STAM INFORMATIONER. Institutionens navn: Meeqqat Illuat. Institutionens mail: Hjemmeside:

Transkript

1 Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling november 2012

2 STAM INFORMATIONER MAN UAL Institutionens navn: Meeqqat Illuat Adresse: Jens Kreutzmannip aqq. 13 Box Nuuk Institutionens mail: Hjemmeside: Forstander/Leder: Torben Alne Tlf.: / Mobilnumre: Fax: Stedfortræder/ledelsesteam: Souschef: Ilse Alne Terapeutisk leder: Joa N. Holm Afdelingsleder: Pernille Spetzler Kst. Afdelingsleder: Anne Tang Afdelingsleder: 28

3 MANU AL ORGANISATIONEN Aldersgruppe 4 12 år. Målgruppe Døgntilbud / Behandling Svært omsorgssvigtede. Ja/ Først udredning (3 6 mdr.), derefter behandling. Botilbud / hybel Aflastningstilbud Dagtilbud Tilbud til fysisk handicappede Tilbud om støttet eller overvåget samvær Tilknyttet familiepleje Tilknyttet akut familiepleje Akutanbringelse Ambulant behandling Familiebehandling Støtteopgaver Krisecenter/hjem Nej/ nej. Har haft et enkelt tilfælde med en meget omsorgssvigtet dreng, der havde fået revet armen af i en tørretumbler, ham tog Meeqqat Illuat. Ja/ overvåget samvær på Meeqqat Illuat. Nej, men inddrager familien i det omfang det er muligt i behandlingen af barnet. Ja, i form af efterværn i 1 år til 1,5 år efter udskrivelse. Nej, men udskrevne børn opsøger nogle gange Meqqat Illuat hvis de senere hen 29

4 Mor/barn anbringelser Efterværn Udredning Anbringelsesperioden (gennemsnit) Visitation kommer i krise. År: 3 Måneder: Dage: DCV, herefter udreder og behandler Meeqqat Illuat eller videresender barnet til anden institution. MAN UAL Antal pladser 18. Antal afdelinger 3. FORANSTALTNINGEN Primære årsager Fysisk og somatisk betingede belastninger Fysisk og psykisk omsorgssvigt Belastende sociokulturelle forhold Anonym bortadoption Kriminalitet/kriminalitetsforebyggelse Der har været udøvet vold mod mange af børnene. Børnene har været udsat for psykisk omsorgssvigt i høj grad. Kommer fra dårligt fungerende hjem med alkohol/hash misbrug og vold. Ja til dels. Mange er og har været i kontakt med politiet. 28

5 MANU AL Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Seksuelt misbrug De er ikke misbrugere, men deres forældre er. Mange er startet med at ryge cigaretter inden de kommer på institutionen. Minimum halvdelen har været udsat for seksuel misbrug. OVERORDNEDE MÅL FOR FORANSTALTNINGEN, HERUNDER METODER Barnets bedste Hvordan implementeres FN Konventionen om Børns Ja FN Konventionen er i høj grad implementeret i det pædagogiske arbejde. Rettigheder Indflytning Hvorledes planlægges en indflytning på institutionen, og Hvad lægges der vægt på. Hvorledes inddrages barnet/den unge, forældre og eller pårørende? Observation Børnene kommer fra hele landet, så de flytter direkte ind. De andre børn forberedes og der planlægges at der skal tages godt imod det nye barn. Meeqqat Illuat ser helst det er en nøgleperson der afleverer barnet helst forældrene og at denne person bliver en uges tid sammen med barnet. Hver dag dokumenteres hændelser Hvad sker der med barnet, hvad gør det ved 29

