Engelske selskaber 1. Indledning I England opererer man med to hovedformer, når man taler om selskaber med begrænset ansvar: Public Limited Company ( PLC ). Dette svarer nogenlunde til et aktieselskab. Private Limited Company ( Limited eller LTD ). Dette ligner i struktur et anpartsselskab. Fælles for ovenstående er, at begge skal registreres hos Companies House, der er den engelske selskabsstyrelse. Desuden skal et udenlandsk selskab, der ikke har etableret et datterselskab, men som har både aktivitet og fysisk tilstedeværelse i England (i det følgende benævnt Forretningssted ) registreres. Inden en måned efter etableringen af et Forretningssted skal det udenlandske selskab således indsende anmeldelse til Companies House om registrering som et UK Establishment. Med anmodningen af registreringen skal det udenlandske selskab fremsende en række dokumenter vedrørende det udenlandske selskab såsom vedtægter og årsregnskaber. Hvis man etablerer et Forretningssted i England, medfører dette dels at det danske hovedkontor kan sagsøges direkte i England i sager, der kan henføres til Forretningsstedets aktiviteter, dels at man skal sørge for at indsende oversættelser af diverse dokumenter i forbindelse med selve registreringen af Forretningsstedet. Dertil kommer, at det danske hovedkontor typisk vil skulle indsende en kopi af dets årsregnskab, oversat til engelsk, til de engelske myndigheder en gang om året. Nærværende pjece er begrænset til selskabsformen Private Limited Company, da langt størsteparten af udenlandsk ejede (og for den sags skyld engelsk ejede) virksomheder i England opererer i denne form. Dette skyldes blandt andet, at et PLC udover et krav om en minimum kapital på 50.000 - er noget mindre fleksibelt at administrere i det daglige. 2. Fordele Fordelene ved et Private Limited Company kan kort opsummeres som følger: Lempelige kapitalkrav; simpel administration; mulighed for konfidentielt ejerskab; mulighed for udbetaling af udbytte i løbet af regnskabsåret; samt rimelig selskabsskat. Disse emner vil blive omtalt nærmere nedenfor, idet jeg dog ikke vil komme nærmere ind på det skattemæssige her, hvilket naturligvis også bør indgå i overvejelserne, hvis man vil starte virksomhed i udlandet. 3. Konstitution De 2 centrale dokumenter, som regulerer et Private Limited Company, er forskellige både i format og indhold fra de stiftelsesdokumenter og vedtægter, der anvendes ved stiftelse af selskaber i Danmark. Det første er Memorandum of Association og det andet er Articles of Association. I det følgende vil Memorandum of Association blive benævnt the Memorandum og Articles of Association blive benævnt the Articles. I the Memorandum bestemmes det, at stifterne af selskabet 1) ønsker at stifte et selskab; 2) ønsker at blive anpartshavere i selskabet; og 3) såfremt selskabet skal have anpartskapital, at stifterne ønsker at tegne anparter i selskabet.
