Finansieringen af Vores energi. Forligskredsmøde 13. december 2011



Relaterede dokumenter
Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Energipolitisk aftale 2012

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Notat om billiggørelse af energiaftalen - overblik

Erhvervslivets energiforbrug

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Energipolitisk aftale perspektiver for energibranchen

Det komplicerede afgiftssystem, som det ser ud i dag og måske i morgen. Claus Meineche Middelfart 24. Marts 2017

1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

- diskussion om energiafgifterne

Beskrivelse af model for forsyningssikkerhedsafgiften

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Hvorfor energieffektivisering?

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Økonomiseminar Biogasbranchen 2017 Frank Rosager, HMN Naturgas I/S. SE også :

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Regeringens energiudspil Vores Energi

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

Aftale. om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-anlæg 1

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

TEKSTIL TIINTELLIGENS

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Rammer for klimapolitikken

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet

Grøn vækst og beskæftigelseseffekter som følge af regeringens energiudspil Vores energi.

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Årets Energikonference 2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Energieffektivitet i industrien

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Vedvarende energi - rollefordelinger

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Markedet for vindenergi

Pia Clausen & Anne Lund Andersen. Energibesparelser: Hvorfor, hvordan og hvor? 02. dec. 15. Energibesparelser. Hvorfor, hvordan og hvor?

Omlægning af støtten til biogas

Konjunktur og Arbejdsmarked

Energi optimering. Hospitalsenhed Midt

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/ Peter Meibom, Analysechef

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Fremtidens smarte energisystemer

Dansk Cleantech til Kina Myndigheds- til myndighedssamarbejde

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Energivision hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

TMC - Klima

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Åbne markeder, international handel og investeringer

Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Er der penge i halmen?

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Transkript:

Finansieringen af Vores energi Forligskredsmøde 13. december 2011

Finansieringen

Principper for finansieringen Finansieringsbehov dækker over: - Støtte ifbm. VE/EE-tiltagene - Afledte afgiftstab i medfør af VE/EE-tiltagene Samme finansieringsmodel som i ES2050 Erhvervslivet holdes under ét skadesfri for nye afgifter (forsyningssikkerhedsafgiften) Lempelse for procesenergi men ikke for stigninger i nettariffer og PSO- tariffer

Finansieringskilder Finansieringsbehov, 2020 VE i el og gas Energispare Afledte afgiftstab Statslige tilskud Sum, 2020 Vores energi 1,8 0,9 2,1 0,8 5,6 ES2050 1) 1,4 0,6 1,4 0,3 3,7 Finansieringen, 2020 PSO 2) Net-tarif FSA på rumvarme Proceslempelse Sum, 2020 Vores energi 1,8 0,9 3,5-0,6 5,6 ES2050 1) 1,4 0,6 2,0-0,4 3,7 Afrundinger kan betyde at afrundede bidrag ikke summer til totalen. 1) Finansieringsbehovet for ES2050 konsolideret ift. offentliggørelsen af strategien i februar. 2) Inkl. PSO-støtte til biogas leveret til gasnettet. Finansieres via en PSO-ordning for gasforbrug svarende til den eksisterende PSOordning for el.

Belastning fra finansieringen Her ses alene på finansieringen, dvs. mulige gevinster for erhvervsliv og husholdninger fra tiltagene (~anvendelsen af finansieringen) er ikke indregnet. PSO- og nettariffer betales via energiregningen rammer i udgangspunktet de forskellige forbrugergrupper jævnt ift. forbrug (inkl. energitunge virksomheder) Dog: Virksomheder der producerer eget elforbrug undgår PSO, og virksomheder med meget højt elforbrug får særlig rabat Forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme belaster navnlig husholdninger og almindelige serviceerhverv mv. Lempelse for procesenergi gavner navnlig fremstillingsvirksomheder, herunder en del energitunge (men ikke alle) Nogle anvendelser af procesenergi har i forvejen særlige lempelser Belastning fra finansieringen i 2020 ES2050 Vores energi Private erhverv 1,2 1,6 - Landbrug mv. 0,2 0,2 - Fremstilling 0,4 0,4 - Privat service mv. 0,6 0,9 Offentlig service 0,3 0,5 Husholdninger 2,2 3,5 Samlet 3,7 5,6 Afrundinger kan betyde, at afrundede bidrag ikke summer til totalen.

