TEMA: UDDANNELSE. April 2012 Nr. 2



Relaterede dokumenter
NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4 C, Næstved Blad nr. 8/201 5

B I R G I T T E T H O R L A C I U S GalleriWeber

RAPPORTER. Nr TEMA: ÆRESMEDLEMMER (fortsat) fra tekstilernes verden

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/

Program Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer

RAPPORTER. Nr TEMA: UNIKKE HÅNDVÆRK. fra tekstilernes verden

BRODERI ASKOV HØJSKOLE

ER DU SERIØST INTERESSERET I AT ARBEJDE MED BILLEDKUNST- NERISKE UDTRYKSFORMER?

Jens Bohr 20/1 0-25/

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 3

September 2011 Nr. 3

S u RS u DK un ves & ERISK tn S un BILLEDK mid

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER

Forårsudstillingen 6/4-1 2/

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

Forældre Undervisning

TEGNE, MALE, MODELLERE

Kursusprogram Kurser Fotokunst m. billedkunstner Rick Towle og fotograf Christian Petersen

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER

Foreløbigt program scenen på Kreative Dage 2013

Broderi

ACAB / Optagelse af nye medlemmer

S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014

Annes Atelier. Medlemmerne i panelet i. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm.

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

Faciliteter Kursusemner Overnatning Tilmelding

Strik ASKOV HØJSKOLE

PATCHWORK

KUNSTINTERESSERET? KURSUSPROGRAM Atelierplads - Kurser Foredrag - Workshops

Til gildeledelse, vicere, redaktør, gruppeledere, webmaster repræsentanter og herolder. Husk gilderådsmødet i hulen d. 31. maj kl Ved evt.

Undervisningsbeskrivelse

jubiii NYE DEADLINES Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i 1946.

Forårstilbud For klasse. Vi glæder os til at se dig på Billedskolen

KURSUSKATALOG Velkommen på kursus for genbrugsfrivillige!

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU TILMELDING NU om Meget mere Animation Læs mere Horsens Kunstmuseum

Historisk Arkiv for Haderslev Kommune

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 14 C, Næstved

Alt det praktiske Mandag den 23. juni fredag den 27. juni Mandag-torsdag kl , fredag 9-14 Hvor meget? Pris kr. 900,-

BILLEDSKOLEN HORSENS FORÅR/SOMMER 2016

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Nyhedsbrev. Garnindkøbsforeningen af 1998 april #1 Væver Pia Jensen har sammenlignet indfarvningen af Tæppegarnet med indfarvning af Åkleog

Håndværk, kunst og design

Forældre Undervisning

Poul Pava Børnenes kunstner

Foreløbigt program scenen på Kreative Dage 2013

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

Billedet fortæller historier

BILLEDKUNSTNERISK GRUNDKURSUS MIDT VEST

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

RAPPORTER. Nr TEMA: TEKSTIL INNOVATION. fra tekstilernes verden

STRIK

BILLED- SKOLEN PROGRAM

Vævefestival. 9. & 10. juni i Danmark. udstillinger kurser markedsplads mad, drikke og overnatning musik shuttle VÆV VÄV VEV VEF

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS KURSER

Gelsted Kreativ Aktivitets forening. GKA Et medlemskab af foreningen koster 150 kr om året. For medlemskabet.

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Program. Albertslund Billedskole 18/19

Strikke Stafetten Ankomst 29. februar kl Afgang 4. marts kl. 14. kr Det er ved at blive en tradition med festlige dage med strik- og

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår

Ø-posten, december 2014

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Orkesterrejsekoncert torsdag den 23. maj kl for skolen og kl for forældre.

RAPPORTER. Nr TEMA: NYE MATERIALER OG SAMARBEJDER. fra tekstilernes verden

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

din kreative fremtid starter her SKO TILMELDING NU LEN Læs om skoler Horsens Kunstmuseum

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Historisk Samfund for Sydøstjylland Nyhedsbrev oktober 2009 Reception for årbog 2009

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d

Det talte ord gælder

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

TENENs påklædningsdukker. samlet ved foreningen TENENs generalforsamling i marts 2017

Horse in Harmony. Uddannelse. Copyright Ute Lehmann -

Så står en ny sæson for døren og vi håber at de valgte emner er noget for dig.

Program MUSEUMS- OG KUNSTFORENINGEN FOR VEJEN OG OMEGN

NYHEDSBREV. Det er et temmelig langt Nyhedsbrev denne gang. Der er meget, som skal læses igennem.

HARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Vi holder afskedsreception for Finn den 9. september, kl i personalestuen. Håber at se jer alle.

Indholdsplan Håndværk, kunst og design

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015

Referat af. bestyrelsesmøde søndag den 23. november 2008 kl på Loddenhøj i Nyborg.

