Indhold Forord: Identitet og autenticitet 9 1. Forvandlende kendskab til jeg et og Gud 15 2. At lære Gud at kende 29 3. De første skridt mod at lære sig selv at kende 43 4. At kende sig selv som man virkelig er 57 5. At afsløre sit falske jeg 71 6. At blive sit sande jeg 87 Epilog: Den forvandlende rejse 105 5
6
Forord Identitet og autenticitet Det virker dybt ironisk at skrive en bog, der handler om selvopdagelse, til mennesker, som ønsker at følge en selvopofrende Kristus. Det kunne nemt få dig til at frygte, at jeg rent havde glemt eller endnu værre: undladt at tage Jesu paradoksale lære alvorligt: at det er ved at miste os selv, at vi finder os selv (Matt 10,39). Når du læser videre, tror jeg, det vil gå op for dig, at ingen af delene er tilfældet. Skønt begreber som selvopdagelse, identitet og autenticitet nemt affærdiges som psykologisk sniksnak, spiller hvert af begreberne en vigtig rolle i den kristne spiritualitets forvandlende rejse. Selv i den netop refererede passage fra Matthæusevangeliet taler Jesus lige så meget om selvopdagelse som om selvopofrelse! Men der er ingen tvivl om, at den rejse, vi må foretage for at finde vores sande, autentiske jeg i Kristus og rodfæste vores identitet i denne virkelighed, adskiller sig væsentligt fra den selvrealisering, som pop-psykologien promoverer. Kristen spiritualitet har en hel del at gøre med jeg et, og ikke kun med Gud. Den åndelige rejses mål er forvandlingen af 7
jeg et. Det kræver både kendskab til sig selv og til Gud. Begge dele er nødvendigt, hvis vi skal opdage vores sande identitet som dem, der er i Kristus (2 Kor 5,17), fordi jeg et er der, hvor vi møder Gud. Begge dele er også nødvendigt, hvis vi skal realisere vores unikke kald. I hele skabningen er det kun mennesket, som finder identiteten udfordrende. En tulipan ved præcis, hvad den er. Den bliver aldrig fristet af falske måder at være på. Den bliver heller ikke sat over for svære beslutninger i udviklingsprocessen. Sådan er det også med hunde, klipper, træer, stjerner, amøber, elektroner og alle andre ting. Alle giver de Gud ære ved at være præcis det, de er. For ved at være det, som Gud har bestemt dem til at være, adlyder de ham. Mennesker, derimod, bliver udsat for en mere udfordrende tilværelse. Vi tænker. Vi overvejer muligheder. Vi beslutter. Vi handler. Vi tvivler. Det er enormt svært at nå til et punkt, hvor man bare er, og en fuldstændig autentisk væren er ekstremt sjælden. Krop og sjæl indeholder tusindvis af muligheder, hvoraf man kan bygge mange forskellige identiteter. Men kun i en af disse vil du finde dit sande jeg, som har været skjult i Kristus fra al evighed af. Kun i denne identitet vil du opdage dit unikke kald og din dybeste bestemmelse. Men, som Dag Hammarskjöld siger, vil du aldrig finde dette, før du bortvælger alle de chancer for noget andet, som du nysgerrigt famler efter, lokket af lyst og tvivl, for fladbundet og flygtigt til at bevare forankringen i oplevelsen af livets høje mysterium og bevidstheden om det pund, der er dig betroet, som er jeg. 1 Livet igennem søger vi alle efter denne ene mulighed for at leve på en måde, som bærer autenticitetens gave i sig. Vi er mest bevidste om denne søgen i vores ungdom, hvor den er i forgrunden. I denne livsfase afprøver vi identiteter, på samme måde som vi prøver tøj, for at finde en måde at være på, som 8
