder for spændarmering Umuligt at nå til enighed om europæiske standarder for spændarmering. Dybt problematisk, siger formanden for det danske standardiseringsudvalg. Spændarmering er en varm kartoffel for den europæiske standardisering, fordi de seneste forslag til produktstandarder for forspændt armering i 2009 blev nedstemt af CEN s medlemslande. Det volder bl.a. problemer i Danmark, der har indført Eurocodes og dermed Eurocode 2 for betonkonstruktioner som konstruktionsnormer. Eurocode 2 forudsætter grundlæggende, at spændarmering skal være certificeret i henhold til europæiske produktstandarder. Bent Feddersen fra Rambøll er formand for det danske standardiseringsudvalg S-1992 Eurocode betonkonstruktioner. Han kalder situationen for dybt problematisk. Kendsgerningen er, at der ikke findes officielle standarder for forspændt armering, samtidig med at den Efterspænding danske byggelovgivning, i dette tilfælde Eurocode 2, kræver at armeringen skal overholde europæiske produktstandarder og endda være certificeret i henhold til dem, siger han. Midlertidig løsning Det danske standardiseringsudvalg har derfor af nød valgt den løsning, at armeringen skal overholde kravene i en række i standardiseringssammenhæng meget foreløbige dokumenter: DSF/FprEN 10138 del 1,2,3 og 4, som omhandler henholdsvis generelle krav til forspændt armering, tråde, liner og stænger. Betydningen af betegnelsen pren er et forslag til en europæisk standard ment som et gennemarbejdet forslag, der er forholdsvis bred enighed om. FprEN kan derimod bedst betegnes som et forslag til forslaget. Disse meget foreløbige udgaver er langt fra en optimal løsning. Især er der et problem ved certificering, idet dokumenterne er uegnede som certificeringsgrundlag. Sammenfattet gør manglen på standarder det til en mere omfattende opgave at designe efterspændte konstruktioner, som overholder byggelovgivningens krav. Derfor har vi fx valgt at acceptere armering med en tysk prüfungszulassung som dokumentation for armeringens egnethed, siger Bent Feddersen, som generelt er positiv over for brugen af Eurocodes og europæiske produktstandarder, fordi det gør det enklere at arbejde på tværs af landegrænser. De store, udkragede kasser på Tietgenkollegiet i København lod sig kun realisere med spændarmering, der holder kasserne fast til facaden og fører kræfterne til fundamentet inde i selve bygningen. 10
Stabiliteten i det kommende Bella Hotel ved Copenhagen Congress Center opnås ved efterspænding af betonelementerne. System med børnesygdomme Men det europæiske system har også svagheder og børnesygdomme, som det vil tage adskillige år at komme til livs. De manglende standarder for forspændt armering viser en af svaghederne meget tydeligt; at industriinteresser for nemt blokerer for ingeniørfaglig viden. Det er især sydeuropæiske stålproducenter, som er imod de krav til armeringen, der findes i standardforslagene. Set med danske øjne er kravene meget fornuftige, men de passer ikke så godt med de typer stål, producenterne traditionelt fremstiller, forklarer Bent Feddersen. En tilsvarende konflikt kendes fra slap armering, hvor udfordringerne dog nu er overvundet. I Danmark blandt andet ved hjælp af DS/INF 165, som er en publikation, der kan bruges til at foreskrive armering, så alle krav, der gælder i Danmark, overholdes. DS/INF 165 dækker i øvrigt også spændarmering. Spænding giver muligheder Som rådgivende ingeniør ser Bent Feddersen en række fordele ved forspændt beton, som gør problemerne med standarder for spændarmering ekstra ærgerlige. Spændarmering bruges i stor stil til betonelementer som fx huldæk. Men i de senere år har lodret efterspænding af bygningskonstruktioner vundet indpas som en effektiv måde til at styre kræfter lodret ned gennem konstruktionen til fundamentet, og det kan bruges til at realisere spændende bygningsdesign. Man kan få en klar stabilitetsfordel ved lodret efterspænding af høje bygninger, og med vandret efterspænding kan vi opnå dæk med større spændvidde. Derfor er det gode metoder i rådgivernes værktøjskasse. Selv om opspænding og injicering er processer, der koster ekstra, kan man ofte opnå besparelser andre steder, siger Bent Feddersen, der ser netop injiceringen som efterspændingens akilleshæl. Injicering kræver meget omhyggelig udførelse, ellers fungerer konstruktionen ikke, siger han. I meget sjældne tilfælde ser man i dag ikke-injicerede løsninger, såkaldt unbonded efterspænding, brugt i bygninger. Den løsning er ikke særlig godt beskrevet i normer og standarder. Det har standardiseringsudvalget S-1992 ifølge Bent Feddersen nu besluttet se nærmere på med henblik på at sikre, at rådgivere og entreprenører ikke går galt i byen. jbn B e t o n 2 M a j 2 0 1 0 11