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

STRIK ASKOV HØJSKOLE

Dagsorden ses i Januar nummeret af SAGEN

LOUISIANA LEJRSKOLE

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

Transkript:

TEMA: UDDANNELSE April 2012 Nr. 2

Forsiden Øvelser på skaftevæv med reps og lærred. Det er kursist Chiara Classino, som sidder ved væven. Foto: Gina Hedegaard Nielsen Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i 1946. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af foreningen optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Foreningen ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af foreningens formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Landsforeningens kursusvirksomhed er i dag overgået til S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. www.sogvtekstilkurser.dk Information om kursusvirksomheden kan ses på foreningens hjemmeside. Landsforeningen Stoftrykker - og Væverlauget www.sogv.dk Medlemsbladet ISSN: 1397-2545 Rapporter - fra textilernes verden er Landsfore ningen Stoftrykker- & Væverlaugets medlems blad. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være redaktionen i hænde 1½ måned før bladet udkommer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. maj 2012 Bladet udsendes med Post Danmark. Husk adresseændring skal meddeles til: Sekretær Mona Lise Martinussen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv 2300 Køben havn S. Tlf. 32 57 70 50. E-mail: rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: ellabihl@hotmail.com Annoncepriser: 1/1 side farve kr. 2.000 - s/h kr. 1.600, 1/2 side farve kr. 1.125 - s/h kr. 900, 1/4 side farve kr. 625 - s/h kr. 500, 1/8 side far ve kr. 375 - s/h kr. 300. Medlemsannoncer (små): 150 kr. Ikke medl.: 200 kr. Kursusannoncer: S&V s erhvervsmæssige kurser: gratis. Andre kurser: 1/1 side kr. 1.000.-, ½ side kr. 500.- ¼ side kr. 300.-. Bestyrelsesmøder Næste bestyrelsesmøde afholdes den 30. marts. Uddannelse - er tema for blad nr. 2 2012 Kursus i form og farve på Rødding højskole 2010 Vi har opfordret forskellige uddannelsessteder til at give os en status for skolernes undervisning i fagene stoftryk, vævning og broderi. Hvor kan man lære hvad? Og hvordan? Bladet starter med en artikel om Margrethe Hald, som har været en af de store formidlere inden for det tekstile felt. Artikelen er skrevet af Susanne Klose, håndarbejdslærer og Cand. Pæd. i Didaktik Materiel Kultur. Derefter følger: side 7-8 Stoftrykker- og Væverlaugets egen uddannelseshistorie skrevet i historiske rids af Lotte Højrup og Birthe Vethal side 9 Om S&V Tekstilkurser side 10-11 Skals - højskolen for design og håndarbejde - om broderi og vævning side 12-13 Tekstilformidleruddannelsen i Herning - om tryk og broderi side 14 Den klassise broderiskole - Lis Ahrenkiel side 15 Broderiskolen - Kirkelig Kunst side 16-20 Håndarbejdets Fremme - om tryk og broderi side 21 Greve Væveskole - internationale undervisere side 22-23 KKV - Textiltryck i Malmø - her er blandt andet et kursustilbud til S&Vs medlemmer - herefter kommer der nyt om navne, arrangementer, udstillinger, konkurrencer... God læsning! S&Vs skole med væve, redskaber og arbejdende fødder. Foto: Gina Hedegaard Nielsen 2 3

