GODDAG FARVEL STUDIEUGE SANSEDAG MIDDELALDER. Skolebestyrelsen 2012. Af: Mathias 6.x, Nakila 6.z og Ida-Marie 6.y.

Nr.5 DECEMBER 2012 Af: Mathias 6.x, Nakila 6.z og Ida-Marie 6.y. Rystesammentur Den anden uge efter sommerferien tog alle 6.klasserne på skift på en overnatning i Dyngby-hytten. Normalt får man ikke lov til at tage på lejr i 6.klasse, men vi fik lov, fordi vores klasser blev blandet, og blev til tre nye klasser i slutningen af 5.klasse. Turen kunne være en god mulighed for at lære hinanden bedre at kende, efter at vi var kommet i nye klasser. Desuden kunne turen være med til at skabe et bedre sammenhold i klasserne. Dorte JG Jørgen D Hytten ligger lige ned til vandet, og vi havde super godt vejr alle dage. Vi gik ture langs stranden, hvor vi lavede konkurrencer og samarbejdsøvelser i sandet. Da dagene var varme dage, gik vi hen ad den fine strand til en iskiosk og købte is eller hotdogs. Alle skulle hjælpe med til at lave mad, rydde op og være med til aktiviteterne. Man sov i køjesenge på små værelser, og vi var ca. 4-5 personer om at dele et Kirstine TR Ole L værelse. Mange piger brokkede sig over sengene og de beskidte værelser, men det var meget hyggeligt alligevel! Vores mening om turen: Alle 3 klasser havde en god og hyggelig tur. Dyngby er et sted, som man godt kan tage hen flere gange, uden det bliver det samme hver gang. Vi syntes også, at lejren var sjov, og den hjalp os med at opbygge et bedre sammenhold! Jens G Inge E Arne P GODDAG FARVEL STUDIEUGE SANSEDAG MIDDELALDER Formand Næstformand Forældrerepræsentanter Ledelse Lærere Skolebestyrelsen 2012 Jørgen Høg Dorte Jepsdatter Gram Jørgen Dal Kirstine Tronhjem Rod Lisa Hansen Ole Laursen Charlotte Koch Jens Grauholt Vibeke Dilling Hermansen Inge Eskesen Arne Poulsen Annelise Knudsen Gitte Salling HJALMARS STORE DAG Følg Hjalmar og de 61 andre nybegyndere på Skovvangskolen, da de begyndte en helt ny tilværelse som skoleelev på Skovvangskolen. Side 10-13

Af Jesper Himmelstrup Efterårsudstilling: Indhold Efterårsudstilling 3 Goddag - Vibeke Dilling Hermansen 4-7 Farvel - Anders Bach 8-9 Hjalmar 10-13 Britta og Co. 14-15 Matematik 16-18 Studieuge 19 Teater 20-21 Sansedag 22-24 Motionsløb 25 Middelalder, myter, turist Rystesammentur, skolebestyrelse 26-27 28 RUM Igen i år var der efterårsudstilling i Skovvangskolens aula i år med temaet RUM. Der var fjernsyn, computere og tegninger med raketter i alskens varianter, da Børnekunstudstillingen på Skovvangskolen i efteråret endnu en gang blev skudt i luften. Og igen i år handlede det om at give børnene en god oplevelse om at være sammen om en udstilling, hvor de har arbejdet individuelt eller sammen om kunst. I år fik daginstitutionerne i Skovvangskolens distrikt lov til hver især at bidrage med deres helt eget tema. Samtidig fik skolens elever til opgave frit at fortolke temaet RUM det kunne altså være med kunst, der relaterede til rum som værelser, rum som ruminstallationer - eller til rummet, som det, der er befolket af rumvæsener og betjent af rumfærger. Tilhørsforhold Men en ting er kunsten og det at skabe forskellige værker. Den bagvedliggende tanke handler lige så meget om at fremme samarbejdet i distriktet - ved at børn i forskellige aldre arbejder sammen og skaber noget tidløst i fællesskabet, fortæller Charlotte og Mette fra Børnekunstudstillingsarbejdsgruppen. Og derudover handler det i lige så høj grad om at få børnene i daginstitutionerne til at få et tilhørsforhold til skolen, forklarer pædagogisk leder, Jens Grauholt. - Samarbejdet med daginstitutionerne er sat i værk for at lade børnehavebørnene hilse på skolen, lade dem se forskellige aspekter af skolelivet og komme til at føle sig bekendte med skolen. Så er vi helt sikre på, at børnene og deres forældre kender Skovvangskolen, når de skal vælge skole, siger Jens Grauholt. mulighe at du også har... u d i te s id V eller idéer med meninger, tips d for få dine? næste nummer på til redaktionen g æ dl in Send dit.dk. jhoeg@stofanet SKOVVANGSK OLENS MAGA SIN: Skovvangvang vej 150 8200 Århus N tlf. 87 skv@mbu.aarhu 13 6200 s.dk www.skov vangskolen.dk. Redaktion: Jø rgen Høg, Jesp er Himmelstru Design: Tine Ba p gge Lautrup Foto: Carsten Tryk: Zeuner G In gemann rafisk A/S. Tak til alle bidragyd ere. 2 SKOV VAN GSKO LENS MAGA S IN S KO V VAN G SKOLE N S MAG ASIN 3

Velkommen Af Jesper Himmelstrup og Jørgen Høg Tag godt imod mig I løbet af 2013 begynder Vibeke Dilling Hermansen som ny skoleleder på Skovvangskolen. Hun vil gerne opfordre til, at klasserne og SFO inviterer hende indenfor, når der sker noget, som hun også skal opleve. Hvad glæder du dig allermest til ved at skulle starte som skoleinspektør på Skovvangskolen? Jeg glæder mig til at lære skolen at kende - alle skolens børn og unge og deres forældre, medarbejderne og mit ledelsesteam. Og så glæder jeg mig til at høre meget mere om de spændende ting, som foregår på Skovvangskolen. De seneste par måneder har jeg ind imellem været inviteret med til forskellige møder, så jeg har fået et lille indblik i nogle af de ting, der har været særligt fokus på, fx arbejde med sundhed, herunder morgentilbuddet. Jeg glæder mig meget til at blive en del af dagligdagen og få indsigt i alle de mange andre ting, som der arbejdes med, og som jeg endnu ikke kender til. Hvad tror du bliver den største udfordring? I starten bliver det at lære Skovvangskolens dagligdag og kultur at kende. Skolen har jo en lang historie, og der er mange traditioner, vaner og måder at være sammen og omgås på, som jeg skal lære at kende. Jeg har været rundt og se skolen sammen med Anders Bach, og på sådan en lille tur i et frikvarter får man en rigtig god fornemmelse af stemning og omgangstone i skolen. Jeg oplevede en dejlig uformel tone med god plads til humor og nysgerrighed, som gik fint hånd i hånd med en respekt for hinanden og skolens ting. Sådan kan det selvfølgelig ikke være i alle situationer, men det var den grundtone, jeg fornemmede. Jeg har ganske kort hilst på skolens medarbejdere, men vi har ikke rigtig snakket sammen endnu. Det glæder jeg mig til. Og så ser jeg frem til at møde eleverne og høre, hvad de sætter pris på i skolen, og hvordan de tænker, at vi i fællesskab kan gøre skolen til et endnu bedre sted at gå i skole og SFO. Fortsættes næste side 4 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 5

