FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

Transkript

1 FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

2 HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen. Fremkommelighed for cyklister er derfor en vigtig del af strategien. Et af initiativerne er at gennemføre forsøg med, at cyklister får lov til at svinge til højre for rødt i udvalgte kryds. Det sker nu i ca. 30 kryds på statsveje, og kommunerne kan også være med. Ønsket er at indsamle erfaringer om, hvordan højresving for rødt virker i kryds med både cyklister og fodgængere, og det kan ske ved at få flere kryds på kommuneveje med i forsøget. Kommuner, der deltager i forsøget, forventes derfor at indgå i erfaringsopsamlingen om højresving for rødt. Krydset ved Dronning Louises Bro

3 TILLADELSE TIL AT DELTAGE I FORSØG Kommuner, der ønsker at give cyklister lov til at svinge til højre for rødt i udvalgte kryds, skal søge om dispensation fra de gældende regler. Først skal politiet godkende det eller de kryds, det drejer sig om. Dernæst skal der indhentes dispensation til særlig afmærkning i Vejdirektoratet. Ved de kryds, hvor højresving for rødt bliver tilladt for cyklister, skal den viste undertavle suppleret med undertavlen forsøg sættes op. Tavlen placeres på signalstanderen under hovedsignalet i den retning, hvor højresving for rødt er tilladt. Hvis muligheden for at svinge til højre for rødt lys senere gøres permanent, vil tavlen kunne opsættes uden undertavlen forsøg. Højde: 40 cm Materialetyper: Bredde: 30 cm Bund og ramme - type 3 Areal: 0.12 m 2 Tekst - type 2 V: 30 mm Højde: 15 cm Materialetyper: Bredde: 30 mm Bund og ramme: type 3 Areal: 0.12 m 2 Tekst - type 2 V: 42 mm 3

4 Krydset ved Gladsaxe Møllevej - hvor tavlen er opsat kombineret med afmærkninger på cykelstien AFMÆRKNING AF KRYDS Undertavlen på signalstanderen kombineres med afmærkning på cykelstien op til krydset. Der skal være en afmærket højresvingsbane for cyklister afsluttet med vigelinje (hajtænder). I krydset kan cyklister så svinge til højre for rødt i højresvingsbanen, men de har stadig ubetinget vigepligt for kørende på tværs. De skal også altid standse for fodgængere i fodgængerfelter fra begge retninger, og de højresvingende cyklister har vigepligten for cykeltrafikken på den tværgående vej. 4

5 HVORDAN SKAL KRYDSENE VÆRE INDRETTET? Tilladelse til højresving for rødt er tiltænkt kryds i byområder, hvor der ikke er plads til at føre cykelstien uden om krydset. Der er et par forudsætninger, der skal være opfyldt: Der skal være en separat cykelsti både op til krydset og på den vej, cyklisterne skal svinge ind på Krydset skal være tilpas simpelt til, at der ikke er for mange potentielle konflikter, og der skal være et lavt hastighedsniveau Højresving for cyklister er ikke velegnet, hvor der er for mange fodgængere Cykelstien skal være mindst 1,85 m bred, og der skal være en afstand til faste genstande på mindst 30 cm Cykelstien på vej ind i krydset skal deles i en højresvingsbane og en ligeudbane for cyklisterne Skitsetegning af idealkryds 5

6 Tilladt højresving for rødt Der er samlet erfaringer fra Danmark, Frankrig og Belgien, som viser, at højresving for rødt ikke medfører flere konflikter mellem cyklister og fodgængere eller trafik fra venstre. Det giver øget fremkommelighed og færre cykler på fortovet, når cyklister får lov til at køre til højre for rødt. Alligevel er det værd at være opmærksom på følgende: Cyklister, der svinger til højre for rødt, orienterer sig ikke altid, inden de svinger I myldretiden spærrer ligeudkørende ofte for de højresvingende det kan få de højresvingende cyklister til at benytte fortovet eller kørebanen Højresvingende cyklister for rødt kan gøre gående børn og ældre utrygge Det kan være problematisk for krydsende fodgængere, især blinde og dårligt gående 6

7 Kryds med shunt ved Nørrebro Station CYKELSTI UDEN OM KRYDS Der er flere måder at tillade cyklister at køre til højre uden om det røde lys. Allerede i dag er det inden for de gældende regler muligt at føre de højresvingende cyklister uden om signalreguleringen og dermed også det røde signal. Det kan gøres ved at etablere et kort stykke cykelsti kaldet en shunt som leder højresvingende cyklister uden om kryds og signal. Vær opmærksom på, at shunten tydeligt skal fremtræde som en separat sti uden om krydset, det er ikke nok blot at lede cyklisterne højre om signalet. Denne løsning er god, men kræver mere plads, end der normalt er til rådighed i kryds langs bygader. Både ved løsninger med shunts og højresving for rødt skal man overveje, hvor mange fodgængere og cyklister, der bevæger sig gennem krydset. Hvis der er mange af den ene eller den anden type eller begge kan det skabe konflikter. 7

8 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon [email protected] vejdirektoratet.dk