Væveren og tekstilforskeren Margrethe Hald Indlæg af: Susanne Klose Håndarbejdslærer og Cand. Pæd. i Didaktik Materiel Kultur. Fra tekstil overlevering i hjemmet til akademisk mesterlære på Nationalmuseet: Væveren og tekstilforskeren Margrethe Hald Fra sit hjem og de forudgående generationer har hun overtaget sansen for traditioner, for det overleverede, og ved væven fandt hun arbejdet der knyttede trådene, satte kulør på tilværelsen og system i tingene (Politiken 9. -2.-1967) Tegneskole, Væveskole, Højskole At udannelse er mange ting og kan følge mange veje finder man blandt andet ud af i Margrethe Halds interessante historie. Margrethe Hald, der så absolut må betegnes som en af tekstilhistoriens pionerer, blev født d. 10. februar 1897 i Vrigsted i Østjylland. Hun gik som 17 årig på Tegne og kunstindustriskolen for kvinder på Vestre Boulevard i København og modtog undervisning i vævning på Fru Trolles væveskole (fodnote1) ligeledes i København. På tegne skolen traf hun Elna Mygdal (fodnote 2) der lærte eleverne at gå på museum. Hun ledte dem ind på museumsstien, og lukkede en helt ny verden op. Senere vendte Margrethe Hald tilbage til hjemegnen, hvor hun lærte vævning på blandt andet højskolerne i Vrigsted og Askov. Hun eksperimenterede med tekstile teknikker, der er overleveret i dansk folkekunst, og kvinderne på gårdene i hjemegnen overleverede karte og spinde teknikker. Rekonstruktioner til Nationalmuseet I 1931 ledte dette til studier på National Museet, og samlingen af bronzealder tøjer. Hendes arbejde blev bl.a. vist på Kunstnernes efterårsudstilling Den Fri i 1932, hvor hun udstillede tekstiler og kurvefletning sammen med søsteren Anna Hald Terkelsen og broderen Peder Hald udstillede malerier og skulpturer. Dette vakte interesse på Nationalmuseet. Her indledte hun et samarbejde med bronzealderspecialist Dr. Phil. H.C. Broholm om forskellige opgaver så som rekonstruktion af kvindedragterne til Egtvedpigen og Skrydstrupfundet. Dr. Poul Nørlund og Professor Johannes Brøndsted var interesserede i arbejdet og skaffede Margrethe Hald en stilling som museumsassistent i 1939, ansat af undervisningsministeriet. I 1947 blev stillingen op normeret til inspektør af 2. grad og i 1960 til inspektør af 1. grad. I et interview i Horsens folkeblad d.10-6-1950 fortæller Margrethe Hald: Selv ordet museum har vist gennem mange år virket afskrækkende. Jeg er opdraget hjemmefra til at bevare gamle skikke og respektere det overleverede. Derfor faldt museumsvejen mig ganske naturlig, da jeg endelig betrådte den. Jeg følte jeg var kommet på min rette hylde. Margrethe Hald rekonstruerede også interiør til Frilandsmuseet i 1940, bl.a. til Hallandstuen som den dag i dag kan besøges på museet (fodnote 3). I Akademisk mesterlære Broholm blev Margrethe Halds akademiske læremester. Margrethe Halds valg af tegneundervisning og væveundervisning fik for begge fags vedkommende en stor betydning for hendes arbejde på Nationalmuseet, der kan betegnes som eksperimentelt arkæologisk og arbejdet førte i 1950 til doktorafhandlingen Olddanske tekstiler Komparative tekstil- og dragthistoriske studier paa grundlag af mosefund og gravfund fra jernalderen (fodnote 4). Margrethe Hald gør sig særlig bemærket ved at være en af de første kvinder i Danmark, der på baggrund af dispensation, da hun ikke havde nogen akademisk eksamen, bliver udnævnt til doktor. Hun viste igennem sit arbejde og med sine kompetencer hvilken betydning det har i genstandsanalyserne at kunne bestride et håndværk, og derigennem grave et lag dybere ned for indlevelsen i tidligere tiders skik og brug. Hun var særlig nyskabende med sine analytiske evner omkring genstandsanalyserne samt hendes store evne til at formi - d le. Margrethe Hald satte i analyserne ord på de stumme overleveringer fra hånd til hånd indenfor kvindeverden, og dermed blev der kastet et lys på klædedragtens oprindelse (Politikkens kronik 27.-6.-1950, Johannes V. Jensen). I 1963 bliver hun udnævnt til ridder af Dannebrog (Biografi skrevet af MH dateret 1. dec. 1963), og da hun fyldte 80 blev der udgivet en engelsk redigeret udgave af Doktor Disputatsen. Margrethe Hald fotograferet i sin stue efter hjemkomsten fra Sydamerika i 1966. Hun er omgivet at genstande fra rejsen. Artiklens titel er: "Fredelig jagt gennem Sydamerika", skrevet af Eva Rosendal med foto af John Jørgensen. Desværre fremgår det ikke, hvor artiklen blev bragt. Måske i Tidens Kvinder i forhold til formatet. Copyright Nationalmuseet. Museumsformidling Margrethe Hald havde en helt særlig evne til at kunne formidle til alle, og hun havde en særlig sans for at netværke hvilket betød at hun blev både nationalt og internationalt kendt. Hun brændte for det kvindelige fag tekstilkunsten og det var hendes håb at det kunne opnå anerkendelse på lige fod med arkæologien. Margrethe Hald var en af de første der anvendte ordet formidling. Hun foreslår i et brev til Rigsantikvaren d. 28-4-1967 en opstilling efter pædagogiske linier. Margrethe Hald havde meget fokus på den dannelsesmæssige institutionelle opgave, og hun formåede at give et løft til de ofte genstandstunge udstillinger, med fokus på den gode historie ved at lade redskab, materiale, teknik og produkt indgå i en kulturhistorisk fortælling ved bl.a. at lade foto fra rejserne indgå i udstillingen, og dermed satte hun det ind i en kontekst. Hun ønskede at sætte fokus på håndarbejde som et kulturfag (fodnote 5). Ved hendes officielle afskeds udstilling, Oldtidsvæven på Nationalmuseet i 1967 fik hun mulighed for at sætte sin drømmeudstilling op, og gav herigennem et overblik over arbejdsformer og principper. Dette gav genstandene deres fulde værdi som hun udtrykte det. Dengang var det det mest banebrydende indenfor formidlingen på Nationalmuseet. Et pragtfuldt arrangement med indlagt automatisk farvebilledfremvisning m. ledsagende indlagt tekst. Det er den nyeste museumsteknik taget i brug til information af publikum langt ud over orienteringsservice, museer før kunne yde (Politiken d. 27.-1.-1967). Udstillingen viste kulturens veje ud over kloden, og blev en publikumssucces. Samarbejde med Uddannelsesinstitutioner Det var i Margrethe Halds ånd at udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og være erhvervsorienteret. Hun påpegede overfor Nationalmuseet, at Kunsthåndværkerskolens samlede lærerstab havde rettet ønske om en permanent tekstiludstilling på baggrund af udstillingen: Oldtidsvæven. Margrethe Hald skriver endvidere at dansk kunsthåndværk jo ikke alene bidrager kulturelt men også praktisk og økonomisk til Danmarks placering overfor udlandet. Margrethe Hald var en flittig skribent også i den ikke akademiske verden og under 2. verdenskrig kunne man ved flere lejligheder læse hendes gode råd i en tid med stor materialemangel. Blandt andet havde hun et indlæg i ugebladet Landet og Ude og hjemme om Kludetæppevævning (november 1943). En samlet lærerstab på Kunsthåndværker- Skrydstrupsfundet - dragten blev rekonstrueret i slutningen af 1930érne til Nationalmuseet af Margrethe Hald. Copyright Nationalmuseet 4 5

Stoftrykker- og Væverlauget Et historisk rids om uddannelse og undervisning fra 1946 til 1971. skolen med bl.a. Anne Marie Kornerup (fodnote 6) i spidsen anmoder Nordisk Forlag om genoptryk af Margrethe Halds bøger, p.g.a. aktualiteten med eksempelvis Brikvævning. Margrethe Halds betydning for tekstilfors k ningen i dag På The Danish National Research Foundation s Centre for Textile Research (CTR) på Københavns Universitet har man i de sidste 6 år siden centrets åbning arbejdet videre på Margrethe Halds forskning set gennem nutidens analyseapparat (Munkholt; Nosch (red.),2008). Der bygges videre på den videnskabelige tradition Margrethe Hald skabte, og Doktordisputatsen Olddanske tekstiler danner fundamentet for denne videre forskning. Dette viser aktualiteten/dybden i hendes arbejde her næsten 30 år efter hendes død (fodnote 7). På Nationalmuseet er der fra 2010 igangsat et fem årigt projekt ledet af Ulla Mannering, hvor man igennem prøver af bronzealderdragterne til fiber, farve- og strontiumanalyser forhåbentlig kan få mere at vide om de teknologier, som man anvendte til at producere dragterne, og den know-how, som eksisterede i bronzealdersamfundet (http://www.natmus.dk/sw84059.asp). På Centre for Textile Research (CTR) har man for første gang uddelt Margrethe Hald prisen i juni 2011, med tanken om at vise bredden i tekstilforskning i Danmark, og dermed også sætte fokus på det tværdisciplinære i området. Samtidig har man ønsket at hædre en af tekstilforskningens Grand Old Ladies og en af de mest fremtrædende indenfor tekstilforskning (http://hum.ku.dk/kalender/2011/juni/ctr/). I bedømmelsen af specialerne lægges der vægt på de formidlingsmæssige aspekter i overensstemmelse med Margrethe Hald. Dermed er der kommet en fornyet fokus på den tidligere tekstilforsker. Fremtiden Margrethe Hald var en pioner, en frontkæmper i forskningen og formidlingen af tekstiler, men kampen er ikke slut. Alle er vi i daglig kontakt med tekstiler i form af klæder og boligtekstiler, men der skal stadig kæmpes for at skabe en plads og en forståelse for tekstilers store betydning for mennesker, og hvorfor det er så vigtigt at det formidles på lige fod med anden materialitet, og ikke blot anskues som en kvindesyssel. Margrethe Hald var vidt favnende og udfoldede sig både som tekstilhåndværker/kunstner, forsker og formidler. På hendes kontor på Nationalmuseet fandt man de to vigtigste redskaber for hendes virke, væven og skrivemaskinen. Igennem prøver på væven afkodede hun de teknikker der lå bag blandt andet de olddanske dragter, men uden skrivemaskinen havde hun ikke kunnet formidle budskabet ud til den brede skare i både ind- og udland. Akademiseringen af håndarbejdet har ofte været til debat, men betydningen af at kunne formidle budskabet fremtræder med alt tydelighed i Margrethe Halds arbejde og der opfordres hermed til at følge hendes fodspor. Munkholt, Cherine; Nosch, Marie-Louise (red.) (2008) Dressing the past, Oxford, UK Fodnoter: 1. Emilie Trolle (1885-1947) 2. Elna Mygdal (1868-1940) Emilie Trolle (1885-1947) Elna Mygdal (1868-1940) Den først kvindelige Museumsinspektør på Nationalmuseet 3. Det er i skrivende stund uvist om det er Margrethe Halds rekonstruktion der kan ses på væven. 4. Under 2. verdenskrig blev der gravet tørv, og det førte til fund i tørvemoserne. 5. Hald, Margrethe (1942) En traad gennem dansk tekstilkunst i Kate Fleron (red) Kvinden i Danmark, Odense 6. Væver 7. Margrethe Hald døde d. 19. maj 1982 Susanne Klose Efter 2. Verdenskrig var der problemer med at skaffe håndvæverne materialer. Den 30. april 1946 gik repræsentanter for værkstederne, Kunsthåndværkerskolen og Selskabet til Håndarbejdets Fremme derfor sammen om at starte Væverlauget med Augusta Kjær Mørck som formand. I bestyrelsen sad stærke personer som Paulli Andersen, Gerda Henning, Paula Trock og Gertie Wandel, der gennem årene hjalp lauget lokalemæssigt. Paulli A. skrev i 1986 efter 40 års intenst arbejde for sit håndværk: Uddannelse og undervisning har været en af de højest prioriterede opgaver for lauget gennem alle årene. Det var en hjertesag for Paulli A., da hun herigennem kunne nå sit mål med at bringe faget vævning op på et højt niveau med et kunstnerisk forsvarligt produkt både i forhold til komposition, farvevalg og kvalitet. Svendebrev, Skoleplaner og Dokumentation I 1946 nedsattes et uddannelsesudvalg bestående af Gerda Henning, Paula Trock og Paulli Andersen. Efter ivrige diskussioner planlagde man en håndværksmæssig og teoretisk lærlingeuddannelse med en ensartet lærlingeløn. I 1946 fremsatte Augusta K. M. et forslag med 8 punkter, som bl.a. omfattede disse tre emner. I 1948 fremlagdes en uddannelse med en svendeprøve og et svendebrev på engelsk, tysk og fransk, og snart havde man 15 lærlinge under oplæring og 15 færdige med svendebrev. Læretiden var på 2 år, men der var allerede ønske om et 3. år med mere vægt på det kunstneriske. Først i 1956 fandt værkstedsuddannelsen sin endelige form: 3-årig med afsluttende svendeprøve. Herefter diskuterede man spørgsmålet om, hvor mange lærlinge et værksted måtte have i forhold til svende, og hvor mange svende der kunne leve af at væve. Der krævedes 15 svende i erhverv til en officiel godkendelse, hvilket lauget ikke opnåede, så svendebrevet blev aldrig juridisk gyldigt, og konsekvensen heraf var, at lærlingene ikke kunne få SU. I 1956 udkom Paulli A s Vævebogen, som senere blev grundbogen for væveuddannelsen. I begyndelsen af 1960erne arbejdede bestyrelsen stadig med forskellige former for forskole og skoletilbud til værkstedseleverne i samarbejde med Kunsthåndværkerskolen og H.F.. I 1963 blev stoftrykkerne optaget i lauget. I 1964 meddelte Paulli A, at laugets skoleplaner var blevet antaget og godkendt i undervisningsministeriet og den 22. jan. påbegyndtes teoriundervisningen nu under Paulli A. s ledelse. I 1967 ansøgte laugets bestyrelse undervisningsministeriet om anerkendelse af vævning i lærlingelovens forstand, men man afviste at anerkende uddannelsen med følgende begrundelse: i medfør af lærlingeloven, da man ikke kan leve af denne uddannelse. I 1982 forlod man svendeprøven. Man indså, at de enkelte værksteder var for specialiserede, så uddannelsen blev ikke alsidig nok. I stedet blev elevernes 3 år fordelt på forskellige værksteder, og lauget afholdt tegne- og teorikurser, der sammen med et speciale endte med en Dokumentation - fremlagt for laugets uddannelsesudvalg - som blev meget benyttet i de følgende år. Lærerfraktionen I 1952 var Paulli A. blevet formand for lauget. Hun var utilfreds med aftenskolernes væveresultater men mente på den anden side, at denne undervisning stimulerede interessen for håndvævning. Kravet om at udarbejde regler herfor vandt gehør, især da undervisningen bredte sig til bl.a.husflidhøjskolen i Kerteminde og til husmoderforeningerne. Man dannede en lærerfraktion, hvor Kirsten Gahrn Andersen fra 1955 gjorde sig stærkt gældende som instruktør, og der blev oprettet obligatoriske kurser for aftenskolelærere. Aftenskoleloven I 1965 blev Hanne Sebbelov ny formand og hermed startede et langvarigt samarbejde med Lotte Højrup, der var fagkonsulent for Københavns Kommunes Aftenskole. Her fandtes en stor væveafdeling, vævelokaler, væve og væveredskaber, samt lokaler til stoftryk og batik. Fra 1965 blev alle SogV s kurser og foredragsrækker oprettet og godkendt gennem KKA. Lotte Højrup. 6 7

