Side: 1 of 41 CB CB.1 AFGRØDEBASIS SPORBARHED Sporbarhed letter tilbagekaldelse/tilbagetrækning af fødevarer og gør det muligt at udstyre kunderne med målrettede og præcise oplysninger om de involverede produkter. CB. 1.1 Kan det GLOBAL G.A.P registrerede produkt spores tilbage til og følges fra den registrerede bedrift (og andre relevante registrerede områder), hvor det blev produceret og, hvis det er relevant, håndteret? Der er et dokumenteret identifikations- og sporingssystem, som muliggør at spore det GLOBALG.A.P. registrerede produkt tilbage til den registrerede bedrift eller, i en gruppe af bedrifter, til de registrerede bedrifter i gruppen, og følges fremad til den direkte kunde (et skridt op, et skridt ned). Høstinformationer skal kæde et parti til produktions-optegnelserne eller de specifikke producenters ejendomme (der henvises til General Regulations Part III for information om adskillelse ved gruppecertificering). Produkthåndtering skal også dækkes, hvis det er relevant. ikke relevant er ikke en mulighed. Altid aktuel. CB. 2 OPFORMERINGSMATERIALE Valget af opformeringsmateriale spiller en vigtig rolle i produktionsprocessen. Ved at bruge passende sorter, kan man reducere brugen af gødning og plantebeskyttelsesmidler. Valget af opformeringsmateriale er en forudsætning for god plantevækst og høj produktkvalitet.
Side: 2 of 41 CB. 2.1 CB. 2.1.1 Kvalitet og Sundhed Findes der et dokument der giver garanti for frøkvalitet (fri for ødelæggende skadedyr, sygdomme, virus, osv.)? En optegnelse/certifikat for frøkvaliteten, der indeholder sortens renhed, sortens navn, sendingens nummer og frøleverandør, gemmes og er tilgængelig. Anbefalet CB. 2.1.2 Er der dokumenterede kvalitetsgarantier eller certificerede produktionsgarantier for anskaffet opformeringsmateriale? Der findes optegnelser der kan dokumentere at opformeringsmaterialet overholder sektororganisationens retningslinjer og er egnet til formålet (f.eks. kvalitetscertifikat, leveringsbetingelser, underskrevne breve, eller leveret af planteskole med GLOBALG.A.P. eller GLOBALG.A.P-anerkendt certifikat).
Side: 3 of 41 CB. 2.1.3 Findes der et funktionsdygtigt kontrolsystem for plantesundhed og kvalitet ved dyrkning i interne planteskoler? Der findes et kvalitetskontrol-system, der indbefatter overvågning af synlige tegn på skadedyr og sygdomme, og nuværende optegnelser fra overvågningen skal være tilgængelige. Planteskole betyder hvilket som helst sted opformeringsmateriale produceres, (inklusiv intern udvælgelse af podemateriale). overvågning skal inkludere registrering og identificering af moderplanten eller oprindelsesafgrødens mark afhængig af forholdene. Registrering skal ske med fastsatte intervaller. Hvis de dyrkede træer eller planter er beregnet udelukket til eget brug (dvs. ikke solgt), vil dette være tilstrækkeligt. Når der anvendes grundstammer, skal der rettes særlig opmærksomhed mod grundstammens oprindelse gennem dokumentation. 15 CB. 2.2 CB. 2.2.1 KEMISK BEHANDLING OG GØDNING Registreres kemisk behandling af al købt opformeringsmateriale (frø, grundstammer, kimplanter, stiklingsplanter og stiklinger)? Der findes optegnelser med det anvendte produkts navn og skadedyr og/eller sygdommen det skal bekæmpe (f.eks. gem optegnelser/ frøindpakning osv.) Er frø blevet behandlet forebyggelse skal der gemmes bevis for de anvendte kemikalier.
Side: 4 of 41 CB. 2.2.2 Er behandling med plantebeskyttelsesmidler i opformeringsperioden i den interne planteskole registreret? Optegnelser over alle behandlinger med plantebeskyttelsesmidler i opformeringsperioden i den interne planteskole er tilgængelige og inkluderer: sted, dato, handelsnavn og aktive ingrediens, operatør, hvem der autoriserede behandlingen, begrundelse, brugte mængde og maskineri. CB. 2.3 CB. 2.3.1 GENETISK MODIFICEREDE ORGANISMER (ikke relevant hvis der ikke anvendes genetisk modificerede organismer) Overholder dyrkning af eller forsøg med GMO al gældende lovgivning i produktionslandet? Den registrerede producent eller gruppe af producenter har en kopi af den på området gældende lovgivning og følger denne. Der skal gemmes optegnelser over de specifikke modifikationer og/eller den præcise navn på afgrøden. Specifikke råd om driften og håndteringen skal indhentes. CB. 2.3.2 Er dokumentation til rådighed når producenten dyrker genmodificerede planter? Hvis en plante er genmodificeret og/eller produkter stammer fra en GMO, opretholdes dokumenterede optegnelser over brug eller produktion af GMO varieteter og/eller produkter, der stammer fra GMOer. CB. 2.3.3 Er producentens direkte kunder informeret om produktets GMO-status? Der skal føres dokumenteret bevis for, at sådan en kommunikation har fundet sted.
Side: 5 of 41 CB. 2.3.4 Findes der en håndteringsplan for GM materiale (dvs. afgrøder og forsøg) som indeholder strategier for, hvordan sammenblandingsrisikoen minimeres (f.eks. så som utilsigtet sammenblanding med tilstødende ikke-gmo afgrøder) og hvordan produktets særlige egenskaber bevares? En skriftlig plan, der forklarer hvordan GM materiale (dvs. afgrøder og forsøg) bliver håndteret og opbevaret, for at minimere risikoen for sammenblanding med konventionelt materiale, og for at bevare produktets særlige ejenskaber. CB. 2.3.5 Opbevares GMO afgrøder for sig selv og afskåret fra andre afgrøder for at undgå tilfældig blanding? Visuel vurdering skal udføres for opbevaring af GMO afgrøder, herunder identifikation. CB. 3 STEDET HISTORIE OG LEDELSE CB 3.1 Gemmer producenten optegnelser over mængder og dato for såning/plantning? Optegnelser over såning/plantning, mængder, og dato skal gemmes og være til rådighed. CB. 3.2 Benyttes der, hvor det er muligt, sædskifte for enårige afgrøder? Sædskifte kan fastslås ud fra så- /plantedatoer og/eller optegnelser over brug af plantebeskyttelsesmidler. CB. 4 CB. 4.1 FORVALTNING AF JORDEN Jorden er fundament for al landbrugsproduktion; bevaringen og forbedringen af denne værdifulde resourse er essentiel. God jordbrugspraksis sikrer at jordens frugtbarhed bevares i lang tid, fremmer udbytte og bidrager til rentabiliteten. Er der udarbejdet jordbundskort for bedriften? Jordbundstyper er bestemt for hvert område, baseret på en jordbundsprofil, jordbundsanalyse eller lokalt (regional) kartografisk jordbundstypekort. Anbefalet
Side: 6 of 41 CB. 4.2 Er der brugt teknikker til forbedring og opretholdelse af jordstruktur og forhindre traktose? De brugte teknikker er passende til brug på bedriften. Der må ikke være synlige tegn på traktose. CB. 4.3 Bliver dyrkningsteknikker brugt for at reducere muligheden for erosion? Der er tegn på kontrolmetoder og hjælpeforanstaltninger (f.eks. jorddækning, arbejdsretning på tværs af skråninger, dræn, såning af græs eller grøntgødning, træer og buske i omkring marken, osv.) for at minimere erosion af jorden (f.eks. vand og vind). CB. 5 TILFØRSEL AF GØDNING Beslutningsprocessen involverer afgrødernes næringsstofbehov; tilgængelige næringsstoffer i jorden og tilgængelige næringsstoffer fra gylle og afgrøderester. Korrekte tilførselsmetoder skal benyttes for at optimere brugen, og opbevaringsprocedurer der forhindrer tab og forurening skal følges. CB. 5.1 CB. 5.1.1 Næringsbehov Sker tilførslen af gødning i overensstemmelse med afgrødens specifikke behov og jordbundens tilstand? Producenten skal vise at man har taget afgrødens næringstofbehov og jorden fertilitet i betragtning. Optegnelser over analyser og/eller anden afgrødespecifik litteratur skal være tilgængeligt som bevis. Altid aktuel. 16
Side: 7 of 41 CB. 5.2 CB. 5.2.1 VEJLEDNING OM MÆNGDE OG GØDNINGSTYPE Er anbefalinger om anvendelse af gødning (organisk eller uorganisk) givet af kompetente, kvalificerede personer? Hvor optegnelserne viser at den teknisk ansvarlige person, der træffer beslutningen og brug af gødning (organisk eller uorganisk) er en ekstern konsulent, skal undervisning og teknisk kompetence demonstreres via officielle kvalifikationer, specifikke kurser, osv., medmindre han/hun er ansat til formålet af en kompetent organisation(f.eks. officielle rådgivningstjenester). Hvor optegnelserne viser at den teknisk ansvarlige person, der træffer beslutningen og brug af gødning (organisk eller uorganisk) er producenten selv, skal erfaring suppleres med teknisk viden (f.eks. adgang til produktteknisk litteratur, deltagelse på særlige kursus, osv.) og/eller brugen af værktøjer (software, påvisningsmetoder på bedriften, osv.) 16
Side: 8 of 41 CB. 5.3 CB. 5.3.1 OPTEGNELSER OVER TILFØRSEL 5.3.1 til 5.3.6: Inkluderer optegnelser over al tilførsel af jord- og bladgødning, både organisk og uorganisk, følgende kriterier: Reference til mark, frugtplantage eller væksthus? Der gemmes optegnelser over al tilførsel af gødning, der specificerer det geografiske område og navn eller reference på marken, frugtplantagen eller væskthus hvor den registrerede afgrøde er placeret. Der skal også føres journal ved dyrkning i vandkultur og hvor der anvendes gødevanding. Altid aktuel. 16 CB. 5.3.2 Tilførselsdatoer? De præcise datoer for tilførsel af gødning (dag/måned/år) er anført i optegnelserne for al gødningsbrug. Altid aktuel. 16 CB. 5.3.3 Tilført gødningstype? Gødningens handelsnavn, type (f.eks. N, P, K) og koncentrationer (f.eks 17-17-17) skal fremgå tydeligt i optegnelserne for al gødningstilførsel. Altid aktuel. 16 CB. 5.3.4 Tilførte mængder? De tilførte mængder af produktet skal fremgå af optegnelserne for al gødningstildeling, opgivet i vægt eller volumen. Den faktisk anvendte mængde skal opgives, da den ikke nødvendigvis er den samme som den anbefalede. Altid aktuel.
Side: 9 of 41 CB. 5.3.5 Spredningsmetode? Den anvendte metode til udbringning af gødning (f.eks.via vanding eller mekanisk spredning), samt de anvendte maskiner skal være anført i optegnelserne for al gødningstilførsel. Altid aktuel. CB. 5.3.6 Operatøroplysninger? Navnet på den operatør der har stået for gødningstilførslen skal være anført i optegnelserne for al gødningsbrug. Hvis én enkelt person står for gødningstilførslen er det acceptabelt at oplysninger står anført en gang. Altid aktuel. CB. 5.4 OPBEVARING AF GØDNING. 5.4.1 til 5.4.7: opbevares al gødning: CB. 5.4.1 Adskilt fra plantebeskyttelsesmidler? Dette minimums er til for at forhindre fysisk krydskontaminering af gødning (organisk og uorganisk) og plantebeskyttelsesprodukter ved brug af en fysisk afspærring (væg, skærm, tildækning, osv.). Hvis gødningsprodukter der tilføres sammen med plantebeskyttelsemidler (dvs. mikronæringsstoffer eller bladgødning) er pakket i en lukket beholder, kan de opbevares sammed med plantebeskyttelsesmidler.
Side: 10 of 41 CB. 5.4.2 På et overdækket område? Det overdækkede område er egnet til at beskytte alle uorganiske gødningstyper (f.eks. pulvere, granulat eller væsker) fra atmosfærisk påvirkning (f.eks. sollys, frost og regn). Baseret på risikovurdering (gødningstype, vejrforhold, midlertidig opbevaring), kan plastikoverdækning accepteres. Opbevaring må ikke ske direkte på jorden/gulvet. Det er tilladt at opbevare kalk og gips på marken. Så længe opbevaringsene på produktets fareseddel er overholdt, kan beholdere med flydende gødning opbevares udendørs. CB. 5.4.3 På et rent område? Uorganisk gødning (f.eks. pulvere, granulat eller væske) opbevares i et område fri for affald, der ikke udgør en yngleplads for gnavere og hvor spild og lækage kan ryddes op. CB. 5.4.4 På et tørt område? Lagerområderne til opbevaring af uorganisk gødning (pulvere, granulat eller væske) er velventileret og fri for regnvand og kraftig kondensdannelse. Opbevaring må ikke ske direkte på jorden. Så længe opbevaringsene på produktets fareseddel er overholdt, kan beholdere med flydende gødning opbevares udendørs.
Side: 11 of 41 CB. 5.4.5 På en passende måde, som minimerer risikoen for forurening af vandforekomster? Al gødning er opbevaret på en måde, der udgør minimal risiko for forurening af vandforekomster. Lagre af flydende gødning skal være omgivet af en uigennemtrængelig barriere, der kan indeholde 110 % af volumenen af den største beholder, og vandløb i nærheden samt risiko for oversvømmelse skal være taget i betragtning. CB. 5.4.6 Ikke sammen med høstede produkter? Gødning må ikke opbevares sammen med høstede produkter. CB. 5.4.7 Er en opdateret lageropgørelse eller optegnelser over forbrug af gødning til rådighed? En lageropgørelse der viser lagerets indhold (type og mængde) er til rådighed og opdateres mindst én gang hver tredje måned. 19,2 CB. 5.5 CB. 5.5.1 Organisk gødning Er brugen af spildevandsslam fra mennesker forbudt på bedriften? Spildevandsslam fra mennesker må ikke bruges på bedriften i produktionen af GLOBALG.A.P. registrerede afgrøder. Altid aktuel
Side: 12 of 41 CB. 5.5.2 Er der, før anvendelse, udarbejdet en risikovurdering af organisk gødning, som tager dets kilde, egenskaber og beregnede brug i betragtning? Skriftligt bevismateriale er til rådighed der viser at mindst de følgende potentielle risici er taget i betragning: den organiske gødningstype, komposteringsmetode, indholdet af frø/ukrudt, indholdet af tungmetaller, afpasning af anvendelsestidspunkt samt placering af den organiske gødning (f.eks. direkte kontakt med afgrødens spiselige dele, jorden omkring afgrøden, osv.) Dette gælder også gødninger fra biogasanlæg. Se Annex CB.1 Mikrobiologiske farer. CB. 5.5.3 Er der taget højde for næringsstofbidraget fra den tilførte organiske gødning? Der er gennemført en analyse eller der bruges anerkendte standard-værdier, der medregner indholdet af N P K næringsstoffer i den tilførte organiske gødning. CB. 5.5.4 Opbevares organisk gødning på en forsvarlig måde, der minimerer risikoen for forurening af miljøet? Organisk gødning skal opbevares på et område beregnet dertil. Der er truffet passende forholdsregler for at forhindre forurening af overfladevand (f.eks. betonfundament og vægge, specialbyggede lækagesikre beholdere, osv.) eller det skal opbevares mindst 25 m fra vandområder.
Side: 13 of 41 CB. 5.6 CB. 5.6.1 Indhold af næringsstoffer Har alle erhvervede gødningsprodukter medfølgende skriftligt bevis for næringsstofindholdet (N, P, K)? Skriftligt bevis, der specificerer N,P,K, indhold (eller anerkendte standardværdier) er tilgængeligt for al gødning brugt til afgrøder dyrket under GLOBALG.A.P. inden for den sidste 12-måneders periode. CB. 5.6.2 Har alle erhvervede uorganiske gødningsprodukter medfølgende skriftligt bevis for næringsindhold, inklusiv tungmetaller? Skriftligt bevis, der specificerer indholdet af N, P og K (eller anerkendte standardværdier) inklusiv tungmetaller, er tilgængeligt for al uorganisk gødning brugt til afgrøder dyrket under GLOBALG.A.P. inden for den sidste 12-måneders periode. Anbefalet CB. 6 CB. 6.1 CB. 6.1.1 VANDING OG GØDEVANDING Vand er en sparsom naturressource, og kunstvanding bør derfor baseres på passende prognoser og/eller teknisk udstyr der sikrer effektiv brug af vand. For information vedrørende ansvarlig brug af vand se Annex CB.2 Forudsigelse af behov for vanding Er systematiske forudsigelsesmetoder brugt til at beregne afgrødens vandbehov? Beregninger er tilgængelige og er Anbefalet underbygget af data (f.eks. regnvandsmålinger, pressevandsanalyser af vækstmedier, fordampningsmålere, tensiometre (bestemmer % fugtighed i jorden) og jordbundskort). Disse data kan opsamles på regionalt niveau.
Side: 14 of 41 CB. 6.2 CB. 6.2.1 Vandings- og gødevandingsmetode Kan producenten retfærdiggøre de Formålet er at undgå vandspild. Det anvendte kunstvandingsmetoder, i forhold til anvendte vandingssystem er effektivt. vandbesparelse? Producenten anvender det mest effektive vandingssystem som det er teknisk muligt og rentabelt, og overholder al lovgivning vedrørende lokale begrænsninger på vandforbrug. CB. 6.2.2 Findes der en driftsplan, der optimerer vandforbruget og minimere spild? Der skal være en skriftlig handlingsplan, der sigter mod at optimere vandforbrug på bedriften. Det kan enten være en individuel plan eller regional plan, hvis bedriften deltager i og/eller er dækket af sådan en. Anbefalet CB. 6.2.3 Gemmes der optegnelser over vand anvendt til vanding/ gødevanding? Der føres optegnelser, som viser dato og Anbefalet volumen pr. vandmåler eller vandingsenhed. Hvis producenten arbejder med vandingsprogrammer, bør den beregnede varighed af vandingen, samt den faktisk anvendte mængde vand registreres.
Side: 15 of 41 CB. 6.3 CB. 6.3.1 Kvalitet af vand brugt til vanding Er brugen af ubehandlet spildevand til kunstvanding/gødevanding forbudt? Ubehandlet spildevand må ikke bruges til vanding/ gødevanding. Hvor der bruges behandlet spildevand eller sekundavand, overholder vandkvaliteten WHO s Guidelinies for the Safe Use of Wastewater end Exreta in Agriculture and Aquaculture 1989. Såfremt der er tvivl om vandet kommer fra en mulig forurenet kilde (f.eks. pga. en landsby opstrøms), skal producenten vise, via analyse, at vandet overholder WHO retningslinje eller den lokale lovgivning vedrørende vand til vanding. Se tabel 3 i Annex AF.1 for risikovurderinger. Altid aktuel.
Side: 16 of 41 CB. 6.3.2 Er en årlig risikovurdering for forurening af vandings-/ gødevandingsvand blevet gennemført? Risikovurderingen skal tage potentiel mikrobiologiske, kemiske og fysiske forurening af alle kilder til vandings-/ gødevandingsvand i betragtning. Som minimum skal risikovurderingen dække: - Bestemmelse af vandkilde - Vandingsmetode - Afpasning af tidspunkt for vanding (under afgrødens vækstfaser) - Kontakt mellem vandingsvand og afgrøde Afgrødetyper: - Afgrøder, der kan spises rå og som ikke har en beskyttende skræl, der fjernes før spisning - Afrøder som kan spises rå og enten ikke har nogen beskyttende skræl, som fjernes før spisning eller som har nogen risiko eller tidligere problemer med patogener - Afgrøder, der kan spises rå og enten har en beskyttende skræl, som fjernes før spisning eller vokser uden direkte kontakt med jord eller hvor der ikke tidligere er set særlige problemer mht. patogen forurening. - Afgrøder der altid koges. Se Annex CB.1 Mikrobiologiske farer
Side: 17 of 41 CB. 6.3.3 Vandingsvandet analyseres med jævne mellemrum, bestemt efter risikovurderingen (CB.6.3.2)? Vandanalyse er udført med jævne mellemrum i henhold til risikovurderingens resultater, der tager afgrødens egenskaber i betragtning. Prøver udtages fra vandingssystemets udløbssted eller det nærmest praktiske prøveudtagningssted. CB. 6.3.4 I henhold til risikovurderingen i CB.6.3.2, tager laboratorieanalyse også mikrobiel forurening i betragtning? I henhold til risikoanalysen (hvis der er en risiko for mikrobiel forurening), giver laboratorieanalyse dokumenteret optegnelse over relevante mikrobielle forureninger. CB. 6.3.5 Er det et egnet laboratorium som udfører analysen? Analyseresultater fra egnede laboratorier, i stand til at udføre mikrobiologisk analyse på ISO 17025 niveau eller tilsvarende standarder, bør være til rådighed. Anbefalet CB 6.3.6 Såfremt risikovurderingen kræver det, er der blevet skredet til handling over for dårlige resultater, inden næste vækstsæson? Optegnelser bevidner at der er foretaget korrigerende handlinger og/eller truffet beslutninger. CB. 6.4 CB. 6.4.1 Forsyning af vand til vanding/ gødevanding For at beskytte miljøet bliver vand hentet fra en bæredygtig kilde? Bæredygtige kilder er kilder der leverer tilstrækkeligt vand under normale (gennemsnitlige) forhold. CB. 6.4.2 Er der indhentet rådgivning om vandudvinding fra de rette myndigheder, hvor det er nødvendigt? Hvor det er nødvendigt, skal der forefindes skriftlig kommunikation om emnet (f.eks. breve, tilladelser, osv.)
Side: 18 of 41 CB. 7 INTEGRERET BEKÆMPELSE AF SKADEGØRERE Integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM) omfatter en omhyggelig vurdering af alle tilgængelige skadegørekontrol teknikker og den efterfølgende implementering af passende foranstaltninger, der kan bremse udviklingen af skadedyrspopulationer, og holde plantebeskyttelsesmidler og andre indgreb på niveauer, der er økonomisk berettet, og reducere eller minimere risici for menneskers helbred og miljø. En IPM Værktøjskasse (Annex CB.3) er blevet udviklet for at give alternativer metoder til anvendelsen af IPMteknikker i den kommercielle produktion af landbrugs- og gartneriafgrøder. Givet den naturlige variation, i udviklingen af skadedyrproblemer, mellem forskellige afgrøder og områder, skal ethvert IPM system implementeres under hensyn til lokale fysiske (klimatiske, topografiske, osv.) biologiske (skadedyrsart, naturlig fjender, osv.) og økonomiske forhold. CB. 7.1 Er der indhentet assistance til implementeringen af IPM-systemer, gennem uddannelse eller rådgivning? Hvor en ekstern rådgiver har ydet assistance, skal uddannelse og teknisk kompetence demonstreres via officielle kvalifikationer, specifikke undervisningskurser, osv. medmindre vedkomne er ansat til formålet af en kompetent organisation (f.eks. officielle rådgivningsorganer). Hvor den teknisk ansvarlige person er producenten selv, skal erfaring suppleres med teknisk viden (f.eks. adgang til IPMteknisk litteratur, deltagelse i særlige kurser, osv.) og/eller brug af værktøjer (software, sporingsmetoder på bedriften, osv.) 21
Side: 19 of 41 CB. 7.2 til 7.4: Kan producenten føre bevis for implementeringen af mindst én aktivitet der falder ind under kategorien: CB. 7.2 Forebyggelse? Producenten kan føre bevis for implementeringen af mindst én aktivitet der inkluderer indførsel af produktionsmetoder, der kan reducere hyppigheden af skadedyrsangreb og deres intensitet, og derved reducere behovet for indgreb. CB. 7.3 observation og overvågning? Producenten kan føre bevis for a) implementering af mindst én aktivitet der kan fastslå hvornår, og i hvilket omfang skadedyr og deres naturlige fjender er til stede, og b) at disse informationer bruges til at planlægge hvilke indsat der kræves over for skadedyret. CB. 7.4 Indgreb? Producenten kan føre bevis for, at der i situationer, hvor et skadedyrsangreb påvirker afgrødens økonomiske værdi negativt, vil blive grebet ind med specifikke skadedyrskontrolmetoder. Hvor det er muligt, skal ikke-kemiske tilgange overvejes. CB. 7.5 Følges anti-resistensvejledningen og/eller andre anbefalinger, for at opretholde de tilgængelige plantebeskyttelsesmidlers effektivitet? Hvor skadedyrs-, sygdoms- eller ukrudtsangrebets størrelse kræver gentagne behandlinger af afgrøden, findes der bevis for at anti-resistensanbefalinger (hvor de er til rådighed) bliver fulgt.
Side: 20 of 41 CB. 8 CB. 8.1 CB. 8.1.1 PLANTEBESKYTTELSESMIDLER I situationer hvor skadedyrsangreb påvirker afgrødens økonomiske værdi negativt, kan det være nødvendigt at gribe ind med specifikke skadedyrs-bekæmpelsesmetoder, inklusiv plantebeskyttelsesmidler (PPP). Det er essentielt at plantebeskyttelsesmidler anvendes, håndteres og opbevares korrekt. Valg af plantebeskyttelsesmidler Findes der en aktuel liste over plantebeskyttelsesmidler, autoriseret af produktionslandet, til brug på de afgrøder, som dyrkes? En liste er til rådighed med de kommercielle handelsnavne på plantebeskyttelsesmidler (inklusiv deres sammensætning af aktive ingredienser eller nytteorganismer), der er godkendt til afgrøder som dyrkes, eller har været dyrket, på bedriften under GLOBALG.A.P. inden for de sidste 12 måneder. CB. 8.1.2 Bruger producenten kun plantebeskyttelsesmidler, der i øjeblikket er tilladt i anvendelseslandet, til de udvalgte afgrøder (dvs. hvor sådanne officielle registrerings-ordninger eksisterer)? Alle de anvendte plantebeskyttelsesmidler er officielt og p.t. godkendte eller tilladte af den passende offentlige myndighed i anvendelseslandet. Hvor der ikke eksisterer nogen officielle registreringsordning henvises der til GLOBALG.A.P. retningslinjer (Annex CB.4) vedrørende dette emne, og FOA International Code of Conduct on the Distribution and Use of Pesticides. Se også Annex CB.4 i tilfælde hvor producenten deltager i lovlige afprøvninger til endelig godkendelse af PPP hos de lokale myndigheder. Altid aktuel. 24
Side: 21 of 41 CB. 8.1.3 Er det anvendte plantebeskyttelsesmiddel egnet til det tiltænkte mål, sådan som det er anbefalet på produktets etiket? Alle plantebeskyttelsesmidler anvendt på afgrøden er egnede og kan begrundes (i henhold til anbefalinger på etiketten eller en udgivelse fra et officielt registreringsorgan) til brug mod skadedyret, sygdommen, ukrudtet eller målet for plantebeskyttelsesmiddelindgrebet. Hvis producenten benytter midler med off-label status, skal der være bevis for en officiel godkendelse for anvendelsen af det pågældende plantebeskyttelsemiddel i landet. Altid aktuel. 22 CB. 8.1.4 Gemmes fakturaer for registrerede plantebeskyttelsesmidler? Fakturaer for det anvendte registrerede plantebeskyttelsesmiddel, skal gemmes til journalføring og være til rådighed under en ekstern inspektion. Altid aktuel.
Side: 22 of 41 CB. 8.2 CB. 8.2.1 Rådgivning om mængde og type af plantebeskyttelsesmiddel Er det kompetente personer der vælger plantebeskyttelsesmidler? Hvor registreringer af plantebeskyttelsesmidler viser, at den teknisk ansvarlige person, der træffer valgene om plantebeskyttelsesmidler, er en kvalificeret rådgiver, kan teknisk kompetence vises via officielle kvalifikationer eller certifikater for deltagelse i særlige kurser. Fax og e-mails fra rådgivere, myndigheder, osv. tillades. Hvor registreringer af plantebeskyttelsesmidler viser, at den teknisk ansvarlige person, der træffer valgene om plantebeskyttelsesmidler, er producenten selv, skal erfaring suppleres med teknisk viden, der kan demonstreres via teknisk grundlag (f.eks. produktteknisk litteratur, deltagelse i særlige kurser, osv.) CB. 8.3 Optegnelser over anvendelse 8.3.1 til 8.3.10: Gemmes der optegnelser over alle tilførsler af plantebeskyttelsesmidler og inkluderer de følgende kriterier: CB. 8.3.1 Afgrødens navn og/eller sort? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal angive den behandlede afgrøde og/eller sort. Altid aktuel. 23
Side: 23 of 41 CB. 8.3.2 Behandlede sted? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler angiver det geografiske område, bedriftens navn eller reference, samt mark, frugtplantage eller væksthus hvor afgrøden befinder sig. Altid aktuel. CB. 8.3.3 Anvendelsesdato? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal angive de præcise datoer (dag/måned/år) for anvendelse. Registrer den egentlige dato (slutdato, hvis der tilføres i mere end én dag) for anvendelse. Altid aktuel. CB. 8.3.4 Handelsnavn og aktivstof? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal angive det fulde handelsnavn (inklusiv beskrivelse) og aktivstof(fer) eller nytteorganisme med videnskabeligt navn. Aktivstof(fer) skal registreres eller det skal være muligt at kæde informationer om handelsnavn til aktivstof. Altid aktuel. CB. 8.3.5 Operatør? Operatøren, der står for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, er blevet registreret i optegnelserne. Hvis én enkelt person står for al anvendelsen, er det acceptabelt kun at registrere vedkomne én gang. Altid aktuel.
Side: 24 of 41 CB. 8.3.6 Begrundelse for anvendelse? Navnet på det(t) behandlede skadedyr, sygdom(me) og/eller ukrudt er anført i optegnelserne over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Hvis trivialnavne benyttes, skal de korrespondere med de navne, der fremgår af etiketten. Altid aktuel. CB. 8.3.7 Teknisk godkendelse af anvendelse? Den teknisk ansvarlige person, der træffer beslutningen om brugen og dosen af plantebeskyttelsesmidlet/midlerne, der anvendes er registreret i optegnelserne. Altid aktuel. CB. 8.3.8 Produktmængde anvendt? Alle optegnelser over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler angiver, mængden af midlet, der skal anvendes, i vægt eller volumen eller i den totale mængde vand (eller andet medium) og dosering i g/l eller internationalt anerkendte mål for plantebeskyttelsesmidlet. Altid aktuel. CB. 8.3.9 Anvendte tildelingsmetode? Tildelingsmetoden (f.eks. rygsprøjte, højvolumen, U.L.V, pudring, forstøvning, luftbåren eller en anden metode) for alle anvendte plantebeskyttelsesmidler (hvis der er forskellige enheder, skal disse angives separat) er specificeret i optegnelserne over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Altid aktuel.
Side: 25 of 41 CB. 8.3.10 Sprøjtefrist? Sprøjtefrister er registreret for al anvendelse af plantebeskyttelses-midler, hvor en sprøjtefrist er angivet på produktets etiket, eller hvis ikke på etiketten, så som angivet af officielle kilder. Altid aktuel, medmindre det certificering af blomster og prydplanter CB. 8.4 CB. 8.4.1 Sprøjtefrister (gælder ikke blomster og prydplanter) Er de registrerede sprøjtefrister blevet overholdt? Producenten kan vise at alle sprøjtefrister er overholdt for plantebeskyttelsesmidler brugt på afgrøden, via brug af tydelige journaler, så som optegnelser over anvendte plantebeskyttelsesmidler og datoer for høst af afgrøder. Specielt i situationer med fortløbende høst, er der systemer i marken, frugtplantagen eller dvæksthuset (f.eks. advarselsskilte, påførselstidspunkt, osv.) der sikrer overholdelse af alle sprøjtefrister. Der henvises til 8.6.2. Altid aktuel, medmindre det gælder certificering af blomster og prydplanter.
Side: 26 of 41 CB. 8.5 CB. 8.5.1 Bortskaffelse af overskydende tankblandinger Bliver overskydende tankblandinger eller tankskyllevand bortskaffet på en måde der ikke bringer fødevaresikkerhed og miljøet i fare? Tilføring af overskydende sprøjtemiddel og tankskyllevand til afgrøden er førsteprioritet, under den forudsætning at den overordnede dosis på etiketten ikke overskrides. Overskydende blanding eller tankskyllevand er bortskaffet på en måde der ikke bringer hverken fødevaresikkerhed eller miljøet i fare. Optegnelser gemmes. Altid aktuel.
Side: 27 of 41 CB. 8.6 CB. 8.6.1 Restkoncentrationsanalyse for plantebeskyttelsesmiddel (gælder ikke blomster og prydplanteproduktion) Kan producenten vise at oplysninger vedrørende modtagelandets/landenes (dvs. det marked hvor producenten forventer at sælge) grænseværdier for restkoncentrationer (MRL) er tilgængelig? Producenten eller producentens kunder skal have en liste til rådighed og aktuelle gældende restkoncentrations analyseværdier (MRL er) for alle markeder, produktet forventes at blive forhandlet på (nationale og/eller internationale). MRL erne skal findes ved enten af vise kommunikation med de kunder, der udgør det forventede marked(er), eller ved at vælge de(t) specifikke land(e)(eller gruppe af lande) hvori produktet forventes at skulle forhandles, og føre bevis for overholdelse af et restkoncentrationsanalysesystem, der følger landets/landenes aktuelt gældende MRL er. Hvor handlen målrettes mod en gruppe af lande, skal analysesystemet opfylde gruppens strengeste, aktuelt gældende MRL er. Der henvises til Annex CB.5. 25