FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen 1
2
Mange typer boliger Forskellige typer boliger parcelhuse Tæt/lav rækkehusbebyggelse etageboligbyggeri familieboliger ungdomsboliger ældreboliger kommunale servicearealer plejeboliger 3
Tæt samarbejde nødvendigt En stor del af de mange ulykker i boliger i forbindelse med brand kan nedbringes betydeligt, hvis boligselskaberne bliver bedre til at lære af hinandens erfaringer og benytter sig af eksperter, der kan give professionel råd om, hvordan sikkerheden kan forbedres endnu mere Boligselskaberne skal etablere et tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelser og ledelse og administration om at skabe endnu mere sikkerhed i afdelingerne RISIKOSTYRING 4
Tryghedskoncept Hvorfor? Hver time døgnet rundt opstår der to til tre større eller mindre brande i boliger Mange af de ca. 25.000 årlige brandskader medfører tab af uerstattelige værdier De fleste brande kunne undgås, hvis alle var mere opmærksomme på risikoen 5
Tryghedskoncept Tag hånd om tryghed og sikkerhed for jeres beboere og medarbejdere Formål En af de væsentlige målsætninger beboerne skal bo godt og trygt Start med at gøre en ekstra indsats for at støtte brandsikkerhed i boligerne Tryghed er et centralt indsatsområde vis at I gør en forskel 6
Tryghedskoncept Hvor mange personer tror I, der omkommer om året i forbindelse med brande i boliger? 7
Tryghedskoncept Hvor mange personer tror I, der omkom om året i forbindelse med brande i boliger for 20 år siden? 8
Tryghedskoncept I 2006 mistede 84 mennesker livet ved brande og i 2007 63 mennesker. Flere kunne være reddet, hvis der havde været installeret røgalarm Spørgeskemaundersøgelse blandt Domeas beboere viste, at 10% havde været udsat for brand, mindre end hver tredje havde slukningsudstyr, kun hver anden havde en røgalarm Mange beboere, især i etageejendomme, frygter påsatte brande Påsatte brande truer også trygheden Uaflåste døre til lofter og kælderrum, containere placeret tæt op af huse, brandbart materiale på trapper mv. 9
Tryghedskoncept Målet At skabe tryghed for beboere og medarbejdere med fokus på brandsikkerhed og førstehjælp At medarbejderne får værktøjer, der giver dem baggrund til at forebygge, at brande opstår, og hvis det sker, at kunne begrænse skaderne At alle ejendomsfunktionærer tilbydes kurser i brandsikkerhed og førstehjælp 10
Tryghedskoncept Røgalarmer Beboerne har mulighed for at bestille en røgalarm Efter en 3 måneders kampagne har mere end 10.000 boliger anskaffet en røgalarm 11
Brandsikkerhed Brandsikkerhedsmanualer på ejendomskontorer Brandtekniske eftersyn med udgangspunkt i en ny brandsikkerhedsmanual Inspektion sammen med årlig markvandring ved ejendommen Løbende kontrol af kældre, lofter, trapper, containere, branddøre, brandveje mv. Ved ældrecentre er brandteknisk eftersyn lovbestemt 12
Information til beboerne Beboer Magasin med temasider om brandsikkerhed Brandsikkerhedsråd på plakat til ophængning i boligen TrygFonden producerer i samarbejde med Domea en informations- og undervisningsfilm om brandsikkerhed til brug ved beboermøder Større viden om forebyggelse og brandsikkerhed og en holdningsændring til det sker ikke hos os, men hos naboen 13
Holdningsbearbejdning De fleste boligejendomme har en god og tilfredsstillende brandsikkerhedsstandard Beboerne har ikke i almindelighed grund til at være nervøse for at brænde inde De mange ulykker og skader i forbindelse med brand skyldes menneskelige handlinger En holdningsbearbejdning omkring forebyggelse, regler og kontrol er det rigtige værktøj til at skabe tryghed og sikkerhed 14
Tæt samarbejde nødvendigt En stor del af de mange ulykker i boliger i forbindelse med brand kan nedbringes betydeligt, hvis boligselskaberne bliver bedre til at lære af hinandens erfaringer og benytter sig af eksperter, der kan give professionel råd om, hvordan sikkerheden kan forbedres endnu mere Boligselskaberne skal etablere et tæt samarbejde mellem afdelingsbestyrelser og ledelse og administration om at skabe endnu mere sikkerhed i afdelingerne 15
Erfagrupper for boligselskaber Domea tog i foråret initiativ til at etablere Erfa-grupper med repræsentanter fra andre boligselskaber Formålet er at kunne dele erfaringer om sikring og sikkerhed og indsamle og formidle viden og erfaring om, hvordan man gør det endnu mere sikkert at være beboer i et boligselskab 16
Omtanke Boligbrande kan undgås, hvis beboerne udviser almindelig omtanke med: Tobaksrygning Brug af levende lys Brødrister Gaskomfur Elektriske lamper Halogen lamper Slukning af el-apparater, når man er færdig med at bruge dem, f.eks. Tv, kaffemaskine, brødrister, strygejern Vigtigt at beboerne ved, hvad de skal gøre, når der udbryder brand Døre til opgang og til altan skal holdes lukkede, så branden ikke med det samme breder sig til andre boliger 17
