Regeringens energiudspil Vores Energi

Transkript

1 DI Den 25. november 2011 Nyhedsbrev Regeringens energiudspil Vores Energi Nyt energiudspil styrket indsats i forhold til VE og energibesparelser 35 pct. reduktion i udspillet Milepæle 1. Udspillets hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt deres energiudspil Vores Energi, der danner basis for en ny energiaftale. Regeringens udspil indeholder en yderligere indsats i forhold til udbygning med vedvarende energi og energieffektivisering frem mod 2020 og ser på, hvad der skal forberedes for, at målet om fossil uafhængighed kan nås i Som regeringen tidligere har meldt ud, så er det målsætningen, at Danmark reducerer drivhusgasudledningerne med 40 pct. (ift. 1990) i Vores Energi leverer initiativer, der dækker 35 pct. af reduktionen. Regeringen vil i løbet af 2012 fremlægge en klimaplan med henblik på at nå 40 pct. s målsætningen. I udspillet opstiller regeringen en række milepæle, der skal udstikke kursen for omstillingen, så fremdriften løbende kan evalueres Halvdelen af traditionelt elforbrug dækkes af vind 2030 Kul udfases fra danske kraftværker Oliefyr udfases 2035 El- og varmeforsyning dækket af VE 2050 Fuld omstilling til VE Øgede udgifter til erhvervslivet på 1,5 mia. kr. i 2020 Forslaget medfører i 2020 en ekstra udgift i form af afgifter, øgede nettariffer og øget betaling til vedvarende energi på 5,6 mia. kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. skal betales af erhvervslivet. Dette svarer til en merudgift på 300. mio. kr. per år i forhold til VK-regeringens Energistrategi DI støtter den grønne omstilling, som er nødvendig for Danmark. Den sikrer vores energiforsyningssikkerhed på den lange bane. Den fremtidige vækst kan ikke baseres på uændret brug

2 af fossil energi. Med en omstilling i rette tid forsikres virksomhederne mod risikoen for stigende energipriser. Omstillingen rummer også et stort vækstpotentiale for grønne løsninger. Det er ikke gratis at gennemføre en grøn omstilling, og alle danskere kommer til at holde for. Regeringen er nødt til at lægge en kurs, som ikke svækker konkurrenceevnen yderligere og dermed koster vækst og arbejdspladser i Danmark. Udspillet kommer til at koste 800 kr. per beskæftiget i Danske virksomheder betaler allerede i dag verdens højeste energiafgifter. DI opfordrer til, at det samlede sæt af energiafgifter og reguleringen på energi- og klimaområdet underkastes et nøje eftersyn. 2. De enkelte områder Forøgelse af energiselskabernes spareindsats Eco-design og mærkningsdirektiv Samlet strategi for bygningsrenovering Effektivisering af energiforbrug Energiselskabernes spareindsats foreslås forøget med 75 pct. i og 100 pct. i i forhold til indsatsen i Desuden skal indsatsen målrettes den eksisterende bygningsmasse og virksomheder. DI støtter op om energiselskabernes indsats og anerkender den særlige udfordring, der er i at realisere energibesparelser i bygninger og virksomheder. Det skal dog vedvarende sikres, at der skabes incitamenter til, at selskabernes indsats er omkostningseffektiv, og at der er adgang til andre markedsaktører. Regeringen har fokus på at fremme indsatsen for ambitiøse EU-krav for apparater og produkters energieffektivitet. DI støtter dette fokus. Det er afgørende, at krav til apparater og produkters energieffektivitet som minimum sættes på europæisk niveau, og at der ikke indføres nationale særregler. Regeringen vil fremlægge en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. Strategien fremlægges ved udgangen af DI finder det positivt, at der udarbejdes en strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse. DI har tidligere efterlyst en konkretisering af ambitionsniveauet for energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Der er ligeledes behov for flere konkrete instrumenter til at fremme energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse, herunder at markedsbaserede løsninger - så som ESCO-modellen - understøttes. overordnet, at krav til bygningers energimæssige ydeevne skal tage højde for samfundsøkonomi, og at energi- 2