Skals - højskolen for design og håndarbejde Broderi og vævning som højskolefag. På skals, - højskolen for design og håndarbejde har broderi og vævning været en del af den daglige undervisning, siden skolens start i 1959. Det betyder, at der er en lang tradition for fagene, og at vi har holdt ved fagene i op- og nedgangstider. Både broderi og vævning er fag der ind imellem har trange kår, -men vi ønsker at bevare fagene, bringe traditionen videre og hele tiden nytænke dem. Der er ganske få steder i DK hvor fagene tilbydes, - det gør de i Skals på alle niveauer. Skals er en højskole med håndarbejde og design som omdrejningspunkt, vi tilbyder undervisning i syning, strik, ideúdvikling, komposition og farvelære, vævning og broderi. Undervisningen understøttes af andre højskolefag som kan være med til at perspektivere håndarbejdsfagene til samfundet. Også udflugter, foredrag og studieture er en del af et højskoleophold på Skals. På Skals kommer der igennem et år, mange forskellige elever og kursister; nogle er her i 1 helt år, i 5 mdr., i 6 uger eller en enkelt uge, mens andre mødes én dag om måneden for at få ny inspiration i broderi, - dvs. at man kan komme i kortere eller længere tid og fordybe sig i fagene, helt afhængigt af den enkeltes behov. At rive nogle måneder eller uger ud af kalenderen og kun beskæftige sig med håndarbejde, er en lise for sjælen og en mulighed for også at dygtiggøre sig indenfor et specifikt emne eller fag. Eleverne bor på skolen og vil her opleve at være sammen med andre mennesker som også brænder for håndarbejdet 24 timer i døgnet. Højskolen som skoleform er udviklende for den enkelte, og så er den et sted hvor man kan få lov til at nørde med det man allerbedst kan lide at lave, -samtidig med at nye venskaber opstår! Broderi: Vi tilbyder broderi-kurser på alle niveauer; for nybegynderen der aldrig har broderet før, for de erfarne broderifolk og for lærere som ønsker ny inspiration, i egen undervisning. Vi synes, det er spændende med bredden, at nytænke faget så det hele tiden er nutidigt, - men med stor respekt for traditionen og det gode håndværk. Broderi er meget mere end korssting og det vil vi gerne udbrede. Vi gør meget ud af at idéudvikle broderiet sammen med den enkelte og på den måde gøre det både personligt og vedkommende. Vi vil også gerne arbejde tværfagligt med fagene og anvende broderiet på strik, på beklædning og sammen med forskellige trykteknikker. Vores mål er at have en bred vifte af broderimuligheder så der er noget for alle; nybegynderen, den erfarne eller den nysgerrige.. På skolen er vi to broderilærere; Björk Ottosdottir og undertegnede. Vi har hvert vores område indenfor faget og hvis vi ønsker dette tilbud udvidet så har vi en stor vifte af dygtige broderilærere som kan træde til. Alle lærere har noget de brænder særligt meget for, -det udnytter vi på højskolen, hvor man kan komme og få broderikurser i alt fra guldbroderi, hedebosyninger eller frie sting på papir. Alt kan lade sig gøre, og vi brænder for at gøre det. Amy Lyngaa, Broderilærer Skals og bestyrelsesmedlem i S & V. Alle fotos er fra skolens arkiv Vævning: På skolen tilbydes ligeledes forskellige forløb indenfor vævning. - På skolens klassiske linie er vævning et hovedfag, det betyder, at man er på vævestuen i ca. 6 uger og kan nå at blive fortrolig med opsætning af væven og med den elementære væveteori og man får en god fornemmelse for håndværkets muligheder. På designlinien skal en af designopgaverne væves op til et stykke beklædning. De færreste elever på skolens lange kurser har erfaringer med at væve. Derfor er det mit ønske at formidle faget på en måde, så man oplever hvor sjovt det er at væve og hvor mange muligheder der er indenfor håndværket. Vi tilbyder også en del korte vævekurser af en uges varighed. Der er kurser for alle, både nybegyndere og øvede.til en del af vore ugekurser henter vi dygtige gæstelærere hertil, for eksempel vævere der har specialiseret sig indenfor særlige områder af håndværket. Vi har endvidere et samarbejde med S& V Tekstilkurser, der tilbyder den faglige uddannelse i skaftevævning på skolen. Anne-Mette Due, Vævelærer. Hvert år i december måned udgives Skals kursusbrochure, hvor man kan se de mange tilbud der er indenfor fagene på skolen. 10 11