Velkommen En helt anden og ny udfordring, som jeg ser frem til at arbejde med ligger på kanten af skolen, og det er samarbejdet med dagtilbud og klubber. I den sammenhæng adskiller Skovvangskolen sig som byskole fra de skoler, jeg tidligere har arbejdet på, som har været forstadsskoler. Dér går stort set alle områdets børn i samme dagtilbud, skole og fritids- og ungdomsklubber. Det gør det forholdsvis ukompliceret at nå alle børn, unge og forældre helt fra vuggestue til ungdomsuddannelse. I Skovvangskolens skoledistrikt er det helt anderledes, fordi mange af skolens kommende børn går i andre dagtilbud end Trøjborg og Skovvangen, og fordi en del af børnene i vores to dagtilbud søger andre skoler end Skovvangskolen. Jeg har allerede mødt dagtilbudslederne, og jeg ser meget frem til samarbejdet med dem og med klubberne. Hvordan kommer skolen til at mærke, at det nu er dig, der skal være inspektør? Fordi jeg ikke kender skolen i forvejen, så vil jeg komme til at stille mange spørgsmål - både fordi jeg er nysgerrig og gerne vil blive klogere på og få større indsigt i Skovvangskolens liv, men også mere undrende spørgsmål, fordi jeg ganske givet vil møde måder at arbejde og gøre tingene på, som er anderledes, end jeg har været vant til, og som jeg får lyst til at udfordre. Jeg håber, at mine spørgsmål og min undren vil blive modtaget i en god ånd, og at de måske kan være med til at elever, forældre og medarbejdere, som jo kender skolen godt, får øje på eller kommer til at tænke over ting, som man normalt ikke går og tænker så meget over, hvorfor eller hvordan man gør. 6 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN FAKTA Vibeke Dilling Hermansen Bopæl: Beder Alder: 60 Uddannet lærer: 1975 Tidligere ansat på: Jellebakkeskolen og Beder Skole som lærer, Amtscenter for Undervisning som pædagogisk konsulent for skolebyggeri og skoleudvikling, Virupskolen som pædagogisk leder/konstitueret skoleleder og Kolt Skole som skoleleder. Har du konkrete planer for, hvad der kommer til at ske af nye ting med dig som skoleinspektør? Vi har to store opgaver, som vi arbejder med i hele Børn og Unge i Aarhus. De hænger heldigvis godt sammen. Den ene store opgave handler om inklusion. Alle skoler, dagtilbud og klubber arbejder med inklusion under overskriften Fællesskab for alle. Det drejer sig om, at mange flere børn end i dag skal have mulighed for at gå i den lokale skole og SFO sammen med deres kammerater, og at skolen, SFO og klubberne skal udvikle en dagligdag, der giver alle børn og unge mulighed for at udvikle sig og lære så meget, som de kan. Det handler ikke kun om, at der skal arbejdes med børn med særlige behov eller socialt udsatte børn og unge. Det handler om at skolens medarbejdere sammen med alle børnenes forældre drøfter og samarbejder om, hvordan vi skaber robuste fællesskaber befolket af robuste børn. Det kunne jeg sige meget mere om. Den anden opgave, som vi skal arbejde med er, at skabe muligheder, så 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Og det hænger rigtig godt sammen med tankerne om inklusion og robusthed. Der er allerede flere rigtig gode ting i gang på Skovvangskolen, som jeg ser frem til at være med til at understøtte og videreudvikle. Noget, som jeg generelt er rigtig nysgerrig på, er hvordan der kan udvikles et mere tidssvarende og ligeværdigt samarbejde mellem skolen og forældrene. Lige nu og her ved jeg ikke så meget om, hvordan det konkret foregår på Skovvangskolen, men det vil helt sikkert have min opmærksomhed. Det er min klare overbevisning, at forældrenes rolle i forhold til deres børns skolegang er den absolut vigtigste parameter overhovedet. Derfor kan samarbejdet mellem skole og forældre ikke overvurderes. Hvordan har du det med at skulle til at være inspektør for 613 børn? Jeg ser frem til at vende tilbage til en stor skole. Hele mit lærerliv har jeg arbejdet på store skoler, og det gjorde jeg også de første år som leder på Virupskolen. De seneste 3 år har jeg været leder af en skole uden overbygning, og det har betydet, at vi i skolens udviklingsarbejde i høj grad har kunnet koncentrere os om, hvordan pædagoger og lærere gennem deres samarbejde kan skabe forudsætninger for, at børnene oplever fællesskaber og helhed i deres dag. Det har sammen med forskellige inklusionstiltag været det, vi har haft fokus på i mit nuværende ledelsesteam. Nu glæder jeg mig til igen at arbejde på en skole med udskolingselever. Det er den aldersgruppe, jeg har arbejdet med som lærer i rigtig mange år, og jeg ser frem til at igen også at være leder for ungdomsårgangene. Til gengæld er specialklasserne et helt nyt område for mig, som jeg ser frem til at blive klogere på. Hvor har du selv gået i folkeskole engang? Jeg har gået i skole i Lemvig. Det var en stor skole med 1.000 elever. I udskolingen havde vi en del klassekammerater, som kom med tog og bus fra småbyer uden for Lemvig, fordi deres skoler ikke havde de ældste klasser. Blev du nogensinde selv sendt op til skoleinspektøren dengang? Nej, det har jeg ikke prøvet, men jeg har engang prøvet, at alle i klassen undtagen min veninde og mig, skulle stille sig på en lang række for at få en lussing. Jeg kan huske, at jeg syntes det var rigtig ubehageligt, og at jeg bare ønskede, at vi også havde været med til at lave ballade. Hvad kan skolens lærere, personale, elever og forældre gøre, for at du får den bedste skolestart på Skovvangskolen? Jeg håber, at de vil være ærlige. Det betyder meget for mig, at jeg hører det, når der er noget folk er skuffede, forundrede, vrede eller glade for. Når man kommer til en ny arbejdsplads og det er ligegyldig hvilken stilling, man har så er der alle muligheder for, at man kan komme til at træde forkert. Så længe man ikke har lært hinanden at kende, er det sårbart i forhold til den tillid, man får til hinanden. Jeg håber også, at både lærerne og pædagogerne vil have tålmodighed med de mange ting, jeg sikkert vil spørge om. Og så vil jeg gerne opfordre til, at klasserne og SFO inviterer mig, når der sker noget, som jeg Jeg holder meget af Den lille prins. På et tidspunkt siger han: Man kommer ikke ret langt, når man går ligeud. Det kan man godt blive klog af at tænke lidt over. også skal opleve. Det er næsten umuligt at vide alt, hvad der foregår i en stor skole, så det er godt at blive inviteret, eller få et lille hint om, hvornår det kunne være godt at kigge forbi. Hvad er dit bedste råd til Anders Bach? Jeg tror egentlig ikke, at Anders har brug for et råd fra mig. Men måske kunne han have et godt råd til mig! Anders Bach har været skoleleder på Skovvangskolen gennem et langt arbejdsliv, og jeg er meget taknemmelig over den måde, han har modtaget mig på. Han har sat mig ind i mange af skolens facetter, hele tiden med en udtrykt respekt for, at jeg er mig og ikke Anders, og at jeg kan tage det med mig, som jeg tænker, jeg kan bruge. Hvad er dit bedste råd til Folkeskolens udvikling? I Danmark har vi den ret enestående situation, bl.a. set i et europæisk perspektiv, at den allerstørste del af den voksne befolkning har gået i en udelt folkeskole. Det betyder, at vi gennem generationer har gået i skole i fællesskaber, som har været kendetegnet ved mangfoldighed og forskellighed, både hvad angår social baggrund, begavelse, motivation og robusthed. Det tror jeg, har rigtig stor betydning for den måde, vi tænker og lever på i Danmark. Jeg håber, at det fortsat kan være en af de styrker, som folkeskolen vil kunne bidrage med i børnenes opvækst. Det giver os, som arbejder i folkeskolen, den udfordring, at vi skal tilrettelægge en undervisning og et fritidstilbud, som matcher de børn, som går i skolen. Den opgave skal vi udfordre os selv på hver dag. Hvad er dit bedste råd til nye forældre, når de skal vælge skole? Der er mange ting, man overvejer, når man skal sende sit barn i skole. Lige fra om børnene får udnyttet deres resurser optimalt, til hvem børnene og man selv som forældre kommer i klasse med, og hvordan skolevejen er. Jeg synes det er vigtigt, at man grundigt undersøger de forskellige fordele og ulemper, der er forbundet med skolevalget. Som jeg allerede har fortalt, så tror jeg på, at det er sundt at vokse op i fællesskaber, som rummer forskellighed og mangfoldighed. Jeg tror på, at børn vokser, udvikler sig og bliver robuste, når de udfordres tilpas. Men indimellem skal de også stå på tæer. indimellem skal de overveje, om det bedste er at stå på sin ret eller gå udenom. Og de skal støttes i at udfordre sig selv. Jeg holder meget af Den lille prins. På et tidspunkt siger han: Man kommer ikke ret langt, når man går ligeud. Det kan man godt blive klog af at tænke lidt over. SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 7

Farvel Skovvangskolen er min skole Anders Bach går efter 34 år på pension. Han forlader skolen ikke helt uden stolthed. Kære elever og forældre Forleden mødte jeg en elev fra 2. klasse. Han sagde: Min mor siger, at nu går du ud af skolen. Det er rigtigt. Efter 34 år som leder af Skovvangskolen, vil jeg nu gå på pension. Alle disse år står sammen og hver for sig stærkt i erindringen. Fra den første tid i 1978, hvor jeg aldeles grøn skulle takle stillingens udfordringer til de senere år, hvor rigtig mange forandringer er blevet en del af vores hverdag på skolen. Men det jeg fæstner mig mest ved, er mit møde med børnene og de unge. Jeg har haft så mange gode samtaler om stort og småt, især med elever i vanskeligheder og med deres forældre. Ind imellem har jeg kunnet hjælpe, har jeg kunnet gøre en forskel. Det har været meget tilfredsstillende. På samme måde har det været, når jeg har kunnet støtte lærere og pædagoger, der i arbejdet med børnene og forældrene har haft brug for dialog og sparring for at komme videre i en sag. Det har været sjovt Især uforudsigeligheden og forskelligheden i dagene har været spændende. Ikke to dage har været ens, hver har haft sin udfordring og sin udgang. Jeg husker en dag for år tilbage, hvor en dreng medbragte et pornoblad. Vi konfiskerede det, og sendte det til hans far. Han skrev tilbage: Tak for bladet. Har du flere? Den slags humorfyldte oplevelser har jeg samlet rigtig mange af, og dem vil jeg gemme. I det hele taget er jeg skruet sammen på en måde, der gør, at det ubehagelige hurtigt glemmes, mens det positive huskes. Jeg forlader en velfungerende skole Skolens elevtal er stigende, skolen har en sund økonomi, der er glade og engagerede medar-bejdere både i undervisningsdelen og fritidsdelen. I de senere år er skolen renoveret udvendigt og indvendigt. Det er ikke blevet en ny skole, og det har jeg det godt med. Det er stadig den oprindelige flotte bygning øverst på Trøjborg, men den har fået nye klæder. Den pralende, store aula fremtræder i dag som et værested for børn og unge, der hygger sig i hverdagen. Om morgenen huser den de små, der synger morgensang, og forældre, der drikker kaffe og synger med. Morgenmadscafeen er også et hyggeligt og rart sted at være. Alt dette suppleret med udstillinger, teaterforestillinger, skolemagasin, skolefester og meget andet signalerer positivitet og overskud på skolen. Den primære opgave, nemlig at skabe læring, at skabe glade og sunde børn, lykkes også. Det skyldes et engageret og levende personale, der helt er opmærksom på de forandringens vinde, der blæser hen over folkeskolen i dag. På Skovvangskolen er der altid blevet arbejdet med det for øje, at tage afsæt i det enkelte barns forudsætninger og muligheder. Netop det synes jeg, at vi har været gode til. Jeg har været umådelig stolt, når en elev har kunnet få udleveret sit prøvebevis ved afslutningen af 9. skoleår og det på trods af, at han eller hun har været i vanskeligheder, ofte både fagligt og socialt, skoleforløbet igennem. Det er mit ønske, at folkeskolen fortsat vil være folkets skole. Det sted hvor børn undervises og har deres fritid. Her møder de unge det brede udsnit af landets befolkning, som de skal samarbejde med i voksenlivet, og på den måde oplever de mangfoldigheden og forskellighe-den. Netop disse ting giver forståelse og dermed styrke. Skovvangskolen er et godt fællesskab. Et betydningsfuldt værested for børn, unge og voksne. Det vil jeg ønske, at den kan blive ved med at være: Et godt fællesskab og et betydende værested for alle elever, forældre og personale. Jeg vil ønske min afløser alt mulig lykke og held med at fastholde og videreudvikle disse værdier. Jeg har en vision og et ønske om, at når først eleverne, forældrene og personalet kan sige med overbevisning: Skovvangskolen er min skole, er vi i mål. Mange hilsner til alle Anders Bach 8 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 9

Af Jesper Himmelstrup FAKTA 0. klasserne 0. a.: 21 elever. Klasseleder: Anne Bygholm 0. b.: 20 elever. Klasseleder: Britta Krabbe 0. c.: 21 elever. Klasseleder: Dorthe Jensen Klokken er 08.23, torsdag d. 16. august. Hjalmar Jonassen Kastberg Olesen sidder hjemme i huset på Nordvestpassagen foran fjernsynet og ser tegnefilm. Man kan ikke just mærke på den lille mand, at han om mindre end tre kvarter indtræder i en helt ny verden. - Han virker ikke nervøs, for han er så mega-klar til at komme i skole. Faktisk har han været lidt af en pestilens hele sommeren, så det var virkelig fedt, da vi endelig kunne sende ham i SFO. Det trængte han til, fortæller Hjalmars mor, Anne Jonassen Olesen og slår en høj latter op. Den nyindkøbte skoletaske står klar og pakket på spisebordet, og Hjalmar har farvelagt sit lille navneskilt med tegningen af en abe. - Og så har jeg også tegnet en palme med nogle bananer, fortæller Hjalmar stolt. Hjalmar. 0. a, står der. - Det eneste, han faktisk har været nervøs for, var, om han var den eneste, der ville have penalhus med. Han var sikker på, at det ville ingen af de andre have, smiler Anne. Da Hjalmar startede i skole 6-årige Hjalmar Jonassen Kastberg Olesen er en af de 62 tidligere børnehavebørn, der nu i fire måneder har kunnet kalde sig skoleelever. Skolemagasinet skruer tiden tilbage til den store dag i august, hvor det hele begyndte. 10 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN Schulkind Familien har været tidligt oppe for at være samlet omkring morgenbordet med flag og hygge. Lillebror Bjørn er allerede blevet kørt i børnehave. Der er ingen tvivl om, hvem der er dagens hovedperson. - Ja, Bjørn vidste jo godt, at det var Hjalmar, der var i centrum i dag, siger børnenes far, Jeppe Kastberg Olesen. På køkkenbordet ligger et par servietter med påskriften Schulkind. Begge Hjalmars forældre har gået i folkeskole i Flensburg, og derfor har Hjalmar også for at markere dagen fået et Schultüte et salgs kræmmerhus, som venner og familie efter tysk tradition på første skoledag kan fylde med lækkerier og ting til penalhuset. Klokken 8.31 begynder familien at gøre klar til afgang. Hjalmar tager den store skoletaske på, der fylder meget på ryggen af en 6-årigs krop. Op af skoletasken titter et lille pingvin-hoved. Det er Pingo, som altid er med ved helt særlige lejligheder. - Altså hver gang, jeg skal noget nyt, som jeg ikke har prøvet før, så skal Pingo med, understreger Hjalmar i en alvorlig tone. Man fornemmer tydeligt, at det er et faktum, som ikke er til diskussion. Spændingen stiger Klokken 8.42 sætter familien sig ind i Citroën en, der er indkøbt til den snart store familie. Mor Anne havde faktisk termin med Lillebror Max dagen før, og familien har været en smule bekymret for, om fødslen af den nye lillebror og Hjalmars skolestart ville kollidere. - Men vi havde indkaldt min søster som back-up, hvis det skulle ramle sammen forsikrer Anne. Fortsættes næste side SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 11

Kl. 8.47 tager familien opstilling foran Skovvangskolen hovedindgang. Hjalmar spejder lidt nervøst omkring er der mon nu nogen, jeg kender? Selve skolen er han ikke så nervøs for, for som han fortæller, så har han sammen med storbørnsgruppen i børnehaven Skuden Skram flere gange besøgt skolen. Klokken 8.49 træder Hjalmar endelig ind over dørtærskelen efterfulgt af sine forældre. Stemningen er nu en lille smule spændt, og rundt omkring i den store aula har folk sat sig ved de til lejligheden opstillede, runde borde. VELKOMMEN 0. a, 0. b. og 0. c., står der med store farvelagte bogstaver, og en række af tegnede solsikker pryder gelænderet på 1. sal. Det er 5. klasserne, der de sidste par dage har brugt tiden på at gøre skolestarten for de nye så festlig som mulig. - Heeej Hjalmar, er der endelig en, der råber. Det er Matteo fra børnehaven, der kommer med sin mor, Sofie, og far, ismanden Roberto. Gensynets glæde får Hjalmar til at skyde brystet en smule mere frem. Klokken 8.53 begynder det for alvor at vælte ind med børn, fædre, mødre og i nogle tilfælde også bedsteforældre. Man kan godt mærke, at det også er en stor dag for de voksne. - Det er da lidt spændende. Man kommer jo til at tænke på sin egen første skoledag, siger Hjalmars far, Jeppe, og Mor Anne nikker genkendende. - Jeg kan faktisk huske, at jeg brugte helt vildt lang tid på at tænke over, hvilket tøj jeg skulle have på, dengang jeg skulle starte i skole. Derfor spurgte jeg også her til morgen Hjalmar, om han selv ville bestemme, hvilket tøj han skulle have på eller om jeg skulle finde noget til ham. Det interesserede ham tydeligvis overhovedet ikke, griner hun. Showtime Klokken 8.56 har folk dannet en halvcirkel foran den opstillede scene. Dalia, Line og Roar fra børnehaven er nu også dukket op, og børnene og deres forældre finder sammen med dem, de i forvejen kender. Roar har et kæmpe plaster i panden, fordi han få dage forinden faldt ned trappen i SFO og knaldede hovedet ned i gulvet. - De var faktisk nødt til at lime det to gange på skadestuen, fortæller Roars far, Jais Oehlers. Det er få minutter før showtime, og temperaturen i aulaen stiger proportionalt med antallet af personer på sensommerdagen i august. Overalt er der nu børn med navneskilte; aberne for 0.a, krokodiller for 0.b og elefanter for 0.c. Endelig træder skoleleder Anders Bach frem foran scenen med sin mikrofon i hånden. Stilheden sænker sig. Hans rolige stemmeføring afslører, at det absolut ikke er første gang, han byder nye elever velkommen. - Velkommen til Skovvangskolen. I dag skal I prøve noget nyt: I skal nemlig gå i skole, begynder skolelederen og kigger ud over den spændte forsamling. Han fortæller, at der om lidt er velkomst i de forskellige klasser. De 62 par øjne lyser op ved oplysningen om, at der om kort tid bliver uddelt is, mens forældrene skal have kaffe på lærerværelset. 5. klasserne synger Rapanden Rasmus i to forskellige versioner og Fætter Mikkel akkompagneret af Søren på klaveret. Og inden de spændte elever i klassevis får lov til at gå mod deres pladser med navneskilte i klasseværelset, skal de traditionen tro gennem 5. klassernes flag-espalier, som hvert år symbolsk danner port til skolens fagre, nye verden. - Fra i dag har I fået en ny titel. Fra i dag kan I nemlig sige til jer selv: Nu er jeg en skoleelev. Og det er en titel, der er langvarig. Den varer nemlig de næste 9 år, understreger Anders Bach. Hjalmar Jonassen Kastberg Olesen og de 61 andre forhenværende børnehavebørn er nu officielt skoleelever. 12 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 13

Af Jesper Himmelstrup SKOLESTART Vi har også kriller i maven Det kræver en robust kvinde at tage imod de omkring 60 børn, der hvert år starter i 0. klasse. Dem har Skovvangskolen heldigvis tre af. En af dem er Britta Krabbe. Hun har taget imod børnehaveklassebørn på Skovvangskolen i 27 år. Så hun ved, hvad hun snakker om. Britta Krabbe er en af de tre børnehaveklasseledere, der sammen med Anne Bygholm og Dorthe Jensen hvert år i august står klar til at tage imod den nye årgang skolebørn. Og planlægningen af det nye skoleår starter allerede ved informationsmødet i januar. Herefter bliver klasserne dannet i løbet af foråret. Men derudover kommer børnene allerede på besøg med deres storbørnsgrupper fra børnehaverne samtidig med, at de får besøg af børnehaveklasselederne ude i de enkelte institutioner. - Så jeg ved, hvem de fleste er, når de kommer. Derfor synes jeg også, jeg kender dem - næsten inden de starter i skole, smiler Britta Krabbe. Årets gang Skoleåret begynder for hende og de to andre børnehaveklasseledere med to dages besøg i den 0. klasse, som hen over sommeren er blevet til 1. klasse. Derudover er der besøg i SFO-afdelingerne. Og når de nye 0. klasser endelig starter i skole, ligger der allerede en gennemafprøvet plan for det første skoleår: Der skal læses Da Yggenykkerne stjal rundetårn og derefter bages yggenyk-kager. Der skal være uger med betydningskufferten hvor børnene pakker det, som har betydning for dem (fx en yndlingsbog, en guldmedalje eller et stykke Starwars-legetøj). I november får klasserne besøg af Rimtrolden Rimus, og så er der både årgangsfest og 100-dages fest, når børnene har haft matematik i 100 dage. Endelig er der besøg på teateret, hos symfoniorkesteret i Musikhuset og i Skt. Johannes Kirke sidste skoledag inden jul. - Vi gør meget ud af det sproglige og det sociale, da de områder er et vigtigt fundament for læring. Derudover handler det om at give dem tryghed på skolen - derfor er det også godt med traditioner, understreger Britta Krabbe. En af traditionerne er også, at de nye 0. klasser på deres første skoledag møder venskabsklasserne fra femte, som med flagrækker byder de nye skoleelever velkommen. Når børnene slutter i 3. klasse, bliver de igen flaget ud for at markere, at de nu er færdige med indskolingen. Matematik er også leg Børnehaveklasselederen lægger ikke skjul på, at det kan være en stor udfordring at starte med mere end 20 børn i 0. klasse, der alle sammen kommer med forskellige forudsætninger fra børnehaven. - Vi tager jo imod en masse børn, som har hver deres bagage med hjemmefra. Derudover modnes vi jo også forskelligt. Tænk bare; Hvornår begyndte jeres barn at gå? Hvornår tabte det sin første tand? Så vi tænker meget over, at børn skal lege i begyndelsen, understreger Britta Krabbe. Derfor er lederen også opmærksomme på, at der skal være noget, der både er lærerigt og interessant for begge køn. - Drengene skal have noget, der ikke bare er stillesiddende. Det kan være noget med en spilleplade på gulvet. På den måde får de kroppen med, når de lærer, siger hun. Dermed bliver legen og spillene en del af undervisningen fx i matematik. Selv om det måske ikke altid er det, børnene oplever. - Jeg kan da huske, at jeg har rost dem og sagt; Hold da op, hvor har I lavet meget matematik. Hvortil børnene svarede: Matematik?!? Nej, vi har leget!, fortæller Britta Krabbe. En samlet gruppe Og det er helt tydeligt, at de tre børnehaveklasseledere ret hurtigt får styr på de nye kuld. I løbet af de første dage er børnene helt med på de faste rutiner: At de skal stille op på række hver morgen og gå i aulaen mod morgensangen med 1.-3. klasserne. At de skal gøre sig klar til frikvartererne i det afgrænsede område ved SFO-afdeling Skovhuset. Og at de skal have madpakken klar, når det er spisetid. - Udfordringen består i, at de kommer mange steder fra og så få dem til at blive en gruppe, siger Britta Krabbe. Og selv om nogen måske synes, det er ærgerligt, at hun hvert år skal skille sig af med den nye gruppe af børn, som hun netop har lært godt at kende, så er børnehaveklasselederen ikke ked af at skulle sige farvel, når skoleåret går på hæld. - Børn har godt af nye udfordringer og nye voksne, siger hun og slår en høj latter op. Til gengæld indrømmer hun, at selv om hun måske har 27 års erfaring med at tage imod de nye skolebørn, så er der altid ting, man ikke 100 procent kan forberede på. Derfor er det også helt naturligt, at de tre erfarne børnehaveklasseledere alligevel møder op med en blanding af forventninger og en smule nervøsitet hvert år på første skoledag. - Vi kan være lige så spændte på første skoledag, som eleverne er. Så vi har også kriller i maven, siger hun. FAKTA Fakta: Britta Krabbe Uddannet pædagog: 1975 Ansat på Skovvangskolen: 1985 14 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN SKOVVANGSKOLENS SKOVVANGSKOLENS MAGASIN MAGASIN 15

Af Jesper Himmelstrup Matematik på spil Midt i november blev Skovvangskolen omdannet til en regulær spillebule, da både skole og SFO inviterede indenfor til Matematikkens Dag for elever og forældre. FAKTA Matematikkens Dag Matematikkens Dag var en landsdækkende temadag, hvor eleverne beskæftigede sig med matematik og spil, og hvor de dystede om tre danmarksmesterskaber i matematik. Årets initiativ Matematik på spil var Danmarks Matematiklærerforenings bidrag til debatten om det sjove, det morsomme og det matematikudviklende ved at bruge spil i skolens matematikundervisning. Materialet til dagen var udarbejdet i samarbejde med Center for Ludomani og @ventures, Nationalt Videncenter for e-læring. Det gav eleverne indsigt i den matematik, der ligger til grund for spiludbydernes beregninger, når pengespillene skabes. Dermed fik eleverne mulighed for at arbejde med, hvordan spil opbygges og få forståelse for og indsigt i, hvordan spil tilrettelægges. Poker, roulette, backgammon, talfliser, lykkehjul, tangram, bowling og skak i forskellige størrelser. De er der alle sammen, for Skovvangskolen fejrer sammen med en lang række folkeskoler i hele landet - Matematikkens Dag. Og der er vitterlig matematik overalt på skemaet denne efterårsdag i november: Om formiddagen er der spil for alle 0.- 6. klasserne på skift i aulaen og gymnastiksalene - med eleverne fra de ældste klasser som spilstyrere. Blandt andet har Josefine, Kowtar, Olivia og Cecilie fra 8.b. konstrueret spillet Hjernevrideren en mellemting mellem Ludo og Trivial Pursuit, hvor det gælder om at komme først i mål ved at svare på en lang række sandsynlighedsspørgsmål á la: Hvis du har tre trøjer, fire par kjoler og et par sko hvor mange forskellige sæt tøj kan du så lave? Fortsættes næste side 16 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 17

Lavet af: Oskar 6.Z, Sally 6.X & Anna 6.Y Værksteder for kost og motion I de 3 uger op til efterårsferien, havde 6. årgang studieuger med overskriften: Sund kost og motion. Og Hjernevrideren er tilsyneladende noget, som eleverne kan lide. I hvert fald er Nasrin, Nasriin, Sabiriin og Julie fra 2. a. forbi flere gange for at spille. - De har lært det ret hurtigt, fortæller Kowtar. - Ja, jeg er faktisk vildt imponeret over, at de er så gode til det. Fordi mange af dem har jo slet ikke lært at gange. Men hvis de har behov for det, så får de lov til at plusse i stedet, supplerer Josefine. Matematiklærer John Rosborg kigger stolt på sine elever. - Formålet er selvfølgelig at få fokus på matematikken. Det her handler om sandsynlighedsregning, men hvis du kigger dig omkring, så ligner det jo én stor spillebule, siger John Rosborg, der har undervist i matematik på Skovvangskolen i 37 år. I dagens anledning har han taget en guldglimret habit på. - Det, der er spændende, er de matematiske idéer, der ligger bag. Eleverne siger selv; Der er alt for lidt tid til det her de ville gerne have lidt mere tid til at fordybe sig, fortæller matematiklæreren og viser rundt i gymnastiksalen, hvor der både er skak i almindelig størrelse på de opstillede borde og hvor der i midten er kæmpeskak på et bræt, der fylder en halv badmintonbane. - Tanken er også, at man finder nogle hyggelige aktiviteter sammen. Og specialklasserne er med og kan sagtens sidde stille til de her ting. Så her er vi sammen; små, mellem og store. Vi er også fælles om det både pædagoger og lærere, så det binder skolen sammen, understreger John Rosborg. Matematik på spil Lykkehjul i Søjlerummet I Søjlerummet i kælderen er der stor ståhej. Seks drenge fra specialklassen 4.e. har opstillet en klassisk Lykkehjuls-bod, hvor det gælder om at gætte den rigtige farve. Og de seks drenge styrer løjerne med hård hånd, mens en tilskuerskare på omkring 20 elever forsøger at møve sig ind på næste rundes gætterier. 18 SKOV VAN GSKO LENS MAGA S IN - De er i en ramme, hvor alt er nyt, men hvor de hurtigt går ind i de roller, de har fået, fortæller drengenes klassepædagog, Mette Underbjerg. Og rollerne som lykkehjulsbestyrere er tilsyneladende noget, der passer dem godt. De får uden tvivl Bengt Burg og Michael Meyerheim til at ligne Barbie-dukker. - De oplever hurtigt, at de kan det her, og så vokser de med opgaven. Og så handler det også om, at de har et godt, solidt sammenhold, siger Mette Underbjerg. Lykkehjulet drejer og ender på blå farve. Nicolai, Jens, Thor og Hussein har travlt med at finde ud af, hvem der har vundet. - Og i forhold til inklusionen er det jo med til at skabe en situation, hvor de ikke føler sig handicappede, understreger Mette Underbjerg. Der var 3 hold og 3 værksteder. Hvert hold var på et værksted, en uge af gangen. Værkstederne var, edb, hjemkundskab og motion. Kim Andersen var lærer ved edb, Charlotte Jensen var lærer ved hjemkundskab og Preben Hougaard var til motion. Ved edbværkstedet lærte man om genvejstaster, billedredigering og generelt bare om computeren. I hjemkundskab fortalte Charlotte om sund mad, hygiejne og vi så en dokumentar om Chris Macdonald, som lærte en gymnasieklasse om sundhed og motion. Ved Preben var vi på besøg ved Falck, vi dyrkede meget motion, bla. svømning og cykling, og vi lærte om kroppen. skulle vi som altid læse i 20 minutter, men efter læsning skulle vi løbe 20 minutter på græsplænen. På besøget ved Falck kom vi op i den 32 meter høje stige og havde udsigt over næsten hele Aarhus. På den måde fik vi endnu mere motion i de 3 uger. Noget sjovt var at man ikke skulle lave det samme i 3 uger, men at der var 3 forskellige fag under samme overskrift, så man lavede noget forskelligt hver uge. Dokumentaren, vi så sammen med Charlotte, var meget spændende, for man så en flok unge mennesker, som levede dårligt, med lavt kondital og usund kost. Eleverne gik bla. på byen s kebab/pizzeria hver dag. Kim lærte os om hvordan man undgår museskader, ved at bruge en af de mange genvejstaster. Hver morgen Det var 3 rigtig gode studieuger, som blev sluttet af med midtbanens årlige motionsdag! Matematik er mange ting Om efterdagen overtager SFO-afdelingerne værtsskabet med blandt andet casino, roulette og skakstormesteren Johnny Jensen, der spiller simultanskak mod op til 10 elever ad gangen. Og forældre og søskende bliver indbudt til at komme forbi spillebulen og prøve kræfter med skakbrikker og jetoner på bordene i aulaen. I Søjlerummet demonstrerer Ekse og Lars fra 9. klasse deres LEGO-robot, som de har deltaget i ved årets First Lego League-konkurrence. Tilskuerne fra 2. c. er fulde af beundring. SFO-pædagog Dorte Korsgaard, der er en af tovholderne på dagen, er tilfreds med dagens forløb. - Jeg synes jo, det er en vidunderlig dag. Nogen tror, at de skal sidde og regne matematik-stykker hele dagen, men det her handler jo om at vise, at matematik er mange ting, og at man kan beskæftige sig med den på mange måder, siger hun. Og derfor vil hun absolut heller ikke afvise, at der kommer flere af slagsen i fremtiden. - Nej, vi skal da have endnu flere matematik-dage fremover, udbryder Dorte Korsgaard. Yousif og Liban 7.c Aslak 7.c og Jacob 7.a S KO V VAN G SKOLE N S MAG ASIN 19

Voxpop om teaterstykket Af Angela Marino Af Amal og Kristine 7.b 5. årgang på scenen 7. og 8. klasser på tur i teateret I ugerne 39, 40 & 41 var der studieuger på Midtbanen. 5. klasserne arbejdede med emnet Teater. Stykket var helt vildt godt. Jeg spiller selv teater og blev imponeret over, hvor dan de kunne skifte roller. Iben 8.b 7. og 8. klasserne på skovvangskolen har været i teateret for at se en forestilling om alkohol. Stykket hed 4,1 promille. De to første dage havde vi besøg af en vaskeægte skuespiller, som hed Lisa. Hun lavede en masse gode og sjove teaterøvelser med eleverne og lærte dem, hvordan man står på en scene og hvordan man bruger sin stemme, så publikum kan høre replikkerne. Så skulle 5. klasserne i gang med at finde på, hvad deres skuespil skulle handle om. Det blev besluttet, at der skulle fortælles en historie om en familie med mor, far, bedstemor, bedstefar, moster, datter, søn og fætter. Familien kunne ikke blive enige om hvilken slags musik, der var bedst. Alle familiemedlemmerne kom med eksempler på den musikstil, som de holdt mest af. Til sidst blev de alle, unge som gamle, enige om én sang, som de alle godt kunne lide. Eleverne i 5. klasse arbejdede i små skiftende grupper og prøvede at spille mange af rollerne, mens de øvede på skuespillet. På den måde var alle børnene faktisk med til at skrive historien, som kom til at hedde Kammertonen. Efter de tre uger opførte 5. klasserne stykket for Indskolingen om formiddagen og for deres forældre og søskende om aftenen. Der var flotte kostumer, store parykker og en masse dygtige skuespillere på scenen. Det var tre rigtige gode uger med en masse samarbejde, smil og venskab! Det var sjovt, at det var to, som spillede alle roller. Der var en god længde på stykket. Det var godt at det sluttede på en måde, så man selv skulle gætte på, hvad der mon skete. Anna 7.b Stykket fik mig til at tænke på, at det var dumt, at hun drak sej så fuld og gik hjem med nogle, som hun ikke kender. William 7.b Det var sjovt at komme i teateret. Anas 7.c Jeg synes at stykket var godt, og det var en sjov måde at få fakta på. Olivia 7.b Jeg synes, at stykket var rigtig godt. Jeg blev nogle gange lidt forvirret over, om det var meningen, at de ville skræmme os. Men alt i alt synes jeg, stykket var godt. Ayleen 7.c Vi startede med at gå ned til midtbyklubben, hvor teaterstykket skulle vises. Da vi kom derned, skulle vi vente 20 minutter. Da der var gået 15 minutter, skulle vi gå om på den anden side, hvor der stod en mand og fortalte lidt om stykket. Vi fik endelig lov til at komme ind og sidde, og lidt efter begyndte stykket og der blev helt stille. To skuespillere spiller alle roller Stykket handlede om alkohol, og der var to skuespillere, der spillede alle rollerne. Det fungerede meget fint, de fortalte både noget om, hvad der sker, når man drikker for meget alkohol, og om hvor gammel de synes, man skulle være for at man må drikke alkohol. Signe vil til fest Stykket handler om pigen Signe på 13 år, som er blevet inviteret til fest, og hun vil gerne have alkohol med. Moren snakker med faren, om de skal give hende lov til at gå til festen og drikke alkohol. Faren synes ikke, det er en god ide, men moren synes, at hun godt må. De blev til sidst enige om, at hun godt må gå til fest, men hun skulle være hjemme kl. 12.00 præcis. Da de fortalte hende det, blev hun rigtig glad, og skyndte at ringe til sine venner og fortalte det. Signe bliver fuld Til festen går det galt, og Signe bliver meget fuld og går med nogle fremmede drenge hjem. Stykket ender med, at Signe ligger på gulvet et fremmed sted, mens en dreng kigger op under hendes kjole, og samtidig er hendes forældre er ude af sig selv af skræk, fordi de ikke ved, hvor hun er. Derefter må man selv gætte sig frem til, hvad der sker. Signes forældre Vi synes, at hendes forældre var rimelige over for Signe med at hun godt må tage til fest. Men forældrene kunne godt have sagt, at de kom og hentede hende, for så var hun måske ikke var gået med fyren hjem. Elevrådet Det var elevrådet, Carsten Stigers og ungdomsskolen der havde arrangeret en tur til København, hvor de skulle se stykket. Da de havde set stykket, syntes de, at det var så godt, at der var andre, der skulle have lov til at se stykket. Derfor lavede en aftale med skuespillerne, om de ville komme til Aarhus og vise stykket til nogle elever fra Skovvangskolen. Det ville de godt, så derfor fik 7. og 8. klasserne lov til at komme i teatret og se stykket. Hvad fik stykket os til at tænke på? Stykket fik os til at tænke på, at vi skal passe på, når vi selv engang skal ud og drikke. Og så skal vi også finde nogle ordentlige venner, der ikke putter alt muligt i vores drik, så vi bliver rigtig syge. Det er det nok en gode ide, at få forældrene til at hente os, når vi skal hjem fra festen. 20 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 21