3 krav til bygninger skal tillade fleksibilitet i forhold til teknologivalg og innovation af nye løsninger. Komponentkrav I forhold til energiinfrastruktur indeholder Vores energi en række forslag. På europæisk niveau vil regeringen arbejde for en styrket energiinfrastruktur og et velfungerende el-marked. På nationalt niveau skal der udarbejdes en strategi for ud- Energispareindsatsen for den offentlige sektor Regeringen foreslår minimumskrav for bygningskomponenter, der skal opfyldes ved renovering af bygninger., at regulering skal omhandle energirammekrav for hele løsninger og bygninger frem for komponentkrav. Krav til bygningers og bygningskomponenters energieffektivitet skal som minimum fastsættes på europæisk niveau for at undgå handelsbarrierer. Regeringen foreslår en skærpelse af energispareindsatsen for den offentlige sektor fra 2012 og påpeger, at det offentlige har en særlig forpligtelse til at bidrage ved at gennemføre rentable energibesparelser. DI er enig i, at det offentlige har en rolle i at gå forrest. Det offentlige ejer og anvender sine bygninger i længere perioder, og derfor er der bedre muligheder for at kalkulere og foretage større investeringer med længere levetid. Den offentlige bygningsmasse er samtidig kendetegnet ved at have storskalafordele til udvikling af konceptuelle løsninger, som senere kan videreudvikles til resten af bygningsmassen. DI støtter i øvrigt kravet om en årlig renoveringsrate på minimum 3 pct. af det offentlige bygningsareal, der indgår i Kommissionens forslag til Direktiv om energieffektivitet. Grøn støtteordning til energirenovering af boliger Der er med finanslovsaftalen for 2012 aftalt etablering af en grøn støtteordning til energirenovering af boliger. Der er afsat 500 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. i 2014., at initiativer vedrørende øget energieffektivitet i bygningsmassen skal være holdbare. Kortsigtede ordninger skaber betydelig ubalance i byggeaktiviteten, og byggebranchen er i forvejen meget konjunkturfølsom. Erfaringerne fra renoveringspuljen på 1,5 mia. kr. fra 2009 viste, at kun 10 pct. af de projekter, som fik tilskud var reelt nye projekter, som ikke var i støbeskeen inden annonceringen af renoveringspuljen. Samtidig viser erfaringer fra tidligere tilskuds- og fradragsordninger, at jo mere snævert ordningerne defineres, desto mere stiger priserne på materialer og løn. Fokus på infrastruktur og energieffektive køretøjer Elektrificering 3

4 landsforbindelser, en for smart grid og en for fremme af energieffektive køretøjer. Helt konkrete forslag omfatter bl.a. en transmissionsledning mellem Danmark og Tyskland i forbindelse med havmølleparken Kriegers Flak, aftale med netselskaber om udrulning af intelligente elmålere og tilskyndelse til demonstrationsprojekter for dynamiske tariffer. Desuden er der forslag til fremme af elbiler., at det er helt afgørende at sikre en grænseoverskridende energiinfrastruktur, der muliggør et reelt indre marked for energi. Det er en forudsætning for, at Danmark kan gennemføre den massive omstilling af energiforsyningen på en omkostningseffektiv måde. DI er positiv over for regeringens fokus på at sikre netselskabernes tilskyndelse til dynamiske tariffer. Det kan bidrage til en mere omkostningsægte prissætning på elforbruget, hvilket også vil være vigtigt i forhold til udviklingen af smart grid. DI ser også positivt på en strategi for smart grid, som er et vigtigt redskab til at sikre en optimal udnyttelse af og investeringer i netinfrastrukturen. DI er positiv over for regeringens forslag om at fremme elektrificeringer herunder indsatsen for elbiler og energieffektive køretøjer mere generelt. 36 pct. VE i 2020 Omlægning til VE i el- og varmeproduktion Den grønne omstilling medfører en omfattende udbygning med vedvarende energi. På kort sigt tages der initiativ til at øge andelen af vedvarende energi til 36 pct. i DI er enig i, at el kommer til at spille en større og helt central rolle i fremtidens energiforsyning, som vil være baseret på vedvarende energikilder. DI er af den opfattelse, at denne omstilling bør ske på en teknologineutral måde, dvs. støttesystemerne skal indrettes på en måde, så alle grønne løsninger kommer i spil, og omstillingen sker på den mest omkostningseffektive måde. En energistrategi bør omlægge støtten til vedvarende energi, så den bliver mere ensartet. Der er behov for en nytænkning af støttesystemet for vedvarende energi, så støtten fremover tildeles i forhold til teknologiernes modenhed, og hvor tæt energiformen er på at blive kommercielt bæredygtig. Støttesystemet bør derfor differentieres og kobles sammen med innovationssystemet og dermed bevillinger til forskning, udvikling, d e- monstration og markedsmodning. Samtidig bør støtte til modne og kommercielt bæredygtige teknologier gradvist sænkes og helt udfases. 4

5 Mere havvind og aftrapning af støtte til landvind Biomasse får central rolle For at nå regeringens 2020-mål om 50 pct. vind i elforbruget lægger Vores energi op til en massiv udbygning med havmøller, kystnære møller og landvindmøller. For at sikre en billigere havmølleudbygning skal der iværksættes en indsats for mere effektive udbudsprocedurer på havmøller. Desuden lægges der op til, at pristillægget for landvindmøller skal aftrappes. Givet regeringens valg om at satse massivt på vindmøller er det helt afgørende, at støttesystemet indrettes, så vindudbygningen bliver mest omkostningseffektiv. I den forbindelse er det godt, at regeringen vil se på bl.a. udbudsprocedurer for havmølleparker for at nedbringe omkostningerne. Fremme af biogas I regeringens udspil intensiveres indsatsen for biomasse på en række områder: Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere Forbedrede rammer for biogas Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark DI støtter en omlægning af varmforsyningsloven, så parterne (producent og varmeselskab) får mulighed for at indgå kontrakter, der kan give begge parter fordele ved at skifte til biomasse. i modsætning til regeringen, som fastholder de gældende brændselsrestriktioner for decentral kraftvarme, at det frie brændselsvalg bør indføres. Et frit brændselsvalg vil give beboerne i de mindre danske byer billigere varme og medføre en øget biomasseanvendelse og faldende naturgasforbrug og derfor bidrage til at opfylde Danmarks internationale VE- og CO 2-forpligtelse. Tilskuddet til biogas bør understøtte, at biogassen anvendes, hvor det er mest samfundsøkonomisk, og DI støtter en tilskudsmæssig ligestilling. Nye initiativer bør ligeledes tilskynde muligheden for at anvende organisk affald i biogasproduktionen, som i dag står for langt størstedelen af biogasproduktionen. Danmark har i dag en styrkeposition i produktionen af miljøeffektive gasser såsom biogas og forgasningsgas. I forbindelse med den sidste energiaftale blev elpristilskuddet til forgasningsanlæg baseret på biomasse sidestillet med tilskuddet til biogasanlæg. Det er vigtigt ikke kun at fastholde og styrke forsknings- og udviklingsindsatsen til forgasningsområdet, men også elproduktionsstøtten. DI bakker op om analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse til energimæssige formål i Danmark. Det skal under- 5

6 streges, at en sådan analyse bør involvere de virksomheder, som har en forretningsmæssig interesse i bioenergi. Forbud mod oliefyr Ny støtteordning til omlægning til vedvarende energi i procesvirksomhederne Markedsfremmende initiativer for VE-løsninger Biobrændstoffer en del af løsningen i transportsektoren Omlægning til vedvarende energi i opvarmning, industri og transport Regeringen ønsker at konvertere olieopvarmning og senere også naturgasopvarmning til fjernvarme, varmepumper og andre vedvarende energiformer. Det skal bl.a. ske gennem stop for installering af oliefyr i eksisterende bygninger fra 2015 og stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra I samme forbindelse igangsættes markedsfremmende initiativer for energieffektive varmepumper og solvarme til erstatning for oliefyr og ESCO-modeller. DI har det udgangspunkt, at overgangen til et fossilt uafhængigt Danmark skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Dette betyder, at der vil være en overgangsperiode, hvori fossile brændsler stadig udgør en del af energiforsyningen. Derfor finder DI det positivt, at der med forslaget lægges op til dispensationsmulighed for de bygninger, hvor der ikke er egnede alternativer til rådighed. DI støtter, at markedsbaserede løsninger så som ESCO-modellen fremmes. I energiudspillet foreslår regeringen, at energieffektive varmepumper og solvarme skal fremmes. DI støtter, at der udvikles markedsfremmende initiativer for energieffektive VE-løsninger som f.eks. varmepumper og solvarme. Initiativer skal være markedsbaserede og skabe incitamenter til udskiftning af oliefyr. Omlægning til VE i transportsektoren er en særlig udfordring. DI er enig med regeringen i, at der på den korte bane bør satses på biobrændstoffer, som er en både klimavenlig og samfundsøkonomisk løsningsmodel, fordi de reducerer CO 2- udledningen og samtidig kan anvendes i den eksisterende infrastruktur. Biobrændstoffer er som det ser ud lige nu et af de eneste reelle alternativer til benzin og diesel. Den danske satsning på dette område har medvirket til, at vi har gode kompetencer på produktion af bæredygtige 1. og 2. generation biobrændstoffer. Skal den danske regerings investering hentes hjem, er det vigtigt, at området fortsat prioriteres. Regeringen beskriver i udspillet, at industriens procesenergiforbrug skal omlægges til vedvarende energi. For at fremme denne udvikling introduceres en ny støtteordning for øget anvendelse af vedvarende energi i virksomhederne. Der afsættes 250 mio. kr. i 2013 og herefter en 500 mio. årligt frem til DI er tilfreds med, at regeringen har lyttet til erhvervslivets ønsker og har fremlagt et forslag til at fremme en omlægning til brug af vedvarende energi i fremstilling. Det vil gavne både 6