2 I the Articles er der givet regler for, hvorledes selskabet skal ledes. Desuden findes der i The Companies Act 2006 (den engelske selskabslov) en række supplerende regler for selskabets ledelse, ligesom der eksisterer et sæt standardvedtægter (benævnt Model Articles), som ligeledes regulerer driften af selskabet. The Model Articles gælder som udgangspunkt, medmindre man specifikt har fraveget dem i selskabets Articles. 4. Shares Shares svarer til ejerandele i et dansk anpartsselskab. Et Private Limited Company kan stiftes med én subscriber share (stifter-andel). I the Articles er det nærmere specificeret, hvilke former for shares et selskab kan udstede, og de dertil knyttede rettigheder, såsom ret til udbytte og stemmeret. Disse kan udfærdiges så simpelt eller sofistikeret, som man måtte ønske. Det vil endvidere fremgå af the Articles, i hvilket omfang nye shares kan udstedes. Hver Share skal have et pålydende; typisk GBP1. Dog er der mulighed for at udstede shares med et pålydende på f.eks. GBP0,01 eller i Euro. De fleste selskaber har en share class med en dertil knyttet stemmeret og ret til dividend (udbytte) i det omfang, udbytte betales af selskabet. Denne type shares kaldes ordinary shares. Beslutning om udbetaling af udbytte træffes normalt på selskabets ordinære generalforsamling, the Annual General Meeting ( AGM ). Der vil i løbet af et regnskabsår kunne udbetales udbytte (dividend) på vilkår, (1) at selskabets ledelse forventer, at der vil være dækning herfor ved regnskabsårets afslutning, samt (2) at the shareholders hæfter for tilbagebetaling helt eller delvist, hvis der ikke er dækning. Det fremhæves, at selskabet ved udstedelse af shares ikke behøver at opkræve den fulde pålydende værdi med det samme. Et selskab vil således kunne udstede shares med en nominel værdi på GBP1, men kun opkræve f.eks. 25 pence per share fra the shareholders. Disse kaldes partly paid shares. En shareholder vil dog altid være forpligtiget til at betale saldoen op til den nominelle værdi, når dette måtte kræves. Hvad angår overdragelse af shares, er dette forhold normalt reguleret i the Articles. I Danmark vil man typisk finde disse bestemmelser i en ejeraftale. Disse regler kan blandt andet være udformet således, at såfremt en ejer ønsker at sælge sine andele, så skal andre ejere i selskabet have lov til at købe disse på særlige betingelser. Disse kaldes generelt pre-emption rights. Igen kan disse regler udformes ganske enkelt eller yderst kompliceret indeholdende forskellige varianter af køberettigheder, forkøbsrettigheder og medkøbsrettigheder. 5. Share capital Shareholders er ikke økonomisk ansvarlige for driften af selskabet med den undtagelse, at en shareholder, som ovenfor nævnt, hæfter for indbetalingen af en eventuel saldo på en partly paid share. The paid-up capital er den faktisk indbetalte kapital på et givent tidspunkt. 6. Shareholders Dette er indehaverne af shares. De kaldes også members. Nominee shareholder Et særkende under engelsk ret er anvendelsen af nominees. En nominee er én person, der på vegne af den egentlige ejer, the beneficiary, er angivet som ejeren af et aktiv. En nominee shareholder er således en person, der står som den registrerede indehaver af den pågældende share. Denne konstruktion anvendes typisk, hvor man uanset baggrunden ønsker at holde det egentlige ejerskab hemmeligt for omverden. Anvendelsesområdet herfor er blevet begrænset væsentligt fornyligt, idet et selskab nu skal føre et register over Persons with Significant Control.
Stemmeafgivelse Beslutninger træffes normalt af shareholders med almindeligt flertal, hvilket betyder, at beslutninger kan vedtages, hvis 51% af de afgivne stemmer er for (en ordinary resolution). Nogle beslutninger kræver en 75% majoritet (en special resolution). Beslutningerne træffes på en generalforsamling. Generalforsamlinger Selskabets ledelse indkalder til generalforsamlingerne. Indkaldelsen skal ske med behørigt varsel, samt være ledsaget af en dagsorden og udkast til de eventuelle special resolutions, som ønskes behandlet. Der er normalt mindst en generalforsamling hvert år, the Annual general Meeting ( AGM ), medmindre the shareholders har besluttet andet. Det bemærkes dog, at man i et PLC, hvis aktier handles på et reguleret marked som f.eks. en børs, skal afholde AGM. Alle andre generalforsamlinger kaldes Extraordinary General Meetings ( EGM ). Shareholder approval Der er en række forhold, som kræver vedtagelse på en generalforsamling. Dette omfatter for eksempel: 3 Ændringer i selskabets vedtægter; udnævnelse eller fjernelse af directors; udnævnelse eller fjernelse af auditors; godkendelse af væsentlige transaktioner mellem selskabet og dets directors samt kapitalnedsættelse. Bortset fra ovennævnte punkter har selskabets directors i henhold til Companies Act 2006 og the Articles fået tillagt generel kompetence til at lede selskabet. 