Sikring af taletelefoni i faste telenet



Relaterede dokumenter
SIKRING AF TALETELEFONI I FASTE TELENET VEJLEDNING FOR REKVIRENTER OG UDBYDERE

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Bekendtgørelse om rammerne for informationssikkerhed og beredskab 1)

Logningsbekendtgørelsen. Teknisk gennemgang af. Folketingets Retsudvalg, den 21. november Justitsministeriet

Bekendtgørelse om oplysnings- og underretningspligter vedrørende net- og informationssikkerhed 1)

Lovtidende A Udgivet den 3. juni Bekendtgørelse om oplysnings- og underretningspligter vedrørende net- og informationssikkerhed 1)

Bekendtgørelse om informationssikkerhed og beredskab for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 1)

Retningslinjer for Kammeradvokatens Videnportal for staten

Fastnet-PSTN 1 Oprettelse 6 760,00 Abonnement pr. måned 107,20 ISDN2-basis 2. Abonnement pr. måned 135,20 ISDN2-erhverv 2,3

Forslag til Lov om net- og informationssikkerhed 1

Bilag 1a. Gensalg Basisprodukter, PSTN

Ad pkt Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Tillægsvilkår for tjenesten Personligt Nummer November Et abonnement på Personligt Nummer omfatter følgende:

Bilag 8: Forretningsgange for Gensalg Fastnet

Priser og vilkår. Grundpriser. Fastnet. Fastnet 1 Oprettelse 6 760,00 Abonnement pr. måned 107,20 ISDN2-basis 2,3

Tillægsvilkår for HomeMobil September 2011

Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014

Tillægsaftale. vedrørende. Portering af numre. mellem TDC A/S. WakyWaky DK A/S. Option 1. Gensælger med egen OCH-tilslutning

Bilag 1i: Vækning *55

YouSee s telefonitjeneste (PSTN)

FasCom A/S BRUGERVEJLEDNING FOR ANALOGE TELEFONER KOBBELNET

Brugervejledning. ISDN NTab-boks. Denne vejledning viser, hvordan du installerer ISDN

Alt, du behøver at vide for at ringe smartere og billigere med Tele2 Talk2net

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

Jeg skal meddele følgende:

Klage over afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [...]

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1)

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet

Telefoni Brugervejledning

Velkommen. til Antenneforeningen Brøndby. Information om pakker, priser og produkter i Antenneforeningen. Gem denne folder!

Bilag 1i. Vækning *55

Bekendtgørelse om informationssikkerhed og beredskab i net og tjenester 1)

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

NÆSTVED KOMMUNE GENERELLE BEREDSKABSPLAN. Senest ajourført: Senest afprøvet:

BLANKET TIL AFGIVELSE AF OPLYSNINGER VED ANMODNING OM DELTAGELSE I BEGRÆNSET UDBUD AF TERMINALANLÆG HERNING KOMMUNE

Bilag 1a: Gensalg Basisprodukter, PSTN

Hi3G Denmark ApS. Fremsendes alene via . Afgørelse om Hi3G Denmarks ApS behandling og opbevaring af lokaliseringsdata

Vejledning om import af frosset oksekød - GATT-kvote

Bekendtgørelse om sikkerhedsrådgivere for transport af farligt gods

Whistleblowerordninger. Fælles retningslinjer for whistleblowerordningerne på Justitsministeriets område

Sikringskatalog Kapitel 13 Vagtydelser

Tilmelding til Sundhedsdatanettet (SDN)

Transkript:

Sikring af taletelefoni i faste telenet Vejledning for rekvirenter og udbydere 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse 1. Vejledningens formål... 3 2. Formålet med sikring af taletelefoni i faste telenet... 3 3. Sikringsordningens funktion og anvendelse... 3 4. Tekniske forhold vedrørende sikrede telefoner... 4 5. Betjening af en sikret telefon... 4 6. Myndigheder der kan bestille sikrede telefoner... 4 7. Administrativt ansvar... 5 8. Begrænsning af antallet af sikrede telefoner... 5 9. Bestilling af sikrede telefoner... 5 10. Ordforklaring... 6 Bilag: 1. Bestillingsblanket vedrørende sikrede telefoner 2. Orientering til bestillere, abonnenter og brugere 3. Skitsering af tekniske forhold vedrørende tilslutning af sikrede telefoner (analoge enkelttilslutninger) til faste telenet 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 2 af 7

