Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
|
|
- Agnete Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et spil om liv og død Spilmateriale
2 spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan vil I definere livskvalitet? 4: Hvad diskuterede I mest i jeres gruppe? 5: Hvad var I specielt uenige om i gruppen?
3 200 med fremskreden kræft kan smertebehandles At lindre smerter. Patienterne har fremskreden kræft, der har bredt sig til knoglerne. De kan ikke helbredes, og de har kun kort tid tilbage at leve i. Selvom de får smertestillende medicin, har de smerter fra knoglerne, specielt fra ryggen. Smerterne kan lindres med strålebehandling. Patienterne er i alderen år og i gennemsnit år. Der er lige mange mænd og kvinder. For kan man give smertestillende strålebehandling til 200 patienter med uhelbredelig kræft. Der er ingen venteliste, da der er tale om en udvidelse af behandlingstilbudet. Før behandling har patienterne konstant moderate til stærke smerter, selvom de får smertestillende medicin. De opholder sig mest i sengen og har brug for gangstativ eller kørestol samt hjælp fra andre for at komme omkring. Efter behandling lindres patienternes smerter. De har brug for mindre doser af smertestillende medicin, og de kan komme omkring uden hjælp fra andre - dog stadig kun ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Behandlingen forlænger ikke livet. Patienternes restlevetid er i gennemsnit 3 måneder.
4 60 med brystkræft kan få en tidlig diagnose At redde liv og forbedre livskvalitet. Brystkræft er den almindeligste kræftform blandt kvinder. Dødeligheden af brystkræft kan nedsættes, hvis alle kvinder mellem 50 og 69 år hvert 2. år tilbydes en røntgenundersøgelse af brystet - mammografi. Flere kan behandles med en operation, hvor brystet bevares. Og færre vil have behov for medicinsk behandling efter operationen. Hvis kvinder i alderen år tilbydes mammografi, vil blive erklæret raske. 500 skal have foretaget en ny mammografi. Efter den vil 250 blive erklæret raske, mens der stadig vil være mistanke om sygdom hos 250. Disse 250 skal have taget en prøve fra brystet. Resultatet af prøven er, at 130 kan erklæres raske, mens der stadig er mistanke om sygdom hos 120. Disse 120 vil blive tilbudt operation. 60 af dem vil have en godartet knude, og 60 vil have kræft. De 60 kvinder med kræft vil kunne nøjes med en mindre omfattende behandling, end hvis kræften blev opdaget på et senere tidspunkt. Kvinder mellem 50 og 69 år. For kan man undersøge kvinder i aldersgruppen år hvert andet år. Mammografi-undersøgelsen vil betyde: at der dør 2-3 kvinder færre hvert år at 7-8 kvinder kan nøjes med brystbevarende operation, hvor man fjerner knuden at 4-5 kvinder kan undgå at få medicinsk behandling efter operationen. Undersøgelsen vil også betyde: at 380 raske får foretaget ekstra undersøgelser og dermed påføres unødig angst og bekymring at 1 erklæres rask, selvom hun er syg, og at hun dermed måske får forsinket behandling at de, der vælger ikke at deltage, måske vil føle sig usikre og føle skyld, hvis de bliver syge. Det vurderes, at de 2-3 kvinder, der reddes, i gennemsnit vinder 15 år hver.
5 350 kan behandles for grå stær At øge livskvaliteten. Patienter med grå stær bliver gradvist blinde, fordi øjets linse bliver mere og mere uklar. Patienterne kan opereres og herved få bedre syn. Antallet af patienter, der ønsker operation for grå stær, vokser. Det skyldes, at andelen af ældre i befolkningen stiger, og at kravet om et normalt syn stiger. Samtidig har ny teknik gjort, at operationen oftere er vellykket. I Nordkøbing Amt tilbydes operationen kun til mennesker, der er næsten blinde. Alligevel er ventetiden voksende. For at undgå dette har man overvejet at øge kravene til, hvem der skal tilbydes operation. Man skal med andre ord have alvorligere synsnedsættelse for at komme på venteliste. 9 ud af 10 patienter er ældre end 50 år. 7 ud af 10 er ældre end 70 år. 2/3 er kvinder og 1/3 er mænd. For kan man operere 350 patienter ekstra om året. Det vil være nok til at forhindre, at ventelisten vokser. Ventetiden til en operationen er 6 måneder. Før operationen kan patienterne skelne konturer. De føler sig usikre og må bruge tekniske hjælpemidler for at komme omkring, og de kan hverken læse eller se fjernsyn. De har ingen smerter. Efter operationen får næsten alle patienter normalt syn. De fleste skal dog bruge briller. Behandlingen forlænger ikke patienternes levetid.