Broderi Indtryk & Udtryk Foto: Bettina Andersen Lørdagsmøde Tirsdag den 15. maj 2012 kl. 18 hos Brodøse Bettina Andersen Denne gang bliver besøget en hverdagsaften i foråret, hvor Brodøse Bettina Andersen vil åbne sit Galleri for Stoftrykker og Væverlauget, som nu også favner broderiet. Hun vil fortælle om sit arbejde med broderi, hvilke materialer og hvilke teknikker hun anvender, og hvor hun henter sin inspiration. Bettina er uddannet på Hellerup Håndarbejdsseminarium og har efterfølgende primært arbejdet med broderi. Hun er meget alsidig og arbejder både i små og store formater. Det kan være tasker eller store billedtæpper hun magter det hele. Bettina har en historie, hun vil fortælle og det gør hun både poetisk og dramatisk ved hjælp af farver, teknikker og materialer. Øverst en undervisningssituation. Nederst Bettinas Galleri. Foto: Bettina Andersen Broderi Indtryk & Udtryk er temaet for et fagligt træf Dansk Husflid afholder i Korsør Medborgerhus fredag, lørdag og søndag den 13.-15. april 2012. Træffet er åbent for alle med interesse i frit broderi. Du sammensætter selv dit program efter lyst og behov med udgangspunkt i èn af tre grundpakker. Programmet ligger klart i januar, følg med på www.husflid.dk Deltagerne vælger blandt forskellige 3 og 6 timers workshops og foredrag. På træffet får du mulighed for ny inspiration, faglig viden og møder med nye og gamle kontakter, der alle ligesom dig er begejstrede for mulighederne med broderi. Der bliver også udstillinger at begejstre sig over. Workshops giver ny inspiration. Vælg fx iblandt workshops med følgende temaer: Dogmebroderi, Skitsebroderi, Autonom hulsøm, Fra street art til frit broderi, Broderi på drivtømmer og papir eller Maskinbroderede smykker. Fredag aften bliver der foredrag med Fra indtryk til udtryk (Bettina Andersen), lørdag eftermiddag holder Birgit Eriksen foredrag og søndag eftermiddag fortæller Birgitte Busk om hendes billeder. Foredragene varer ca. 1 time. Ind imellem kan du se udstillinger med broderede billeder af Elisabeth Kalvenes-Skallsjö og Birgitte Busk. Canvasshop fra Göteborg har lovet at sætte en stand op, hvor du kan se og købe de nyeste materialer til frit broderi. Birgitte Busk har også en lille stand, hvor du kan møde hende og evt. købe hendes bog Er det syet?! På træffet kan du vælge mellem 3 grundpakker: 1) fredag-lørdag, 2) søndag og 3) hele pakken. Prisen for den store pakke er ca. 1500 kr., lidt mindre for de øvrige. Beløbet dækker foredrag og workshops samt forplejning. Overnatning sørger du selv for. Bettina Andersen er tovholder på træffet. 13.-15. april 2012 på Korsør Medborgerhus Fredag 19-22, lørdag 9-22 og søndag 9-15 www.husflid.dk Bettina har været repræsenteret ved mange udstillinger både i indland og udland. Også ved S&V udstillingen mini TEX11 var hun repræsenteret med en serie humoristiske broderier. Desuden har hun skrevet et utal af broderibøger og er en meget brugt underviser og foredragsholder. Senest har hun i samarbejde med Dansk Husflid og NETOP udarbejdet en efteruddannelse i Moderne Broderi. Forløbet strækker sig over 3 år og undervisningen er tilrettelagt således, at alle får udbytte uanset det faglige udgangspunkt. På gensyn til dette spændende besøg tirsdag den 15.05.2012, hvor der er plads til 10 personer. Sted: Bettina Andersen, Isafjordsgade 13 Islands Brygge, 2300 København Tilmelding til Kirsten Klie Mail: kirstenklie@hotmail.com Mobil: 28779565 24 25

