LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og Angerlarsimaffik Uulineq Uulineq 2, 3900 Nuuk Telefon [email protected] Tilsynsførende Karen D. Jensen Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 1.august Forrige tilsyn udført d. 12. december 2011 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Samtale med forstander og souschef samt personale Grundlag for tilsyn: Op følgende tilsyn Hvad skal undersøges? Fokus på personalegruppen Er der modtaget en henvendelse? Ja, fra forstanderen der ønsker opfølgende tilsynsbesøg. Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer:42.33 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. 1

2 Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: [email protected] Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Samtale med forstander og souschef samt personalet med udgangspunkt i det sidste tilsynsbesøg. Angerlarsimaffik Uulineq er handicapinstitution med 5 normeret pladser for børn og unge mellem 6-18 år med autismespektrum forstyrrelser. Institutionens forstander har anmodet om en opfølgende tilsynsbesøg forbindelse med det seneste tilsynsbesøg der blev foretaget den 10. december Under tilsynet i december 2011 kom dem frem, at der var nogle personale som følte sig forbigået og følte sig ikke hørt fra ledelsen. Personalet har desuden klaget over, at en afløser ofte mødte lettere beruset op på arbejde eller også lugtede kraftigt af alkohol. Sagen er efterfølgende blevet behandlet og afsluttet. Derudover oplevede personalet også, at forstanderen havde særlige regler omkring afspadsering og udbetaling af overarbejde- hvor der blev oplevet reglerne bliver effektueret forskelligt fra personale til personale, som blev opfattet som forskelsbehandling hos personalet. Personalet oplevede også, at når de kommer med 2

3 deres kritik over ledelsen eller kommer med deres meninger om forskellige ting, så giver det bagslag med eksempelvis fratagelse af ekstra arbejde og lign, der kan give den enkelte mulighed for at tjene ekstra. Det var tydeligt, at stemningen på institutionen virkede kold og anspændt under tilsynets besøg i december Op følgende tilsynsbesøg den 1. august 2012 har særlige fokus på personalegruppen og ledelsens håndtering af personales klager fra seneste tilsynsbesøg. Tilsynsrapporten er gennemgået og drøftet igennem med forstander og souschefen. Institutionens specifikke håndtering af emnet Forstanderen oplyser, at man efterfølgende efter tilsynsbesøget har haft fokus på personaletrivsel på institutionen. Der er udarbejdet arbejdspladsvurdering i januar 2012 som i det store har været god tilbagemelding på trivslen hos personalegruppen. Der har været efterdønninger fra 2 medarbejder der er stoppet, som har givet en del problemer i personalegruppen. Efterfølgende er der også kommet 2 ny medarbejdere. Personalet som tilsynet fik snakket med denne gang er alle glade ved arbejdstilrettelæggelsen og udtrykker gode samarbejde med ledelsen og de øvrige medarbejdere på institutionen. De seneste tids dårlig arbejdsmiljø er ikke længere problem hos personalegruppen. Mulige løsninger / handlemuligheder Der er allerede igangsat proces, som virker betryggende omkring personalet gruppen. Der har været brugt en del ressourcer på efterdønningerne fra to tidligere ansatte siden sidste tilsynsbesøg i det hele taget. Det er anbefalet, at der arbejdes fortsat med det. Institutionens målgruppe, målsætning og et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. 3

4 beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs), hytte, bil, båd, hunde o.l. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen 4

5 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? 5

6 Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det 6

7 forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? 7

8 Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? 8

9 Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? 9

10 Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: Tilsynets generelle vurdering er, at forholdene på Angerlarsimaffik Uulineq siden sidste tilsynsbesøg er tydelige forbedret. Personalet er mere tilfredse og føler sig inddraget og hørt. Stemningen på institutionen virker også meget bedre. I det store er det en rigtig god institution med hjemmelige forhold, hvor det tydeligt at se det gavner beboerne og der er tid til beboerne. Institutionens ledelse er anbefalet at man også satser mere på inddragelse af det grønlandske kultur ind i arbejdet på Uulineq. 13. september Karen D. Jensen 10