jubiii NYE DEADLINES Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i 1946.

Transkript

1 Januar 2012 Nr. 1

2 Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af foreningen optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Foreningen ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af foreningens formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Landsforeningens kursusvirksomhed er i dag overgået til S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på foreningens hjemmeside Landsforeningen Stoftrykker - og Væverlauget Forsiden Detalje af broderi på vævet antependium til Herlufsholm kirke. Design og vævning af Martin Nannestad. Broderi udført af Kirkelig Kunst. Foto: Kirkelig Kunst Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra textilernes verden er Landsfore ningen Stoftrykker- & Væverlaugets medlems blad. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være redaktionen i hænde 1½ måned før bladet udkommer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. februar 2012 Bladet udsendes med Post Danmark. Husk adresseændring skal meddeles til: Sekretær Mona Lise Martinussen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv 2300 Køben havn S. Tlf rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til Lise Frantzen, Mail: efrantzen@mail.dk. Annoncepriser: 1/1 side farve kr s/h kr , 1/2 side farve kr s/h kr. 900, 1/4 side farve kr s/h kr. 500, 1/8 side far ve kr s/h kr Medlemsannoncer (små): 150 kr. Ikke medl.: 200 kr. Kursusannoncer: S&V s erhvervsmæssige kurser: gratis. Andre kurser: 1/1 side kr , ½ side kr ¼ side kr Bestyrelsesmøder Næste bestyrelsesmøde afholdes den 27. januar jubiii OPRÅB!!! kalender 2012 S&V SKAL HAVE NYT NAVN! Måske I har lyst til at være med i en lille konkurrence om det nye navn? Navnet skal fortælle at vi er et Laug og har tre tekstile fag: stoftryk (tekstiltryk/tryk), vævning og broderi. Indsend jeres forslag til formanden inden d. 20. januar 2012 Forslag vil blive behandlet på et bestyrelsesmøde i slutningen af januar. Hvis vi finder et godt navn blandt det indsendte, vil det blive fremlagt på generalforsamlingen i april. Vinderen modtager en pris = Indkøb af garn for kr i Garnindkøbsforeningen af 1998 Forslag sendes til: Mette Lise Rössing, Slagelse Landevej 115, 4242 Boeslunde mail: roessing@mail.dk Tilføj eget navn, adresse, telefon og evt. mail gerne tydelig skrift Kontingent for 2012 Foreningsmedlemskab: Personligt medlemskab: Bonusmedlemskab*: Elev medlemskab: Medlemmer der bor uden for Danmark: Æresmedlemmer betaler ikke kontingent 340,00 kr. 340,00 kr. 290,00 kr. 175,00 kr. 440,00 kr. * Bonusmedlemskab kan fås, hvis man er medlem af og betaler kontingent til en vævekreds eller er samboende med en, der er medlem af S&V. Hvis man gerne vil støtte S&V, er man altid velkommen til at betale personligt kontingent. S&Vs medlemmer modtog i dec. en kalender i stedet for blad nr Årsag til dette er, at bladets udgivelsestider ændres. Fremover vil bladet udkomme: januar, april, juli og oktober. Kalenderen kan stadig købes hos Mona Martinussen for 75 kr. eksl. forsendelse. Se Monas tlf. og mail på bladets bagside. Blad nr fokuserer på kirketekstiler, kommende studierejse, udstillinger, konkurrencer m.m. God læsning og GODT NYTÅR! ønsker redaktøren Indbetaling af kontingent kan ske ved at benytte medfølgende girokort eller ved overførsel til bankkonto: Ved betaling fra udlandet benyttes: IBAN og SWIFT DABADKKK HUSK ved begge betalingsmåder at påføre tydelig MEDLEMSNUMMER (står på bladets adresselabel), det vil være til stor hjælp for kasserer og sekretær. NYE DEADLINES NYT NAVN TIL FORENINGEN Indbetaling af kontingent 2 3