Udstillingskalender Udstillingskalender København Officinet, Bredgade 66, Kbh K. Tekstiler af Inge Lindquist 1. juni 26.august 2012 Zangenbergs Teater, Pilestræde 55, Kbh K Billedvæver Janna Lund udstiller billedtæpper og træskærerarbejder inspireret af afrikansk dans. Frem til 15. juni 2012 Sjælland Sophienholm, Nybrovej 401, Kgs. Lyngby Jean Voigt og Zarah Voigt. Kostumer, litografier, akvarel og maleri 9. juni 16. august 2012 Kældergalleriet i Torup, v. Hundested Udstilling med væver Paul Jensen som fisk i vand 7. april 1. maj 2012 Gjethuset, Gjethusgade 5, Frederiksværk Kunst på flugt. Helsingørtapetet broderi ( 31 meter ) og malerier af herboende flygtninge 19. maj 7. juni 2012 Ågalleriet, Hans Futtrups Sti 3 Frederiksværk Sommer ved åen kunstværker med frie fortolkninger med tekstile elementer 30. juni - 20. juli 2012 Fyrgården, Fyrstien 1, 3300 Hundested Væver og tekstilkunstner Lone Simone Simonsen udstiller (www.hundested-kunstforening.dk) 31. marts - 6. juni 2012 Tue Keramik, Kårupvej 6, 4540 Fårevejle Billedvæver Marianne Poulsen holder åbent værksted. 26., 27. og 28. maj 2012 Fyn Hørvævsmuseet på Krengerup, Nårupvej 30, Glamsbjerg Timmi Kromann Kokolores strik, Pernille Bastrup Gudhjem Glasrøgeri glas 19. juni 15. juli 2012 Jylland Trapholt, Æblehaven23, Kolding Annette Meyers, Houte couture i plast og papir Icon Dressed/body Wrappinc. 26. januar 2012 6. januar 2013 Silkeborg Bad, Gjerssøvej 40, Silkeborg Arkitektonisk Stuegang( Skovvilla) Karen Bennicke, Jesper Rasmussen, Lene Bødker, Ruth Campau, Kaspar Bonnén, Poul Ingemann og Gudrun Pagter. 10. februar 28. maj 2012 Auf der anderen Seite#2 (Kurbygning) Anne Mette Larsen modtog i 2010 Kunsthåndværkerprisens sølvmedalje og i 2011 Bienaleprisen for dansk kunsthåndværk og design. 10. februar 28. maj 2012 Artapestry 3. ( Kurbygning) International triennale for billedvævning med deltagelse af 37 kunstnere, udvalg af en jury. 17. maj 26. august 2012 Garnindkøbsforeningen, Laboratorium 12 i sorte garner 31. marts 23. maj 2012 Karen Dam, jubilæumsudstilling Kirketekstiler 31. marts 23. maj 2012 Grethe Witrock, tekstil sejl og papir. Se i øvrigt om Grethe Witrock i Rapporter nr. 3, 2011 s. 19 26. maj 18. juli 2012 Udlandet Sandefjord Kunstforening, Sandefjord, Norge Unn Sønju billedvev. Sønju er en nestor innen norsk billedvev. Hun frigjører billedvev fra fortiden og finne nye og aktuelle vejer for bruk i dens samtid. 24. marts 22. april 2012 Soft Galleri, Rådhusgatan 20, 0151 Oslo, Norge Nina Bang Larsen, brugte tekstiler og møbler og andet bliver til skulpturer 22. marts 29. april Hanne Øverland, silketryk og andre blandingsteknikker. 14. juni 31. juli 2012 Museum Kunst der Westküste, Hauptstrasse 1, Alkersund, Föhr, Tyskland Hæklet koralrev til øen Föhr: et kollektivt kunstværk, hvor de deltagende hæklere er med til at afgøre værkets endelige form. Se også http://crochetcoralreef.org 9. juni 16. september 2012 Russian National Library i St. Petersborg, Rusland Væver Paul Jensen og Stoftrykker Bente Holm Lauridsen deltager i udstillingen Artists Books 27. april 19. maj 2012 Forårsudstilling Fyns Vævekreds afholder sin årlige medlemsudstilling fra 10. til 16. maj. Igen i år er vi at finde i Hjallese Kirkes konfirmandstuer med en righoldig blanding af billeder, beklædning, brugstekstiler og installation. Til gensidig glæde og inspiration udstilles, hvad medlemmerne hver især har frembragt på væven i årets løb. Årets gæsteudstiller er Helle Schaumann fra Vester Skerninge, der arbejder med flet i kurve og skulpturer. www.helleschaumann.dk Sted: Konfirmandstuerne, Hjallese Kirke, Hjallesegade 25, 5260 Odense S 10. maj til 16. maj 2012 Fernisering onsdag den 9. maj kl. 17-19. Horsens Kunstmuseum Maps - rum til fordybelse, tekstil udstilling i 3 rum udført af Dorte Østergaard Jakobsen 25. februar - 6. maj 2012 Billeder til højre er fra Horsens Kunst museum - en udstilling af Dorte Østergaard Jakobsen: 'Maps - rum til fordybelse' til den 6. maj 2012 Bornholm Grønbechs Gård, Hasle Acab 2012. Nye arbejder fra medlemmerne af Arts&Craft Association Bornholm 31. marts 18. november 2012 Dorte Østergaard Jakobsen brød igennem som en del af kunstnersammenslutningen Værkstedet Værst i begyndelsen af 1980'erne. Siden har hun slået sit navn fast som installations- og tekstilkunstner med udstillinger på bl.a Trapholt. Med udstillingen på Horsens Kunstmuseum præsenterer hun nye tekstiler og bearbejdede møbler pressemeddelelse Dance Me Through The Panic 60x60 cm. Vævet i bomuld, hør, bast, papirgarn. af Lone Simone Simonsen. Foto: Lone Simone 36 37

