Hovergården Plejecenter

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Hovergården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge... 3 2. Hvad undersøges i 2013... 3 3. Tilsynet på Hovergården... 3 4. Hjælpen til personlige opgaver... 4 Mest tilfredse beboere... 4 5. Hjælpen til praktiske opgaver... 5 Tilfredse beboere... 5 6. Træning i hverdagen... 5 Tilfredse beboere... 5 7. Dialogen... 6 Meget tilfredse med dialogen... 6 8. Dialogmøde... 7

3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 7. maj, 2013, besøgte sundhedsfaglig konsulent Lis Linow, Hovergården Plejecenter på et uanmeldt tilsyn. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede udtalelser fra de medvirkende beboere og tilsynets observationer, vurderer konsulenten, at beboerne overvejende er meget tilfredse med dialogen og med hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Der er overensstemmelse med Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståelige indhold. Tilsynets samlede vurdering af de undersøgte forhold på Hovergården: Overvejende tilfredsstillende. Udviklingspotentiale At beboere i alle hjælpesituationer kan opleve, at personalet er ydmyg over for beboeren og giver hjælpen i respekt for den måde, den enkelte beboer ønsker at få hjælpen? 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. (Serviceloven, 151). Tilsynenes nærmere indhold og proces er politisk godkendt og vedtaget af Seniorudvalget i april 2013. 2. Hvad undersøges i 2013 I 2013 udføres de kommunale tilsyn ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen på udvalgte punkter fra kvalitetsstandarden. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. De udvalgte undersøgelsespunkter er borgernes generelle oplevelse af hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Konsulenten undersøger mere specifikt beboernes oplevelser af èt kvalitetsmål fra kvalitetsstandarden. Det er kvalitetsmålet om beboernes oplevelse af dialogen med personalet: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet fokus på læring og udvikling mere end på fejlfinding. Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side 60. 3. Tilsynet på Hovergården Tilsynskonsulenten har besøgt begge afdelinger på Hovergården. 3 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget. De medvirkende beboere blev interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand.

4 Tilsynskonsulenten har desuden under tilsynsbesøget samlet faglige observationer i relation til årets undersøgelsesområde om dialog. 2 beboere er besøgt i forbindelse med observationer, der er desuden lavet observationer på fællesarealerne. De foreløbige resultater fra interviews med beboerne samt tilsynets observationer er gennemgået ved tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og centerleder. På dette dialogmøde har personalet formuleret deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelse af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Mest tilfredse beboere 2 af de interviewede beboere giver udtryk for, at de generelt er godt tilfreds med hjælpen til personlige opgaver. 1 beboer er delvis tilfreds med denne hjælp. De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Hovergården ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er fin, er uundværlig. En beboer siger: Jeg bliver passet godt. Beboerne begrunder deres tilfredshed ved at sige, at personalet...de gør det godt og de er omsorgsfulde, de er eksperter, de gør både det ene og det andet for at hjælpe mig. En beboer udtaler: Jeg kan få hjælp, hvis jeg ønsker det. Men jeg vil gerne klare mig selv. Jeg kan ringe efter dem eller køre i min kørestol ud til dem. Denne beboers oplevelse af tilgængelig hjælp, når hun har brug for det, vurderer konsulenten som personalets eksemplariske efterlevelse af kvalitetsstandarden om, at beboeren skal opleve at få hjælpen efter sine ønsker for hverdagen. En anden beboer fortæller om personalets hjælp til at huske dagens punkter, som betyder tryghed og sikkerhed for denne beboer: Jeg tror nok, de kommer ind og husker mig på det, hvis jeg har glemt noget og ikke er dukket op til måltidet.det er dejligt. Det er en tryghed. Jeg passer meget mig selv, det kan jeg bedst lide. Men det er også dejligt, at der er nogen om mig, hvis jeg vil snakke med nogen. Det er meget godt, det er for en sikkerheds skyld. Den beboer som er delvis tilfreds med hjælpen begrunder det med at fortælle: Jeg ligger ofte og venter for længe, før hjælpen kommer. De er underbemandet. Beboeren fortæller også om, hvordan han oplever, at personalet er forskelligt: De ældre kan sagtens klare det. Når der kommer yngre, så kniber det. Der er nu også nogle unge som gør det godt. På spørgsmålet om, hvordan hjælpen opleves, når den er god, svarer beboeren: De ældre og dem som gør det godt, de gør det hele stille og roligt, de råber ikke. De pusser og nusser omkring mig. De har en vis føling med det hele. De går efter princippet skynd dig langsomt. Og det betyder for beboeren: Så mærker man, at man stadig er en person. Det giver en vis tryghed...så, ser jeg lidt lysere på det hele. På spørgsmålet om, hvordan beboeren oplever det, når hjælpen kunne være bedre, svarer beboeren:

5 De(personale) råber op og gjalder op. De maser sig på i stedet for at prøve sig frem og spørge. De kommer og tror, at de kan det hele, men det kan de slet ikke. Konsulenten vurderer denne beboeroplevelse til ikke at være helt i overensstemmelse med kvalitetsstandardens kvalitetsmål om, at beboeren skal opleve at få hjælpen efter sine ønsker for hverdagen. Konsulenten henviser til Søren Kirkegårds ord om hjælpekunst. 1 Udviklingspotentiale Hvordan kan beboerne i alle hjælpesituationer opleve, at personalet er ydmyg over for beboeren og at personalet giver hjælpen i respekt for den måde, den enkelte beboer ønsker at få hjælpen? Konklusion Tilsynet vurderer, at de deltagende beboere overvejende er godt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 5. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelse af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelse af hjælpen til rengøring og tøjvask i stedet for ordene praktiske opgaver. Tilfredse beboere Alle 3 deltagende beboere giver udtryk for, at være tilfredse med hjælpen til praktiske opgaver. De medvirkende beboere udtaler deres tilfredshed med denne hjælp, ved at sige eksempelvis: det er i orden, jeg er tilfreds Konklusion Tilsynet vurderer, at de deltagende beboere er tilfredse med hjælpen til praktiske opgaver. 6. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne, om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner. Tilfredse beboere Alle 3 interviewede beboere giver udtryk for, at være tilfreds med hjælpen til træning i hverdagen. De tilfredse beboere fortæller, at de på Hovergården har forskellige muligheder for træning i hverdagen. Beboeren kan gå til træning hos centerets fysioterapeut. Beboerne fortæller også, at personalet støtter dem til at kunne klare mest muligt selv. Eksempelvis bliver en beboer støttet til at spise selv, når maden er serveret og vasker også selv sit ansigt. Beboerne fortæller om deres muligheder for at gå til gymnastik, til træning og til svømning. De fortæller 1 At man, når det i sandhed skal lykkes èn at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på, at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han, men vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gøre min mere-forståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand hjælp begynder med en ydmygelse; hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå, hvad den anden forstår. (citat fra Søren Kirkegård)

6 også om, hvordan de på Hovergården holder alle højtider. De holder også fester. De synger og hører musik. Tager på ferie og er ude og køre bil sammen. Beboerne fortæller eksempelvis: - Jeg er med til stolegymnastik, det er opløftende - Jeg får ikke træning, jeg træner selv. Jeg går til gymnastik en gang i mellem. Men jeg vil helst træne selv Personalet fortæller på dialogmødet: Det er godt, hvis beboerne selv træner og gør det, som de selv kan, det støtter vi dem i. En beboer, som har mistet nogle funktioner, kan være i krise over ikke at kunne udføre de samme funktioner og den samme træning som før. En sådan beboer kan derfor opleve træningen som en belastning og måske ikke være helt tilfreds med træningen. Konklusion Tilsynet vurderer, at beboerne er tilfredse med hjælpen og støtten til træning i hverdagen. 7. Dialogen Beboernes oplevelse af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved, at konsulenten har lavet faglige observationer omkring dialogen. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Meget tilfredse med dialogen De 5 medvirkende beboere giver udtryk for stor tilfredshed med dialogen med personalet. 3 beboere medvirker i interviews og 2 beboere medvirker i en samtale efter en observation. Beboerne beskriver dialogen med personalet som vældig fin, Uh ha, det er en god snak,..jeg har ikke hørt andet end gode ord. Snakken, den er almindelig, det synes jeg er godt. De medvirkende beboere fortæller også om deres tilfredshed med dialogen ved at beskrive personalet som: De er flinke alle sammen. De er gode til at komme og spørge, om der er noget. De er vældig søde. Jeg kan altid spørge dem, hvis der er noget, det er jo en god ting. Det betyder, at jeg er tryg, når jeg altid kan spørge dem. På spørgsmålet om hvorvidt beboerne oplever en imødekommende og ligeværdig snak med personalet, svarer en beboer eksempelvis, Ja da, det er det!, i hvert fald!. Alle 3 interviewede beboere svarer udtrykkeligt ja på dette spørgsmål. En beboer svarer, ja, det er en imødekommende og ligeværdig snak, det syn s jeg er godt. Denne beboer svarer videre på, hvad en ligeværdig dialog betyder for hende: Det betyder, at man er lidt værd. Det er vigtigt. Den menneskelige kontakt er meget vigtig. Det kan være bare en lille ting. Bare en lille snak, så har jeg det bagefter godt. Den menneskelige kontakt er meget vigtig. En anden beboers udtryk om betydningen af at have en ligeværdig snak med personalet: Jeg føler mig respekteret. Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog.

7 Det viser sig eksempelvis ved, at en medarbejder bøjer sig ned til en siddende beboer, sådan at de er i øjenhøjde. Medarbejderen lægger armen om beboeren og spørger på en venlig måde, om beboeren skal til gymnastik i dag. Beboeren svarer: Nej, jeg har andre planer, jeg skal slappe af i dag. Beboerens nej bliver respekteret. Det viser sig ved at medarbejderne hilser venligt og anerkendende på de beboere, som kommer ind i fællesstuen og kalder dem hver især ved deres navn. Flere medarbejdere smiler venligt til beboerne, når de hilser på beboerne. Personalet tiltaler beboerne på forskellige måder. En beboer bliver tiltalt på en glad og imødekommende måde med ordlyden: Halløjsa. God Morgen, denne beboer ser glad og tilfreds ud. Ved en observation af dialogen mellem en beboer og en medarbejder i forbindelse med hjælp til personlig pleje, vurderer konsulenten også, at kvalitetsmålet om dialog efterleves. Det observeres ved, at medarbejderen stille og roligt fortæller beboeren undervejs, om hvad der skal ske, ved inddragelse af beboerens ressourcer, ved stille hyggesnak, ved at snakke om beboerens tilstand. Konsulenten vurderer, at beboeren her kan opleve en åben, imødekommende og respektfuld dialog, som er klar og forståelig, en dialog som er afpasset efter beboerens tilstand. Ved beboerens efterfølgende samtale med konsulenten, nikker beboeren bekræftende på, at det var en god snak, hun havde med personalet. Denne beboer kan ikke tale. Konsulenten vurderer de observerede dialoger som eksempler på, hvordan beboerne ved snak med personalet, kan opleve imødekommende, åbne og ligeværdige dialoger med et klart og forståeligt sprog afpasset efter den enkelte beboers sprogbrug og efter beboerens aktuelle tilstand. Personalets kommentarer ved dialogmødet: Vi prøver virkelig at være ligeværdige med beboerne. Vi prøver at lytte meget efter, hvad de virkelig siger. Personalet skal nogle gange spørge beboeren, for at forstå hvad der ligger bag en beboers udtalelse, for at finde frem til, hvad beboeren egentlig mener. Personalet fortæller, at de kan lide beboerne og det er en af grundene til, at beboerne er så tilfredse med dialogen med personalet. En medarbejder siger: Vi er lidt ydmyge over for beboerne og vi viser respekt for, at det er beboernes hjem. Medarbejdernes ydmyghed og respekt for beboerne viser sig eksempelvis ved, at medarbejderne respekterer beboernes valg. Centerlederen uddyber det ved at sige: Det kan ske, at jeg spørger, hvorfor personalet ikke har gjort det og det. Og personalet svarer: Så har vi ikke altid gjort det og det, fordi beboeren ikke ønsker det. Konklusion På baggrund af de samlede udtalelser fra de medvirkende beboere og tilsynets observationer, vurderer konsulenten, at beboerne er meget tilfredse med dialogen med personalet. Der er overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. 8. Dialogmøde Tilsynsbesøget afsluttes med et dialogmøde. Med deltagelse af centerleder og 6 ansatte fra Hovergården Plejecenter samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

8 Tilsynsrapport for Hovergården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013