6 Beskriv hvilke observationsmetoder der anvendes på institutionen Behandling Beskriv behandlingsmetodikken barnet og hvad er årsagerne til at hændelser sker. Eksempel: Johan kunne næsten ikke stå ud af sengen i morges, han kunne ikke selv fortælle om han havde sovet godt eller dårligt, ingen havde observeret at der havde været noget i løbet af natten. Efter en snak med Johan og de andre børn til morgenmaden finder en personale ud af, at Johan skal noget i skolen i dag som han bestemt ikke har lyst til. Johan kommer i skole og personalet er meget opmærksomme på at tale med ham efter skole, samt om det er noget der ofte plager Johan. Herudover beskrives det hvad Johans træge morgen gjorde ved resten af afdelingen og de andre børn. Disser observationer kan også forløbe over længere tid. (Navnet er ændret). Herudover bruges disse observationer til rapporter og behandlingsmøder. Behandlingen er bygget op omkring kærlighed/tryghed og faste og forudsigelige rammer. Behandlingen tager især udgangspunkt i, at børnene opholder sig i små enheder med en fast voksen i minimum 3 uger inde i fjorden. Det er vigtigt, at barnet har hjemlige forhold, altså små grupper (max 5 børn og 2 voksne)og faste voksne gennem længere tid. Nye børn skal være sammen med voksne i MAN UAL 28

7 MANU AL Omsorg Hvorledes sikres omsorg for barnet eller den unge i det praktisk pædagogiske arbejde på institutionen Tildeles barnet eller den unge en primær omsorgsperson? Midlertidigt ophold Hvorledes struktureres og udføres et midlertidigt ophold Med henblik på videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og Hvilken procedure følger institutionen alt hvad de fortager sig. Behandlingen tager udgangspunkt i barnets udviklingstrin, som ikke altid stemmer overens med barnets alder. Barnet skal lære social omsorg og tilknytning, så det kan klare sig som ung og voksen. Når barnet er klar (kan klare daglige ting uden en voksen) begynder vi at arbejde mod en udskrivning. Der foretages samtaler med udvalgte personer i personalegruppen og når barnet er klar indledes terapiforløb. Ture i fjorden i små grupper. Børnene får ikke tildelt en kontaktvoksen på forhånd, en gruppe af personer får ansvaret for forskellige forhold omkring barnet, samtale/omsorgspersonerne tildeles primært efter god kemi mellem barnet/personalet. Har få gange haft udredningsophold på 3 6 måneder udenfor Meeqqat Illuat s målgruppe. Det kræves at opgaven er helt konkret og tidsbegrænset. Kommunen har ansvaret for visitationen. Meeqqat Illuat indstiller og denne indstilling følges ofte af kommunen. Hvis de skal videre til andre institutioner sker det gennem DCV. Herudover eksisterer der et samarbejde med især Uummannaq Børnehjem, da 29

8 Inddragelse Hvordan arbejdes der med forældreinddragelse? Anvendes familierådslagning? Uummannaq og Meeqqat Illuat ofte visiterer børn til hinanden, da de supplerer hinanden i forhold til målgrupper/alder. Prøver at få forældrene til at gå med til lægebesøg og andre ting barnet skal. Laver familiediagram med forældrene, så de kan være med til at opdage hvor det er gået galt for dem for eksempel i deres egen barndom og i forholdet til deres egne forældre. Det er vigtigt at få forældrene med så meget som muligt for barnets skyld. Forældre fra kysten kommer på besøg og bliver et stykke tid, så forældrene ved hvor deres børn bor og får en indforståethed, så børnene kan snakke med deres forældre om deres hverdag. MAN UAL Koordinering Der eksisterer ikke et særligt godt Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder og Institution? samarbejde med kommunerne i dag, få kommuner er rigtigt gode til at gå i dialog, mange kommuner svarer ikke på henvendelser og følger ikke op på deres anbringelser eller reagerer ikke, selvom et barn er klar til at komme videre eller har brug for vigtige afgørelser, eller har brug for noget ekstra. Der skal foreligge handleplaner. Barnet skal sikres også efter en anbringelse. Der skal være klare linjer og informationsdeling. 28