1. Vejledningens formål Denne vejledning er udgivet med baggrund i bekendtgørelse nr. 598 af 18. juni 2009 om sikring af offentlige telenet og teletjenester. Formålet med vejledningen er at give de myndigheder, som bestiller sikring af offentlige taletelefonitjenester i faste telenet (sikrede telefoner), den fornødne viden om - Sikringsordningens formål - Sikringsordningens funktion - Sikringsordningens anvendelse - Tekniske forhold vedrørende sikrede telefoner - Praktiske forhold vedrørende bestilling af sikrede telefoner - Praktiske forhold vedrørende skift til anden udbyder af offentlige taletelefonitjenester i faste telenet Denne vejledning erstatter "Sikring af taletelefoni i faste telenet. Vejledning for rekvirenter og udbydere, udgivet af IT og Telestyrelsen i september 2009. 2. Formålet med sikring af taletelefoni i faste telenet Ud over de offentlige telenets fysiske og forsyningsmæssige beskyttelsesforanstaltninger er de offentlige taletelefonitjenester i faste telenet udstyret med en særlig sikringsordning, der har til formål at sikre afviklingen af samfundsvigtig teletrafik under kriser eller krig, samt i katastrofer og under andre ekstraordinære situationer i fredstid. Sikringsordningen indebærer, at der fra særligt udpegede telefoner kan foretages opkald i beredskabssituationer, hvor tjenesten er begrænset på grund af overbelastning, skader eller andre fejl i det faste telenet til taletelefoni. 3. Sikringsordningens funktion og anvendelse Sikrede telefoner kan anvendes døgnet rundt og har to mulige funktionstilstande. Disse benævnes hhv. SIKRET FORTRINSRET og SIKRET ADGANG. Sikrede telefoner er i telenettet altid i tilstanden SIKRET FORTRINSRET. Funktionen er indrettet således, at telefoncentralen, hvis den overbelastes, ekspederer opkald fra sikrede telefoner før opkald fra andre telefoner. I situationer med overbelastning af de offentlige faste telenet til taletelefoni har sikrede telefoner ved opkaldsforsøg således fortrin til at blive betjent af telefoncentralen. Tilstanden SIKRET ADGANG indføres, hvis beredskabssituationer forstærker nødvendigheden af hurtig og sikker afvikling af samfundsvigtig trafik i offentlige faste telenet til taletelefoni. Når SIKRET ADGANG er indført, er det alene fra de sikrede telefoner, at der er adgang til at foretage opkald i offentlige faste telenet til taletelefoni. Der vil i kortere eller længere perioder ikke kunne foretages opkald fra ikke-sikrede telefoner. 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 3 af 7