Øget information Fortsat nødvendigt med øget informationsindsats for at begrænse antallet af brande Mange ofrer store beløb på boliger med nye køkkener og badeværelser. Man glemmer desværre at forbedre utidssvarende el-installationer. Selv billige røgalarmer er der mange, som ikke vil ofre penge på at anskaffe og sætte op Brandskader er i dag den største skadesudgift for flere boligselskaber 18
Opslag Information til beboerne i. Rydning af opgangen grundet brandfare. På baggrund af det påbud vi har modtaget fra bygningsmyndigheden, skal vi gøre opmærksom på, at opgangen ikke må bruges til opbevaring. Dette gælder al opmagasinering ved og under trappen samt sko, reoler m.v. uden for hoveddøren. Såfremt dette sker, vil ejendomsfunktionærerne fjerne tingene. Man vil herefter kunne hente sine ting ved henvendelse på ejendomskontoret i åbningstiden. Der vil løbende være kontrol af opgangene. Med venlig hilsen Ejendomskontoret 19
Pause
FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER DER KAN VÆRE SKÆRPEDE REGLER I DE ENKELTE BOLIGSELSKABER 21
Fra glød til ildhav 22
ALARM 1 1 2 Alarmer politi, ambulance eller brandvæsen Oplys: Hvad er der sket Dit navn og adresse Tilskadekomne, hvad brænder osv. Telefonnummer, du ringer fra Specielle forhold. Fx tilkørselsforhold 23
SUND FORNUFT ORDENSREGLER Åben ild og rygning Vær forsigtig med brug af åben ild Levende lys Rygning Sengerygning 24
AFFALD OG OPLAG Affald samles i ejendommens affaldscontainere Tobaksaffald Duge og servietter efterses for gløder Trapper skal friholdes for oplag af enhver art Gange skal friholdes for affald Regelmæssige opsyn på lofter og kældre 25
ELEKTRISKE APPARATER Hold orden El-radiatorer skal holdes i god afstand fra brændbart materiale El-radiatorer må ikke overdækkes Afbryd elektriske apparater ved stikkontakten Skab god plads omkring TV-apparater, køleskabe og lignende Ikke elledninger under gulvtæpper 26
BRANDFARLIGE VÆSKER Opbevar benzin, terpentin, acetone m.v. i lukkede beholdere Olie- og fernisklude kan selvantænde Opbevar brandfarlige væsker utilgængeligt for børn Max. 25 liter benzin/lejlighed/kælder Max. 11 kg F-gas/lejlighed/kælder 27
FYRVÆRKERI Affyres i perioden 1. december til 5. januar Festfyrværker 5 kg NEM vægt konsumfyrværkeri i private boliger 28
SCT. HANS BÅL Foretag afbrænding med omtanke Sørg for, at afbrændingen ikke breder sig Røg og varme må ikke være til væsentlig gene for omgivelserne Afbrændingen må ikke finde sted i stærk blæst Bålet skal min. være placeret: 30 meter fra bygninger med hårdt tag 60 meter fra brændbare markafgrøder 200 meter fra stråtækte bygninger 200 meter fra nåletræsbevoksninger. Se www.rhbrand.dk 29
BRAND-OG REDNINGSVEJE DU SKAL TJEKKE: Er der ordentlig skiltning? Dækker grene og buske for skilte? Hænger der grene og bevoksning ud over brand- og redningsvejene? Er der ulovligt parkeret på brand- og redningsvejene? Er redningsarealer ved bygninger med gulv > 9,6 meter o.t. - frie? 30
AFFALDSCONTAINERE DU SKAL TJEKKE: Er området omkring containere rent og ryddeligt? Er containerrum rene og ryddelige? Er containere placeret væk fra vinduer/døre (Jf. DBI-vejledning nr. 29) Bliver containere fyldte så låger ikke kan lukke? Er containerrum under affaldsskakte aflåste? Bliver låger til containerne låste? Er adgangsveje for brandvæsent friholdte for containere? 31
RØGALARMER DU SKAL TJEKKE: Er der røgalarmanlæg i boligen (efter 2005)? Hvis ja: Er røgalarmanlægget i driftsklar stand? Udskift back-up batteri Almindelige røgalarmer: Rens alarmen for støv (brug støvsuger) Afprøv at alarmen hyler ved aktivering af testknappen? Test at seriekoblede alarmer hyler samtidigt, når en af testknapperne aktiveres 32
KÆLDERRUM DU SKAL TJEKKE: Bliver kun planlagte rum anvendes som oplagsrum? Bliver kælderrum anvendte som opholdsrum? Bliver kælderrum anvendte som overnatningsrum? Er depot- og teknikrum aflåste? Er der oplag i kældergange? Er der brændfarlige væsker i kælderen (Max. 25 liter benzin) Er der motorredskaber eller knallerter i kælderen? Ventiler, hvis der lugter af brandfarlige væsker. Er der F-gas i kælderen (Max. 15 kg F-gas). ER BRANDFARLIGE VÆSKER ELLER F-GAS I KÆLDEREN TILLADT? 33
FORSAMLINGSLOKALER DU SKAL TJEKKE: Særlige forhold: Er flugtveje HELT ryddet for oplag? Brandslukningsudstyr Nød- og panikbelysning Brandalarmeringsanlæg? Driftsmæssige forhold: Sikkerhedsansvarlig Driftsjournal 34
PLEJEINSTITUTIONER DU SKAL TJEKKE: Særlige forhold: Er trapperum HELT ryddet for oplag? Er der oplag på gange ud over hvad brandmyndigheden har godkendt? Brandslukningsudstyr Nød- og panikbelysning Brandalarmeringsanlæg 35
www.rhbrand.dk Ansøgning om overnatning Kvittering for brandsyn Vejledninger Retningslinier Informationer
HULLER I VÆGGE DU SKAL TJEKKE: At huller i vægge, lofter og gulve lukkes helt røgtæt efter kabel- og rørarbejder efter BR 2010. At huller lukkes midlertidigt ved fyraften. Se filmen: http://lukhullet.mono.net/ 37