9 MANU AL Hjemgivelse til hjemmet, anden anbringelse eller egen bolig Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen Møder med alle involverede (forældre og sagsbehandlere). Der bør eksistere en forståelse for tidsperspektivet i sagerne med anbragte børn, det er ofte sager der ikke kan udskydes eller underprioriteres. Barnet forberedes der udformes en kontrakt med barnet hvis det skal hjem, her opstilles betingelser som kommunen, forældrene og barnet skal opfylde i en given tidsperiode, dette er med til at give barnet en sikkerhed for at der stadig bliver taget hånd om det efterværn. Dette fungerer rigtigt godt det gælder især med forældre, som der har været et godt forløb med under anbringelsen. Forældre/børn henvender sig ofte på Meeqqat Illuat efter udskrivning eller dem på kysten ringer. HANDLEPLANER Social handleplan Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvad er de langsigtede mål for indsatsen? Hvad er de kortsigtede mål for indsatsen? Det burde der, men det er meget ofte ikke tilfældet, selvom det er lovpligtigt. Det er et stort problem. At barnet har det bedre med sig selv og at Meeqqat Illuat har gjort hvad de kunne for barnet. At barnet har en bedre hverdag og er blevet 29

10 Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning mere åben for indlæring/interesser. At barnet for et mere indholdsrigt liv. Nej for den eksisterer sjældent. MAN UAL Inddrages barnet/den unge, hvor ofte og af hvem? Inddrages forældremyndighedsindehaveren? Behandlingsplan Udarbejder institutionen behandlingsplan for barnet/den unge med udgangspunkt i den sociale handleplan? Hvis ikke, begrund hvorfor Udarbejder institutionen behandlingsplan efter en observationsperiode? Ja de bliver inddraget i andre handleplansforløb, men det afhænger af alder og ressourcer. Eksempel med dreng der spurgte om Meeqqat Illuat kunne love, at han ikke kom hjem til hans mor når han blev 14 år. Han havde mange samtaler for at blive af med skyldfølelse fordi han ikke ville bo hos sin mor og det blev besluttet at han skulle videre til en anden institution efter Meeqqat Illuat. Denne dreng havde så mange ressourcer, så han var i stand til at se frem ad og ikke bare befinde sig i nuet, så han havde stor indflydelse på sin egen situation. Ja i andre handlingsplansforløb. Alle børn er frivilligt anbragt så forældrene har meget at skulle have sagt. Ja Meeqqat Illuat udarbejder behandlingsplan med udgangspunkt i de oplysninger der findes. I samarbejde med psykolog og psykiater. Sociale handlingsplaner findes ikke. Behandlingsplan - udredning revision 28

11 MANU AL Hvis ikke, begrund hvorfor Danner behandlingsplanen udgangspunkt for tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis? Hvis ikke, begrund hvorfor Udviklingsplan Foreligger der rutiner for udarbejdelse af behandlings- og udviklingsplaner for barnet /den unge ved anbringelsens start Hvis ikke, så forsøg at forklare hvorfor Findes der metoder til observation, udvikling og behandling af barnet/den unge? Hvis ikke, hvad er det der forhindrer dette? endelig behandlingsplan. Ja, med udgangspunkt i det enkelte barn. Kunstterapi, Spædbarnsterapi, livshistorie og terapeutisk behandling. I fjorden udarbejdes der resumeer hver gang en personale forlader et barn (efter ca. 3 uger). Herudover de før nævnte observationsrapporter. Resumeer laves efter en disposition fra nogle danske døgninstitutioner. Rapporter laves efter en disposition fra Børnepsyk. i Bispebjerg. De revideres og tilpasse til grønlandske forhold. SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejdsparter under anbringelsen Anbringende myndighed Socialudvalg. 29

12 SSP samarbejde Døgninstitutionssamarbejde Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Kriminalforsorgen Hospitalsvæsenet - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise Psykoterapeuter Fysioterapeuter Praktiserende læger Daginstitutioner/dagplejer Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Skoler SSPK Ikke meget, Få gange. Har fortalt noget om snifning osv. Meget tæt samarbejde med Uummannaq Børnehjem og et netværkssamarbejde med alle døgninstitutioner og årlig konference. Kommer og fortæller noget engang imellem. Kun hvis forældrene er indsatte. Ja Lægeklinikken og psykiatrien + børnepsykiatrien i DK. Ja tilkøbt Ja Har 2 uddannede i huset. Ja engang imellem. Ja tæt. Ja tæt. MAN UAL ØKONOMI 28