Efterspænding Optimer betonkonstruktioner med forspændt armering Chefrådgiver: Gode mulighederne for at optimere og slanke betonkonstruktioner med forspændt armering. Flere burde overveje at bruge spændt armering i forbindelse med optimering af betonkonstruktioner. Det mener chefrådgiver Hans Henrik Christensen fra Rambøll, der er en af landets mest erfarne rådgivere, når det gælder betonbroer. Efterspænding bruges i stort omfang i forbindelse med betonbroer i Danmark. Men der er generelt gode muligheder for at optimere og slanke mange typer af betonkonstruktioner ved at arbejde med spændarmering, siger Hans Henrik Christensen, der i 2009 blev hædret med den danske bro- og tunnelpris, som uddeles i fællesskab af Nordisk Vejforum og den danske afdeling af IABSE (International Association for Bridge and Structural Engineering). Det handler både om teknik og æstetik. Forspænding gør betonen aktiv fra start ved at sætte den under tryk på en måde, som dels modvirker den ydre belastning, dels gør det muligt at udnytte konstruktionens stivhed i fuldt omfang. Det giver fx brodæk et slankere udtryk og lavere vægt, så det er muligt at opnå længere spænd og mere elegante broer. I sidste ende opnås dette dog kun ved, at det stål, der anvendes til spændarmering, samtidig er 3-4 gange så stærkt som stål til slap armering - samt ved at betonstyrken normalt er højere for forspændte konstruktioner. Derudover kan vi dimensionere, så der ikke opstår revner i betonen. Det har både betydning for holdbarheden og for udseendet, siger Hans Henrik Christensen. Der opstår således mange spændende muligheder, hvis man søger at integrere alle disse fordele i et betonprojekt, hvad enten vi taler anlæg eller byggeri. Kræver større omhu Men ulemperne skal også med i regnestykket. Anvendelse af efterspænding kræver større omhu. Særligt injicering af spændarmeringen kræver meget omhyggelig udførelse, hvis ikke holdbarheden skal sættes over styr, da spændarmeringen er mere følsom overfor korrosion end slap armering. Desuden er forspændingens forankringszone et sted i konstruktionen, hvor der skal optages meget store kræfter med risiko for svigt og revnedannelse. Det gør design af armeringsdetaljerne teknisk set udfordrende. Allerhusets in-situ dæk har efterspændte liner langs randen for at begrænse langtidsnedbøjningen Historien om efterspænding er ikke kun lykkelig. På et tidspunkt blev der indført et midlertidigt forbud mod at anvende efterspænding i betonbroer i Storbritannien på grund af dårlige erfaringer. I dag er der dog styr på processerne, fortæller Hans Henrik Christensen, som gerne så lidt mindre konservatisme i Danmark. Savner udvikling Udviklingen på området står lidt stille herhjemme. Til danske broer anvender vi udelukkende indstøbte injicerede kabler i korrugerede blikrør. Efter min mening burde vi fx afprøve løsninger, hvor en del af forspændingen består af eksterne kabler, placeret indvendigt i kassedragerbroer, fortsætter han. En bremse for udviklingen kan være, at danske ingeniører lærer for lidt om forspænding. Jeg underviser på brobygningskurset på DTU. Kun en beskeden del af de studerende, der melder sig til kurset, har nærmere kendskab til forspænding, siger Hans Henrik Christensen. Det kan smitte af hos både rådgivere og entreprenører, som derved ikke ser mulighederne i anvendelse af forspænding. Endvidere kommer man ikke uden om, at betonen tilnærmelsesvist skal have udviklet den fulde styrke, inden opspændingen kan finde sted, hvilket kan forlænge byggeprocessen. jbn 12
KAN LANDSKABSARKITEKTER GØRE DET SJOVERE AT VÆRE UNG? Find svaret på www.danskbeton.dk Sport og foreningsliv kan få børn og unge op af sofaen. Men hvad med attraktive byrum? Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed. Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende byggeog anlægsprojekter.
Første arkitekt i Dansk Betonråd glæder sig til at udfordre branchen Arkitekt maa Lone Wiggers ønsker sig større arkitektonisk frihed og bedre muligheder for at kombinere beton med andre materialer Møderne i Dansk Betonråd bliver næppe hverken kortere eller mere stille med Lone Wiggers som nyt medlem af rådet. For der er meget, rigtig meget, hun gerne vil fortælle betonbranchen. Og det sker altid med et stort og smittende engagement, når budskaber og synspunkter skal ud til omverdenen. Lone Wiggers er arkitekt maa og partner i Arkitektfirmaet C. F Møller, der med rødder tilbage til 1924 er Danmarks ældste arkitekttegnestue. Deltagelsen i Dansk Betonråd udspringer af, at DAN- SKE ARK, foreningen af private rådgivende arkitektvirksomheder, er blevet indbudt til at udpege et medlem af Dansk Betonråd. Dansk Betonråds medlemmer repræsenterer betonbranchen, forskning, rådgivere, entreprenører og leverandører. Hertil kommer nu også arkitektvirksomhederne. Det er vi glade for, men det undrer mig da samtidig lidt, at det ikke er sket for længe siden. Jeg synes faktisk, at vi arkitekter har en hel del at fortælle betonbranchen, siger Lone Wiggers med et grin. Større frihed Et af budskaberne handler om at skabe større arkitektonisk frihed og bedre mulighed for at kombinere beton med andre materialer. Betonelementer er næsten enerådende i byggeriet. De er effektive, hurtige, stærke og teknisk set fantastisk 14
Lone Wiggers vil udfordre betonbranchen for at skabe større frihed til arkitektonisk udfoldelse og mangfoldighed. gode. Brandmodstanden er i orden, lyddæmpningen glimrende og den termiske masse et stort plus for energirammen. Alt det tekniske er fint - men som arkitekt er det lidt træls, at elementerne samtidig indskrænker mulighederne, siger Lone Wiggers og fortsætter: Det er trods alt begrænset på hvor mange måder, man kan samle en bygning af aflange, firkantede plader, og det er også svært at arbejde med detaljer som krumninger og udkragninger. Det er jo lige før man fastlægger husenes bredde efter længden af de elementer, der er på markedet. Lone Wiggers ser det derfor som sin opgave at udfordre betonbranchen til at skabe større frihed til arkitektonisk udfoldelse og ikke mindst større mangfoldighed. Det vil også være med til at styrke betons konkurrenceevne, hvis der bliver bedre muligheder for at kombinere beton med andre materialer som limtræ eller stål. Hertil kommer mere brug af in-situ beton, gerne i kombination med elementer, så vi får det bedste fra begge verdenen. Højstyrkebeton er også et meget lovende materiale, hvor vi fx vil kunne lave meget slanke konstruktioner eller lange spænd. Vigtig dialog Men det er også vigtigt for Lone Wiggers at få sagt, at teknikken skal tages alvorligt. Arkitekterne samler alle brikker i puslespillet, og helt grundlæggende skal bygninger naturligvis være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. En arkitekt skal ikke slå ud med armene og beklage sig over, at hun eller han ikke kan udfolde talentet, fordi der er tekniske begrænsninger. Dem må man bare få det bedste ud af. Men derfor er det alligevel utrolig vigtigt, at vi som arkitekter får en dialog med industrien om et så udbredt byggemateriale som beton. Der er helt sikkert uudnyttede muligheder for at skabe bygninger med stor æstetisk værdi, siger Lone Wiggers, som i Dansk Betonråd også vil slå et slag for, at kunsten får bedre vilkår i byggeriet. Ja, faktisk mener Lone Wiggers, at det er en moralsk pligt for både arkitekter og byggebranchen at stræbe efter at berige samfundet med fremragende bygninger; at bruge nutidens avancerede teknik til at skabe bygninger, der er fremragende bygningskunst også om hundrede år eller mere. jbn B e t o n 2 M a j 2 0 1 0 15
Noter Mere om vindmøller af beton Flere læsere har kommenteret Betons artikel om vindmølletårne af beton, hvor det blandt andet stod, at de tre nyopførte vindmøller ved Lemvig er de første betonmøller i Danmark siden Tvindmøllen. Du har glemt de to Nibe-møller fra 1979-80, støbt af min gamle arbejdsplads Danalith. Møllerne blev bortsprængt i 2001, skriver Finn Jantzen til redaktionen. Bjørn Nordgaard Lassen påpeger, at der i firserne blev opført fem 750 kw vindmøller ved Masnedøværket, hver monteret på et ca. 40 m højt betontårn, der blev støbt med glideforskalling med variabel diameter. Tårnene blev projekteret af det daværende B. Højlund Rasmussen. Redaktionen takker vores meget betonkyndige læsere for korrektionen. Nyt P-hus i Århus Ambercon skal sammen med KPC og Arkitema opføre et parkeringshus på Peter Sabroes Gade i Århus. Parkeringsarealet bliver på 8.300 kvadratmeter, og der bliver plads til i alt 365 biler. Parkeringshuset skal harmonere med de omkringliggende, røde teglstensbygninger og grønne områder. Derfor beklædes en meget åben betonelementfacade med tegllameller. Ny ejer redder PL Beton PL Beton A/S i Muleby ejes nu atter af finansmanden Ole Almeborg via OALM Holding ApS. Det er sket for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag. For at være sikre på, at vi kommer sikkert gennem krisen, har jeg købt samtlige aktier, siger den nye ejer til netavisen Bornholm.nu. Krisen har været hård ved P L Beton, der har været oppe på 140 medarbejdere, men som efter seneste besparelsesrunde er under de 30. Direktør René Kjærsgaard-Nielsen, Spæncoms ny adm. direktør, har været langt omkring, før der kom betonelementer på arbejdsmenuen. Det sker næppe hver dag, at to direktører i fuld enighed henvender sig til en bestyrelsesformand med det presserende ønske, at han afskediger én af dem. Men sådan gik det for sig, da Spæncom fik ny administrerende direktør for nylig. Den hidtidige topchef Peter Assam og René Kjærsgaard-Nielsen, direktør med ansvar for teknik og produktion, mødte frem og bad formanden om at træffe sit valg. Peter og jeg arbejdede sammen som et godt makkerpar. Men det er usædvanligt hårde tider for Spæncom, fordi byggeriet er gået i stå. Vi har måttet sige farvel til mange medarbejdere, og vi var begge enige om, at det også var nødvendigt at slanke i toppen, siger René Kjærsgaard-Nielsen, som endte med titlen som adm. direktør. Mangfoldig karriere René Kjærsgaard-Nielsen er 57 år og uddannet som civilingeniør fra bygningsretningen på DTU. Men ikke ligefrem med betonkurser på eksamensbeviset. Faktisk var kursen nærmere stukket ud til en karriere inden for vejbygning og trafik, hvilket førte til job i en kommune efter en periode som militærnægter. Derefter fulgte ansættelse som rådgiver i Oilconsult og senere Carl Bro, hvor indsatsen i begyndelsen var 16
med drive Ud over at være adm. direktør for Spæncom er René Kjærsgaard-Nielsen passioneret golfspiller. rettet mod naturgasnettet og fjernvarme. Senere blev René Kjærsgaard-Nielsen bl.a. direktør for Carl Bros virksomhed i Swaziland, adm. direktør for Carl Bro International og medlem af koncernledelsen. Koncernledelse blev i længden lidt for kedeligt, erken der René Kjærsgaard-Nielsen i dag, som derefter blev salgsdirektør for Løgstør Rør lige efter at virksomheden fik en EU-bøde på 68 mio. kroner for ulovlig karteldannelse og ryddede op i toppen. René Kjærsgaard-Nielsen er født i Aalborg, så man kunne tro Løgstør i Himmerland ville være ren hjemmebane. Men nej, det blev igen for stille for mig, siger ålborgenseren, som fik sin debut med betonelementer hos Spæncom i 2002. Fra 2003 til 2005 var René Kjærsgaard-Nielsen direktør med ansvar for virksomhedens salg, projektledelse, montage og service og fra 2005 til 1. marts 2010 direktør med ansvaret for teknik og produktion. marked, og i det sidste par år at holde sammen på virksomheden i en tid, hvor ordrer er blevet en sjældenhed. Senest har det været nødvendigt at planlægge at lægge den topmoderne prestigefabrik til produktion af huldæk i Vemmelev i mølpose indtil videre. Ikke ligefrem en sjov beslutning på baggrund af, at vi lige havde fået fabrikken til at svinge for alvor. Men vi kan kun lave huldæk på fabrikken, og så er den for dyr at holde i gang. I stedet producerer vi nu huldæk i Aalborg, hvor vi kan flytte personalet rundt mellem forskellige typer elementer, siger René Kjærsgaard-Nielsen. Han understreger, at nedlukningen i Vestsjælland kun er midlertidig. For hurtigt at kunne starte produktionen op igen, har Spæncom tilbudt medarbejderne i Vemmelev ansættelse i enten Tune eller Kolding, indtil efterspørgslen vender tilbage hvad der ifølge René Kjærsgaard-Nielsen næppe sker før sent i 2011. jbn Fabrik i mølpose Hos Spæncom kan René Kjærsgaard-Nielsen ikke klage over manglende udfordringer. I de første år var opgaven at dække efterspørgslen fra et næsten umætteligt B e t o n 2 M a j 2 0 1 0 17
Driftsikkert udstyr karakteriserer alle Haarup anlæg - uanset størrelsen. Lavenergifacader på vej mod Markedet har taget godt mod Guldborgsund Elementfabriks lavenergifacader, der sparer meget CO 2 En lille og vågen er bedre, siger ordsproget, og i tilfældet Guldborgsund Elementfabrik er der noget om snakken. Danmarks mindste elementfabrik er godt i gang med at få succes med en ny type lavenergifacader, som virksomheden har færdigudviklet i samarbejde med Klaus Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, der har søgt patent på facaderne. Effektivt og driftsikkert Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg. På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doseringsog vejeudstyr, betontransportvogne, bånd og styringer. Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: +45 86 84 53 77 Tlf.: +45 86 84 62 55 E-mail: haarup@haarup.dk Web: www.haarup.dk De nye facader består af en seks cm tyk betonplade og en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den nødvendige styrke. Uden på betonpladen sidder først en polystyrenisolering, dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige overflade er glasfibernet-armeret puds. 18
gennembrud Behandlingshjemmet Kokkedal har fået en stor udbygning med de nye lavenergifacader. Det gav bedre plads inden døre, fordi vægtykkelsen trods en meget lav U-værdi kun er 37 cm. Elementerne er uden facadepuds, idet arkitekten ønskede en træbeklædning i stedet. Den første bygning med de nye facadeelementer står færdig, og to spændende projekter i Århus og Odense er tæt på underskrift. Det virker som om, vi har ramt det rigtige. Ikke mindst har entreprenørerne taget de nye facader til sig, siger direktør Gunnar Hansen fra Guldborgsund Elementfabrik, der ligger i Tingsted lidt nord for Nykøbing F. Det første færdige byggeri viser mulighederne. Behandlingshjemmet Kokkedal på strandvejen nord for København skulle have en tilbygning til blandt andet en gymnastiksal, men det var umuligt at overholde energirammen med det indendørs areal, som bygherren forventede. Vægtykkelsen ville simpelthen blive for stor. Vi kunne derimod realisere lavenergibyggeri i klasse 1 med en vægtykkelse på bare 37 cm, og så gik det hele op, siger Gunnar Hansen. Kun seks cm beton De nye elementer består af en blot seks cm tyk betonplade, der fungerer som varmeakkumulerende bagmur, og en integreret søjle-bjælkekonstruktion, som giver den nødvendige styrke. Uden på betonpladen sidder først en polystyrenisolering, dernæst en mineraluldsisolering. Den udvendige overflade er glasfibernet-armeret puds, der gør facaden tæt og uden synlige fugestreger. Om ønsket kan andre beklædninger anvendes. Elementerne samles på sædvanlig vis med en armeret fuge og understopning. En særlig detalje er et specialudviklet falseelement, som reducerer linjetabet omkring vinduer og døre til et rent nul. Et facadeelement med en U-værdi på 0,12 og dermed velegnet til at realisere klasse 1 lavenergibyggeri har en tykkelse på 37 cm. Til passivhuse kan facadeelementerne leveres med en U-værdi på 0,09 og en tykkelse på 47 cm. Stor CO 2 -besparelse Lavenergifacaderne har også fordele ud over den lavere varmeregning og beskedne tykkelse i forhold til U-værdien. Således har Gunnar Hansen regnet på den CO 2 -besparelse, der følger af, at elementerne kun vejer cirka en tredjedel af sædvanlige betonelementer. Vi bruger mindre cement, fordi der er mindre beton i elementerne. Vi bruger også mindre armering, og der udledes mindre CO 2 ved fremstilling af den grafitpolystyren isolering, som erstatter en del af den traditionelle mineraluld. Endelig udleder transporten mindre CO 2, fordi elementerne er meget lettere end sædvanlige facadeelementer, siger Gunnar Hansen, der har regnet på CO 2 -besparelsen ved at bruge de nye lavenergifacader i stedet for de traditionelle. Udgangspunktet er en årlig produktion på 300.000 m² betonfacader. Det svarer til produktionen i 2005, som var et gennemsnitligt år. Sammenlagt ville vi kunne spare cirka 18.000 tons CO 2 hvert år alene på nybyggeri ved at bruge lavenergifacader i stedet for almindelige sandwichfacader, siger Gunnar Hansen, som tilføjer. Hertil kommer de driftsmæssige besparelser gennem hele bygningernes levetid ved at opføre bygningerne som klasse 1 lavenergi i stedet for efter minimumskravene i BR08. Her ville den årlige besparelse være 600 ton CO 2 alene for de bygninger, der i 2005 blev opført med betonfacade. Men en gennemsnitlig bygningslevetid på 50 år ville det give bygningerne en yderligere besparelse på 30.000 tons CO 2. jbn B e t o n 2 M a j 2 0 1 0 19
20 Kig efter på plakatsøjlerne, hvis du kommer til Gentofte, nord for København. Nogle af dem er nemlig af jernbeton og fra 1923. Plakatsøjlerne er tegnet af arkitekten Knud Valdemar Engelhardt, der levede fra 1882 til 1931 efter sigende den dansker, der introducerede jugendstilen herhjemme. I alt blev der fremstillet 30 søjler; de 28 findes endnu på Gentoftes gader og veje. Hovedparten er stadig i fin form, om end enkelte har tydelige betonskader. Plakatsøjlen har en i dag nærmest munter facon med en svampeformet troldmandshat og en bred, buet fod. Begge dele udspringer af plakatsøjlens funktion: Hatten beskytter plakaterne med vejrlig, foden gør plakatsøjlen mindre interessant for hunde at lette ben op ad. Nogle af søjlerne har kroge på undersiden af hatten til ophængning af lamper. jbn