Vejledning til bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet 1. juli 2010
3 Vejledning til bekendtgørelse Vejledning til bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet Denne vejledning knytter sig til bekendtgørelse nr. 72 af 2. februar 2009 Generelle forudsætninger Helbredskravene, som er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 72 af 2. februar 2009 (helbredsbekendtgørelsen), gælder alle personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner på jernbaneområdet. Attester Helbredsattest (03.13.51.02 Lægeforeningens Attestudvalg og Trafikstyrelsen) og synsattest (03.13.53.02 Lægeforeningens Attestudvalg og Trafikstyrelsen) til brug for helbredsundersøgelse hos læge og/eller øjenlæge kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside, eller de kan rekvireres ved henvendelse til Trafikstyrelsen på adressen: Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K E-mail: helbred@trafikstyrelsen.dk Hjemmeside: www.trafikstyrelsen.dk Tlf.: +45 72 26 70 00 Virksomhederne kan også udlevere attesterne til de ansatte. Attesterne træder i stedet for de hidtil anvendte attester: 03.13.51.01 Den Almindelige danske Lægeforenings Attestudvalg og Trafikministeriet (Helbredsattest) og 03.13.53.01 Den Almindelige danske Lægeforenings Attestudvalg og Trafikministeriet (Øjenlægeattest). De tidligere attester kan kun anvendes indtil den 30. juni 2009, og de skal være modtaget i Trafikstyrelsen senest den 1. juli 2009. Ansøgeren har pligt til sandfærdigt at besvare alle spørgsmål, som er angivet i attesten. Personen, der søger helbredsgodkendelse, medtager attesterne til sin praktiserende læge henholdsvis speciallæge i øjensygdomme. Lægen henholdsvis speciallægen udfylder de resterende oplysninger, underskriver og stempler attesten. Attesten sendes herefter til Trafikstyrelsen. Det skal understreges, at Trafikstyrelsen kun behandler attester, som er korrekt udfyldt.
4 Vejledning til bekendtgørelse Vejledning til de enkelte paragraffer Anvendelsesområde og definitioner Ad 1, stk. 1 2 Bekendtgørelsen gælder også for personer, der udfører grænseoverskridende trafik bortset fra bekendtgørelsens 4, stk. 1 om periodiske helbredsundersøgelser. Her gælder helbredsbestemmelserne i TSI Drift og trafikstyring (TSI OPE) 1. Det fremgår af denne, at lokomotivpersonale skal aflevere elektrokardiogram (EKG) i hvile, første gang de søger om helbredsgodkendelse og efterfølgende fra det fyldte 40. år. Personen eller virksomheden skal altid overfor Trafikstyrelsen oplyse, hvis helbredsgodkendelsen skal gælde i grænseoverskridende trafik. Ad 1, stk. 3 I bekendtgørelsen er angivet 5 grupper af sikkerhedsklassificerede funktioner. Gruppe 1 Funktionerne i 1, stk. 3, nr. 1 (fremføring af person- og godstog samt arbejdskøretøjer) udføres f.eks. af: lokomotivførere, førere af arbejdskøretøjer, terminalførere (køremænd, rangerførere etc.), SR1-arbejdsledere og metrostewarder. Gruppe 2 Funktionerne i 1, stk. 3, nr. 2 (ansvar for arbejde i og ved spor uden sporspærring, herunder opsyn med andre, der arbejder i og ved spor med og uden sporspærring) udføres f.eks. af: jernbanearbejdere, banebetjente, banemontører, sikringsmontører, SR2-arbejdsledere og vagter, 1 Se hertil BJ nr. 5-04 af 20. december 2007 om gennemførelse af den tekniske specifikation for interoperabilitet (TSI) for delsystemet drift og trafikstyring i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog, som kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside, www.trafikstyrelsen.dk.
5 Vejledning til bekendtgørelse der enten udfører arbejde på egen hånd i eller ved spor uden sporspærring, eller som har ansvaret for andre, der arbejder i eller ved trafikeret spor med og uden sporspærring. Ved arbejde i eller ved spor forstås arbejde i områder, der normalt ikke er offentligt tilgængelige og som er tættere end 4 meter fra nærmeste skinne uden afskærmning mod trafikeret spor. Gruppe 3 Funktionerne i 1, stk. 3, nr. 3 (rangering og sammenkobling af rullende materiel) udføres f.eks. af: rangister og stationsbetjente. Gruppe 4 Funktionerne i 1, stk. 3, nr. 4 (sikkerhedsopgaver i tog) udføres f.eks. af: togpersonale, herunder togpersonale i grænseoverskridende trafik og/eller i forbindelse med kørsel i tunneller. Gruppe 5 Funktionerne i 1, stk. 3, nr. 5 (deltagelse i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen) udføres f.eks. af: stationsbestyrere og trafikledere. Ad 1, stk. 4 Placering i en gruppe af sikkerhedsklassificerede funktioner Opstår der tvivl om, hvorvidt en person udfører en sikkerhedsklassificeret funktion omfattet af funktionsområderne som beskrevet i 1, stk. 3, nr. 1-5, og hvilken gruppe personen hører under, retter arbejdsgiveren henvendelse til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen afgør om personen skal helbredsgodkendes og til hvilken gruppe af sikkerhedsklassificerede funktioner. Ad 1, stk. 5 Helbredsgodkendelsen Helbredsgodkendelsen er et dokument (brev), der udstedes af Trafikstyrelsen og som udleveres til personen. Virksomheden bliver også underrettet, så personen skal gemme sit brev som dokumentation for at være i besiddelse af en af Trafikstyrelsen udstedt helbredsgodkendelse. Det fremgår af helbredsgodkendelsen, hvilken gruppe den pågældende er helbredsgodkendt til, samt hvor lang tid godkendelsen er gyldig. Helbredsgodkendelse udstedt uden vilkår i én gruppe omfatter automatisk godkendelse i de næstfølgende grupper, f.eks. omfatter en godkendelse i gruppe 2, også grupperne 3, 4 og 5.
6 Vejledning til bekendtgørelse Såfremt der er tale om helbredsgodkendelse med vilkår, skal Trafikstyrelsen kontaktes, inden en medarbejder skifter til anden gruppe af sikkerhedsklassificerede funktioner. Ændring i sikkerhedsklassificerede funktioner til en foranstående gruppe skal altid forelægges for Trafikstyrelsen. Hvis dokumentet mistes skal Trafikstyrelsen straks underrettes, således at der kan udstedes et nyt dokument. Helbredsgodkendelse Ad 4, stk. 1 og 2 Gyldighedsperiode for helbredsgodkendelsen På intet tidspunkt kan der gå længere tid mellem to undersøgelser end de i 4, stk. 1 angivne perioder. Hvilken gyldighedsperiode helbredsgodkendelsen har, afhænger af personens alder og tidspunktet for den seneste lægeundersøgelse samt 4, stk. 4. Personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, som beskrevet i 1, stk. 3, nr. 1-5 skal overholde perioderne, som beskrevet i 4, stk. 1. Personer, hvis helbredsgodkendelse er udløbet, må ikke udføre nogen form for sikkerhedsklassificeret funktion. Ad 4, stk. 2 (jf. også 2) Helbredsgodkendelsens udløb Helbredsgodkendelsens udløb fremgår af helbredsgodkendelsen. Det er endvidere i helbredsbekendtgørelsen fastsat, at en ny helbredsattest skal foreligge i Trafikstyrelsen senest fire uger inden udløb af den seneste helbredsgodkendelse. I forbindelse med sagsbehandlingen af en indsendt helbreds- eller synsattest vil der eventuelt skulle foretages yderligere undersøgelser af personen, hvis oplysningerne i attesten er mangelfulde eller hvis oplysningerne indikerer, at den pågældende ikke opfylder helbredskravene i bekendtgørelsen. Fristen på fire uger er begrundet i den sagsbehandling, der skal foretages i Trafikstyrelsen i forbindelse med udstedelsen af helbredsgodkendelsen. Hvis Trafikstyrelsen modtager en helbredsattest efter en helbredsgodkendelses udløb, må personen ikke udføre sikkerhedsklassificeret funktion før end Trafikstyrelsen har udstedt en ny helbredsgodkendelse. Ad 4, stk. 3 Genoptagelse af sikkerhedsklassificerede funktioner efter længerevarende sygdom, ulykke eller hændelse Ved sygefravær af mere end 30 dages varighed afgør Trafikstyrelsen på grundlag af lægelige oplysninger, hvorvidt der ved raskmelding foreligger helbredsmæssige forhold, der udelukker den pågældende fra udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner.
7 Vejledning til bekendtgørelse Hvis fraværet kun skyldes forhold, som ikke anses for at påvirke jernbanesikkerheden, f. eks. en brækket arm, operation i forbindelse med udskiftning af knæ, hofte m.v., skal dette ikke indberettes til Trafikstyrelsen. Når en person har været involveret i en ulykke eller hændelse, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den pågældende kan udføre sin funktion sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når Trafikstyrelsen modtager meddelelse om, at en person har været involveret i en ulykke eller hændelse, vil personen blive indkaldt til fornyet helbredsundersøgelse. Undersøgelsen skal sikre, at personen igen både fysisk og psykisk er i stand til at varetage den sikkerhedsklassificerede funktion på betryggende vis. Når et positivt resultat af lægeundersøgelsen (som følge af en hændelse) foreligger, giver Trafikstyrelsen straks den pågældende person samt arbejdsgiveren (virksomheden) besked pr. brev om, at den sikkerhedsklassificerede funktion må genoptages. For ikke at forsinke den pågældende person unødigt i at genoptage sit arbejde, sender Trafikstyrelsen også en e-mail til arbejdsgiveren med besked om, at den sikkerhedsklassificerede funktion må genoptages. Så snart arbejdsgiveren har modtaget denne e-mail, kan den pågældende person genoptage sit arbejde. Pligten til at underrette Trafikstyrelsen i ovennævnte situationer fremgår af 14. Begreberne ulykke, hændelse, sikkerhedsmæssig uregelmæssighed er defineret i bekendtgørelse nr. 646 af 25. juni 2008 om indberetning af data til Trafikstyrelsen således: Ved ulykke forstås en uønsket eller utilsigtet pludselig hændelse eller en specifik kæde af sådanne hændelser, der har skadelige følger. Der henvises i øvrigt til bilag 1 i ovennævnte bekendtgørelse. Ved hændelse forstås enhver anden tildragelse end en ulykke, der er forbundet med jernbanedrift, og som berører sikkerheden ved jernbanedriften. Der henvises i øvrigt til bilag 1 i ovennævnte bekendtgørelse. Ved sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder forstås en begivenhed på jernbaneområdet, der ikke har medført en ulykke eller hændelse men som kunne have fået betydning for jernbanesikkerheden. Der henvises i øvrigt til bilag 1 i ovennævnte bekendtgørelse. Ad 4, stk. 4 og 5 Trafikstyrelsens læge kan i tilfælde af en helbredstilstand med øget risiko for jernbanesikkerheden (f.eks. forhøjet blodtryk eller sukkersyge) lade hyppigere undersøgelser gennemføre i forbindelse med særlige forhold i en persons sygdomsbillede. Hvis der i forbindelse med de periodiske helbredsundersøgelser eller i øvrigt opstår mistanke om alkohol- eller lægemiddelmisbrug eller brug af euforiserende stoffer, kan en person pålægges at aflevere blod-, sved- og urinprøver, så mistanken kan be- eller afkræftes. Formålet er at mindske risikoen for, at personer, som er afhængige af og/eller påvirkede af bevidsthedspåvirkende stoffer udfører sikkerhedsklassificerede funktioner.
8 Vejledning til bekendtgørelse Krav til helbred mv. Ad 6, stk. 1, nr. 1 Hjertesygdomme, forhøjet blodtryk eller anden kredsløbssygdom med risiko for bevidsthedspåvirkning Som eksempler på sådanne sygdomme kan nævnes: Koronarkar sygdomme, der manifesterer sig som angina pectoris (hjertekramper), Hjerteinfarkt, Arytmier, som kan medføre akut bevidsthedsforstyrrelse, Tilstande efter koronarkar- og hjerteklapoperationer, Hjertetransplantationer, Længerevarende ikke behandlet eller svært regulerbart forhøjet blodtryk eller Manifest hypotoni (for lavt blodtryk) eller risiko for gentagne ortostatisk udløste blodtryksfald. Vurderingen af, om blodtrykket er normalt, således at sikkerhedsklassificerede funktioner igen kan udføres, foretages i henhold til alment anerkendt medicinsk praksis. Det samme gælder for koronarkar udvidelser med eller uden stent, A-V blok grad 3, pacemakerbehandling, arytmibehandling (ablation) m.v. Blodtrykket skal være under 160/95 med eller uden behandling. Ad 6, stk. 1, nr. 2 Sukkersyge (diabetes mellitus), som er tablet- eller insulinbehandlet Der kan blive tale om helbredsgodkendelse på vilkår for tabletbehandlet sukkersyge, hvis der ikke er risiko for anfald af for lavt blodsukker (hypoglykæmi), og såfremt lægekontrol mindst fire gange årligt viser, at sukkersygen er velreguleret. I øjeblikket opfylder følgende lægemidler kravet: Metformin, Actos, Avandia, Avandamet, Januvia, Janumet, Galvus, Eucreas, Glucobay, Byetta og Victoza. Ad 6, stk. 1, nr. 3 Epilepsi eller andre neurologiske sygdomme, som kan medføre bevidsthedspåvirkning Ved epilepsi forstås, at en person har tilbagevendende epileptiske anfald med eller uden samtidig manifestation af abnorme repetitive udladninger i hjernens celler (EEG). For personer omfattet af 1, stk. 3, nr. 1-3 kræves anfaldsfrihed i 10 år uden behandling med antiepileptisk medicin.
9 Vejledning til bekendtgørelse For personer omfattet af 1, stk. 3, nr. 4-5 kræves anfaldsfrihed i 2 år uden behandling med antiepileptisk medicin, hvis tjenesten altid udføres sammen med en eller flere andre. Udføres funktionerne omfattet af 1, stk. 3, nr. 4-5 alene, kræves af den pågældende 5 års anfaldsfrihed uden behandling med antiepileptisk medicin. Anfaldsfrihed med medicinsk behandling indebærer altid risiko for anfaldsgennembrud. Abstinenskramper og alkoholkramper udelukker udførelsen af sikkerhedsklassificerede funktioner, indtil der har været anfaldsfrihed uden epileptisk behandling, og personen kan dokumentere total afholdenhed i mindst et år. Ad 6, stk. 1, nr. 4 Svimmelhedssygdomme Som eksempel kan nævnes Mb. Menière og andre sygdomme, der kan give anledning til svimmelhed. Hvis Mb. Menière eller lignende sygdomme skal kunne vurderes som ikke mere klinisk aktive, skal dette fremgå af aktuelle undersøgelser og erklæring fra speciallæge i otologi (øre-, næse- og halssygdomme), før sikkerhedsklassificerede funktioner igen kan udføres. Ad 6, stk. 1, nr. 5 Vågenhedsforstyrrelser og alvorlige søvnforstyrrelsestilstande Som eksempel på en søvnforstyrrelse kan nævnes søvnapnoe. Vurderingen af, om sikkerhedsklassificerede funktioner igen kan udføres, foretages på grundlag af speciallægeerklæring fra relevant speciale, som i givet fald skal dokumentere, at behandlingen har opnået længerevarende stabilt tilfredsstillende resultat. Ad 6, stk. 1, nr. 6 Andre legemlige handicap eller funktionsforstyrrelser, der kan indebære risiko for jernbanesikkerheden Som eksempler kan nævnes følgende: Neurologiske og neuromuskulære sygdomme, såsom dissemineret sclerose (MS), parkinsonisme, progressive muskelsygdomme, narkolepsi og følgetilstande efter intrakraniel kirurgi. Sygdomme i led og knogler, som begrænser den fysiske funktionsevne i udførelsen af en sikkerhedsklassificeret funktion. Sværere kvæstelser af kraniet og dettes indhold med eller uden postkommotionelt syndrom eller epilepsi. Apopleksi eller andre cerebrovaskulære sygdomme. Vurderingen af, om sikkerhedsklassificerede funktioner igen må udføres, foretages på grundlag af speciallægeerklæring fra relevant speciale, som i givet fald skal sandsynliggøre, at der ikke foreligger øget risiko for jernbanesikkerheden.
