DEPARTEMENTET FOR FAMILIE, KULTUR, KIRKE OG LIGESTILLING Nuuk 2012
STAM INFORMATIONER Hovedinstitutionens navn Adresse Angerlarsimaffik Palleq Qipoqqaq 22 B-940, Postboks 516, 3940 Paamiut Hovedtelefonnummer 68 41 00 / 40 01 Kontor: 68 41 06 Mobilnumre Forstander: 49 53 68 / 53 22 59 Palleq s mobil: 49 91 49 Fax Email palleq@nanoq.gl e-forstander@nanoq.gl Hjemmeside Forstander/leder Stedfortræder/ledelsesteam Else T. Jensen Fung. Afdelingsleder: Marie M. Lorentzen & Paninnguaq Petersen Evt. satellitter - Satellittens navn Institutionen har ingen satellitter - Daglig leder - Adresse/tlf/email MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 ORGANISATIONEN 17
Aldersgruppe (børn/unge/voksne) Aldersfordeling Hvad er aldersfordeling pr. 20/11-2012 Målgruppe (type handicap) Unge / voksne 20 49 år Angerlarsimaffik Palleq er et hjem for unge / voksne psykisk udviklingshæmmede, hvor beboerne har behov for støtte i alle døgnets timer. Beboerne bliver placeret i institutionen, når de vurderes ikke at kunne drage fordel af behandling og træning under andre boformer Institutionen er ikke egnet til personer med svære fysiske handicaps, autisme og psykoser Institutionstilbud Hvilket tilbud kan institutionen give den handicappede? Institutionens formål er at skabe et trygt og omsorgsfuldt bomiljø med udgangspunkt i den enkelte beboers muligheder og behov, og støtte dem til at få en så normal tilværelse som muligt. Institutionen kan tilbyde arbejde i dagtimerne i det kommunale beskyttede værksted Nuilaaq, fra kl.: 09:00 12:00. Endvidere søger institutionen at integrere beboerne i det daglige arbejde. Antal pladser (inkl. satellitter) 10 Organisationsstruktur Hvordan er institutionen bygget op mht. satellitter, værksteder og lignende? Angerlarsimaffik Palleq har ingen satellitter eller separate afdelinger. Institutionen har en aftale med det kommunale beskyttede værksted Nuilaaq Aflastningstilbud Tilbyder institutionen også aflastning for familier? Institutionen har ingen aflastningstilbud Dagtilbud Er der nogen som benytter institutionen som dagtilbud, f.eks. de beskyttede værksteder? Støtte ud af huset 2 gange om mdr. arbejde de i køknet. Det beskyttede værksted, Nuilaaq, er kommunalt ejet og benyttes af andre handikappede borgere I Paamiut INDEN ANBRINGELSEN PÅ INSTITUTIONEN MANUAL 2009 18 Giver institutionen støtte, når beboeren skal ud af huset, f.eks. Institutionen sørger for ledsagere døgnet rundt i forbindelse med beboernes ferier i hjemkommunerne
MANU AL 2008 Primære årsager til anbringelsen Fysiske handicaps Psykiske handicaps Andre forhold, f.eks. socialt belastende omstændigheder (vold, misbrug, omsorgssvigt) Fysiske handicaps er isoleret set ikke tilstrækkeligt grundlag for anbringelse på institutionen Beboergruppen består af psykisk udviklingshæmmede voksne, hvoraf en del har dobbeltdiagnoser Omsorgssvigt. Traumer. Ustabile opvækstvilkår med ophold i flere forskellige institutioner har sat sit præg på flere af beboerne Visitation Hvorfra visiteres, hvordan foregår det og hvem visiterer? Venteliste Hvor lang er ventelisten pt.? Dokumenter Hvilke typer af oplysninger modtages? F.eks. skolepapirer, journaler osv. Visitationsgruppen består af forstanderen, en afdelingsleder, den kommunale socialchef samt en repræsentant fra sundhedsvæsenet Man afholder et møde, hvor man vurderer, om ansøgeren passer ind og kan integreres med den øvrige beboergruppe Tidligere har en psykolog fra Departementet for Familie og Sundhed deltaget ved visitationerne ingen Lægeerklæring (diagnose), sagsoplysninger fra (hjem-) kommunen, evt. rapport fra tidligere bosted 17
ANBRINGELSE Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Indflytning på Angerlarsimaffik Palleq sker i samarbejde med den kommunale sagsbehandler fra den anbringende kommune. Der lægges vægt på at involvere den handicappede i processen Forældre og pårørende er som regel ikke en del af indflytnings- / indslusningsprocessen Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Kontaktpersoner og afdelingsledere har som opgave at observere beboernes reaktions- og adfærdsmønstre samt dokumentere en eventuel udvikling, så institutionens aktiviteter kan tilpasses beboernes behov Omsorg Hvorledes sikres omsorg for den handicappede i det praktiske arbejde på institutionen Tildeles den handicappede f.eks. en primær kontaktperson? Alle beboere har en primær kontaktperson Primær kontaktpersonen er bl.a. med ved beboernes ugentlige hjemmedage, hvor de gør rent på værelserne, vasker tøj og gør indkøb m.m. Institutionen forsøger at tilpasse sit omsorgsarbejde i forhold til beboernes individuelle behov. Med henblik på at opnå viden om beboernes evner og behov, forsøger man at finde måder at kommunikere med de beboere, der ikke har noget sprog, bl.a. gennem tegntil-tale og piktogrammer Institutionen bestræber sig på at involvere beboerne i det daglige arbejde alt efter evne, bl.a. er beboerne med til at lave aftensmad MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Midlertidigt ophold Hvordan foregår et midlertidigt ophold? Hvad er anderledes i forhold til længerevarende ophold? Videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og hvilken fremgangsmåde følger institutionen? Koordinering Indflytning på Angerlarsimaffik Palleq sker i samarbejde med den kommunale sagsbehandler fra den anbringende kommune. Der lægges vægt på at involvere den handicappede i processen Forældre og pårørende er som regel ikke en del af indflytnings- / indslusningsprocessen Kontaktpersoner og afdelingsledere har som opgave at observere beboernes reaktions- og adfærdsmønstre samt dokumentere en eventuel udvikling, så institutionens aktiviteter kan tilpasses beboernes behov Angerlarsimaffik Palleq har som regel kun faste beboere. I forbindelse med flytning fra institutionen samarbejder Angerlarsimaffik Palleq med den kommunale sagsbehandler Beslutninger træffes på baggrund af de rapporter, institutionen sender til kommunen Hvordan sikres koordinering Der er ingen fast procedure for et koordineret mellem myndigheder samarbejde (f.eks. kommune eller døgninstitutionsafdelingen) og institutionen? Hjemgivelse 17
Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på institutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Indflytning på Angerlarsimaffik Palleq sker i samarbejde med den kommunale sagsbehandler fra den anbringende kommune. Der lægges vægt på at involvere den handicappede i processen Forældre og pårørende er som regel ikke en del af indflytnings- / indslusningsprocessen Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen (f.eks. til forældre, anden anbringelse eller egen bolig)? Findes der efterværn (opfølgning)? Kontaktpersoner og afdelingsledere har som opgave at observere beboernes reaktions- og adfærdsmønstre samt dokumentere en eventuel udvikling, så institutionens aktiviteter kan tilpasses beboernes behov Der er ingen fast udslusningsmodel Kontaktpersonen ledsager den handicappede på rejsen til det nye bosted En tidligere beboer har fortsat kontakt til institutionen i forbindelse med behov for samtale, rådgivning mv. Der er dog ingen fast procedure for efterværn MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 HANDLEPLANER Social handleplan (kommune) Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvor fyldestgørende er de handleplaner der foreligger? Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning? Der foreligger som regel en handleplan Generelt er der behov for flere oplysninger om de kommende beboere, bl.a. mangler handleplanerne oplysninger om personlige behov. Derfor er der sket fejlanbringelser Angerlarsimaffik Palleq kontakter de kommunale sagsbehandlere, når der sker en udvikling med beboerne I forbindelse med årsplaner laves en vurdering af hver enkelt beboer Handlingsplan (institution) Laves der en handleplan for den handicappede? Laves handleplanen på baggrund af observationer? Hvor ofte bliver den revideret? Inddrages den handicappede i udformning af handleplanen, hvor ofte og af hvem? Indeholder handleplanen langsigtede mål for den handicappede? Hvert halve år laves en handleplan for beboerne i samarbejde mellem afdelingslederen, kontaktpersonen og beboeren selv Observationer af udvikling i personlighed, evner og behov medtages i udarbejdelsen af handleplanen Handleplanen bliver revideret hvert halve år Handleplanen udarbejdes hvert halve år i samarbejde mellem afdelingslederen, kontaktpersonen og beboeren selv, kun den kortsigtede. Indeholder handleplanen 17
kortsigtede mål for den handicappede? Tager handleplanen udgangspunkt i den sociale handleplan fra kommunen? Hvis ikke, begrund hvorfor. Hvordan anvendes handleplanerne i det daglige arbejde? Giv gerne eksempler. Handleplaner bruges i det daglige arbejde til at justere omsorgsarbejdet efter beboernes individuelle evner og behov TEORETISK UDGANGSPUNKT, PRAKSIS OG MÅL Har institutionen et overordnet mål? F.eks. en mission/vision? Et eksempel kunne være omsorg, tryghed og oplevelser. Har institutionen et teoretisk udgangspunkt? Hvilket? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber og metoder anvendes i hverdagen? Angerlarsimaffik Palleq primære mål er at yde omsorg og tryghed samt sætte grænser Institutionen bestræber sig på at fungere som et hjem for beboerne Struktureret pædagogik velvære fremkommer gennem omsorg og tryghed i stabile rammer Institutionen forsøger at involvere beboerne i de daglige arbejdsopgaver For at kommunikere med beboere uden sprog bruger man tegn-til-tale-teknikker og piktogrammer MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 Findes der mål for det pædagogiske arbejde? Laves der systematisk evaluering eller opfølgning på målene? Målet er, at beboerne skal føle tryghed og omsorg samt føle sig hjemme Hver 14. dag evalueres hver enkel beboer i forhold til deres tilstand, situation og udvikling FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Der indhentes faglig rådgivning fra forstanderne på de øvrige handicap-døgninstitutioner og fra Døgninstitutionsafdelingen i Nuuk Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - andet Anden ekspertise: I hvilket omfang inddrages nedenstående faggrupper? - Psykologer Sidste gang i 2011 - Psykiater Siden 2010 ydede psykiateren supervision til beboer og vurderet mediciner hvert år. Sidste gang d. 16/11-2012 - Fysioterapeut Lige nu er der ingen Fysioterapeut I Paamiut 17
- Sundhedsplejersken - Ergoterapeut - Tandplejen - Andre? Institutionen har kontakt til en læge på den psykiatriske afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Nakorsaatitortut qaammatit pigasukkaarlugit ukiq manna aaversittalerput MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Er der faciliteter på institutionen til arbejde? F.eks. beskyttet værksted, systue, etc. Er der faciliteter til fysiske aktiviteter? F.eks. hundeslæde, kajakker, sejlbåde, skibe, genoptrænings-rum, bordtennis etc. Institutionen har to små køkkener Institutionen har seks toiletter med almindelige badefaciliteter og boblebad Institutionen har to dagligstuer med spisekrog, et fællesrum til aktivitet og computerspil samt et samtalerum Institutionen har en samarbejdsaftale med det kommunale beskyttede værksted Nuilaaq Motionsmaskiner, tv-spil, pc til musik og spil, boksesæk, cykler, langrendskii, Sejlebåd NB 820 Combi. ( maj 2010) brugt f. 2004 Har I ejendom andre steder? (f.eks. hus i fjorden) Er der udslusningsboliger tilknyttet institutionen? Hvordan vurderer I institutionens fysiske rammer? F.eks. om der for nylig foretaget renovering af institutionen? Et lille hus i fjorden (Ukiiviit) ikke så langt fra Paamiut. c. 3,5 m 4.m De fysiske forhold kunne være bedre, både udvendigt og indvendigt. Huset er placeret i et sumpet område der tydeligt har givet problemer i selv husets konstruktion. Indvendigt er det det samme. Der kunne være behov for et større vaskerum, større køkken, større opholdstuer med terrasse. 17
UNDERVISNINGS- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD Er der uddannelsestilbud til de handicappede på institutionen? Benyttes uddannelsestilbud i byen, f.eks. specialskoler? Er der mulighed for at arbejde i beskyttet værksted? Er der beboere der har et beskyttet arbejde, fleksjob eller skånejob? som regel er det ikke relevant i forhold til beboergruppen Der forefindes ikke specialskoler i Paamiut Ja beboerne har et deltidsjob i institutionens køkken 2 gange om mdr. Pr. februar 2009 har ingen beboere et job uden for institutionen, men det har tidligere været forsøgt Hvordan arbejdes der med at skaffe et job til den handicappede? Når en beboer ønsker et job, kontakter institutionen arbejdsplaser og arrangerer en samtale om, hvilke muligheder der kan være, men det er meget svært at finde arbejde i byen Hvilke barrierer er der for at den handicappede får et job? MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 FRITIDSLIV Hvilke ønsker udtrykker den handicappede i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber? Der er forskellige aktivitet både ude og hjemme. Desuden vil de gerne deltage i kulturelle arrangementer i lokalsamfundet Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik Ja (fjeldørreder, laks og torsk) Ja, Rensdyr + alk - svømning - fodbold - ridning - dans - maling kreative aktiviteter - andet: Tilbydes den handicappede særlige aktiviteter, som sikrer et kulturelt tilhørsforhold? F.eks. specielle lokale aktiviteter. Ja Ja I beskyttet værksted og hjemme. Teater, koncerter, koloni og projekter. Beboerne deltager i stigende grad i lokale aktiviteter i Paamiut, fordi de bliver opfordret til det. De har venskaber uden for institutionen og deltager bl.a. i kaffemikker Institutionen arrangerer ture ud i den omkringliggende natur hele året rundt 17
KOMMUNIKATION Hvordan medinddrages den handicappede i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Institutionen forsøger at give beboerne så meget selvbestemmelse som muligt i deres hverdag f.eks. beboerne har selv bestemme deres værelses farve, laver regler f.eks. at man ikke må være sur i spiser tid. m.m. Beboerne involveres i beslutninger vedrørende deres økonomi, madplaner og ferieplaner. Der er beboermøde 2 gange om mdr. I hvor høj grad bliver den handicappedes familie inddraget i den handicappedes ophold? Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem den handicappede, familie/pårørende og arbejdsstedet? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Familien bliver som regel ikke inddraget i de daglige forhold omkring opholdet. Men bl.a. i forbindelse ferie og sygdom kontaktes familie og pårørende Beboerne har hjemmedage hver uge, hvor de ringer / skriver til familie og pårørende. Desuden har de fleste en mobiltelefon, så de kan ringe og modtage opkald løbende Der er ingen fast procedure i forhold til at sikre kontakt mellem den anbringende myndighed og familien MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 SAMARBEJDSRELATIONER Hvem og hvordan samarbejder I med følgende: Sagsbehandler/det sociale udvalg i kommunen? SSP samarbejde? (skole-socialforvaltning-politi) Døgninstitutionssamarbejde? F.eks. andre handicap- eller børn og unge institutioner. Sundhedsplejerske? Kriminalforsorgen? Hospitalsvæsenet? - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise? Psykoterapeuter? Fysioterapeuter? Praktiserende læger? Daginstitutioner/dagplejer? Pædagogisk psykologisk rådgivning? (PPR) Der samarbejdes omkring ferieansøgninger, ansøgninger om praktiske ting, såsom nye briller til beboere, ekstra støtte til beboere, der f.eks. slider deres tøj meget hurtigt. Rådgivning / vidensudveksling Kan være aktuelt i forbindelse med udslusning og midlertidige ophold, men det er sjældent Læge eller sundhedsplejerske gennemgår beboernes medicin en gang årligt Hospitalsvæsen og distriktspsykiatri kontaktes efter behov Det er besværligt at etablere fast kontakt med en læge pga. stor udskiftning 17
Skoler? MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 ØKONOMI Bevilling 2012 8.364. Taksten pr. beboer pr. døgn (jf. Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar 2009) Betaler den handicappede for husleje, kost eller lignende? Hvis den handicappede har arbejde, modtager han/hun så løn? Modtages støtte fra kommunerne? I 15 kr. i timen Bevillinger til ferie en gang om år. 17
MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund)? Antal ufaglært personale? Normering: 21 samlet Ansatte 1. januar 2013: 21, heraf 5 uddannede medarbejdere 17, heraf 5 vikarer Antal anderledes kvalificerede? 1 Antal kontorpersonale og pedel? 1 pedel og 1 kontorassistent Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - anderledes kvalificeret - pædagogmedhjælpere - psykologer - socialrådgivere - sekretærer - køkkenledere - køkkenassistenter - pedeller - rengøring - vaskeriassistenter - fiskere/fangere - støttepersoner - sundhedsassistenter - socialmedhjælpere - andre Hvem udfører de administrative opgaver? (f.eks. sekretærarbejde, budgetlægning, 1 pædagoger, 2 socialmedhjælpere, 1 anderledes kvalificerede, 8 pædagogmedhjælpere, 1 kontorassistent, 1 pedel, 1 køkkeleder, 1 rengøringsassistent og 4 nattevagter,( Nattevagter som arbejde 1.hel uge og fri 1.hel uge) Ledelsen, kontorassistenten MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 vagtplan etc.) LEDELSE, PERSONALE OG UDVIKLING Ledelse Findes der ledelsesteams? Hvis, ja er der nogle overordnede principper for ledelsen eller ledelsesværdier? Forstander, 2 x fung.afdelingsledere At koordinere samarbejde og planlægning Medarbejder Givers der kompetenceudviklingstilbud? - Introkursus - Medicinkursus - Efteruddannelseskurser Der arrangeres introforløb vedrørende beboernes handicaps, medicin, behov mv. Forløbene forestås af erfarne medarbejdere Distriktspsykiatrien været på besøg og fortalt om bl.a. medicinering og arbejdsmetoder i forbindelse med udviklingshæmmede - ønsker flere kurser til personale - generel opgradering af ufaglært personale via kurser Interne kurser bl.a. om kommunikation ved hjælp af piktogrammer Er der fokus på Institutionen afholder medarbejdermøder, hvor der 17
erfaringsopsamling og vidensdeling? Er der medarbejdersamtaler (MUS)? Er der fokus på personalepleje? Er der andre faglige arrangementer? bl.a. udveksles viden fra kurser, viden om beboerne m.m. Startet igen i 2012 I 2012 har der været afholdt rensdyr jagt for medarbejderne. Man har planer om at lave flere fællesarrangementer fremover Interne kurser bl.a. om kommunikation F.eks. studiekreds, intern uddannelse etc. MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 MØDESTRUKTUR OG FACILITETER Er der mødefaciliteter for de ansatte? Er der vagtlokale for de ansatte? Institutionen har et mødelokale med plads til alle ansatte Institutionen har to vagtlokaler I praksis benyttes vagtlokalerne til kontor og opmagasinering Er der et personalerum?, men andre lokaler kan benyttes Holdes der følgende møder og hvor tit? Ledelsesteam Visitationsmøde efter behov. Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Personalemøder Samarbejdsmøder Beboermøder for de handicappede Eksterne tværfaglige møder Hver 14. dag Hver 14. dag Hver 14. dag Hver 14. dag Hver 14. dag Institutionen holder løbende møder med byens værested samt det beskyttede værksted 17
Interne tværfaglige møder MANUAL 2009 18
MANU AL 2008 POLITIKKER OG BEREDSKABER Findes politikker på nedenstående områder: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær -ernæring og sundhed -miljø (natur) -særlige ordninger Der må ikke ryges indenfor i institutionen Institutionen har en nedskrevet alkoholpolitik alkohol er forbudt både for medarbejdere og beboere I PIP-overenskomst / ikke i SIK-overenskomst Sygefravær skal meldes senest kl. 07.00. Raskmelding skal ske inden kl. 15.00 Institutionen bestræber sig at give beboerne en så sund og varieret kost som muligt Institutionen deltager i fællesrengøring af byen Institutionen bruger sin bil mindst muligt, da man ønsker, at beboerne skal have frisk luft og motion Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab -evakueringsplan Bygningen er opført, så der er fire trappeopgange til værelserne. Hvert værelse har to døre en mod fællesgangen og en mod trappeafsatsen 17
SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER Supplerende bemærkninger MANUAL 2009 18