3 På Selskabets systue er det brodøsernes opgave at stå til rådighed, hvis en tekstilkunstner skulle ønske professionel hjælp til at udsmykke genstandene med broderi. Kirkelige tekstiler en tradition med udfordrin ger I mange danske kirker ligger man inde med gamle, fantastiske tekstiler af høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet. Også materialerne er skønne og det hele efterlader ofte nutidens kendere himmelfaldne over, hvad der var muligt at fremstille engang. Man har til alle tider sørget for at anskaffe de fineste stykker til kirkens udstyr. For at holde niveauet skal vi følge traditionen ikke på den måde at vi skal efterligne de gamle genstande, men følge traditionen med til enhver tid at yde det bedste inden for tekstil kunst både kunstnerisk, håndværksmæssigt og materialemæssigt. Selskabet for Kirkelig Kunst blev stiftet i 1927 med netop dette formål: at videre udvikle vor Kirkes gamle kunstneriske Kultur og derved vække det danske Folks Sans for god kirkelig Kunst, som der dengang stod i formålsparagraffen. I dag søger vi at leve op til de høje krav ved at anbefale menighedsrådene at benytte de dygtigste kunstnere, kunsthåndværkere eller designere, når de skal have skabt nye genstande til deres kirker. På Selskabets systue er det brodøsernes opgave at stå til rådighed, hvis en tekstilkunstner skulle ønske professionel hjælp til at udsmykke genstandene med broderi. Udsnit af Helligåndskirkens violette messehagel fra 1648 med Kristus på korset broderet i silke, sølv- og guldtråd, sølvlahn og pailletter Udsnit af Helligåndskirkens gyldne hagel, antageligt fra midten af 1700-tallet. Sølvbroderi i forskellige kvaliteter og teknikker, perler, pailletter og shattérbroderi i silke. herunder: et arbejdsbord hos Kirkelig Kunst Også materialerne er skønne og det hele efterlader ofte nutidens kendere himmelfaldne over, hvad der var muligt at fremstille engang. 4 5

4 Martin Nannestad har vævet tre antependier* i de liturgiske farver grøn, hvid og violet til Herlufsholm kirke. Antependiernes centrale motiv er broderet i silke med nedlagt syning. Teknikken gør, at materialet ligger helt oppe i overfladen, og stingene, der fæstner silken, bliver næsten usynlige, således at farvefladen fremstår ubrudt og massiv. Martin Nannestad har tegnet motiv og valgt farver, og brodøsen har foreslået den teknik, der bedst fremmede Martins ønsker til virkningen. Billede nederst side 6: brodøse Berthe Bramsen ved syrammen, hvor Martin Nannestads violette antependium til Herlufsholm kirke er spændt op. På opslagstavlen i baggrunden ses fortegningen til motivet samt forskellige syprøver. Øverste billede side 6: udsnit af broderi på det grønne antependie. Side 7: brodøse Lizzie Damgaard broderer på det grønne antependie. Fotos: Kirkelig Kunst 6 7

5 Kunstnerne giver ofte brodøserne udfordringer, som det kræver gode forkundskaber og godt håndelag for at kunne honorere. Puk Lippmanns hvide hagel til Gl. Skørping kirke ses her i flere faser af tilblivelsen. Efter flere prøvesyninger gik brodøse Lizzi Damgaard i gang. Beslutningerne om hvad, hvor og med hvilke farver og materialer, der skulle broderes, blev taget af kunstneren efterhånden, som virkningerne trådte frem. Til Gammel Skørping kirke har Puk Lippmann ladet sig inspirere af eksisterende elementer i kirken de store tilhugne kvadrer udvendigt samt vievandskors og kalkmalerier fra kirkens indre. Puk har fået vævet et stykke damask med grundmønster i form af stiliserede vievandskors, hvorpå der er trykt billeder af kvadrer og udsnit af kirkens kalkmalerier i stregtegning. Derefter er dele af motiverne påsyet pailletter og perler, og broderet med nedlagt sølvtråd og krydssting i silke. Kunstnerne giver ofte brodøserne udfordringer, som det kræver gode forkundskaber og godt håndelag for at kunne honorere. Men lykkes det at udvikle både kunstnerens og brodøsens kendskab til, hvad der er muligt at udføre, så er det til gavn for værket og ikke mindst til glæde for kirkegængerne. Ved på denne måde at blive udfordret udvikler vi os bestandigt som brodøser og håndværkere. Det er til stor glæde for os, men forhåbentlig er det også med til at holde faget broderi levende, således at mangfoldigheden af tekstile teknikker kan understøtte nye, markante værker såvel inden for som uden for kirkens rammer. * Antependium kaldes det stykke klæde, der hænger foran alteret Anne Nielsen

6 Flænset og forvandlet 1. søndag i advent 2011 blev den tredje messehagel til Hannerup Kirke, den gyldne, taget i brug. Om vi så kommer til at lave en rød messehagel til kirken er usikkert, da rød kun benyttes 3 dage om året nemlig 2. juledag og de to pinsedage, men indtil nu er det blevet til hagler i de tre liturgiske farver: violet, grøn og gylden/hvid. Farverne er gennem kirkeåret knyttet til bestemte udvalgte tekststeder, så det er Ordets betydning for farven og billedet, der har været rammen for og inspiration til vores arbejde med kirketekstiler gennem snart 38 år, og vi nærmer os stærkt unika-hagel nr Messehaglerne ser vi ikke som en beklædningsdel til præsten, men mere som et billede i bevægelse i kirkerummet. Hannerup Kirke i Fredericia er ganske utraditionelt bygget og blev indviet i I sit arkitektoniske udtryk er der i kirkerummet en robusthed og ærlighed med murværk groft opmuret, limtræsbjælker med limrester og corténstål. Kirkebænkene er opstillet som i et amfiteater. Altervæggen består af store glaspartier ud mod et parklignende område, hvilket betyder, at præsten foran alteret ofte ses i stærkt modlys af menigheden. Messehaglernes billedsprog må derfor være meget klart og kontrastfyldt. Det utraditionelle rum lægger også op til et markant kunstnerisk udtryk. Derfor har vi valgt et formsprog hvor haglens motiver fremkommer ved flænsning/ klipning i stoffet - men udført som ren illusion, en form for trompe l æil, for at bruge et udtryk fra malerkunsten. Violet hagel Ryggens motiv er en torneranke, der øverst folder sig ud. Bag tornene gløder et rødt lys, blodeller rosenfarvet. Violet farve benyttes bl.a. ved kirkeårets begyndelse i advent og i fasteperioden op til påske-begivenhederne. Bod, eftertanke og lidelse er ord, der karakteriserer perioderne. Blandt tekststederne, der anvendes, når farven er i brug, findes beretningen om Jesu egen dåb, hans egne forudsigelser af korsfæstelsen og lidelsesberetningen. Grøn hagel Ryggens motiv er en bladranke, der slynger sig i en s-form, en antydning af Sanctus. Den liturgiske farve grøn benyttes i dagene efter Hellig tre Konger og op til Fasten, men frem for alt i den lange trinitatis periode. Håbets og vækstens farve kaldes den, og ord som grøde, frodighed, lys og mildhed karakteriserer periodens temaer. Gylden/hvid hagel Ryggens stof gennembrydes af solens lysende stråler flænges i form af en trekant. Begge elementer er gamle symboler for Gud, den gyldne sol og den ligesidede trekant, som treenighedssymbol. Hele motivet bliver således et billede på Evigheden i Gud. Hvid eller gylden benyttes en del gange om året - de to vigtigste højtider er dog jul og påske: Jesu fødsel og Jesu opstandelse. Farven skal udtrykke fest og glæde, men også lys, renhed, nyskabelse og vision. Alle tre haglers fronter er inspireret af glasvæggens lodrette sprodser og de tyndere vandrette, der forskyder sig i forhold til hinanden. Den lodrette sprodse er på haglerne blevet til en lysende hørstribe med forskellige farveforvandlinger afhængigt af haglens liturgiske grundfarve. For øjet dannes en antydning af et kors. Teknik Haglerne er vævet på silketrend med spelsau-uld. Grundstoffet er i bindingen korskipper, og de tilsyneladende flængede og udkrængede partier er vævet i billedvævs/lærreds teknik. Skyggerne fra de mange «flapper» er fremstillet ved hjælp af en speciel akvarelbemaling af opspændte islætstråde før indvævningen. Derved opnås en diffus, levende og transparent virkning i selve grundstoffets binding. Frontens midtlinje er hør vævet i bemalet farveforløb. Haglerne er foret med kinesisk silke. Inge-Lise og Flemming Bau 10 11