Ikke-sikrede telefoner vil altid kunne modtage opkald. Når funktionen SIKRET ADGANG er iværksat, vil det ikke være muligt at foretage opkald fra ikke-sikrede telefoner til Alarm 112. Tilstanden SIKRET ADGANG kan indføres i hele landet, i begrænsede områder eller i en enkelt telefoncentrals område. Bemyndigelsen til at iværksætte tilstanden SIKRET ADGANG er tillagt Center for Cybersikkerhed (CFCS). 4. Tekniske forhold vedrørende sikrede telefoner Bekendtgørelsen om sikring af offentlige telenet og teletjenester sætter ingen begrænsninger med hensyn til sikring af taletelefoni i faste telenet. Imidlertid indeholder den ingen pligt til at sikre PABC'er, ISDN2, ISDN30 og kundelænker m.v. Grænsefladen for sikringen er nettermineringspunktet hos den enkelte abonnent. I medfør af 2, pkt. 6, i Lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester er nettermineringspunktet defineret til at være en fysisk eller en logisk grænseflade i et telenet, der udgør en slutbrugers tilslutning til dette. Myndigheder, der ønsker "sikrede telefoner" koblet op til PABC-udstyr, er selv ansvarlige for de administrative og tekniske forhold i egen PABC. Det videre forløb med tilslutning til offentlige faste telenet med taletelefoni af en PABC's tilkoblede "sikrede telefoner", herunder om sikringen teknisk kan gennemføres, bør, inden bestilling af sikring iværksættes, være afklaret med den aktuelle udbyder. Hvis en abonnent har fået etableret fast spærring i udbyders central af en telefonforbindelse, vil denne forbindelse ikke kunne sikres. Bilag 3 viser en skitsering af tekniske forhold vedrørende tilslutning af sikrede telefoner til faste telenet. 5. Betjening af en sikret telefon Ved opkald fra sikrede telefoner skal man afvente klartone med telefonen aktiveret. Imidlertid kan overbelastning forårsage, at der høres optagettone. I så fald må telefonen aktiveres på ny, og klartone atter afventes. 6. Myndigheder der kan bestille sikrede telefoner De myndigheder, der kan bestille sikrede telefoner hos udbydere af offentlig taletelefoni i faste telenet, benævnes rekvirenter. Rekvirenterne er: - Beredskabsstyrelsens afdelinger - Totalforsvarsregionerne og - Rigspolitiets afdelinger og Politikredsene Rekvirenterne bestiller sikring af telefoner inden for eget område. 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 4 af 7

Desuden kan CFCS og udbydere af taletelefoni i offentlige faste telenet rekvirere sikrede telefoner direkte hos relevante udbydere. Den enkelte rekvirent bestiller sikring af telefoner hos den udbyder af taletelefoni i offentlige faste telenet, som leverer abonnement på den sikrede telefons fysiske acces tilslutning. 7. Administrativt ansvar Det er til enhver tid den enkelte rekvirents ansvar at tilpasse antallet af sikrede telefoner - og disses placeringer - til de behov, som rekvirenten skal tilgodese. Endvidere er rekvirenterne ansvarlige for den fornødne ajourføring af oplysningerne om de sikrede telefoner i takt med flytninger, navne- og adresseændringer, nummerændringer m.v. Udbyderne skal i samarbejde med rekvirenterne løbende kontrollere, om der er overensstemmelse mellem antal bestilte sikrede telefoner og de faktiske forhold. Nummerportering Ønsker en abonnent med en sikret telefon at beholde sit telefonnummer ved skift til anden udbyder af offentlige faste telenet med taletelefoni, følger det af 8 i bekendtgørelse om sikring af offentlige telenet og teletjenester: - At den afgivende udbyder skal underrette den modtagende udbyder om, hvilken myndighed der er rekvirent til den pågældende sikrede telefon - At den modtagende udbyder skal underrette den rekvirerende myndighed om det ændrede forhold - At rekvirenten skriftligt over for den nye udbyder skal bekræfte modtagelsen af underretningen. 8. Begrænsning af antallet af sikrede telefoner For at kunne sikre størst mulig fremkommelighed i taletelefonitjenester i faste telenet skal udbyderne sikre, at det samlede antal abonnenter med etableret sikring under en telefoncentral ikke overstiger en nærmere fastsat grænse af telefoncentralens samlede kapacitet for antal tilsluttede abonnenter. I de tilfælde, hvor antallet af sikrede telefoner på en telefoncentral overstiger denne grænse, skal udbyderen af offentlige taletelefonitjenester i faste telenet meddele dette skriftligt til CFCS og til de implicerede rekvirenter. Endvidere skal udbyderne iværksætte en reduktion i antallet af sikrede telefoner på den aktuelle central. Denne reduktion skal være koordineret mellem parterne. 9. Bestilling af sikrede telefoner Ved bestilling af sikrede telefoner udfyldes en bestillingsblanket, som rekvirenten sender til den aktuelle udbyder af offentlige faste telenet med taletelefoni. 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 5 af 7