13 MANU AL Driftoverenskomst indgået med Årsværk Bevilling/budget med Landsstyret. Opholdsbetaling 1144 gange 2 Budgetmodel STYRINGSREDSKABER Økonomistyring Lokalt. Lønsystem Vagtplanslægning (ressourceforbrug) Vejledende budget Hjemmestyrets. Lokalt/forstander. Ændringer i den nuværende bevilling skal der søges om. Bruttobudget Basisbudget Indtægtsbudget Nettobudget Taksten pr. plads 1144 * 2 Kalkule pr. kvartal Administrative opgaveløsninger 29

14 Fysiske lokaliteter FYSISKE RAMMER MAN UAL Har barnet/den unge/beboerne eget værelse? (findes 2 værelser til 2 personer nogle børn har behov for at bo sammen). Køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken 3. Bade- og toiletfaciliteter Opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum - og samværsrum 6 toiletter /3 bad. 3 alrum (spiser og leger). 3 hyggerum (TV /læse). Værksted. Mødefaciliteter 1 mødelokale (møder/ kunstskole/undervisning). Vagtlokaler 3. Personalerum Inde - og udendørssportsfaciliteter Udendørsfaciliteter Udendørs legeplads (ski/kælke o.s.v.). 1 båd. Hundeslæder, kajakker, sejlbåde, motorsejlede og skibe Børnekolonier/huse I Fjorden 1 hus med 2 lejligheder i Qoorngoq 2 huse i Kapisillit. Satellitter Udslusningsboliger Vedligeholdelses-standard/renovering Vedligeholder selv eller søger over fælleskontoen. 28

15 MANU AL MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund): 15. Teknisk administrativt personale 6. Andet personale 2. Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - pædagogmedhjælpere - psykolog - socialrådgiver. - sekretær - køkkenleder - køkkenassistent. - pedel - rengøring - vaskeriassistent. - fiskere - jægere 1 forstander. 1 stedfortræder. 1 Terapeutisk leder 3 afdelingsledere. 15 pædagoger 1 kontorfuldmægtig (ubesat). 1 pedel. 3 rengøring. 1 vaskeri. Fiskere. Jægere. Organisering af administrativt og sekretærarbejde Hvem udfører administrative opgaver? Udføres dette central eller decentralt? Primær forstander/1 afdelingsleder. Lokalt med Ekstern regnskabsfører. 29

16 UDVIKLING AF INSTITUTIONENS FAGLIGE KOMPETENCE MAN UAL Konkretisering af pædagogiske mål og Udgangspunkt i det enkelte barn. delmål Hvordan implementeres de pædagogiske mål og delmål? Videreudvikling af Pædagogiske metoder Hvordan arbejdes der med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Konkrete arbejdsmetoder Hvorledes omsættes teori til praksis i hverdagen? Ved at man aftaler noget, gør det og evaluerer. Fokusområder for forskellige institutioner Sker der en prioritering af indsatsområder? Ja Udviklings- og om stillingsparathed Hvordan tilpasser institutionen sig i forhold til at kunne udfør de opgaver den aktuelt stilles overfor? Udvikling af institutionens beslutningsstrukturer Samarbejde Uddannelse Supervision TEORETISK REFERENCE Har institutionen et teoretisk udgangspunkt for Ja / Udviklingstrin hos det enkelte barn. 28

17 MANU AL det pædagogiske arbejde? I bekræftende fald hvilket? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske praksis? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske/psykologiske behandling i institutionen? Beskriv hvilke metoder der anvendes for at omsætte kvalitetsmålene? Vigtigt at medarbejderne skal have uddannelse. intern undervisning. Udviklingstrin hos det enkelte barn. Ikke formelt. Engagement og hvordan resume og rapport skrivning fungerer. Om der deltages i debatter til undervisning og møder. Om der kommer gode forslag til møder når der er noget der ikke fungerer. Herudover er det meget mærkbart på institutionen og blandt børnene, om det pædagogiske arbejde fungerer. Ikke formelt. Det kan måles på de børn der har været her i lang tid om behandlingen virker. Børnene har en bog med gode og dårlige sider, hvor de kan skrive de dårlige og gode ting også om personalet denne bog danner udgangspunkt for samtaler med barnet, men kan også vise ting der fungerer i arbejdet og ting der ikke rigtigt fungerer. Samtale, uddannelse, ekstern og intern supervision. 29

18 MAN UAL FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - intern uddannelse af plejefamilier - supervision af plejefamilie Ekstern, psykologer, andre eksperter. Ja, supervision. Ja, faglig konsulentbistand. Ja, familieterapi. Ja, spædbarnsterapi Ja, legeterapi. Ja, miljøterapi. - familieterapi - spædbørneterapi - legeterapi - miljøterapi Børnesagkyndig ekspertise I hvilket omfang benyttes og inddrages i nedenstående faggrupper? Psykologer Børn og unge psykiater Pædiater Børnefysioterapeut Ja, meget. Ja, i det omfang det er muligt. Ja, noget. Ja, efter behov. 28

19 MANU AL Sundhedsplejersken Ergoterapeut Børnetandplejen Ja, efter behov. Ja, efter behov. INSTITUTIONSKULTUREN, HERUNDER HVILKE KULTURELLE ASPEKTER OG NORMER DER PRÆGER DAGLIGDAGEN PÅ INSTITUTIONEN. Tilbydes barnet/den unge særlige kulturelle Ja, meget. muligheder, såsom rejser i og udenfor Grønland, traditioner og eller kreative aktiviteter, som sikrer det kulturelle tilhørsforhold? I bekræftende fald, hvilke? Meget fokus på naturen. Ældre fangere kommer og fortæller historier. Mange rejser i Grønland. Har institutionen en ernærings- og sundhedspolitik? Har institutionen en miljøpolitik? Ja i høj grad. Spiser meget grønlandsk og meget sundt. Ja, fokus på renlighed inde og miljøbeskyttelse. 29

20 UNDERVISNINGSFORHOLD Intern skole lektiehjælp MAN UAL Ekstern skole lektiehjælp Efterskole Uddannelsestilbud Børnetandplejen Har haft nogen på efterskole, men børnene er for små. Nej, børnene er for små. De kommer og underviser. FRITIDSLIV Hvilke pædagogiske redskaber og aktiviteter anvendes i dagligdagen? Meget fokus på naturen. Ældre fangere kommer og fortæller historier. Mange rejser i Grønland. Ture til fjorden. Hvilke ønsker udtrykker barnet/den Unge i forhold til egen fritidsaktivitet og venskaber? Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik - svømning De kan udtrykke ønske om hvad de gerne vil lave/opleve. Fx vil de gerne have det bliver sommer så de kan komme i fjorden og vil også gerne stå på ski o.s.v.. Ja, fiskeri. Ja, jagt. Ja, rytmik. Ja, svømning. Ja, fodbold. 28

21 MANU AL - fodbold Ja, dans. - ridning - dans - motiverende -førskole/leg & lær/-aktiviteter - andet: Ja, leg. Ja førskole/leg & lær. Historiefortælling. Kunstskole. Sejlads FAMILIEARBEJDE Forældresamarbejde Hvad er de langsigtede mål for institutionen i forhold til at arbejde med barnet/den unges familieforhold? Hvad er de kortsigtede mål i forhold til samarbejdet med barnet/den unges familie? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber anvendes i hverdagen? Hvordan medinddrages barnet/den unge i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Målet er at forældrene skal have så meget indflydelse som muligt for barnets skyld. Forældrene skal inddrages så meget som muligt i dagligdagen. Børnenes trivsel med forældrene. Samtaler, terapi, psykologsamtaler. Børnemøde hvor barnet kan komme med deres indflydelse (mange børn er meget aktive og kommer med dagsorden til møderne). Førnævnte metoder. Forældreindflydelse Hvilke overvejelser går institutionen sig i forhold til at inddrage forældrene? Ugentlig kontakt til forældre der ikke bor i Nuuk. Kontakten er meget struktureret og er forældrene fulde eller ikke i stand til aflyses kontakten, så barnet ikke bliver 29

22 Børnenes Råd På hvilken sikres børnene indflydelse på egen tilværelse på institutionen ud fra modenhedskriterier og livssituation i øvrigt? Kommunikation Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem barn/den unge og familie/pårørende? Hvorledes opretholdes kommunikationen/ kontakten mellem institution og forældre/familie? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? bekymret. Børnene skriver breve. Møder og aftaler med socialforvaltningen. Uformel børnekontrakt. Forlanger at hvis der ikke er en direkte kontakt, skriver barnet stadig en gang i mellem til forældrene for barnets skyld. Stiller vedvarende spørgsmål til socialforvaltningen om forældrene, så er socialforvaltningen tvunget til at opsøge forældrene. - MAN UAL DET PERSONLIGE LEDERSKAB Overordnede principper for ledelse/ledelsesværdier Personalet skal have uddannelse og dette skal vedligeholdes, så personalet er ordentligt klædt på til opgaverne. Samtaler med psykolog / terapeuter hvis personalet har det svært. 28

23 MANU AL Ledelsesteams Strategier for ledelsen Lederudvikling: LUS- samtaler Ved problemer og ønsker. FAGLIG LEDELSE Kompetenceudvikling Erfaringsopsamling Videns deling Systematisk fokus på udvikling Kurser og uddannelse. Møder. Møder. - mål -indsatsområder -aktiviteter -dokumentation Succeskriterier for institutionen Dokumentation -form -indhold -formidling -målgruppen Men hvis børnene vedbliver at opsøge institutionen og føler sig trygge med institutionen er det er succes. Ledelsen har været på stedet i mange år ligeledes succes. 29

24 PERSONALELEDELSE/HR MUS-samtaler MAN UAL Personalepleje Fitnesscenter Hvis der er ønsker til aktiviteter får de ja. Der lægges vægt på socialt samvær og gode oplevelser imellem personalet. Kompetenceudvikling Faglige arrangementer - studiekreds - efteruddannelse - intern uddannelse - ekstern uddannelse - praktikvejlederuddannelse Kurser og uddannelse. Ja, studiekreds. Ja, efteruddannelse. Ja, intern uddannelse. Ja, ekstern uddannelse. Nej, der er ikke et behov. ADMINISTRATIVLEDELSE IT-ansvarlig Lønforhandling Arbejdspladsfaciliteter Rekrutteringsstrategi Forstander. PIP. Bolig til fastansatte. Annoncering. Personlig samtale. 28

25 MANU AL Fastholdelse af medarbejdere Annoncering Ansættelsesudvalg Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg Personalepleje, kurser, efteruddannelse, terapi. Socialpædagogen. Lokale aviser. Internettet. Ledergruppen. MØDESTRUKTUR Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Hver dag. Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Forældremøder 1 gang om ugen. Efter behov. Hver 3. uge. Efter behov. 29

26 Personalemøder Samarbejdsmøder Børn - og ungemøder Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder Hver 3. uge. Hver dag. 1 gang om ugen. Efter behov. Efter behov. MAN UAL POLITIKKER OG BEREDSKABER Politikker: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær -særlige ordninger - løn Børn må ikke ryge. Ja, til fester og fællesspisning er der vin på bordet (børnene skal se at man kan drikke et glas vin uden at skabe sig åndssvagt). Ja, terapiforløb i forhold til stress. Ja, til politik om fravær (forebyggelse og regler). Ja, tager hensyn til ældre medarbejdere og har særlige ordninger. Særlige ordninger omkring ture ind i fjorden (man skal kunne arbejde 2 uger i træk o.s.v.) Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? 28

27 MANU AL -kriseberedskab Supplerende bemærkninger Vigtigt med god personalekultur og børnekultur. MÅL, RESULTATKRAV OG DOKUMENTATION Her beskrives institutionens væsentligste mål, samt resultatkrav. I beskrivelsen af resultatkravene skal også indgå en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at målene er nået. Hver institution opstiller i alt 3 mål med dertilhørende resultatkrav ud fra nedenstående skabelon. Det første mål skal rette sig mod det socialfaglige område, det andet mod det organisatoriske og det tredje mål mod det økonomiske område. Antallet af resultatkrav kan tilpasses de enkelte mål for institutionen. Institutionens socialfaglige mål: Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse 29

28 MAN UAL Institutionens organisatoriske mål: Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse Institutionens økonomiske mål: Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse 28