Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013
Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på dataområdet: Grunddataprogrammet 3. Hvad kan grunddata bruges til? 4. Workshop om potentialerne i data for erhvervslivet
Voksende digital økonomi >> Data som driver for vækst og velfærd
Big Data Udviklingen indenfor informations- og kommunikations teknologi (IKT) og brugen af internettet har betydet en massiv vækst i mængden og kompleksiteten af data Big Datas 3 V er: Volume Velocity Variety Datadreven innovation til både den private og offentlige sektor Kilde: Mandag Morgen / Digital Universe Study, IDC, 2012
Big Datas værdikæde Kilde: Mandag Morgen
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 >> Grunddataprogrammet
Hvad er grunddata? Definition ud fra Digitaliseringsstrategiens fokusområde 10: Fælles grunddata for alle myndigheder Grunddata er de autoritative data om de grundlæggende objekter for den offentlige forvaltning. Der fastlægges grunddata inden for følgende områder: Geografisk information, veje og fast ejendom Ejendomme, boliger, bygninger og adresser Personers identitet, bopæl og familieforhold Virksomheder og deres nøglepersoner Borgernes indkomst, formue og uddannelse
Hvad er grunddata?
Grunddataprogrammets vision Grunddata skal være den offentlige sektors fælles forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der effektivt opdateres ét sted og anvendes af alle også af private virksomheder Det skal sikre, at det offentlige fuldt udnytter de autoritative grunddata, og ikke dobbeltregistrer, eller vedligeholder skyggeregistre rundt omkring i myndighederne. Det skaber nogle administrative besparelser i myndighederne at man styrker genbrug af data og det giver ligeledes administrative besparelser i virksomhederne, idet at man slipper for at indberette centrale oplysninger flere gange.
Frie og forbedrede grunddata vil skabe værdi for hele samfundet Myndighedernes forvaltning moderniseres Færre udgifter til administration og køb af data fra andre myndigheder Effektiviseringsgevinster på ca. 260 mio. kr. årligt fra 2020 Virksomhederne vil opleve mindre bøvl og flere muligheder for vækst Færre udgifter til at købe data fra myndighederne Bedre muligheder for at udvikle nye digitale ydelser og produkter Borgerne vil opleve bedre offentlig service Færre indberetninger, når bl.a. blanketter i digitale selvbetjeningsløsninger automatisk udfyldes med relevante og fuldt opdaterede grunddata.
National datainfrastruktur vs. Foto: Rikke Gram-Hansen
Geografiske data Geodatastyrelsen: Oplysninger om matrikler, bygninger, vejnet, vandløb og søer Geografiske grunddata frikøbes Etablering af et fælles grundlag til vandforvaltning og klimatilpasning Danmarks Højdemodel bliver ajourført fremadrettet
Virksomhedsdata Erhvervsstyrelsen: Stamdata på virksomheder og selskaber (adresser, brancher, antal ansatte, ejerkreds mm.) CVR- og selskabsdata bliver kvalitets forbedret Virksomheder under 50.000 kr. i årlig omsætning registreres Udenlandske virksomheder kan registreres SE-numre udfases om muligt CVR validerer adresser mod BBR-registeret Tegningsreglerne struktureres til anvendelse i digital forvaltning
Adressedata Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Det autoritative adresseregister bliver BBR CPR og CVR trækker fra BBR Aktualiteten af adressedata øges Et stednavnesystem etableres Danmarks administrative geografiske inddeling (DAGI) udbygges som et grundregister, De kommunale inddelinger og distrikter vedligeholdes efter ensartede standarder og normer
Ejendomsdata Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Der etableres en forbedret/sammenhængende infrastruktur på ejendomsområdet Matrikel Ejerfortegnelse BBR Et fælles ejendomsbegreb: Bestemt Fast Ejendom
