ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg FOTO Vejdirektoratet OPLAG 200 stk TRYK Vejdirektoratet, RES-ISV ISBN 9788770602877 WEB ISBN 9788770602884 PROJEKTLEDER John Kjærsgaard Vejdirektoratet Tlf.: 7244 2465 Mobil: 2171 2135 Email: jkj@vd.dk Læs mere om vejbyggeriet på Vejdirektoratets hjemmeside: www.vejdirektoratet.dk/sunds-omfartsvej Når den fem kilometer lange omfartsvej vest om Sunds står færdig sidst i 2012, Herning og Skive ikke længere være nødt til at køre igennem Sunds. Omfartsvejen får dermed positive konsekvenser for støj- Ligeledes vil fremkommeligheden på rute 34 blive forbedret. Byggeriet af Sunds Omfartsvej går i gang i maj 2011, hvor Vejdirektoratets entreprenør, STRABAG AG, begynder jordarbejdet. Entreprenøren skal som en del af opgaven bygge de to rundkørsler ved Røjenvej og Sundsvej, der kobler den nye vej til på rute 12 - hovedlandevejen mellem Herning og Viborg. Rundkørslerne 1. august i år. Som en del af vejprojektet har Vejdirektoratet indgået aftale med Herning Kommune om også at udbygge to kommuneveje. Det drejer sig om Skalmejevej samt Hjejlevej, som i fremtiden skal give adgang til omfartsvejen for den vestlige del af Sunds by. Det er Herning Kommune, der betaler for de to veje, men det vil være Vejdirektoratet, der står for at gennemføre arbejderne. Udbygningen af kommunevejene er også en del af STRABAG AG s entreprise. De tre broer på strækningen bliver bygget af entreprenør Brødrene A. & B. Andersen A/S, og arbejdet er i fuld gang. På forsiden og herunder kan du se broarbejdet ved Hollingholtvej, som det så ud i april, da billederne blev taget. Læs mere om anlægs- og broarbejdet på side 6. 2 3

HVAD BETYDER ANLÆGSARBEJDET FOR DIG? Vejbyggeriet vil påvirke din hverdag, hvis du bor i nærheden af den nye vej eller hver dag kører på fx rute 34/12, Sundsvej eller Røjenvej. Eller hvis du normalt benytter Kølbækvej, Alhedestien og Hollingholtvej, som alle skal føres over den nye vej. Selvom både Vejdirektoratet og entreprenøren forsøger at få anlægsarbejdet til at foregå så uproblematisk som muligt, kan det ikke helt undgås, at arbejdet kan mærkes i lokalområdet. Formålet med denne pjece er at give dig et indblik i, hvilket arbejde vi udfører, hvilke konsekvenser arbejdet kan få for dig, der bor i området, og hvor du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål til arbejdet eller føler dig generet i urimelig grad. HVOR KAN DU HENVENDE DIG? TILSYNSKONTORET Ved større vejanlæg opretter Vejdirektoratet et tilsynskontor i nærheden af vejen. Medarbejderne på tilsynskontoret fører tilsyn med entreprenørernes arbejde og står desuden for kontakten til lodsejerne. Tilsynskontoret bliver oprettet, når anlægsarbejdet begynder, og nedlægges som regel først efter, at vejen er åbnet for TILSYNSLEDER Jørgen Stentoft Brock Tlf.: 7244 2520 Mobil: 2294 6215 Email: jsb@vd.dk Du kan altid kontakte vores tilsynsleder, hvis du har spørgsmål til anlægsarbejderne. Tilsynskontoret for Sunds Omfartsvej ligger: Vejcenter Midt- og Vestjylland Godsbanevej 1-7400 Herning. I ANLÆGSPERIODEN KAN DET VÆRE, AT 4 5

NÅR VI BYGGER VEJEN Ved store vejprojekter begynder byggeriet af broerne normalt i god tid, inden selve vejbyggeriet går i gang. Næste skridt er jord- og belægningsarbejdet. Sådan er det også med Sunds Omfartsvej. BROARBEJDET De tre broer på strækningen ved Alhedestien, Hollingholtvej og Kølbækvej, bliver A. & B. Andersen A/S og arbejdet er i fuld gang. Ved Kølbækvej skal der bygges en stibro til cyklister og fodgængere, og derfor er vejen blevet permanent spær- og cyklister under arbejdet. Også Alhedestien skal føres over vejen med en stibro, og ved Hollingholtvej skal der bygges en vejbro. Alle tre broer vil stå færdige til efteråret i år. JORDARBEJDE Efter brobyggeriet er næste skridt jord- og belægningsarbejdet. Jordarbejdet er en af de længste og mest ressourcekrævende processer, når man bygger en vej. Entreprenøren regulerer terrænet, så vejen kommer til at ligge som projekteret. På en del af strækningen skal der graves jord væk, og enkelte steder skal der tilføres jord. AFVANDING Undervejs i processen sørger entreprenøren også for at etablere dræn og afvandingsledninger, så regnvandet kan ledes væk fra vejen. Der skal også bygges regnvandsbassiner, som opsamler og forsinker vejvandet, inden det ledes ud i vandløbene i små mængder. dingssystemet er færdigt, starter opbygningen af den øverste del af vejen, som kaldes vejkassen. BELÆGNINGSARBEJDE Vejkassen består af tre lag. Nederst er Det forhindrer, at der suges vand fra den underliggende jord op i de øverste lag. Vand i disse lag kan nemlig give frostskader. Laget fordeler samtidig trykket fra vejkassen holdes tør. Over bundsikringslaget lægger entreprenøren et stabilt gruslag, der består af sand, grus og sten. Dette lag skal ligesom ken på vejen. - ned gennem belægningen. Det øverste lag asfalt er slidlaget. Det skal have en vis ruhed, så bilerne står godt fast på vejen. Samtidig skal det være tæt og lede regnvandet væk fra vejbanen. LEDNINGSOMLÆGNINGER Det er i forbindelse med etableringen af ledninger. SKILTE, BELYSNING M.V. Derudover sørger entreprenøren for: En del ledninger er allerede omlagt af hensyn til de igangværende broarbejder. Derudover vil ledningsejerne i samarbejde med STRABAG AG og Vejdirektoratet - løbende omlægge deres ledninger inden vejarbejderne starter ved den aktuelle lokalitet. Det er ledningsejerne selv, der er ansvarlig for arbejderne med ledningsomlægningerne. FAUNAPASSAGER EN SIKKER VEJ FOR DYRENE En nyanlagt vej i et åbent landområde vil altid få betydning for dyrelivet. Dyreveksler bliver skåret over, og det forstyrrer dyrenes måde at bevæge sig i området. Vejdirektoratet forsøger at afbøde nogle af generne ved at bygge faunapassager under Sunds Omfartsvej. På den måde får dyrene stadig mulighed for at krydse Vejdirektoratet bygger faunapassager tre steder under omfartsvejen. Ved Kærgård Bæk, Sunds Nørreå og Tværmosebækken. Faunapassagerne er alle tre betonkonstruktioner, som bliver bygget i vandløbene - og derved også leder vandet under omfartsvejen. Vandløbene bliver midlertidigt omlagt under byggeriet. Faunapassagerne etableres primært for at sikre pattedyr og padder en sikker vej langs med vandløbene. 6 7

ARBEJDSAREALER Når anlægsarbejdet går i gang, tager entreprenøren de eksproprierede og midlertidigt eksproprierede arealer i brug. På de eksproprierede arealer anlægges vejen, mens de midlertidigt eksproprierede arealer bruges som arbejdsområder. Det er ikke sikkert, at entreprenøren tager alle de midlertidigt eksproprierede arealer i brug fra den første dag. Det afhænger af, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Du vil altid blive kontaktet, inden entreprenøren tager dine arealer i brug. LEJE OG ERSTATNING Vejdirektoratet betaler leje for de arealer, som entreprenøren bruger. Lejen gøres op en gang om året, som regel om efteråret. Samtidig opgøres eventuel erstatning for tab af afgrøder. MARKSKADER Det kan ikke undgås, at entreprenøren i nogle tilfælde laver skader på de midlertidigt eksproprierede arealer. Det kan for eksempel være strukturskader i jorden. Hvis dine arealer er i dårligere stand, når dem til entreprenøren, betaler Vejdirektoratet erstatning for den skade, der er sket. Erstatningen aftales med den enkelte lodsejer. Hvis der ikke kan opnås enighed om erstatningen, tager Ekspropriationskommissionen stilling til sagen. FIKSPUNKTER punkter, der bruges til opmåling. Punkterne skal blive stående gennem hele anlægsperioden, og bliver først fjernet, når vi har foretaget alle målinger af de nye skel. Normalt sker opmålingen umiddel- fører med sig. EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget. Formanden for Ekspropriationskommissionen (Kommissarius) er jurist. To medlemmer er udvalgt fra en liste udpeget af transportministeren, og to medlemmer er udvalgt fra en fælleskommunal liste, med udpegede repræsentanter fra hver af landets kommuner. 8 9

Det kan derfor ikke undgås, at enkelte lodsejere får ændret adgangen til deres ejendom i anlægsperioden. Entreprenøren skal dog sikre, at du som lodsejer har adgang til din ejendom. Andre beboere i området får ændret deres adgangsforhold permanent. Vandboringer og brønde bliver jævnligt pejlet. Det vil sige, at tilsynet kontrollerer, om vandstanden ændrer sig som følge af vejbyggeriet. De boringer, som Vejdirektoratet etablerer i forbindelse med anlægsarbejdet, afproppes igen, inden vejen åbner. TRAFIKAFVIKLING ANDRE GENER Under selve anlægsarbejdet kan du af og til være generet af støj og støv. Der kan også være jord og mudder på vejene. I nogle tilfælde er der risiko for, at der sker skader på bygninger for eksempel på grund af rystelser. Hvis dine bygninger er i risikozonen, fotograferer Vejdirektoratet dem, inden anlægsarbejdet går i gang. Hvis du opdager skader på dine bygninger, skal du henvende dig til Vejdirektoratets tilsyn så hurtigt som muligt. I det tilfælde kan billederne bruges som dokumentation for, hvordan bygningerne så ud, før anlægsarbejdet gik i gang. ÅBNING AF VEJEN Åbninger af veje bliver som regel fejret på festlig vis. En snor til den nye vej bliver klippet, og der vil være taler og anden underholdning. Åbningen af omfartsvejen bliver en festlig dag, som markerer at Sunds er en dag som Vejdirektoratet gerne vil fejre sammen med borgerne i Sunds. Alle er derfor velkomne til at deltage i åbningen. Vi annoncer i god tid i de lokale aviser med beskrivelse af tid og sted for åbningsfesten. alle vejlukninger bliver både annonceret og skiltet i lokalområdet. TUNG TRAFIK Entreprenøren skal transportere materialer og maskiner til byggepladsen, og vejene i området. Det er først og fremmest de større veje, der bruges som adgangsveje, og så vidt det er muligt, foregår transporten af jord på de eksproprierede og midlertidigt eksproprierede arealer. Når tiden nærmer sig for de enkelte del- viklingen via skilte på stedet og i de lokale medier. ADGANGSFORHOLD Vejdirektoratet sikrer, at du som lodsejer har adgang til din ejendom i hele anlægsperioden. Entreprenøren skal tilpasse de eksisterende veje til det nye vejanlæg. 10 11

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk