Bæredygtig forsyning i Aalborg

Bæredygtig forsyning i Aalborg 1

Bæredygtig forsyning i Aalborg Forsidefoto: Ajs Smed Nielsen Oplag: 2. eksemplarer Papir: Profi silk 115 gr. Omslag: Profi silk 2 gr. Svanemærket papir Grafisk udarbejdelse: Tankegang a-s Tryk: Green Graphic ApS Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Februar 24

Indholdsfortegnelse 1. Bæredygtig forsyning i Aalborg sammenfatning... 6 2. Samfund i vækst... 8 3. Nationale mål og midler for energi... 12 4. Energi i Aalborg Kommune... 15 5. Forsyningsvirksomhedernes levering af energi i Aalborg Kommune... 18 6. Fjernvarmeforsyningen... 2 7. Elforsyningen AKE Net... 32 8. Gasforsyningen... 38 9. Nationale mål og midler for vand og spildevand... 44 1. Vand og spildevand i Aalborg Kommune... 46 11. Vandforsyningen... 5 12. Kloakforsyningen... 54 13. Nationale mål og midler for affald... 58 14. Affald i Aalborg Kommune... 6 15. Renovationsvæsenet... 62 3

4 Damptog sikrer drikkevand. Jernbanen fra Aalborgs centrum til Østhavnen passerer tæt forbi sårbare kildepladser, hvor drikkevand til det meste af Aalborg indvindes. For at undgå risikoen for sprøjtegifte i grundvandet bliver banen holdt fri for ukrudt udelukkende ved hjælp af vanddamp. Dampen blæses ned på banelegemet fra et ældre tog, hvorpå der er monteret specialudstyr. Seks dampninger i løbet af et sommerhalvår er nok til at holde ukrudtet væk. Foto: Baghuset/Ajs Smed Nielsen.

Bæredygtig forsyning globalt og lokalt Forsyning drejer sig om, hvordan boliger og arbejdspladser får energi og vand, og hvordan spildevand og affald bortskaffes og behandles. Forsyning spiller en afgørende rolle for miljøet. Jordens folketal vokser konstant, og de stadig flere menneskelige behov og aktiviteter, herunder forsyning, udgør på mange måder en trussel mod miljøet, lokalt og globalt. En udledning af urenset spildevand kan have katastrofale følger for økosystemet i et enkelt vandløb. En fortsat vækst i udledningen af drivhusgasser kan få alvorlige konsekvenser for hele Jordens klima. Gennem FN og EU har Danmark tiltrådt en række internationale aftaler, der skal sikre en bæredygtig udvikling i det globale miljø. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Aftalerne dækker forsyningsområderne: energi vand/spildevand affald Den danske regering har lavet en række planer, som supplerer de internationale aftaler med specifikke, nationale mål. Det Forsyningsvirksomhedernes rådmand, Mariann Nørgaard. drejer sig om eksempelvis klimastrategi, vandmiljøplaner og affaldsstrategi. Lokalt har byrådet i Aalborg Kommune lavet en række planer, der skal sikre, at målene i de internationale og nationale aftaler holdes og gerne mere til. Det grundlæggende skridt blev taget med Brundtland-planen i 1992. I 22 er der som opfølgning på Brundtland-planen lavet en opgørelse af det samlede energiforbrug i kommunen ekskl. transport i form af en energibalance. Principperne for bæredygtighed er løbende blevet indarbejdet i varmeplan, vandforsyningsplan, spildevandsplan og affaldsplan for hele kommunen samt i strategiplanerne for de enkelte kommunale forsyningsvirksomheder. Det er Forsyningsvirksomhederne, der som forvaltning på vegne af Aalborg Kommune i det daglige skal sikre, at disse planer omsættes til virkelighed. Det er også Forsyningsvirksomhederne, der som driftskoncern selv står for langt hovedparten af forsyningen i Aalborg inden for både energi, vand/spildevand og affald. At sikre en bæredygtig forsyning i Aalborg er en helt central opgave for Forsyningsvirksomhederne. Forsyningsvirksomhederne leverer 86% af det samlede nettoenergiforbrug til kunder i Aalborg Kommune, ekskl. Aalborg Portland og ekskl. transport. Vi har derfor fundet det naturligt at følge op på Brundtland-planen og gøre status for, hvor langt vi er nået og hvor langt vi kan nå i de kommende år. 5

1. Bæredygtig forsyning i Aalborg sammenfatning Aalborg er godt på vej mod en bæredygtig forsyning. Flere internationale og nationale mål på området er allerede nået eller er i færd med at blive det. Når det gælder energi, tyder alt på, at Aalborg Kommune kan nå det nationale mål om at reducere den samlede CO 2 -udledning med 21% i 212 i forhold til 199- niveauet. Forudsat at transportsektorens 1.1 Udledning af CO 2 i Aalborg Kommune Mio. ton CO2 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, 199 22 212 CO 2 -udledning får lov at stige som hidtil, skal forsyningssektorens CO 2 -udledning endda reduceres med ca. 33%. CO 2 -udledningen i kommunen var i 199,9 mio. ton, ekskl. Aalborg Portland og ekskl. transport. For at nå målet på de 33% skal udledningen i 212 reduceres til,6 mio. ton. Det, forventer Forsyningsvirksomhederne, kan opnås gennem en række tiltag, herunder: Udledning af CO 2 i Aalborg Kommune, ekskl. transport og ekskl. Aalborg Portland i 199 og 22, samt målsætning for 212. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). øget udnyttelse af overskudsvarme fra Aalborg Portland og Reno-Nord til fjernvarme øget effektivisering af Forsyningsvirksomhedernes anlæg og drift øget rådgivning over for boligejere og virksomheder øget anvendelse af vedvarende energi i elforsyningen besparelser i industrielt procesenergiforbrug fortsat konvertering fra oliefyr til fjernvarme, naturgas samt halm og træ. En vigtig forudsætning er, at overskudsvarme anvendt til fjernvarme regnes som CO 2 -neutral, hvilket stemmer overens med hidtil anvendte principper. Udledning af CO 2 fra Aalborg Portland og Reno-Nord indgår således ikke i Fjernvarmeforsyningens CO 2 -regnskab. På vandområdet er Aalborg Kommune internationalt førende, når det gælder om aktivt at beskytte grundvandet. I samarbejde med de private vandværker er Aalborg som en af få kommuner i Danmark i fuld gang med at sikre fremtidens drikkevandsforsyning ved at beskytte grundvandet i særlige indvindingsområder. Det sker gennem skovrejsning og 6

For børnenes skyld. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Foto: Aalborg Turist og Kongres Bureau. restriktioner for arealanvendelse i beskyttelsesområderne. Som en sidegevinst er skovene med til at omsætte CO 2. Drastrup er det første beskyttelsesområde. Her viser de første målinger af nitratindholdet i vandet i en meters dybde at beskyttelsen er effektiv. Næste år forventes et stort område ved Visse udlagt til grundvandsbeskyttelse, og senere kommer flere områder til. Resultatet forventes at blive, at Aalborg også fremover kan forsynes med drikkevand i form af urenset grundvand. På spildevandsområdet har det betydet meget, at rensningen er blevet samlet på de to store renseanlæg i Aalborg. De er langt mere effektive end små renseanlæg, hvoraf de sidste fire i kommunen nedlægges i løbet af de næste tre år. Udledningen af organiske stoffer og næringssalte i Limfjorden og vandløb er reduceret voldsomt som følge af den forbedrede rensning og den løbende renovering af kloaknettet. Aalborg Kommune er rigtig godt med, når det gælder om at nå de nationale mål, der er angivet i regeringens affaldsstrategi. Affaldsstrategien handler i korthed om at øge den andel af affaldet, der går til genbrug, og mindske den andel, der skal deponeres, samt udnytte resten det brændbare affald til produktion af varme og el. I 22 blev 72% af Aalborgs affald genanvendt, 19% blev brændt og 9% deponeret. De tilsvarende nationale mål for 24 er henholdsvis 64, 24 og 12%. 7

2. Samfund i vækst Både globalt og lokalt skal målene om at begrænse CO 2 -udledningen, sikre rent vand og reducere affaldsproduktionen ses på baggrund af, at der fortsat sker en global vækst i befolkning og produktion. Befolkningstilvæksten har været relativt størst i storbyerne. I Aalborg Kommune er indbyggertallet vokset fra 155.19 til 162.264 i perioden 199 til 22, en vækst på 4,5%. 2.3 Arbejdspladser fordelt på brancher 1% 14% Fra 199 til 22 er befolkningen i Danmark vokset fra 5,14 til 5,37 millioner, en vækst på 4,3%. Fortsætter denne vækst, forventes befolkningstallet i 21 at være 5,43 millioner. Produktionen er også steget. Danmarks BNP var i 199 916 milliarder kroner (prisniveau 1995). I 22 var BNP steget til 1.194 milliarder (prisniveau 1995), svarende til en vækst på 3,4%. 6% 14% 6% 4% Offentlige ydelser Handel og hoteller Transport og kommunikatio Fremstilling Bygge og anlæg Bank og forsikring Landbrug og fiskeri 19% 2.1 Antal arbejdspladser Aalborg Kommune 14% 1% 96. Offentlige ydelser 94. 92. 9. 88. 6% 14% 4% Handel og hoteller Transport og kommunikation Fremstilling Bygge og anlæg Bank og forsikring 86. 84. 6% Landbrug og fiskeri 82. 8. 19% 199 1992 1994 1996 1998 2 22 Antal arbejdspladser i Aalborg Kommune i perioden 199 til 22. (Kilde: Aalborg Kommune, Statistik- og personaleafdelingen). Arbejdspladser i Aalborg Kommune i 22 fordelt på brancher. (Kilde: Aalborg Kommune, Statistik- og personaleafdelingen). 8

I samme periode er den samlede produktion af varer i Danmark steget 24,7% og det private forbrug med 22,6%. I 22 var der 12.6 virksomheder i Aalborg Kommune, som tilsammen beskæftigede 94.6 personer. 2.4 Bruttonationalprodukt i Danmark 1.2 1. 8 På trods af stigning i bruttonationalprodukt og privatforbrug er Danmarks bruttoenergiforbrug energiforbrug inkl. tab i forbindelse med produktion og distribution af el og varme (brændselsforbrug) efter en svag stigning i slutningen af 199 erne i 22 igen ved at være på niveau med forbruget i 199. Sammensætningen af energiforbruget er dog ændret, idet kul i stort omfang er erstattet af naturgas og vedvarende energi. 2.5 Mia. kr. 6 4 2 199 1992 1994 1996 1998 2 22 Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, i mia. kroner (prisniveau 1995). (Kilde: Danmarks Statistik). Bruttoenergiforbrug i Danmark Aalborg er en by i vækst med et driftigt handelsliv. Foto: Aalborg Turist og Kongres Bureau. 9. 8. 7. 6. TJ 5. 4. 3. 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 2. 1. 915,918 926,13 931,786 931,773 982,74 19,756 135,188 165,929 192,236 1121,19 1153,476 1169,943 11 199 1992 1994 1996 1998 2 22 Olie Kul og koks Naturgas Vedv. energi m.m. Danmarks bruttoenergiforbrug i TJ fordelt på energiarter. (Kilde: Danmarks Statistik). 9

Danskerne har i 199 erne anskaffet flere varige forbrugsgoder. Mange af disse forbrugsgoder er med til at påvirke såvel energiforbruget som vandforbruget i deres levetid, ligesom de påvirker affaldsmængderne, når de udskiftes. 2.7 Vandforbrug i Danmark 1.2 1. 8 Mio. m 3 6 4 2 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 2.6 Varige forbrugsgoder Forbrug af vand i Danmark i mio. m 3 199-21. (Kilde: Danmarks Statistik). 1 Procent 8 6 4 2.8 Affaldsmængder i Danmark 15 12 2 Mio. tons 9 199 2 21 6 Vaskemaskine Tørretumbler 3 Opvaskemaskine Videobåndoptager Mikrobølgeovn PC'er Mobiltelefon 1994 1996 1998 2 24 Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder i procent. (Kilde: Danmarks Statistik). Udviklingen i affaldsmængder i Danmark. (Kilde: Affaldsstatistik 22, Miljøstyrelsen). 1

Den danske bilpark vokser støt. Det samme gør transportsektorens udledning af CO 2 og mængden af skrottede biler. Foto: Aalborg Kommune. 11

3. Nationale mål og midler for energi At begrænse udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser er det helt centrale mål på energiområdet. Drivhusgasserne har hovedansvaret for den globale opvarmning. Udledningen af CO 2 hænger nøje sammen med brugen af fossile brændsler. Reduktionen er dermed i vidt omfang et mål for, hvor langt vi er kommet med at indføre vedvarende energi og energieffektiv teknologi. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-aftale, hvor målet på verdensplan er at begrænse udledningen af drivhusgasser med 5% i 28-212 i forhold til 199. I EU s miljøhandlingsprogram er dette mål for Europa skærpet til en reduktion på 8%. For Danmarks vedkommende er dette mål yderligere skærpet til 21% i henhold til den byrdefordelingsaftale, der er indgået mellem EU-landene. 3.1 Udledning af drivhusgasser i Danmark CO 2 -ækvivalenter 9 8 7 6 5 4 3 2 1 199 2 21 Mål 21 Ureguleret CO 2 Metan Lattergas Industrigasser Udledning af drivhusgasser i Danmark. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi). Det nationale mål om at begrænse CO 2 - udledningen med 21% kan ikke uden videre overføres til forsyningssektoren. Forsyning udgør kun en del af det samlede energiforbrug, der fordeler sig på flere sektorer: husholdninger, transport, erhverv, energiproduktion og landbrug. Transportsektoren, som vejer tungt i CO 2 -regnskabet, er helt adskilt fra forsyningsområdet. Sektorens CO 2 - udledning vokser konstant, og der er ikke taget afgørende skridt til at bremse denne udvikling. Tværtimod forudsætter regeringen i sit»oplæg til klimastrategi«fra 23, at der sker en fortsat vækst i transportsektorens udledning af CO 2. Det stiller så meget desto større krav til de øvrige sektorer. Fra 199 til 22 er transportsektorens CO 2 -udledning steget fra 1,5 til 12,3 mio. ton. Fortsætter denne udvikling, vil den i 21 være 13,2 mio. ton. Omkring 9% af transportsektorens CO 2 -udledning kommer fra vejtransport. Stigningen i CO 2 -udledningen fra transport betyder, at de øvrige sektorer under 12

ét skal reducere deres CO 2 -udledning fra 42,1 til 28,4 mio. ton, for at det samlede mål på 41,6 mio. ton CO 2 kan nås. Det svarer til en reduktion på ca. 33%. 3.2 Transportens andel af CO 2 -udledningen 9 8 Regnet pr. indbygger stiller det stigende befolkningstal yderligere krav til reduktionen i CO 2 frem til 21. CO 2 -udledningen pr. indbygger i Danmark skal således i perioden fra 199 frem til 21 reduceres med ca. 36%. Mio. ton CO 2 7 6 5 4 3 2 1 199 2 Mål 21 CO 2 fra transport Øvrig udledning af CO 2 i Danmark Transportens andel af den samlede CO 2 -udledning i Danmark. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi og Danmarks drivhusregnskab). Sluk motoren, lyder opfordringen til bilisterne, når klappen går op på Limfjordsbroen. Foto: Ajs Smed Nielsen. 3.3 CO 2 -udledning pr. indbygger i Danmark 9 8 7 6 Ton CO 2 5 4 3 2 1 199 2 Mål 21 CO2-emission pr. indbygger i Danmark CO 2 -udledning pr. indbygger i Danmark ekskl. bidrag fra transport. (Kilde: En omkostningseffektiv klimastrategi. Danmarks drivhusregnskab samt Danmarks Statistik). 13

Både gennem EU og på nationalt plan er der taget en lang række midler i brug for at nedbringe CO 2 -udledningen, herunder: øgede afgifter på fossile brændsler øget brug af vedvarende energi udbygning af kraftvarme lovkrav om rådgivning af el-, varme- og gaskunder energimærkning af maskiner og apparater øgede midler til forskning Det nationale naturgasnet er udbygget kraftigt, og antallet af decentrale kraftvarmeværker er steget tilsvarende gennem de seneste årtier. Samproduktion af varme og el er mere effektiv end individuel opvarmning med f.eks. oliefyr og særskilt produktion. I de store byer er fjernvarmenettene blevet udbygget og kraftværkerne effektiviseret. Disse midler har alle haft effekt, både nationalt og lokalt. Energiafgifterne er i 199 erne løbende blevet forhøjet. Alene i perioden fra 1998 til 22 er energiafgifterne på fossile brændsler i Danmark øget med næsten 2%. Inden for vedvarende energikilder er specielt vindkraft blevet udbygget, så den i dag dækker omkring 15% af det danske elforbrug. I henhold til elloven afregnes knap halvdelen af elforbruget som»prioriteret energi«til centralt fastsatte priser, hvilket har gjort det rentabelt at producere el med vindkraft og andre alternative energikilder. Ved placering af vindmøller skal der tages højde for både vind, æstetik og støj. I eksempelvis Aalborg Kommune har byrådet udpeget en række områder, hvor der kan placeres møller. Elproduktionen fra vindmøller i Aalborg Kommune er vokset fra ca. 8.6 MWh i 199 til 116. MWh i 22. Fremtidens vindmølle. I Aalborg har NEG Micon nu en del af verdens største vindmølleproducent Vestas rejst en helt ny type vindmølle, som skal være forløber for fremtidige havvindmøller. Møllen drives af Elsam og tjener som forskningsmølle for Aalborg Universitet. Foto: NEG Micon. 14

4. Energi i Aalborg Kommune Som supplement til de internationale aftaler, Danmark har tiltrådt gennem FN og EU, og den danske lovgivning har Aalborg Kommune de senere år udarbejdet en række planer, der sigter på at fremme en bæredygtig forsyning lokalt. I 1992 vedtog Aalborg Byråd en Brundtland-plan, der anviser en række konkrete, lokale handlemuligheder på forsyningsområdet. Principperne for bæredygtighed er løbende indarbejdet i varmeplan for Aalborg Kommune og strategiplaner for forsyningsvirksomhederne. Blandt de elementer, der indgår i Brundtland-planen, er: øget tilslutning til fjernvarmenet yderligere udnyttelse af overskudsvarme fra cementfabrikken Aalborg Portland temperatursænkning i Fjernvarmeforsyningens ledningsnet energibesparelser i kommunale bygninger og ved byfornyelse øget naturgasforsyning i landsbyerne 4.1 TJ Bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune 3. 25. 2. 15. 1. 5. 199 22 Energiforbrug, Aalborg Portland Energiforbrug, Aalborg Kommune i øvrigt Bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). Som opfølgning på Brundtland-planen har Forsyningsvirksomhederne for 199 og 22 lavet en energibalance, der omfatter det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune ekskl. transport. Energibalancen afspejler ét afgørende forhold, når det gælder energiforbruget i Aalborg Kommune: Cementfabrikken Aalborg Portland er en gigant i forhold til alle andre energiforbrugere. Stigningen i Aalborg Portlands energiforbrug afspejler en stigning i produktionen af cement. På grund af sit høje energiforbrug refererer Aalborg Portland direkte til Energistyrelsen, hvorfor Aalborg Kommune ikke har nogen direkte mulighed for at påvirke Aalborg Portlands energiforbrug og den dermed forbundne udledning af CO 2. 15

Den overskudsvarme, som Aalborg Portland leverer til Fjernvarmeforsyningen, er ikke forbundet med et merbrændselsforbrug. Derfor indgår CO 2 -udledningen herfra udelukkende i Aalborg Portlands CO 2 -regnskab og ikke i Fjernvarmeforsyningens. Den effektive udnyttelse af overskudsvarmen er en væsentlig årsag til, at CO 2 -udledningen i Aalborg Kommune i øvrigt er faldet. Uden for kommunens byområder er det navnlig øget brug af træ og halm samt naturgas til opvarmning på bekostning af olie, der har medvirket til at reducere CO 2 -udledningen. En række mindre byer forsynes med fjernvarme fra lokale, naturgasfyrede kraftvarmeværker, og i det åbne land er der i mange individuelt opvarmede bygninger skiftet fra olie- til gasfyr. Den enkelte husstand kan reducere den CO 2 -udledning, der stammer fra opvarmning af boligen, med ca. 25% ved at skifte fra oliefyr til naturgasfyr. 4.2 CO 2 -udledning i Aalborg Kommune 3 Mio. ton CO 2 2 1 199 2 21 CO 2 -udledning fra Aalborg Portland som følge af energiforbrug CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i øvrigt CO 2 -udledning i Aalborg Kommune ekskl. transport. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). De højeffektive ovne på Aalborg Portland producerer store mængder cement, hvorfra overskudsvarme til Fjernvarmeforsyningen stammer. Den industrielle symbiose mellem Aalborg Portland og Forsyningsvirksomhederne er til gensidig fordel, både når det gælder miljø og økonomi. Foto: Aalborg Portland. 16

4.3 Aalborg Kommune bygninger fordelt efter opvarmningsform 4. 35. 3. Antal bygninger 25. 2. 15. 1. 5. Fjern-/blokvarme Naturgas Oliefyr Ovne/andet Ovne/el Varmepumpe Ingen varmeinst. Uoplyst Bygninger i Aalborg Kommune i 22 fordelt efter opvarmningsform. (Kilde: Bygnings- og boligregistret BBR for Aalborg Kommune). 4.4 CO 2 -udslip ved opvarmning af varmebehov på 75 GJ 7. 6. 5. Kg CO 2 /år 4. 3. 2. 1. Naturgas Olie CO 2 -udledning ved opvarmning af enfamiliehus med et varmebehov på 75 GJ pr. år. 17

5. Forsyningsvirksomhedernes levering af energi i Aalborg Som storleverandør af fjernvarme, el og gas spiller Forsyningsvirksomhederne en afgørende rolle for en bæredygtig energiforsyning i Aalborg Kommune. Tre af de seks Forsyningsvirksomheder er leverandører af energi. Det er Fjernvarmeforsyningen Elforsyningen - AKE Net Gasforsyningen det samlede forbrug af rumvarme og varmt brugsvand i Aalborg Kommune. AKE Net har ca. 59. kunder. Forsyningsområdet dækker det centrale Aalborg og Nørresundby. AKE Net leverer 927 GWh eller 3.335 TJ om året (22), svarende til 84% af det samlede elforbrug i kommunen. Gasforsyningen har ca. 11. kunder, de fleste i det centrale Aalborg og Nørresundby, hvor gassen distribueres gennem bygasnettet. Gas til madlavning udgør en relativt stor del af Gasforsyningens samlede leverancer på 4.296. m 3 om året, svarende til 83 TJ. Tilsammen leverer de tre virksomheder 8.244 TJ om året, hvilket udgør 34% af Fjernvarmeforsyningen har ca. 28. kunder. Dertil kommer ca. 1.4 kunder ved Nørresundby Fjernvarme, som køber varmen en gros af Fjernvarmeforsyningen. 5.1 Forsyningsvirksomhedernes andel af bruttoenergiforbrug i Aalborg Kommune Fjernvarmeforsyningen 26% AKE Net Antal kunder vil her sige antal målere. En enkelt kunde eksempelvis et boligselskab kan dække over et langt større antal forbrugere. 1% 48% Gasforsyningen Anden forsyning Alt i alt svarer antallet af Fjernvarmeforsyningens kunder til en dækningsgrad på 96% i det nuværende forsyningsområde. Fjernvarmeforsyningen inkl. Nørresundby Fjernvarme leverer 4.826 TJ om året (22), svarende til 98% af det samlede fjernvarmeforbrug i kommunen og 82% af 25% Forsyningsvirksomhedernes andel af bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune i 22 ekskl. Aalborg Portland. (Kilde: Energibalance for Aalborg Kommune). 18

det samlede nettoenergiforbrug energiforbrug ekskl. tab i forbindelse med produktion og distribution af el og varme i Aalborg Kommune inkl. Aalborg Portland eller 86% af det samlede nettoenergiforbrug ekskl. Aalborg Portland. Alle tre selskaber er distributionsselskaber, som hovedsagelig fordeler energi kun Fjernvarmeforsyningen producerer selv i meget begrænset omfang energi i form af varme. Virksomhedernes indsats for at fremme en bæredygtig forsyning falder derfor inden for følgende tre hovedområder. De tre forsyningsvirksomheder kan 1. købe energi fremstillet med minimal miljøbelastning 2. søge at begrænse kundernes energiforbrug og miljøbelastning 3. begrænse eget energiforbrug og miljøbelastning Hvordan indsatsen vægtes, og hvilken effekt den har, varierer efter forsyningsart. Eksempelvis har Fjernvarmeforsyningen særdeles gode muligheder for at påvirke miljøbelastningen gennem samarbejde med lokale producenter af overskudsvarme, hvorimod AKE Net udelukkende distribuerer den el, som kunderne køber, herunder også den lovbestemte andel af el fra vindmøller og decentrale elproducerende anlæg. Bruttoenergiforbruget er et mål for, hvor meget brændsel der anvendes til at producere den energi, som leveres til forbrugerne. Forsyningsvirksomhederne tegner sig for tre fjerdedele af bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune. En del opgaver løses i fællesskab. Eksempelvis koordineres ledningsarbejder, og en meget stor del af rådgivningen af kunder finder sted gennem Energicenter Aalborg, som Forsyningsvirksomhederne driver i fællesskab med Naturgas Midt- Nord. Både Gasforsyningen, AKE Net og Fjernvarmeforsyningen udarbejder DSM-planer (Demand Side Management) med henblik på at begrænse kundernes energiforbrug. Gennem IRP (Integrated Ressource Planning) søger de tre virksomheder at begrænse deres eget energiforbrug. De tre virksomheder udarbejder hvert år grønne regnskaber. Limfjorden, her med oliehavnen og Aalborg Portland i baggrunden, gør Aalborg til en travl havneby. En stor del af trafikken er efterhånden henlagt til Østhavnen. Foto: Ajs Smed Nielsen. 19

6. Fjernvarmeforsyningen Aalborg Kommune satser kraftigt på fjernvarme, der overvejende produceres som kraftvarme og overskudsvarme fra industrien. Fjernvarmen er derfor meget miljøvenlig i forhold til individuelle varmekilder, der er baseret på fossile brændsler. Fjernvarmenettet er særdeles godt udbygget i alle byområder. 82% af alle opvarmede bygninger i kommunen er i dag forsynet med fjernvarme mod 63% i 199. Inden for forsyningsområdet er i dag 96% af det samlede bygningsareal tilsluttet Fjernvarmeforsyningen. I seks mindre byområder sker varmeforsyningen fra naturgasfyrede kraftvarmeværker. 6.1 Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde I det centrale Nørresundby sælger Fjernvarmeforsyningen fjernvarmen en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Bydelen er i praksis en del af forsyningsområdet og regnes som sådan i denne publikation. 2

Store radiatorer er effektive til at trække varmen ud af fjernvarmevandet og ind i stuen. Fjernvarmen i Aalborg afregnes efter, hvor mange m 3 fjernvarmevand, kunden bruger. Så er det op til kunden selv at udnytte varmen i fjernvarmevandet bedst muligt. Foto: Ajs Smed Nielsen. Varmeproducenter Næsten al varme i Fjernvarmeforsyningens forsyningsområde leveres af tre store producenter: Aalborg Portland A/S cementfabrik I/S Reno-Nord affaldsforbrænding Elsam A/S, Nordjyllandsværket kraftvarmeværk Dertil kommer en række mindre leverandører: Kloakforsyningens to centrale renseanlæg og Fjernvarmeforsyningens egne 1 centraler, der hovedsagelig er naturgasfyrede. 6.2 Brændselsforbrug i GJ Brændselsforbrug parcelhus 25 2 15 1 5 AKF Oliefyr El-varme Forbrug af brændsel til opvarmning af hus (75 GJ) med henholdsvis fjernvarme fra Fjernvarmeforsyningen (AKF), oliefyr og elvarme. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen, Grønne regnskaber 22). Overskudsvarme er CO 2 -neutral og har derfor højeste prioritet i varmeforsyningen. Det betyder, at Reno-Nord og Aalborg Portland så vidt muligt leverer al den varme, de producerer, mens Nordjyllandsværket dækker resten af varmebehovet. Fjernvarmeforsyningens egne centraler fungerer mest som reserve. Fra Aalborg Portland kommer overskudsvarmen fra fremstilling af cement. Portland er i færd med at udvide kapaciteten til produktion af hvid cement, hvorefter den årlige varmeleverance vil stige fra 1.4 TJ til 1.9 TJ fra 26, svarende til knap 3% af Fjernvarmeforsyningens varmekøb. Overskudsvarme fra Reno-Nord stammer fra forbrænding af affald fra Aalborg og en række andre kommuner og affaldsleverandører. Reno-Nord er i øjeblikket ved at udvide kapaciteten, så den årlige 21

varmeleverance fra 26 ventes at blive godt 1.1 TJ. 6.3 Forurening fra et parcelhus På Nordjyllandsværket produceres varmen på en ny blok, der blev sat i drift i 1998 som erstatning for det kulfyrede kraftvarmeværk Nordkraft i Aalborg. Den nye blok er verdens mest effektive, kulfyrede anlæg. 25 2 15 I enkelte omegnsbyer har Fjernvarmeforsyningen inden for de seneste år overtaget decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Eftersom overskudsvarme udgør op imod halvdelen af fjernvarmen i Aalborg, er CO 2 -udledningen pr. energienhed leveret til Fjernvarmeforsyningen særdeles lav i forhold til de fjernvarmebyer, Aalborg normalt sammenligner sig med. Fra 199 til 22 er CO 2 /GJ leveret varme fra Fjernvarmeforsyningen faldet med 36%. I takt med, at andelen af overskudsvarme fremover stiger, vil CO 2 -udledningen falde yderligere. Kundernes energiforbrug Når det gælder om at begrænse CO 2 - udledning som følge af opvarmning, har det afgørende element i Fjernvarmeforsyningens indsats været at få så mange kunder som overhovedet muligt netop på grund af den beskedne CO 2 -udledning pr. enhed leveret varme i forhold til andre varmekilder. Da fjernvarmen også ofte er langt billigere for den enkelte kunde end eksempelvis opvarmning med oliefyr, har indsatsen 6.4 Fjernvarmeforsyningen CO 2 /GJ kg 1 5 35 3 25 2 15 1 5 CO 2 ton SO 2 kg NO x kg AKF Oliefyr El-varme Udslip af CO 2, SO 2, NO X som følge af opvarmning af hus (75 GJ) med henholdsvis fjernvarme, oliefyr og elvarme. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen (AKF), Grønne Regnskaber 22). 199 1992 1994 1996 1998 2 22 CO 2 pr. GJ som følge af den fjernvarme, Fjernvarmeforsyningen har solgt. 22

6.5 Fjernvarmeforsyningens varmekøb 7 6 5 4 TJ Med GPS-udstyr kortlægges alle ledninger i Aalborg med en præcision ned til få centimeter. Både gas-, el-, fjernvarme-, vand- og kloakledninger registreres. Ledningernes placering og deres øvrige data er samlet i Forsyningsvirksomhedernes fælles geografiske informationssystem. Det udnyttes bl.a. effektivt til at koordinere ledningsarbejder. Foto: Ajs Smed Nielsen. 3 2 1 199 22 212 Nordkraft (nedlagt 1998) Nordjyllandsværket Reno Nord Eternit-fabrikken Renseanlæg Øst & Vest Reserve, gas og gasolie Aalborg Portland Fjernvarmeforsyningens varmekøb i TJ fra producenter i 199, 22 og 212. (Kilde: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne). været særdeles effektiv. Dels er forsyningsområdet vokset, dels er tilslutningsprocenten inden for forsyningsområdet vokset. I dag er næsten alle boliger og arbejdspladser, der har mulighed for det, tilsluttet fjernvarmenettet. Samlet er det tilsluttede areal steget fra 7,9 mio. m 2 i 199 til 1,1 mio. m 2 i 22, svarende til en stigning på 22%. Denne stigning har fundet sted på trods af, at der er indført en ny metode til beregning af erhvervsarealer, som i sig selv har betydet en reduktion på 616. m 2. Som kunde hos Fjernvarmeforsyningen betaler man efter, hvor mange m 3 varmt vand man aftager, og ikke efter hvor mange enheder varme man aftager. Det er derfor en god forretning for den enkelte kunde at trække så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt, inden det sendes retur til varmeproducenterne via Fjernvarmeforsyningens ledninger. En god afkøling hos forbrugerne er også en fordel for både varmeproducenter og Fjernvarmeforsyningen. Gennemsnitsafkølingen for en m 3 fjernvarme er ca. 4 C 23

6.6 Fjernvarmeforsyningen tilslutningsprocent 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 199 1992 1994 1996 1998 2 22 Tilsluttet areal til Fjernvarmeforsyningen i procent af samlet bygningsareal inden for forsyningsområdet. (Kilde: Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen). målt over året. Hvis dette tal kun var f.eks. 2 C, skulle der sendes yderligere godt 25 millioner m 3 fjernvarmevand svarende til næsten en fordobling gennem fjernvarmenettet for at opnå samme effekt ude hos forbrugerne. Jo lavere temperatur returvandet har, desto mindre varmetab er der under transporten tilbage til varmeproducenterne. Mindre mængde fjernvarmevand betyder sparet pumpearbejde. Samlet betyder en god afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugerne en stor energi- og miljøgevinst. Af den grund gør Fjernvarmeforsyningen en stor indsats for at rådgive om installationer og isolering hjemme hos kunderne, så varmen udnyttes optimalt. Det sker i sam-arbejde med bl.a. private VVS-installatører. Fra og med 25 vil alle kunder have elektroniske målere, der giver bedre mulighed for at overvåge forbruget. Kunderne har også mulighed for at tegne et serviceabonnement, hvor Fjernvarmeforsyningen via fjernaflæsning overvåger forbruget og sikrer, at varmen udnyttes effektivt, og at der gribes ind ved utilsigtede udsving i forbruget. Måler med modem. Fjernvarmeforsyningen tilbyder kunderne at overvåge deres forbrug døgnet rundt via telefonnettet, så kunder straks kan få besked, hvis f.eks. deres forbrug pludselig stiger voldsomt. Også forskellen mellem ind- og udløbstemperatur registreres for at sikre, at kunderne udnytter fjernvarmen bedst muligt. Foto: Ajs Smed Nielsen. En gennemsnitsfamilie bruger ca. 2,4 m 3 fjernvarme pr. m 2 boligareal pr. år, svarende til,4 GJ fjernvarme pr. m 2 boligareal pr. år. Rundt regnet går mellem en tredjedel og en fjerdedel af varmen til at opvarme brugsvand, mens resten går til rumopvarmning. Næsten 6% af den varme, Fjernvarmeforsyningen solgte i 22, blev brugt i boliger. 24