7 Nyt energiudspil styrker indsatsen i forhold FUD&I Nyt energiudspil styrker indsatsen i forhold FUD&I de energiforbrugende virksomheder og de mange danske virksomheder med grønne kompetencer, som får mulighed for at udvikle nye teknologiske løsninger. Ordningen vil bidrage til at opfylde de energi- og klimapolitiske mål på en økonomisk forsvarlig måde. Forskning, udvikling og demonstration Investeringerne i forskning, udvikling, demonstration og innovation FUD&I vil medvirke til, at Danmark fortsat er i front med at udvikle, producere og sælge grønne løsninger. Regeringen vil se nærmere på de konkrete energiteknologiske udfordringer, der er brug for, hvis Danmarks energiforsyning skal baseres 100 pct. på vedvarende energi i Det gælder lagring af energi, intelligent regulering af elnettet, grønne transportformer og udvikling af nye energiteknologier. Regeringen vil forlænge den eksisterende PSO-pulje til nye VEteknologier til elproduktion med 100 mio. kr. i alt over fire år. Fokus på udvikling af nye testmiljøer og danske styrkepositioner...og flere penge til FU&D på EU's budget Regeringen ønsker, at Danmark bliver et af de lande i verden, hvor internationale virksomheder foretrækker at teste nye teknologier og nye metoder i fuld skala. Regeringen ønsker herudover at bidrage til udvikling af nye testmiljøer som f.eks. Samsø, fokusere den strategiske energiforskning på danske styrkepositioner og løbende gennemføre teknologivurderinger i transportsektoren. Herudover vil regeringen arbejde for en fordobling af midlerne til energirelateret FU&D på EU s budget og en styrket EUindsats overfor udvikling af nye grønne transportteknologier. Det er positivt, at regeringen fortsat har fokus på betydningen af forskning, udvikling, demonstration og innovation (FUD&I) i Danmark og EU. FUD&I er nødvendigt i den store satsning på grøn vækst, som regeringen lægger op til, og her spiller den danske cleantech-branchen en nøglerolle., at der bør etableres en flerårig aftale, som skaber vished om bevillingerne til FUD&I flere år ud i fremtiden. Et større EUDP-program og en flerårig planlægningshorisont vil give det nødvendige skub til udvikling af nye VE-teknologier. Virksomhedernes adgang til test- og demonstrationsfaciliteter bør styrkes gennem en fortsættelse af Green Labs DK, efter programmet udløber i Den seneste evaluering af EUDP peger på, at EUDP med stor effekt bringer nye grønne teknologier på markedet og dermed skaber vækst i de involverede virksomheder og i branchen. 7