Indfasning Finansieringsbehovet stiger gradvist i takt med at tiltagene indfases og får fuld effekt belastningen fra finansieringen stiger gradvist frem mod 2020, hvor effekten er størst Kr. per år 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Gns. per besk. i priv. erhverv 50 350 750 950 1.100 1.300 1.450 1.550 1.700 Gns. per husholdning 1) 0 150 200 300 350 500 600 750 800 Afrundede tal. 1) Angivet i forbrugerpriser (dvs. inkl. moms). Ved ES2050 udgjorde belastningen i 2020: gennemsnitligt ca. 600 kr. per beskæftiget i private erhverv og ca. 1.100 kr. per husholdning.

Den underbeliggende belastning Underliggende er belastningen fra energiafgifter mv. aftagende, jf. Konvergensprogram 2011: aftagende energiforbrug i pct. af BNP, som følge af den teknologiske udvikling og initiativerne i Energiaftalen 2008 mv., reducerer indtægterne fra energiafgifter i pct. af BNP. Den underliggende belastning fra PSO er aftagende

Eksempel: Energiudgifter i virksomheder

Eksempel: Energiudgifter i husholdninger central kraftvarme 6,9 mia. kr. 8,3 mia. kr.

Eksempel: Energiudgifter husholdninger oliefyr 6,9 mia. kr. 8,3 mia. kr.

Effekter: Vækst/beskæftigelse, reduceret energiforbrug

Vores energi reducerer forbruget og dermed omkostninger til energi Besparelse før udgifter til finansiering - mia. kr. i 2020 (2011-priser) Fossil El Fjernvarme Biomasse Total Husholdninger 3,6-0,1 0,5 0,2 4,2 Erhverv 2,9 0,3-0,2-0,3 2,7 I alt 6,9

Vækst og beskæftigelseseffekter Den danske clean tech branche Ml. 76.000 127.000 beskæftigede, spredt i hele DK Ca. 10 pct. af den samlede vareeksport Vækstindustri: Kraftigere stigning end øvrig industri Forbedrede rammevilkår via energiudspillet Investeringer i EE og VE = Øget efterspørgsel/hjemmemarked Langsigtede rammer = Skaber sikkerhed for investeringer og tiltrækning af international FU&D og produktion Bedre rammer for danske styrkepositioner med voksende globalt marked: Vind, biogas, smart grids, EE Effekter af investeringerne Investeringer 2012-13: 5-6 mia. kr. Beskæftigelses-effekt: 6.400 personer Samlede investeringer 2012 2020: 75 125 mia. kr. - men de langsigtede beskæftigelseseffekter er usikre

Markedspotentialet: Global efterspørgsel efter vind Future offshore wind market forecast and predictions Offshore Wind Report 2010 November 2010 - Page 14

Stigende behov for ressourceeffektivitet Since the turn of the century, commodity prices have significantly increased, offsetting all of the falls seen since 1900 MGI Commodity Index (years 1999-2001 = 100) 1 260 240 220 World War I 200 180 160 World War II 1970 s oil shock 140 120 100 80 60 Post-war Depression Great Depression 40 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2011 1 Based on arithmetic average of 4 commodity sub-indices of food (coffee, cocoa, tea, rice, wheat, maize, sugar, beef, lamb, bananas and palm oil), agricultural raw materials (cotton, jute, wool, hides, tobacco, rubber and timber), metals (steel, aluminum, tin, copper, silver, lead and zinc), and energy (oil, coal, and gas) with each sub-index weighted by total world export volumes 1999-2001 at indexed prices over the same time period in real terms note that gas prices are only available since 1922 and are therefore excluded from the index before this timeframe 2 2011 prices based on average of first four months of 2011 Source: Grilli and Yang, 1988; Pfaffenzeller et al, 2007; World Bank Commodity Price Data; IMF primary commodity prices; OECD statistics; FAOStat; UN Comtrade; MGI Analysis