7 Kor- og bryllupstæppe til Haraldsted Kirke Siden 1994 har jeg haft mit eget værksted og i samarbejde med kunstneren Ullrich Rössing har jeg udført et stort antal opgaver til mange kirker i Danmark. Opgaverne er meget forskellige, da Ullrich henter inspiration til hvert enkelt tæppe i kirkerummet, det øvrige interiør og kirkens historie - også landskabet omkring kirken og samtale med menighedsrådet inspirerer ham. Kortæppet til Haraldsted Kirke rummer dels historiske elementer med tilknytning til legenden om drabet på Knud Lavard, den hellige kilde og kampen om kongemagten, dels fragtmenter af den frodige natur på egnen med enge og blomster. Han benytter også religiøse symboler, som det brudte livstræ der trods alt spirer igen og det himmelske lys centralt placeret i kompositionen. I bryllupstæppet findes den samme frodighed med grene og blomster, korset og kærlighedens røde farve. Kortæppet er nøjagtig tilpasset til at ligge mellem alteret og det afrundede knæfald. Ligeledes passer bryllupstæppet i form op mod knæfaldet, hvor det ligger under bryllupsceremonien. Når det ikke er i brugt, hænger det som udsmykning i en niche ved orglet. Tæpperne er vævet på en opretstående billedvæv. De fleste af vore tæpper væves med islæt i uld på en hørtrend. Uldgarnet farves på mit værksted, da jeg altid har brug for mange flere nuancer end der kan købes. Mona Lise Martinussen Til venstre ses brudetæppe og herunder kortæppe til Haraldsted Kirke. Vævning af Mona Lise Martinussen. Design af Ullrich Rössing Foto: Mona Lise Martinussen

8 TEKSTILE FOREDRAG om KUNST ogkultur HÅNDVÆRK oghistorie Strandalléen 50, 5800 Nyborg tlf: Garn i høj kvalitet ved METTE LISE RÖSSING bestil folder: Slagelse Landevej Boeslunde tlf: Mail: roessing@mail.dk -unikt garn -spændende modeller med opskrifter se forhandleroversigt på hjemmesiden tlf vaevegarnogkunst.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: spelsau Brodergarn: spelsau Finuld m.m. Tingvad Vævegarn & Vævet Interiør Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Tlf tingvad@vaevegarnogkunst.dk Butik åbent: torsdage eller efter aftale Elektriske spolemaskiner kr moms Spec. Strikkemaskineborde (som på Designskolerne) Str. 120 x 50 x 95 cm Galvaniseret understel Træbordplade m. huller (passer til alle strikkemaskiner) kr moms Henrik Nevers tlf nevers@os.dk 38 39

9 afsender: S&V c/o M. Martinussen Koldingvej Ribe B PP DANMARK Landsforening en Stoftrykker- & Væverlauget Hjemmeside: Henvendelser vedr. landsforeningen: Formand Mette Lise Rössing, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. Mail: roessing@ mail.dk Tlf.: Henvendelser vedr. ind- og udmeldelser af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade, læsekreds mv: Sekretær Mona Lise Martinussen, Koldingvej 29, 6760 Ribe. Mail: ribevaev@post6.tele.dk Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Lone Tonnesen, Stokkerupvej 5, 3230 Græsted Mail: tonnesen@post.tele.dk Tlf.: Henvendelser vedr. annoncer: Lise Frantzen, Violvej 27, 3500 Værløse Mail: efrantzen@mail.dk Tlf.: eller Stoftrykker- & Væverlaugets bestyrel se: Mette Lise Rössing, formand, billedvæver, Sjæl land, Mona Lise Martinussen, sekretær, væver, Jylland, Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag og formidling, Fyn, Anne Fabricius Møller, stoftrykker, Kbh, Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Lone Tonnesen, væver, Sjælland, Lise Frantzen, væver, Kbh, Mai-Britt Bille Nielsen, væver /brodøse, Sjælland, Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, / Suppleanter til bestyrelsen: Mette Hansen, billedvæver, Fyn, Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh., Medlemskon tingent & S&V s giro- og banknummer: Alm. Medlemskab kr pr. år, bonusmed lemskab kr pr. år., værkstedselever/tekstilstuderende kr pr. år. Udland kr. 440 pr. år Gironummer: Bank: reg.nr konto nr Ved studierejser indbetales på: reg.nr konto nr Betaling fra udlandet: IBAN DK SWIFT DABADKKK Angiv tydeligt dit eget navn og medlemsnummer til Lauget. Layout & DTP ved: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S, Oplag 800 udsendelse via Københavns postcenter ISSN: