Skolereform din og min skole

Transkript

1 Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling

2 Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en ny folkeskole. Der er øget fokus på læring, bevægelse og trivsel. De møder en længere, men også mere varieret skoledag med faglig fordybelse og lektiehjælp. Her kan du læse mere om, hvad det betyder her i Halsnæs. Hvad skal der ske? Byrådet har lagt rammerne for, hvordan skolereformen skal se ud på vores fire skoler i Halsnæs. Det er op til Arresø Skole, Frederiksværk Skole, Hundested Skole og Halsnæs Heldagsskole at udfylde disse rammer. Det er de alle godt i gang med. I vil opleve ting, som er forandret fra den første skoledag, 11. august 2014, mens andre ting vil ændre sig de næste år. Der vil selvfølgelig også være mange ting, som både børn og voksne kender fra i dag. Målet er, at jeres børn og vores elever skal blive endnu dygtigere i en både udfordrende og tryg hverdag, hvor de trives! Hvad er egentlig de nye aktiviteter? Med folkeskolereformen har vi især fokus på læring. Den faglige undervisning er en del af læringen, men også andre aktiviteter fører til, at eleverne lærer og bliver dygtigere. Vi kigger her på det nye. Nye fag og tidligere opstart Engelsk fra 1. klasse (dvs., at klasse får engelsk til august) Tysk eller fransk fra 5. klasse (dvs., at klasse får tysk eller fransk til august) Tredje sprog som valgfag i 7. klasse Hjemkundskab bliver til madkundskab Natur og teknik bliver til natur og teknologi

3 Sløjd og håndarbejde bliver til håndværk og design Flere idrætstimer og idræt bliver et fag eleverne skal til prøve i. Fra skoleåret udbyder Arresø, Frederiksværk og Hundested Skoler hver en profillinje, som elever i 7. klasse kan vælge. Hvad de tre profiler kommer til at indeholde, besluttes i løbet af det kommende år. Understøttende undervisning kan være flere forskellige ting, hvor lærere, pædagoger og andre (fx det lokale erhvervsliv, idrætsforeninger, kulturlivet) kan skabe en anderledes skoledag, der kan inspirere og motivere. Vi kender understøttende undervisning i dag fra fx trafiklære og seksualundervisning. Fremover indgår også motion og bevægelse, samtaler med den enkelte elev samt faglig fordybelse og hjælp til lektier. Det kan også være forløb med historie udviklet sammen med fx Industrimuseet Frederiks Værk. Det handler om at udvikle elevernes læringsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, dannelse, alsidige udvikling, motivation og trivsel ligesom i al anden undervisning. Motion og bevægelse Motion og bevægelse er godt for både læringen og sundheden. Tanken er, at eleverne har 45 minutters motion og bevægelse i gennemsnit om dagen. De fire skoler lægger en plan for, hvordan det skal ske. Om eleverne så skal have idrætstøj med hver dag, vil skolerne fortælle. Skolebørn i bevægelse, 2011

4 Samtaler med den enkelte elev (kompetencesamtaler) Hvert enkelt barn får en tættere og løbende kontakt med en fast voksen. Den voksne er garant for, at den enkelte elevs trivsel og alsidige udvikling fagligt og socialt følges og udvikles sammen med eleven. Vigtigt er det, at det er en voksen, som barnet har tillid til. Faglig fordybelse og hjælp til lektier Lektiehjælp er som sådan ikke nyt. Alle skolerne vil tilbyde to til tre timer om ugen til faglig fordybelse og lektiehjælp. Disse timer er placeret om eftermiddagen. Det er op til jer som forældre på daglig basis at bestemme om jeres barn skal deltage. Først fra 2016 skal alle elever deltage i den faglige fordybelse og lektiehjælp som en naturlig del af skoledagen. Tanken med faglig fordybelse og lektiehjælp er at styrke elevernes faglige niveau ved faglig træning, udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset elevernes niveau, behov og måde at lære på. Hvor lang tid skal mit barn gå i skole? Det afhænger af det klassetrin, dit barn går på. De små børn i indskolingen har færre timer om ugen end børn på mellemtrinnet og de unge mennesker i udskolingen, se skemaet. Klassetrin I dag August 2014 August klasse Ca. 22 t./uge 28 timer/uge 30 timer/uge klasse Ca. 25 t./uge 30 timer/uge 33 timer/uge klasse Ca. 28 t./uge 33 timer/uge 35 timer/uge Bemærk: Antallet af timer pr. uge kan variere inden for klassetrinene Børnene får altså mere tid sammen med engagerede og professionelle voksne. Samtidig vil skoledagen, hvor de er sammen med de voksne, blive mere afvekslende, end den de kender fra i dag.

5 Hvordan bliver skoledagen? Dét, vi kalder læringsaktiviteter, vil foregå mellem kl. 8 og alt afhængig af børnenes alder og klassetrin. Det vil sige, at børn på de små klassetrin får tidligere fri end på de større klassetrin. Læringsaktiviteter er fx faglig undervisning (dansk, matematik o.l.), understøttende undervisning (kompetencesamtaler, faglig fordybelse mv.), motion og bevægelse. Kan jeg får passet mit barn før og efter skole? Hvad koster det? Det korte svar er ja. Skolerne har et pædagogisk fritidstilbud om morgenen kl. 6-8 og om eftermiddagen kl Prisen kan du se her: Klassetrin Tidsrum Pris kr./måned klassetrin Morgen klassetrin Morgen og eftermiddag klassetrin Morgen og eftermiddag 475 Bemærk, at alle børn, der hidtil har gået i SFO, SFO-klub eller klub, automatisk meldes ud med virkning fra den 31. juli Som forældre skal du selv sørge for at melde dit barn til det nye pædagogiske fritidstilbud med virkning fra den 1. august Det kan du gøre via den digitale pladsanvisning på halsnaes.dk fra omkring midten af juni. Brug af interaktiv tavle, 2011

6 Kan mit barn stadig gå til andre fritidsaktiviteter, fx fodbold og svømning? Ja. Det konkrete tidsrum for dit barns skolegang lægges fast af skolen. Mere information om dit barns skoleskema finder du på skolens hjemmeside sidst i juni Hvordan med Kulturskolen og Ungdomsskolen? Skolerne vil i øget grad samarbejde med Kulturskolen, Ungdomsklub og Ungdomsskolen. Hvordan det nærmere kommer til at ske fra august 2014, er noget af det, som skolerne er i gang med at finde ud af. Hvordan bliver skole-hjem-samarbejdet? Det er skolens leder, som beslutter rammerne for kontakt og dialog mellem skolens medarbejdere og forældre. Retningslinjer for skole-hjemsamarbejdet vil du kunne finde på skolens hjemmeside sidst i juni Ligesom du kan i dag, kan du også fremover kontakte skolen, lærere og pædagoger via nettet og skolens forældre-intra. Svar på henvendelser og dialog om dit barn vil som regel ske inden for normal arbejdstid. Det hænger sammen med, at lærere og pædagoger forventes at være mere på skolen i dagtimerne, fx i forbindelse med Skolebørn i fordybelse, 2011

7 faglig fordybelse og lektiehjælp samt fagligt teamsamarbejde lærere og/eller pædagoger imellem. I særlige tilfælde vil det selvfølgelig være muligt at have dialog uden for normal arbejdstid. Forældremøder kan stadig finde sted sidst på eftermiddagen eller først på aftenen af hensyn til forældrenes arbejdsliv. Skolebestyrelse Endelig er der skolebestyrelsen, hvor du som forældre kan være med til at præge rammerne og principperne for skolen. Forældrene har flertal i skolebestyrelsen. Som noget nyt har byrådet valgt, at skolebestyrelsen også skal have et medlem tilknyttet fra enten det lokale erhvervsliv, en uddannelsesinstitution eller fra foreningslivet. Valg til skolebestyrelsen foregår her i foråret Du kan følge med på din skoles hjemmeside. Rullende aktivitet, 2011

8 Hensigten med reformen er at gøre en god folkeskole bedre De konkrete tiltag skal bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og sikre, at der tages hånd om de udfordringer, som skolen står over for i dag og på sigt. Reformen har tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Et godt overblik over reformen og dens hovedtræk kan du finde på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk Halsnæs Kommune Skole og Kultur Rådhuspladsen Frederiksværk Telefon [email protected] følg vores proces for folkeskolereformen