passer til, hvordan vi gerne vil ses. Men selv længe efter ungdomsårene kender de fleste voksne til følelsen af bedrag en fornemmelse af ikke at være, hvad de giver sig ud for, men snarere netop, hvad de giver sig ud for ikke at være. Ved nærmere eftertanke kender de fleste af os til masker, som vi først tog på for strategisk at undgå følelsen af sårbarhed, men som er blevet en del af vores sociale jeg. Tragisk nok stiller vi os nemt tilfredse med at lade som om, og et sandt, autentisk jeg virker ofte illusorisk. For hver af os findes der imidlertid en måde at leve på, som er naturlig og i dyb overensstemmelse med os selv ligesom det gælder for tulipanen. Under alle roller og masker ligger en mulighed for et jeg, der er lige så unikt som et snefnug. Det er en originalitet, der har eksisteret, lige siden Gud elskede os ind i eksistensen. Vores sande jeg-i-kristus er det eneste jeg, som kan understøtte autenticiteten. Det og kun det tilvejebringer en identitet, der er evig. At finde dette unikke jeg er ifølge Thomas Merton det problem, som hele vores tilværelse, al vores fred og lykke er afhængig af. 2 Intet er vigtigere, for hvis vi finder vores sande jeg, finder vi Gud, og hvis vi finder Gud, finder vi vores mest autentiske jeg. AT BLIVE HVAD MAN ER Det ville ikke give nogen åndelig mening at være sig selv, hvis ikke vores unikke jeg havde umådelig værdi for Gud. Men ethvert menneske har netop dette en uvurderlig værdi for Gud. Vi skal aldrig lade os friste til at tro, at større lighed med Kristus reducerer vores unikke karakter. Selvom nogle kristnes visioner for det åndelige liv indebærer, at jo mere vi ligner Kristus, desto mere kommer vi til at ligne hinanden, så har en så- 9
dan sekterisk forventning om personlighedstab ikke noget at gøre med ægte kristen spiritualitet. På paradoksal vis bliver vi desto mere os selv, jo mere vi bliver som Kristus. I de følgende kapitler skal vi se på de mange falske måder at opnå originalitet på. Disse kommer alle af forsøg på at skabe et jeg frem for at modtage mit jeg-i-kristus som en gave. Men den originalitet, der kommer af at være vores sande jeg, er ikke en originalitet, vi selv kan skabe. Identitet er aldrig kun noget, man skaber. Det er altid en opdagelse. Sand identitet er altid en gave fra Gud. Længslen efter at være unik er en åndelig længsel. Det gælder også længslen efter at leve autentisk. Disse er ikke bare psykologiske længsler, som er irrelevante for den åndelige rejse. Begge er åndens gensvar på Åndens kald den Hellige Ånd kalder os hjem til vores rette plads og identitet i Gud. Gud ønsker, at du skal være dybt forankret i dit unikke jeg, fordi dette sande jeg er funderet i Kristus. Gud skabte dig unik og forsøger hele tiden at genoprette din unikke personlighed i Kristus. At finde og realisere dit sande jeg er at opfylde din bestemmelse. Denne bog handler om den forvandlende rejse, det er at blive sit jeg-i-kristus og leve det kald ud, som følger med. Når jeg i kapitel 1 har argumenteret for den indbyrdes afhængighed mellem at kende Gud og kende sig selv, vil bogen siden være delt op ud fra tre store behov, som alle kristne, der ønsker at stille sig til rådighed for Gud, vil møde: 1. Behovet for et forvandlende kendskab til Gud, som kommer af at møde Gud i sit væsens dyb. Det er emnet for kapitel 2. 2. Behovet for et forvandlende kendskab til mig selv, som kommer af at opdage, hvordan jeg allerede er kendt af Gud. Det vil kapitel 3, 4 og 5 handle om. 3 10
3. Behovet for at finde min identitet, bestemmelse og kald i mit skjulte jeg-i-kristus. Det er emnet for kapitel 6. Den forvandlende rejse er ikke så lineær, som min opdeling måske kunne antyde, så fremstillingen vil i praksis svinge mellem disse emner. Derudover er rejsens formål forbundne. I sandhed at kende mig selv kræver, at jeg lærer mig selv at kende som kendt af Gud og i sandhed at kende Gud kræver, at jeg kender Gud som en del af min egen livserfaring og ikke blot som en abstraktion eller som objektive facts. Jeg beder til, at det, der følger, vil hjælpe dig med at opdage den originalitet, du har været kaldet til fra al evighed. Jeg håber, at det vil hjælpe dig til at lære både dig selv og Gud bedre at kende og på den måde opdage den gave, det er fuldt ud at være dig selv. Sydney, Australien Fjerde torsdag i fasten 11