Udsalg Tæppegarn 100 % uld - 2,8/3trådet Halvkamgarn 100 % uld - 2/2 trådet Restgarner, bomuld, uld, hør og silke Strikkegarner, uld og uldsilke Enkelte vævekamme. TEKSTILE FOREDRAG om KUNST ogkultur HÅNDVÆRK oghistorie Strandalléen 50, 5800 Nyborg tlf: 66111499 Www.spindelvaeven.dk Garn i høj kvalitet Spindegården, Lindsnakkevej 22, 6200 Aabenraa. Tlf. 74 62 30 12 www.spindegaarden.dk hv@spindegaarden.dk ved METTE LISE RÖSSING bestil folder: Slagelse Landevej 115 4242 Boeslunde tlf: 86694931 Mail: roessing@mail.dk Rapporter har fået ny annonceagent Ella Bihl Christensen mail: ellabihl@hotmail.com tlf: 22 43 31 33 Grafisk layout til annoncer og andre publikationer kan bestilles hos: Gina Hedegaard Nielsen, mail: ginahn@mail.dk tlf: 32 57 70 50/20 42 33 76 S&Vs kompendium til den faglige uddannelse i skaftevævning koster 350 kr. + porto Kan købes hos: Mona Lise Martinussen tlf: 75423546, mail: ribevaev@post6.tele.dk vaevegarnogkunst.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: spelsau Brodergarn: spelsau Finuld m.m. Tingvad Vævegarn & Vævet Interiør Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Tlf. 97 18 77 19 tingvad@vaevegarnogkunst.dk Butik åbent: torsdage 13-18 eller efter aftale Elektriske spolemaskiner kr. 2.500 + moms Spec. Strikkemaskineborde (som på Designskolerne) Str. 120 x 50 x 95 cm Galvaniseret understel Træbordplade m. huller (passer til alle strikkemaskiner) kr. 3.400 + moms Henrik Nevers tlf. 64 82 19 42 nevers@os.dk 38 39

afsender: S&V c/o M. Martinussen Koldingvej 29 6760 Ribe B PP DANMARK Landsforening en Stoftrykker- & Væverlauget Hjemmeside: www.sogv.dk Henvendelser vedr. landsforeningen: Formand Mette Lise Rössing, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. E-mail: roessing@ mail.dk Tlf.: 86 69 49 31. Henvendelser vedr. ind- og udmeldelser af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade, læsekreds mv: Sekretær Mona Lise Martinussen, Koldingvej 29, 6760 Ribe. E-mail: ribevaev@post6.tele.dk Tlf.: 75 42 35 46. Henvendelse vedr. betaling: Lone Tonnesen, Stokkerupvej 5, 3230 Græsted E-mail: tonnesen@post.tele.dk Tlf.: 48 39 30 44 Henvendelser vedr. annoncer: Ella Bihl Christensen, Sdr. Højrupvej 6, 5750 Ringe E-mail: ellabihl@hotmail.com Stoftrykker- & Væverlaugets bestyrel se: Mette Lise Rössing, formand, billedvæver, Sjæl land, 86 69 49 31 Mona Lise Martinussen, sekretær, væver, Jylland, 75 42 35 46 Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag og formidling, Fyn, 22 43 31 33 Anne Fabricius Møller, stoftrykker, Kbh, 33 86 15 25 Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, 41 42 36 28 Lone Tonnesen, væver, Sjælland, 48 39 30 44 Lise Frantzen, væver, Kbh, 61 70 44 47 Mai-Britt Bille Nielsen, væver /brodøse, Sjælland, 55 99 89 17 Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, 86 63 88 87 /51 94 03 36 Suppleanter til bestyrelsen: Mette Hansen, billedvæver, Fyn, 64 43 35 12 Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh., 39 56 15 50 Medlemskon tingent & S&V s giro- og banknummer: Alm. Medlemskab kr. 340.- pr. år, bonusmed lemskab kr. 290.- pr. år., værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175.- pr. år. Udland kr. 440 pr. år Gironummer: 01 3046591. Bank: reg.nr. 4845 konto nr 0003046591 Ved studierejser indbetales på: reg.nr. 4845 konto nr. 4845493995 Betaling fra udlandet: IBAN DK 4630 004845493995 SWIFT DABADKKK Angiv tydeligt dit eget navn og medlemsnummer til Lauget. Layout & DTP ved: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S, 59 43 20 39 Oplag 800 udsendelse via Københavns postcenter ISSN: 1397-2545