8 Løbende evaluering af virkemidler og gennemgang af tilskuds- og afgiftssystem En sammenhængende, omkostningseffektiv energistrategi Regeringen lægger i udspillet op til, at omstillingen til et grønt energisystem skal være omkostningseffektiv. For at sikre dette, samt om resultater står mål med omkostningerne, skal de energipolitiske virkemidler evalueres hvert fjerde år. Desuden lægges op til, at tilskuds- og afgiftssystemet undersøges og justeres for at sikre, at det giver de rette incitamenter til omstillingen. DI er enig med regeringen i, at en grøn omstilling skal være omkostningseffektiv, og det er i samme ombæring nødvendigt at tage højde for danske virksomheders konkurrenceevne. Det er positivt, at der lægges op til løbende evaluering af virkemidler, så uhensigtsmæssige virkemidler tilpasses, så der skabes den rette incitamentsstruktur. DI har længe ønsket en gennemgang af tilskuds- og afgiftssystemet, og det er positivt, at der i udspillet lægges op en gennemgang af systemet. Omstilling i samarbejde med omverdenen Fokus på energibeskatning og energieffektivitet i EU Ambitiøs grøn dagsorden - også på EU-niveau Energipolitik med internationale ambitioner Regeringen ønsker, at omstillingen sker med åbne grænser og med fælles internationale projekter, da sammenhængende energisystemer og velfungerende energimarkeder er essentielt for, at Danmark kan nå de energi- og klimamæssige målsætninger. Derfor prioriterer regeringen internationalt udsyn og samarbejde højt. Under det danske EU-formandskab vil regeringen særligt fokusere på et ambitiøst Energieffektivitetsdirektiv, så målet med 20 pct. energieffektivitet i 2020 kan nås. I forhold til revision af Energibeskatningsdirektivet vil regeringen arbejde for, at der sættes minimumsstandarder for energi- og CO 2-beskatning i EU. Regeringen vil søge at sætte en offensiv, grøn EU-dagsorden og sikre fælles ambitiøse mål det skal være en fælles europæisk vision at gennemføre grøn omstilling. Regeringen vil derfor arbejde for at øge EU's CO 2-reduktionsmålsætninger fra 20 til 30 pct.(ift 1990) i Herudover ønskes en synlig og offensiv involvering i UNFCCC s klimaforhandlinger, RIO+20 og andre globale initiativer. DI er enige med regeringen i, at en grøn omstilling kræver åbne grænser og fælles projekter - det giver ikke mening, at Danmark alene foretager en grøn omstilling. Det er positivt, at regeringen vil øge harmoniseringen af energi- og CO 2-beskatningen og en ambitiøs og fælles EU-politik for energieffektivitet. 8

9 DI anbefaler, at man i stedet for fortsat at fokusere på EU s 2020 målsætninger i stedet ser på, hvordan CO 2-reduktioner kan finde sted frem mod 2030 og 2040 for at understøtte den langsigtede målsætning om pct. CO 2-reduktioner i Finansieringsbehov på 5,6 mia. kr. 3. Finansieringen af udspillet Omstillingen er forbundet med en række udgifter. Regeringen har beregnet finansieringsbehovet til 5,6 mia. kr. i 2020 det år, hvor finansieringsbehovet er størst. Finansieringskilderne i 2020 fordeler sig som følger (alle beløb i mia. kr.): PSO udbygning af VE 1,8 Nettariffer energieffektivisering 0,9 Forsyningssikkerhedsafgift tilskud til biogas mv. 2,1 Forsyningssikkerhedsafgift dækning af tabt provenu 0,8 I alt 5,6... heraf hentes 1,5 mia. kr. hos de private erhverv Afgifter på proces lempes Regeringen vurderer, at det private erhvervsliv samlet vil opleve en merudgift i 2020 på 1,5 mia. kr. Regeringen vurderer endvidere, at virksomhederne ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke belastes i en grad, der påvirker konkurrenceevnen, men at der vil være en gruppe, som vil få forringet sin konkurrenceevne, men at denne gruppe er begrænset. For at tage højde for produktionsvirksomhedernes konkurrenceevne foreslår regeringen at lempe energiafgifterne på procesenergi med ca. 0,6 mia. kr. Virksomhederne kommer til at bidrage til finansieringen via PSO og nettarifferne. Regeringen påpeger i udspillet, at dette ikke rammer de mest elintensive virksomheder, da de får en særlig rabat (nedslag i PSO for forbrug over 100 GWh), ligesom en række egenproducenter af el får nedslag i PSO. overordnet, at det er nødvendigt at tage hensyn til konkurrenceudsatte produktionsvirksomheder. desuden, at PSO bør omlægges, så finansieringen bredes ud. DI hilser reduktionen af procesafgifterne velkommen. Desuden er det positivt, at Vores Energi lægger op til at se afgiftssystemet på energi- og klimaområdet samt reguleringen af den danske elforsyningssektor grundigt igennem. Det er helt nødvendigt, hvis omstillingen skal ske under hensyn til at fastholde og styrke dansk konkurrenceevne både inden for energiteknologier og traditionel fremstilling. 9