Persondata Økonomi- og Indenrigsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen: Forslag til en mere effektiv og sammenhængende personregistrering og distribution af persondata Persondata er i første omgang ikke omfattet af frikøb af grunddata Persondata vil fortsat være beskyttet
Datafordeleren Digitaliseringsstyrelsen: Datafordeleren skal distribuere alle grunddata Grunddata kopieres til datafordeleren med en frekvens, der er understøtter brugernes behov for aktualitet Grunddata kan hentes ved både onlineopslag og fil-distribution Datafordeleren understøtter standardiserede tekniske grænseflader Grunddata distribueres på en åben licens Grunddata opbevares og distribueres i henhold til gældende dansk og europæisk lovgivning
Frikøbte data Store økonomiske gevinster ved at frikøbe data, og dermed stille dem gratis til rådighed for offentlige myndigheder og private virksomheder Case: Bygnings- og Boligregistret (BBR): Adressedata frikøbt i 2002 Fra 2005-2009 er samfundsgevinsterne estimeret til op imod 471 mio. kr. Det offentlige har sparet 38 mio. kr. på ikke at skulle forhandle købsaftaler etc. Udvikling af flere digitale services, fx boliga.dk Det skønnes at samfundsværdien af frikøbet vokser med 15 pct. om året
Vilkår for brug af data og fælles datamodel Frikøb af data forenklede vilkår Grunddataprogrammet indeholder også projekter, der arbejder med udvikling af fælles vilkår for brug af data på tværs af myndigheder og i den private sektor Fælles datamodel, som sikrer at data kan sammenstilles på tværs af registre, samt ensrettede beskrivelser af data.
Andre data-initiativer Grunddata er kun en brøkdel af offentlige data! Open Data Aarhus: samarbejde mellem Aarhus Kommune, Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet om at åbne op for data og sætte dem i spil (www.odaa.dk) Internationale initiativer Data.gov Data.gov.uk Danmark: særlig høj kvalitet af data og høj grad af registreringer: godt udgangspunkt for at være konkurrencedygtig internationalt.
PAUSE
Grunddata >> Hvad kan det bruges til?
Fotos: Claus Fisker, bt.dk
Kilde: Berlinske, Foto: Scanpix
Kilde: Politiken, Foto: Jens Dresling
Foto: Septima
(Grund)data i spil >> Workshop om potentialerne i den private sektor
Hvor er der et vækstpotentiale i at anvende data i erhvervslivet? Find på en eller flere cases på brug Find på en eller flere cases på brug af data i virksomheder
Opsamling Hvem kan bruge data? Hvilke data? Hvad kan data bruges til? Hvad kræver det af virksomhederne?
Hvem kan bruge data? Virksomheder der formidler og sammenstiller data for forbrugere eller andre virksomheder Myndigheder, især erhvervsfremmesystemet til at forbedre deres rådgivning Hvad kan data bruges til? Synliggøre geografisk udbredelse af forskellige forhold og overblik ud fra geografisk sted Effektivisering af egen virksomhed Målrettet markedsføring Optimering af transportruter Rådgivning ved placering af nye virksomheder Visualisering af data som produkt Find friværdien! Forsikringsselskaber til at beregne præmie Byggesektoren til bedre info om forhold til prissætning ved byggeri App til at se data om ejendomme, ved boligjagt Kobling med private, ustrukturerede data i realtid, fx til turismeområdet Hvad kræver det af virksomhederne? Kompetencer i at forstå samstilling af data Markedskendskab hos dem som vil levere produkter og services baseret på data Kendskab til mulighederne i data hos små- og mellemstore virksomheder, som skal købe sig til ekstern rådgivning
Hvordan rådgiver man bedst virksomheder omkring data?
TAK FOR I DAG! Opsamlende spørgsmål? Kommentarer og gode ideer? Feedback? Ulla Larney, UllLar@erst.dk 35 29 19 55 Rikke Gram-Hansen, RikGra@erst.dk 35 29 19 59
Links Grunddataprogrammet: Big Data artikler i Mandag Morgen: http://www.digst.dk/loesningerog-infrastruktur/grunddata https://www.mm.dk/intelligencebig-data
Virk.dk drives og udvikles af Virk.dk drives og udvikles af Erhvervsstyrelsen sammen med en lang række erhvervsrettede myndigheder