7. Ledelse Et selskab skal som minimum have 1 officer i form af en director 1. Det er således ikke længere et krav, at der tillige udpeges en company secretary, selvom at dette ofte er anbefalelsesværdigt for at sikre behørig governance i selskabet. Directors Disse udpeges af the shareholders, medmindre the Articles bestemmer andet. Selskabets directors kan være tillagt en begrænset adgang til at udpege directors. I England har man ikke den traditionelle opdeling mellem bestyrelse og direktion. I stedet opererer man med executive og non executive directors ( NEDs ). Samlet betegnes et selskabs directors som the Board. Der foreligger ikke nogle generelle procedurer for, hvordan board meetings skal afholdes; det kan også ske telefonisk eller på et skriftligt grundlag. Hver director har en stemme og the directors udpeger en formand, the chair, der som udgangspunkt ikke har en afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed, medmindre andet er fastsat i the Articles. Det påhviler the board i hver regnskabsperiode: At sørge for udfærdigelsen af regnskaber, der giver a true and fair view of the state of affairs of the company; samt at lave en beretning til selskabets shareholders. Der er forskellige regnskabskrav og standarder afhængige af, hvorvidt selskabet er enten dormant (hvilende uden aktiviteter) eller trading, samt i sidstnævnte tilfælde, hvorvidt selskabet falder ind under en af følgende kategorier: small, medium eller large. 1 Denne skal være en fysisk person. Såfremt der er flere directors, må disse bortset fra en enkelt godt være juridiske personer. Fra oktober 2016 er det ikke længere tilladt at have såkaldte Corporate Directors.
Company Secretary The board kan udnævne en company secretary, der er en form for direktionssekretær. Direktionssekretæren sørger for administration af selskabet i overensstemmelse med lovgivningen på vegne af the directors, hvilket indebærer at vedkommende skal sørge for: 4 At selskabets protokol (se nedenfor under 9) er opdateret; at sikre overholdelse af gældende regler, herunder indsende relevante dokumenter til Companies House; at udfærdige referater fra møder; samt at indkalde møder. Det anbefales, at man i dansk ejede selskaber, hvori der ofte ansættes lokalt engelsk management, indsætter en company secretary til at varetage ejerinteresserne. Auditors Selskabets revisor udpeges af the shareholders og skal være registeret i England. Dormant og small companies er undtaget fra kravet om at udpege revisorer. Herudover er der, som ovenfor nævnt, forskellige krav til regnskabsaflæggelsen. 8. Årligt tilbagevendende opgaver Et selskab skal hvert år: Indsende en annual return 2 til Companies House. Denne blanket indeholder oplysninger om selskabets directors og company secretary, registered office (hjemsted), antal shares og hvilke klasser, der er og kan udstedes, samt oplysninger om selskabets nuværende shareholders og eventuelle overdragelser. (Dette betyder, at offentligheden har direkte adgang til oplysninger om, hvem der er registreret som ejer af shares i selskabet); indsende årsregnskab med beretning til Companies House; indsende selvangivelse til Inland Revenue; afholde et AGM, medmindre the shareholders har besluttet, at dette ikke er påkrævet (dagsordenen er typisk den samme som i et dansk selskab); samt udsende en kopi af årsregnskabet til hver enkelt shareholder. 9. Selskabsprotokol Denne svarer stort set til en forhandlingsprotokol og ejerfortegnelse under ét og skal normalt opbevares på selskabets registered office. På engelsk kaldes den the statutory books, hvori der skal føres oplysninger om følgende: Register of Shareholders Register of Directors Register of Company Secretaries Register of securities/charges Register of Allotments Register of Transfers Register of Directors' Residential Addresses Register of People with Significant Control Minutes recording the proceedings of board meetings Minutes recording the proceedings of shareholders meetings Direktionssekretæren drager normalt omsorg for opdatering af ovenstående. Desuden sørger vedkommende for indsendelse af Annual Return. 10. Selskabskat Den engelske corporation tax (selskabsskat) er 20%. 2 Gebyr er GBP13, hvis den indsendes elektronisk. Ellers GBP40.
5 For yderligere information: Steen Rosenfalck Partner T +44 (0)20 7553 9931 E sr@millerrosenfalck.com I millerrosenfalck.com Ovenstående er ment som en generel orientering og bør ikke betragtes som egentlig juridisk rådgivning. Miller Rosenfalck LLP, april 2016