10 Vejledning til bekendtgørelse Ad 6, stk. 1, nr. 7 Psykiske sygdomme, der viser sig ved ændret adfærd i betydelig grad Til psykiske sygdomme, der viser sig i en forstyrret opførsel, regnes psykoser, såsom skizofreni og maniodepressive tilstande. Øvrige psykiske tilstande, som kan have betydning, er impulskontrolforstyrrelser, som eksempelvis panikreaktioner og affektlabilitet. Den undersøgende læge skal særskilt tage hensyn til samtidig forekomst af overforbrug af alkohol eller brug af andre midler, som påvirker evnen til på sikker måde at udføre arbejdsopgaverne. Ligeledes skal den undersøgende læge tage hensyn til risikoen for, at igangværende medikamentel behandling kan medføre en svækket grad af agtpågivenhed og sløvet reaktionsevne. Ad 6, stk. 1, nr. 8 Begyndende demens eller andre årsager til opmærksomheds-, koncentrations- og kognitive forstyrrelser Personer, der har været udsat for svære hovedtraumer med risiko for varige mén, bør have en så lang observationstid før genoptagelse af sikkerhedsklassificerede funktioner, således at risikoen for opmærksomheds-, hukommelses- og kognitive forstyrrelser er på samme niveau som for en rask person. Det samme gælder efter slagtilfælde eller andre cerebrovaskulære tilstande. Genoptagelse af arbejdet kan i visse tilfælde ske efter en nøje medicinsk bedømmelse foretaget i samråd med en læge med relevant speciale og en læge med kendskab til de aktuelle arbejdsopgaver. Bestemmelsen omfatter f.eks. også svær respiratorisk insufficiens, kroniske tarmsygdomme med komplikationer, kronisk nyresvigt med dialyse og maligne sygdomme, der medfører øget risiko for komplikationer og påvirkning af funktionsevnen. Ad 7 Afhængighed, misbrug af alkohol eller alkoholoverforbrug eller misbrug af lægemidler samt brug af euforiserende stoffer Herved forstås alkohol eller psykoaktive stoffer (bortset fra nikotin og koffein) samt lægemidler, som ikke er af psykoaktiv art, men som vurderes at kunne påvirke varetagelsen af sikkerhedsklassificerede funktioner. Afhængighed af alkohol eller psykoaktive stoffer i henhold til ovenstående anses for at foreligge, når en sådan diagnose er stillet i henhold til sædvanlig medicinsk praksis. Ved misbrug forstås et forbrug, som ikke er tilfældigt, og som ud fra medicinsk synspunkt er skadeligt, eller som opfylder kriterierne 2 for misbrug af psykoaktive 2 Med kriterier menes, de kriterier, som fremgår af godkendte diagnoseklassifikationer, ICD 10 (International Classification Of Diseases), der er obligatorisk i Danmark, og DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders).
11 Vejledning til bekendtgørelse stoffer. Hvis kriterierne er opfyldte, skal foreliggende regler vedrørende sådanne tilstande anvendes. Ved alkoholoverforbrug forstås det af Sundhedsstyrelsen definerede storforbrug som er et forbrug, der er større end de anbefalede grænser på højst 14 genstande pr. uge for kvinder og 21 genstande pr. uge for mænd. Trafikstyrelsen kan udstede helbredsgodkendelse med vilkår på baggrund af en lægelig vurdering, herunder i forbindelse med alkoholbehandlinger m.v. Ad 8-11 Syn Synsundersøgelser skal udføres med godkendt synstavle og under standardiserede forhold, mono- og binokulært. Synsfeltet bestemmes ad modum Donders. Ved astigmatisme (bygningsfejl) over 2 dioptrier skal indhentes øjenlægens vurdering af egnethed til varetagelse af sikkerhedsklassificerede funktioner. Til fremadskridende øjensygdomme henregnes også grå stær. Den undersøgende læge skal være opmærksom på, at synsstyrken kan være normal tidligt i forløbet, men blændingsfølsomheden stiger med alderen, hvilket også kan medføre, at mørkesynet i nogen grad nedsættes. Defekt farvesyn (farveblindhed) vil normalt udelukke helbredsgodkendelse. Farvesynet skal undersøges med Ishihara Test for colour blindness 1980 eller anden anerkendt pseudoisokromatisk tavleserie og skal udføres i god belysning af en undersøger med normalt farvesyn. I tvivlstilfælde skal indhentes erklæring fra speciallæge i øjensygdomme med henblik på vurdering af personens egnethed til at varetage sikkerhedsklassificerede funktioner. Lanternetest kan i tvivlstilfælde anvendes. Vedr. laseroperationer for enten nærsynethed eller grå stær Nærsynethed Hvis en person, som er helbredsgodkendt, skal opereres for nærsynethed, skal Trafikstyrelsen underrettes, og personen må ikke udføre sikkerhedsklassificeret funktion efter operationen. En måned efter operationen kan resultatet af aktuel undersøgelse indsendes til Trafikstyrelsen, som bedømmer om helbredsgodkendelsen kan opretholdes. Herefter vil der sandsynligvis i en periode på ca. 1 år være tale om et antal ekstra kontrolundersøgelser. Grå stær Hvis en person, som er helbredsgodkendt, skal opereres for grå stær, skal Trafikstyrelsen underrettes, og personen må ikke udføre sikkerhedsklassificeret funktion efter operationen. En måned efter operationen kan resultatet af aktuel undersøgelse indsendes til Trafikstyrelsen, som bedømmer om helbredsgodkendelse kan opretholdes. Herefter vil der sandsynligvis i en periode på ½ år være tale om et antal ekstra kontrolundersøgelser.
12 Vejledning til bekendtgørelse Vedr. grøn stær Hvis en person, som er helbredsgodkendt, får konstateret grøn stær, skal Trafikstyrelsen straks underrettes og personen må ikke udføre sikkerhedsklassificeret funktion. Trafikstyrelsen vil anmode om en speciallægeerklæring fra en øjenlæge. Ad 12 Hørelsen Den, som på 4 meters afstand opfatter almindelige talestemme på hvert øre for sig, vurderes som havende normal høreevne. Ad 13 Graviditet Graviditet er en tilstand, der kan påvirke kvindens formåen for udførelse af de aktuelle sikkerhedsklassificerede funktioner, selv om der er tale om en naturlig tilstand og ikke en sygdomstilstand. Hvis der ikke opstår komplikationer i forbindelse med graviditeten, fødslen eller efter fødslen, skal Trafikstyrelsen ikke underrettes. Informations- og indberetningspligt Ad 14 Virksomheden har informationspligt over for deres ansatte. Dette indebærer, at virksomheden informerer sine ansatte, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner om indholdet af helbredsbekendtgørelsen. Der er ingen formkrav til, hvordan informationen skal gives. Den ansatte har en indberetningspligt. Det er den ansattes ansvar, at Trafikstyrelsen og virksomheden informeres i tilfælde af, at pågældende har en formodning om eller kendskab til, at han/hun ikke længere opfylder helbredskravene. Dette gælder såvel i medfør af helbredsbekendtgørelsen, som i medfør af TSI Drift og Trafikstyring (se fodnoten vejledningens side 4). Der gøres opmærksom på, at midlertidige sygdomstilfælde, som f.eks. ukompliceret influenzatilfælde, ukomplicerede benbrud og lignende, ikke falder ind under indberetningspligten. Skulle der være tvivl om, hvorvidt en given sygdomssituation er omfattet af indberetningspligten, kan Trafikstyrelsen spørges til råds. Ligeledes har virksomheden en indberetningspligt. Har virksomheden en formodning om, at en ansat ikke længere opfylder helbredskravene i medfør af helbredsbekendtgørelsen, afgøres det af Trafikstyrelsen, hvorvidt der reelt foreligger helbredsmæssige forhold, der udelukker den pågældendes udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner. Der er ingen formkrav til indberetningen. Indberetningen skal foretages så hurtigt som muligt. Skriftlig indberetning kan ske til helbred@trafikstyrelsen.dk (sikker e- post).
13 Vejledning til bekendtgørelse Dispensation og vilkår Ad 15, stk. 1 Godkendelse Trafikstyrelsen kan dispensere fra kravene i 8-12 (syn og hørelse), hvis en samlet vurdering af personens helbred og sikkerhedsklassificerede funktion lader formode, at den pågældende ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt på fuldt betryggende måde, kan udføre sit arbejde. I forbindelse med en sådan dispensation kan Trafikstyrelsen fastsætte nærmere krav til, hvilke konkrete sikkerhedsklassificerede funktioner, som personen må udføre. Ad 15, stk. 2 Godkendelse med vilkår - uden speciel ansøgning Findes hos den enkelte ansøger en øget risiko kan godkendelse ske på vilkår f.eks. i form af udvidede eller hyppigere undersøgelser. Disse vilkår vil være nævnt i helbredsgodkendelsen. Godkendelse med vilkår efter ansøgning Ansøges der om godkendelse med vilkår, skal ansøgningen være personlig og indeholde ansøgerens egen opfattelse af, hvordan sygdommen eller handicappet påvirker egnetheden til at varetage sikkerhedsklassificerede funktioner. Trafikstyrelsen afgør, hvilken lægelig dokumentation, der er nødvendig. Ansøgningen skal vedlægges en udtalelse fra virksomhedsledelsen. Virksomheden skal redegøre for arten og omfanget af de sikkerhedsklassificerede funktioner, som ansøgeren skal udføre, samt overvejelser om, hvorvidt der kan gennemføres ændringer eller begrænsninger i arbejdsopgaverne. I sager om misbrug skal der også forelægges en handlingsplan, der redegør for, hvilke foranstaltninger, der er planlagt, herunder hvordan den medicinske opfølgning vil blive tilrettelagt. Ansøgninger sendes til helbred@trafikstyrelsen.dk (sikker e-post) eller med almindelig post til: Trafikstyrelsen, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Gebyr og klage Ad 16 Gebyr Betalingen til lægen/speciallægen for helbredsundersøgelse m.v. afholdes af arbejdsgiveren i overensstemmelse med principperne i 3, stk. 4, i lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet (Helbredsloven). Regningen stiles og sendes til arbejdsgiveren/virksomheden.
14 Vejledning til bekendtgørelse For udstedelse af helbredsgodkendelse eller afslag på ansøgning om helbredsgodkendelse opkræver Trafikstyrelsen hos arbejdsgiveren et gebyr, som fastlægges i bekendtgørelse om gebyrer på Trafikstyrelsens område 3. Gebyret udgør 600 DKK (maj 2010-niveau). Den aktuelle gebyrsats kan ses på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk. Ad 17 Klage Klager over afgørelser i forbindelse med udstedelse af en helbredsgodkendelse, herunder med vilkår eller dispensation eller afslag på en helbredsgodkendelse kan indbringes for transportministeren på følgende adresse: Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 København K eller sendes til: trm@trm.dk (sikker e-post). Klager skal være Transportministeriet i hænde senest 4 uger efter, at Trafikstyrelsen har givet besked om afgørelsen til den pågældende person. Andre landes helbredsgodkendelser Ad 18 og 19 Gensidig anerkendelse En person, som er blevet helbredsgodkendt i et land, som Danmark har indgået en aftale om gensidig anerkendelse af helbredsgodkendelse med, behøver ikke en dansk helbredsgodkendelse. Det vil af de gensidige aftaler fremgå, hvilken kategori(er) af sikkerhedsklassificerede funktioner den pågældende må udføre uden at skulle helbredsgodkendes af Trafikstyrelsen. Bemærk, at der kan være restriktioner i gyldigheden af udenlandske helbredsgodkendelser i Danmark. Kontakt altid Trafikstyrelsen, hvis der opstår tvivl. De til enhver tid gældende aftaler kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk. Trafikstyrelsen kan desuden udstede en dansk helbredsgodkendelse på baggrund af en udenlandsk helbredsgodkendelse. Der skal ansøges om denne godkendelse, og ansøgningen skal være vedlagt behørig dokumentation. Der opkræves gebyr på samme vilkår som for en almindelig helbredsgodkendelse. Se vejledningens punkt om gebyr ovenfor. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Ad 22, stk. 2 og 3 Overgangsbestemmelser Helbredsgodkendelser udstedt af Trafikstyrelsen inden den 5. februar 2009 forbliver i kraft, indtil de udløber eller tilbagekaldes. 3 Se bekendtgørelse nr. 513 af 20. maj 2010 om gebyrer på Trafikstyrelsens område.
Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK-1117 København K helbred@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Vejledning til bekendtgørelse om helbredskrav på jernbaneområdet