6 40 kan få en ny hofte At øge patienternes funktionsniveau og at lindre smerter. Patienter med slidgigt i hofterne har smerter og funktionsnedsættelse. I starten kommer smerterne kun, når patienterne bevæger sig. Men uden behandling får de som regel mere og mere ondt - også i hvile. De får sværere ved at gå, og det kan ende med, at de bliver bundet til en kørestol. Patienterne får indopereret et kunstigt hofteled. De fleste patienter bliver smertefrie efter operationen, og de kommer til at gå væsentligt bedre - nogle helt normalt. Nogle kan opretholde eller genvinde deres erhvervsevne. I Nordkøbing Amt tilbydes operationen i øjeblikket kun til mennesker med fremskreden sygdom. Alligevel er ventetiden til en operation i gennemsnit 6 måneder, og ventelisten vil vokse yderligere, hvis området ikke tilføres flere penge. For at undgå dette er det blevet foreslået at øge kravene til, hvem der skal tilbydes operation. Man skal med andre ord være mere syg for at komme på ventelisten. 6 ud af 10 patienter er over 65 år. Der er omtrent lige mange kvinder og mænd. 1 ud af 100 dør under operationen. For kan man behandle 40 patienter ekstra om året. Det er nok til, at ventelisten ikke vokser. Ventetiden er i gennemsnit 6 måneder. Før operationen har patienterne smerter om morgenen, indtil de kommer igang. Desuden har de svære smerter ved bestemte bevægelser, selvom de får smertestillende medicin. De er i stand til at bevæge sig omkring i og udenfor hjemmet uden hjælp af andre, men de er afhængige af tekniske hjælpemidler til det. Efter operationen slipper de fleste for smerter. De kan nu bevæge sig omkring uden brug af tekniske hjælpemidler, og de er ikke hæmmede i deres fysiske udfoldelsesmuligheder med hensyn til at løfte, gå og bøje sig. Behandlingen forlænger ikke livet.
7 20 kan få en ny kranspulsåre i hjertet At redde liv, lindre smerte og forbedre funktionsniveauet. Åreforkalkning er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Når årerne i hjertet forkalker, bliver pulsårerne snævre. Derfor får hjertet ikke ilt nok, og patienterne får anfald af hjertekramper. Anfaldene består typisk af trykkende og knugende smerter bag brystbenet. Man kan også få åndenød, svedeture, hjertebanken og - naturligt nok - angst. Et anfald varer som regel op til 10 minutter. Anfaldene kommer typisk i forbindelse med fysisk anstrengelse eller følelsesmæssig belastning. I svære tilfælde kan de også komme i hvile. I svære tilfælde af åreforkalkning kan man indoperere en ny kranspulsåre for at forbedre hjertets blodforsyning. Før operationen skal der foretages en speciel røntgenundersøgelse af hjertets blodårer. Nogle patienter dør, mens de står på venteliste, og nogle får et dårligere behandlingsresultat, hvis de venter for længe. Sygdommens hyppighed stiger med alderen. Der er flere mænd end kvinder blandt patienterne. 2 ud af 100 patienter dør i forbindelse med operationen. For kan man operere 20 patienter ekstra om året. Ventetiden til forundersøgelsen er knapt 3 måneder. Ventetiden til behandlingen er for tiden omkring 3 måneder. I alt skal patienterne altså vente ca. 6 måneder. Ventetiden til behandlingen vokser. Før operationen er patienterne meget hæmmede i deres fysiske udfoldelse. Selv lettere fysisk aktivitet giver træthed, hjertebanken, åndenød eller hjertekramper. Patienterne kan kun i meget begrænset omfang komme ud. Nogle af dem har også symptomer i hvile. Efter operationen har patienterne stadig hjertesygdommen, men de har ingen begrænsning i deres fysiske aktivitet. De kan have ugentlige eller månedlige anfald af hjertekramper. Ved behandlingen forlænges patienternes levetid med i gennemsnit 4 år.
8 1 trafikdrab og 8 ulykker kan forebygges At forebygge dødsulykker og invaliditet. Forebyggelsesprojektet handler om at sikre to særligt farlige skoleveje, hvor der i løbet af de sidste år er sket mange alvorlige ulykker. Erfaringer fra mange amter har vist, at man kan mindske antallet af ulykker ved en systematisk indsats med kampagner overfor trafikanterne og sikring af steder, hvor der sker særligt mange ulykker. Trafikulykker rammer specielt børn og unge mænd. For om året kan man iværksætte en trafiksikkerhedskampagne. Desuden kan man tværstribe og bygge bump på to særligt farlige skoleveje for at få bilisterne til at overholde fartbegrænsningen. Man forventer, at det vil bringe ulykkestallet ned, så man undgår 1 trafikdrab og 8 ulykker med personskade om året. Før ulykken: De personer, der kommer til skade, er i gennemsnit omkring 15 år gamle. De er typisk sunde og raske. Efter ulykken: Trafikskader kan omfatte alt fra mindre forstuvninger og sår til død eller livslang invaliditet. Man redder en person med gennemsnitsalder på 15 år hvert år. Der er altså vundet 60, hvis man går ud fra, at de, der reddes, i gennemsnit ville være blevet 75 år.
9 Oversigtskort 1 felt = 20 patienter 350 kan behandles for grå stær 60 med brystkræft kan få en tidlig diagnose 45 år 20 kan få en ny kranspulsåre i hjertet 1 trafikdrab og 8 ulykker kan forebygges 80 år 60 år 40 kan få ny hofte 200 med fremskreden kræft kan smertebehandles
Tilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereOpgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund
Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereScreening for tyk- og endetarmskræft
Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mere8. Rygerelaterede sygdomme
8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.
Læs mereNår fod og ankel gør ondt
- hurtig og sikker behandling Dine fødder er dit fundament. Du går, sidder, står, eller løber hver dag - og oplever du smerter i fødder eller ankler, kan det være til stor gene. Nogle smerter går væk af
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereInformation om operation for grå stær.
Dr. med Ken Ninn-Pedersen, Speciallægeklinikken CENTRALEN, Roskildevej 296, 2610 Rødovre. (Hjemmeside: www.ninn-pedersen.dk) Information om operation for grå stær. (informationsvejledningen er udviklet
Læs mereSlidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil
Slidgigt hos hund Slidgigt og (in)aktivitet Smertekontrol med Trocoxil Din dyrlæge har udskrevet Trocoxil til behandling af din hund, fordi den lider af artrose (slidgigt). Slidgigt er en smertefuld og
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereMSB-forundersøgelsen. Åbningskonferencen. Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling
MSB-forundersøgelsen Åbningskonferencen Formål : 1. Afdække målgruppens viden og holdninger 2. kvalificere kampagnen 3. Grundlag for effektmåling Forundersøgelsens metode Papir besvarelser 1.545 (62%)
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merescreening for brystkræft
Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,
Læs mereKlinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt. Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Høring om førtidspension- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb Arbejdsmæssigt Joan har mange års erfaring fra arbejdsmarkedet
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs mereÆldre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder
Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereUNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)
UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereSeksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?
Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?
Læs mereSLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE
SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.
Læs mereFØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING. for dit syn
FØR OG EFTER DIN LINSEUDSKIFTNING 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en linseudskiftning (RLE). Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Læs mereEt spil om liv og død Om spillet
Et spil om liv og død Om spillet Indhold Et spil om liv og død Copyright 1995 by Experimentarium & Det Etiske Råd Experimentarium Tuborg Havnevej 7 2900 Hellerup Tlf. 39 27 33 33 Det Etiske Råd Ravnsborggade
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereBallonudvidelse af hjertets kranspulsårer
1 Patientinformation Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer Hjertemedicinsk Afdeling B 2 Hvad er formålet med behandlingen? Formålet med ballonudvidelsen er at udvide forsnævringer i hjertets kranspulsårer.
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereFØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn
FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereKolding Kommunes gratis sundhedstilbud
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,
Læs mereIndhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er? Hvem får? Symptomer på Hvad skyldes? Hvornår skal man opereres? Operation for Efter operationen Efterstær Hvem opererer?
Læs mereIndhold 2 VOS GRÅ STÆR. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed undgås
Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for
Læs mereBrystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.
Undersøgelse for brystkræft Mammografi 1 Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom. Brystkræft rammer oftest kvinder over 50 år, men også yngre kvinder kan få brystkræft. Man kan dø af brystkræft. Hurtig
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs mereDriller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...
Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereRefluks 1. Patientvejledning
1 Hvad er refluks?, også kaldet halsbrand eller kronisk syreopløb, opstår, når mavesækkens kraftige saltsyre løber op i spiserøret. Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt hindrer mavesyren
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereDet er meget almindeligt at have ondt i ryggen...
Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereFakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereRapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.
LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereVelkommen til Hoftesektoren
Velkommen til Hoftesektoren Ekstern Springhofte - Formålet med denne information er at besvare en række spørgsmål i forbindelse med operation for springhofte. Informationen indeholder en beskrivelse af
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mere