Af Jesper Himmelstrup Vejrguderne var i festhumør, da samtlige elever fra 1. til 4. klasse med parkour, snobrød, amuletværksted og alskens opgaveløb på en smuk efterårsdag i september havde Adventure Dag i Riis Skov på skoleskemaet. Skolemagasinet tog med. Solen skinner gennem trætoppene fra en efterårsblå september-himmel. Samtlige elever i 1.-4. klasse har revet en dag ud af kalenderen for i stedet at bruge tiden med fysiske aktiviteter og sansetræning på Skovvangskolens første Adventure Dag. Igennem de næste fire timer skal de passere flere poster i form af Adventure Race med forskellige opgaver indlagt, med snobrød, med parkour og endelig med smykkeværksted på kommunens UNO-friluftscenter kun en spytklat fra Vandrerhjemmet i skoven. Intellektuelle og fysiske udfordringer Og selv om morgenen er startet med de små forhindringer, man engang imellem må regne med - i form af en bil, der er gået i stykker og en enkelt pædagog, der har lagt sig i sygesengen - så er der allerede nærmest myretue-aktivitet i skoven fra klokken 9. Røgen begynder at stige fra snobrødsbålet, parkour-træningen er i fuld gang med massevis af elever på de opstillede pæle på skov-legepladsen på Ferdinands Plads og på adventure-banen er elever i fuld gang med at forcere formiddagens opgaver; At sortere en række flasker med sand efter størrelse og vægt, at stå sammen på et bræt, at bygge forskellige figurer i lego og mange andre ting. Alt sammen i hold, hvor alle aldre er blandet. - Vi vil gerne have, at børnene bliver rystet sammen. Det handler om at samarbejde og lære på en anden måde end at sidde i klasseværelset. Derfor udfordrer vi også både deres bevægelse og tanker med intellektuelle og fysiske udfordringer, fortæller SFO-pædagog Camilla Koch fra Skovvang. Og det er tydeligt at se, at det virker efter hensigten. De store børn hjælper de små, og alle kommer rundt og prøver de forskellige ting. - I am here this time. How are you?, spørger Nikolaj fra 4. e. Han har besluttet sig for kun at snakke engelsk i dag. Ingen brok På en af posterne ankommer et hold på ca. 20 elever. SFO-pædagog Gitte Salling udleverer tyggegummi til Dinah, der tydeligt signalerer, at hun ikke klar til dagens opgaver. - Nu er du holdkaptajn, Dinah. Og holdkaptajnen må ikke brokke sig, siger Gitte og kigger bestemt på børnene. Dinah kigger modvilligt ned i jorden og tager imod tyggegummiet. - Den her skal I kigge godt på, siger Gitte og eleverne stirrer intenst på legoklods-formationen. Store sansedag i skoven - Nu skal I bygge en magen til nøjagtigt lige som den her men I får ikke denne her med at kigge efter, siger Gitte og børnene skynder sig over til et tæppe 15 meter væk, hvor der ligger en masse legoklodser. På en anden post slås en gruppe børn med udfordringen: Hvor mange kan stå på et bræt? - Nu skal I tænke jer om, anbefaler holdleder Palle Bruun, og de 10 børn former en menneskelig skulptur, så i hvert fald 8 af dem står på den halve kvadratmeter store bræt. - Jeg kan næsten ikke holde det mere, råber en af børnene og skulpturen falder sammen. Børnene lander oven på hinanden. - Aaaav, råber Emil fra 2. klasse. Han er landet nederst, men rejser sig hurtigt op, smiler, og går videre med gruppen. Fortsættes næste side 22 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 23

Til sidst er der én, der får alle pigerne. Sådan er det at være krondyr, siger Kristian. Nu kan I banke far! Næste stop er UNO-centeret i skoven. Her står naturvejleder Kristian og Niels fra Danmarks Jægerforbund klar til at fortælle røverhistorier om dyrene ude i skoven ikke mindst kronvildtet, hvis gevirer ligger spredt overalt på et langbord. En gruppe på 40 børn ankommer til stedet. - Aarj, hvem er det s horn?, er der en i gruppen, der vil vide. - Det er Kronvildtets, fortæller jæger-kristian og børnene spærrer øjnene op. - Hannerne kæmper med hinanden for at tiltrække hunnerne. Og dem, der er stærkest, er dem, der kan råbe højest, fortæller Kristian. - Det kender I godt fra jer selv, ikke?, siger han og slår to kæmpe-gevirer mod hinanden. Braget giver genlyd i skoven. - Til sidst er der én, der får alle pigerne. Sådan er det at være krondyr, siger Kristian. - Men ved I, hvad han så gør? Børnene venter i spænding på svaret. - Han TISSER på sig selv, råber Kristian, og alle børnene bryder ud i latter. - Så tisser han på sig selv og går rundt og brummer. Og alle pige-hjortene siger; Nej, hvor er han dejlig. Han lugter lige som en rigtig hjort! - AAAAADDDDD, råber børnene i kor. Eleverne skal lære at lave amuletter af kronvildtets gevirer. De saver det i tynde skiver, borer et hul med skruemaskinen og sætter en snor i. 24 SKOVVANGSKOLENS MAGASIN - Sådan nogle amuletter giver faktisk ekstra kræfter. Det tror indianerne også på. Når I så kommer hjem med dem, så kan I banke jeres far, siger Kristian. Martina fra 3. e. får hjælp af en af drengene til at lave en amulet. - Nu kan jeg løbe mega-stærkt, råber hun og spæner over til et nærliggende skur. En god oplevelse Børnene skal videre til en slags fangeleg med bold for derefter at vende tilbage til udgangspunktet med snobrød og parkour. Med-koordinator Thomas Langelund Batting fra friluftscenteret, UNO-Thomas, er blevet hevet ind for en dag. Og han er godt tilfreds med dagens arrangement. - Vi vil jo gerne give dem muligheden for at lære ved at sanse, høre og røre. Men det vigtigste er, at de hver især går hjem og har fået en god oplevelse med bare én af de aktiviteter, de har været igennem i løbet af dagen, understreger han. Det er svært at forestille sig, at hver enkelt elev efter dagens sanse-bombardement ikke har fået opfyldt den ambition i hvert fald mindst én gang i løbet af dagen. Derfor er det også en glad SFO-leder, der kan gøre status efter den store sansedag i skoven. - Det handler jo om at udvikle forskellige inkluderende læringsmiljøer i løbet af børnenes skoledag. I den forbindelse er det rigtig fint at blande børnene og deres relationer på tværs af køn og alder på en helt anden måde end til daglig, siger han og kigger tilfreds op mod den smukke efterårshimmel. Fredag før efterårsferien havde vi Skolernes Motionsdag. Hvert år er alle landets skoler aktive på en og samme tid. På vores skole løb 0.-3. klasse rundt om den store fodboldbane på Fremad Stadion. Der fik de et kryds på et skema pr. runde, de løb. Til sidst talte de runder og kilometer. Det blev til rigtig mange kilometer og de, der løb længst, nåede op på 15 kilometer! Hele Mellemtrinnet var nede på Risskov Strand for at dyrke motion og løbe. Løberuten var i alt 6 kilometer langs stranden mod Egå, og der var ca. 3 kilometers gang gennem skoven til tures startpunkt. 7.-10. klasserne havde forskellige muligheder på dagen. De kunne vælge mellem Fitness, spinning på cykel. Taekwondo og gå tur. Motionsdag - mest om os på Mellemtrinnet Opvarmning Inden Mellemtrinet skulle ud og løbe skulle der først varmes op. Opvarmning blev styret af Preben Henning Hougaard. Da alle var varme, blev der råbt, at vi måtte løbe. Interview med Oscar 4.c Vi spurgte en dreng fra 4. klasse: - Hvad synes du om motionsdag? - Jeg synes, det var sjovt! - Hvorfor var det sjovt? - Fordi jeg godt kan li, når noget er hårdt, og udfordrende Første, anden og tredje plads 1. Lasse Funk Andersen 6.Z 2. Anna Berger Wierzba 6.X 3. Yassine Alaoui Lamrani 6.y Skolerekorden: Mats Berger Wierzba. Lækker mad Efter tre kilometer nåede man til det, vi kalder Pitstop, hvor man lige kunne få en bolle og noget vand af tandlægerne. Da vi nåede op til tandlægerne, fik vi også en rød seddel, så lærerne kunne se, at vi havde løbet de 6 kilometer ved turens ende. De sidste meter De sidste meter begyndte vi at kunne se målstregen, hvor vi lige skulle give den ekstra meget gas. Da lærerne tog tid, skulle vi jo gøre det bedste. Når det hele er overstået Da vi kom i mål, var der mulighed for at spille rundbold og fodbold, hvis vi havde kræfter til det. De fleste valgte at sætte sig og hygge sig med venner og veninder, og spise madpakker inden turen gik mod skolen og mod ferie! SKOVVANGSKOLENS MAGASIN 25

Lavet af: Katja 6.y, Frida 6.z og Anne 6.x i og Af: Lasse, Abd Bertram 4.c en r e d l a l e d d i M i r e 3 ug på 4. årgang lderen. Vi er om Middela ug ie ud st 3 vi e le tegne I ef teråret havd m vi selv skul so e, ld jo sk ve at la ve, snitte startede med skulle også sa Vi. på re st øn m gle gode våbenskjold og ev også vist no bl er D t. ov sj r t va kunne se, og male, og de lalderen, så vi de id M om de le film, som hand de dengang. ve le ligesom i de n hvorda ppe over bål su og d rø db fla Vi lavede også øve at smage. t var sjov t at pr de, en vede tinser ld la Midde lang tid og vi la g to t de e, ng pu rhjemme, I sløjd lavede vi lige kan lave de an m t ge no ke ik lalderen var mykker; det er flotte! I Midde ev bl de og t, ov øvede at men det var sj ig med, og vi pr kr i m ko an m m der jo våben, so ig. m om vi var i kr so il, sp lle ro lave, Ida-marie & A nna 6.Y Tourist guides In the beginnin g of sixth grad e, we made a pr where we pret esentation, ended to be to urist guides. W school day in A e used a arhus, to presen t our work. We where at: Toldboden Aros The universi ty City hall Bruuns galle ri Police garden Aarhus cath edral Aarhus thea Botanical ga tre rden The old city The train stat ion Cathedral sc hool We worked a lo t in the compu te r room. Some w groups and so orked in me worked se parately. At the end, we got a really go od result. It w and the sun w as a fun day as shining at th e end of the da y. 26 SKOV VAN GSKO LENS MAGA S IN FAKTA De nye p-fag i 6. klasse P-fag er et tværfagligt fag, der dækker fagene håndarbejde, billedkunst og sløjd. P-fag på 6. årgang er nu anderledes, end det plejer at være. Hidtil har man skullet vælge imellem fagene håndarbejde, billedkunst og sløjd, som man skulle have et halvt år. I år startede vi p-fag på en ny måde. Nu er p-fag et tværfagligt fag, hvor vi arbejder i emner, der dækker håndarbejde, billedkunst og sløjd. Det giver os mulighed for at lave ting og projekter på tværs af fagene, men vi kan også nøjes med at arbejde kun med ét af fagene. Lærerne bestemmer, hvilke emner vi skal arbejde med. Det første emne var Design og skab en 3D ting til skolen. Man arbejder i grupper, som lærerne sammensætter i begyndelsen. Sidenhen vælger vi selv efter interesser. Made by: Katja om børn med udviklingsforstyrrelser Vi har p-fag i 4 timer i træk og i perioder. Det skifter mellem, hvor lang tid man har det, nogle gange har man det i 4 uger andre gange er det 3 uger. Ugerne imellem har man nogle andre fag. Meninger Katja: Jeg synes, p-fag er okay, fordi alle 6.klasserne er samlet og fordi, alle fagene nærmest er i ét fag. Anne: Jeg synes ikke, p-fag er blevet et særligt godt fag efter det er blevet tværfagligt. Jeg ville hellere have haft, at man skulle vælge imellem fagene. Frida: Jeg synes, p-fag er sjovt, fordi det er blevet et tværfagligt fag (håndarbejde, sløjd og billedkunst). Før skulle man vælge mellem de tre fag. Vi mener alle, at det er skønt, at vi har mulighed for at være sammen med alle på årgangen. Vi blev til tre nye klasser inden ferien, og nu kan vi så stadig have timer med dem fra den gamle klasse. ke altid rne men kan ik Børnene vil ge er faringsover føre ikke dres sted Børnene kan at sætte sig i an d ve rt æ sv r Børnene ha rammer ikke kan brug for faste Børnene har grund af det de på r te ik nfl ko ri Børnene ende uopdragne er de i rd fo ke Ik Så kan han lære det! Af Flemming Platz Forstå barnets reaktioner i stedet for at dømme Der er mange myter og talemåder om børn med udviklingsforstyrrelser. Børn som i højere grad skal inkluderes i normalområdet. Arbejdet med børnene kræver uddannelse, og at vi kigger indad på vores selvforståelse. Samtidig med at vi får en solid handicapforståelse. En negativ tilgang kan let gå hen og give selvopfyldende profetier. Derfor vil jeg i det følgende indkredse nogen af de fælder man kan falde i. Han kan godt men vil ikke Børn med udviklingsforstyrrelser kan have problemer med at følge med i almindelig klasseundervisning, da der sker meget i klasselokalet der kan aflede dem. De kan derfor begynde at reagere ved at pjatte og drille de andre, og det kan opfattes som de godt kan men ikke vil undervises. De søger at slippe for undervisning. Men de vil gerne, men kan ikke altid, på grund af deres handicap. Det at der sker et skifte i undervisningen, uden at barnet er forberedt, kan være vanskeligt. Det kan også være vanskeligt for nogen, at skulle koncentrere sig mere end 20 minutter. Organiseringen af forløbet og overgangene mellem aktiviteter skal derfor tænkes anderledes. Han er udenfor pædagogisk rækkevidde Det er klart at læreren vil blive udfordret. Det er børn der ikke altid reagerer, som man regner med. Men vi kan foreby- gge disse situationer. Generelt er det en dårlig vane hvis vi fx siger: Det er også moderens skyld, for hun overbeskytter ham. Vi må derimod som lærere tage ansvaret på os. Det kræver, at man som lærer er omstillingsparat, og kan aflæse de små tegn på, at barnet er ved at reagere uhensigtsmæssigt. Så lær at kende barnet gennem en relations opbygning, så kan du aflæse tegnene. Børn er derfor ikke udenfor pædagogisk rækkevidde, men vi kan som lærere være pædagogisk magtesløse. Så pædagogisk handling starter med at vi kigger på os selv. en gammel dame der står op. Men barnet kan ikke formå at aflæse andres kropssprog og mimik blandt andet. Barnet er ikke uopdragent, men har manglende evne til at sætte sig i andres sted. Det kan også være, at barnet med ADHD har svært ved, at der skal ske ændringer. Evnen til at omstille sig er svækket. Du vil derfor opleve, hvis tingene ikke er forudsigelige, at barnet enten løber væk, trækker sig ind i sig selv eller er udad reagerende. Det kan så mistolkes med, at han bare er uopdragen. Så fik han lært det! De skal bare have nogen faste rammer Børn med udviklingsforstyrrelser kan ikke danne erfaringer og huske disse. Hvis vi tror barnet kan lære af erfaring, kommer vi meget let til at blive irriterede på børnene. Det sker ofte at børnene havner i konflikter med andre børn, og det er nogen gange fysiske konflikter. Når der samles op og tales med barnet efterfølgende, er det tit flovt, og vi kan fejlagtigt tro at: Nu fik han lært det. Men de samme konflikter gentager sig ofte. Det vi kan gøre i lignende situationer, er at skabe en ramme så det ikke sker. Det er især i ustrukturerede situationer og ved overgange til nyt, at den slags sker. Så vi skal automatisere handlinger og reaktionsmønstre, og sætte system på frikvarteret også. Der kan være en tendens til, at debatten bliver meget ensidig. Med den rette kost, og det rigtige protein, den rette medicin eller hvis barnet dyrker mindfulness - så er den klaret. Men børn med udviklingsforstyrrelser fungerer socialt og bliver undervisningsparate ved en samlet indsats. Måske er de allerede parate, men skal undervises på en anderledes måde. En måde der ikke involverer at sidde stille hele dagen, lytte og løse opgaver. Det skal være en målrettet sammenhængende og bred indsats der skal til. En indsats som både involverer udredning, mulig medicinering, netværkssamarbejde, fokus på undervisningsformer samt at lære børnene om deres måde at være i verden på. Han er uopdragen Det er ofte det man hører i bussen, når et barn med Autisme for eksempel sætter sig på et af stolesæderne, selv om der er S KO V VAN G SKOLE N S MAG ASIN 27