Når blanketten er udfyldt, bør det overvejes at klassificere denne TIL TJENESTEBRUG. Den sikkerhedsmæssige beskyttelse af administrationen af sikringsordningen gennemføres i den forbindelse på grundlag af Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001, vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO, EU eller WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt. Bestillingsblanketten er vedlagt denne vejledning som bilag 1 og må anvendes i kopi. Der skal udfyldes én blanket for hvert telefonnummer, der ønskes sikret. Bilag 2, som indeholder en kort beskrivelse af sikringsordningen og en gennemgang af, hvordan blankettens enkelte rubrikker udfyldes, kan vedlægges bestillingsblanketten til brug for vejledning af bestillere m.fl. 10. Ordforklaring I det følgende forklares fagudtryk, der kan være aktuelle i forbindelse med sikrede telefoner. En stjerne (*) efter et ord markerer, at ordet forklares særskilt i ordlisten. Der henvises i øvrigt til Kapitel 2, Definitioner, i Lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester. Abonnent Bruger (person/institution) af telenet eller teletjeneste, som er tildelt et abonnentnummer og som ikke på kommercielt grundlag stiller de pågældende telenet eller pågældende tjeneste til rådighed for andre. Bestiller Den person/institution i rekvirentens* organisation m.v., der ønsker en telefon sikret. Bruger Ved bruger skal i denne vejledning forstås en person/institution, som abonnenten ønsker registreret hos udbyderen af offentlige taletelefonitjenester i faste telenet som bruger af den sikrede telefon. Bruger og abonnent kan være samme person/institution. CFCS Center for Cybersikkerhed. Resortmyndighed for IKT beredskab i Danmark. Se mere på www.cfcs.dk. Enkelttilslutning I denne vejledning skal enkelttilslutning forstås som en analog abonnentforbindelse fra nettermineringspunktet hos abonnenten til udbyderens telefoncentral. Fast spærring Fast spærring giver mulighed for at forhindre alle eller visse kategorier af afgående opkald fra telefonen (undtagen alarmopkald). Hemmeligt/udeladt nummer Hemmeligt/udeladt telefonnummer vil ikke blive oplyst ved forespørgsel til udbyderen. 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 6 af 7

Klartone Klartonen (en ubrudt 425 Hz tone) angiver, at telefonapparatet er blevet tilsluttet telefoncentralens udstyr for modtagelse af nummervalg, og at nummervalget kan begynde. Nettermineringspunkt Den fysiske eller logiske grænseflade i telenet, der udgør en slutbrugers tilslutning til dette. Nummerportering Skift fra en udbyder til en anden med bibeholdelse af telefonnummer. Rekvirent Betegner en myndighed eller instans, der kan bestille sikrede telefoner hos en udbyder af offentlige taletelefonitjenester i faste telenet. SIKRET ADGANG Den ene af sikringsordningens to funktionstilstande. I denne tilstand har kun de sikrede telefoner adgang til at foretage opkald. Med tilstanden SIKRET ADGANG kan ikke-sikrede telefoner modtage opkald. SIKRET FORTRINSRET Den anden af sikringsordningens to funktionstilstande. I denne tilstand ekspederer telefoncentralen - såfremt den overbelastes opkald fra sikrede telefoner før opkald fra andre telefoner. Sikret telefonnummer Betegner et abonnentnummer, der er tilsluttet sikringsordningen. Sikret telefon Se sikret telefonnummer*. Udbydere af offentlige taletelefonitjenester i faste telenet Parter, der på kommercielt grundlag stiller offentlig taletelefoni i faste telenet til rådighed for flere abonnenter. Yderligere information om ordningen kan fås via www.cfcs.dk eller ved henvendelse til IKTberedskab i Center for Cybersikkerhed på telefon 3332 5580 inden for centerets telefontid. 7. marts 2013 www.cfcs.dk Side 7 af 7