Koncerthuset Klassisk sæson. Fredag 8. juni kl. 19.30 Lørdag 9. juni kl. 16.00

11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Fredag 8. juni kl. 19.30 Lørdag 9. juni kl. 16.00 Brahms: Ein deutsches Requiem DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Herbert Blomstedt Solister: Camilla Tilling, sopran; Peter Mattei, baryton Pro

Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 FREDAGSKONCERT Fredag 8. juni 2012 kl. 19.30 LØRDAGSKONCERT Lørdag 9. juni 2012 kl. 16.00 DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Herbert Blomstedt Solister: Camilla Tilling, sopran Peter Mattei, baryton Koncertmester: Johannes Søe Hansen Korindstudering: Florian Helgath Fredagskoncerten sendes direkte på P2 KLASSISK (FM og DAB), på DR K og streames direkte på nettet. Genudsendes søndag 10/6 kl. 12.15 på P2 KLAS- SISK (DAB) Johannes Brahms (1833-1897) Ein deutsches Requiem, op. 45 (1865-68) 1. Selig sind, die da Leid tragen 2. Denn alles Fleisch, es ist wie Gras 3. Herr, lehre doch mich 4. Wie lieblich sind deine Wohnungen, Herr Zebaoth! 5. Ihr habt nun Traurigkeit 6. Denn wir haben hie keine bleibende Statt 7. Selig sind die Toten, die in dem Herren sterben Varighed: ca. 70 Mød musikken: En time før koncerten er der introduktion i koncertsalen med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Korchef: Tatjana Kandel Producent: Curt Kollavik-Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissører: Henrik Overgaard Kristensen og Peter G. Tönshoff Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Hellmann

Værk Koncerthuset 2011/12 3 Et rekviem er normalt et stykke kirkemusik med latinsk tekst. Sådan er Brahms Ein deutsches Requiem ikke. Det er et anderledes personligt bud på musik om døden. Et værk, der trøster de levende i stedet for at gå i forbøn for de døde. Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem Af Jens Cornelius I daglig tale kalder man den katolske dødsmesse for et rekviem. Messens oldgamle latinske tekst har været brugt til musikværker utallige gange. Mest berømt er Verdis dundrende og skræmmende Requiem og det knugede Requiem af Mozart. Brahms Requiem er anderledes, både sprogligt og musikalsk. Først og fremmest fordi han ikke var katolik, men også fordi hans syn på døden ikke var bundet til noget dogme. Ein deutsches Requiem er Brahms længste værk overhovedet I stedet for at bruge den latinske tekst sammensatte Brahms selv en ny tekst af skriftsteder fra Bibelen. Derfor er værkets tekst på tysk det sprog, som Brahms selv læste i sin egen Bibel. For at understrege at musikken er i øjenhøjde med virkeligheden, kaldte han det Ein deutsches Requiem (Et tysk rekviem). Han ville fra begyndelsen vise, at det er et værk, der henvender sig til alle mennesker på et sprog, der er nemt at forstå. Ein deutsches Requiem blev skrevet over en årrække, omkranset af to dødsfald, der påvirkede Brahms voldsomt. I 1856 døde hans mentor, komponisten Robert Schumann, efter lang tids sygdom, og i 1865 døde Brahms mor. Rekviet er påvirket af de tanker, Brahms møde med døden medførte, og man kan godt kalde værket en slags sorgbearbejdelse. Brahms søgte trøst i Bibelen og fandt dem i tekstafsnit, der betragter døden fra de efterladtes vinkel. Han var ualmindelig bibelstærk, og teksterne til Ein deutsches Requiem blev udvalgt med stor nøjagtighed og poetisk fornemmelse. Han havde også et indgående kendskab til musikken fra renæssancen og barokken og havde en omfattende samling af historiske nodemanuskripter. I sit Requiem vedkender Brahms sig arven fra sine komponistkolleger gennem hundredvis af år. Især må han have haft kendskab til Bach, Palestrina og Heinrich Schütz.

Værk Koncerthuset 2011/12 4 Brahms syn på døden er uden helvedesangst og dommedag. Den katolske forestilling om "Vredens dag" (på latin Dies irae), hvor de døde skal vækkes fra gravene og fordeles i himmel og helvede, lå langt fra hans tro. I stedet handler Ein deutsches Requiem om, hvilken nytte livet på jorden overhovedet har, når man ved, at døden vil komme. Det spørgsmål interesserede Brahms meget mere end de uhyggelige forestillinger om dommedagsbasuner og en dømmende Gud. Ein deutsches Requiem pointerer hele tiden trøstens budskab, både i de enkelte satser og i det overordnede forløb. Det begynder genialt med ordene Salige er de, som sørger, for de skal trøstes (Matthæus-evangeliet). En klar kontrast til den katolske rekviemteksts indledning Requiem aeternam dona eis, Domine ("Herre, giv dem den evige hvile"), hvor de levende går i forbøn for de dødes skæbne. Konfronteret med døden må det sørgende menneske efter Brahms opfattelse stille sig nogle grundlæggende spørgsmål. Hvert spørgsmål lykkes det ham at finde svar på i Bibelen. Et eksempel er 3. sats, hvor barytonsolisten med formørket sind spørger, hvor længe livet dog skal vare endnu. Satsen ender med en gåsehudsfremkaldende bestyrkelse i form af ordene De retfærdiges sjæle er i Guds hånd, og dem kan ingen pine nå, som Brahms udsætter for en stor og stærk fuga i opdateret Bach-stil over et klippefast orgelpunkt i bassen. Sopransolisten træder frem i 5. sats, som var den sidste af satserne, Brahms skrev. Her får man den tydeligste henvisning til Brahms private sorg. Kvindestemmen, der synger ordene fra Johannes-evangeliet: Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer, er svær at opfatte som andet end hans afdøde mors trøstende ord. Mod slutningen af sidste sats binder Brahms sløjfe på sin tvivl og melankoli ved tilnærmelsesvist at citere værkets begyndelse med et bekræftende citat fra Johannes Åbenbaring: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu. En gribende afslutning på det imponerende mastodontværk, der mærkeligt nok samtidig virker som meget privat musik.

Dirigent Koncerthuset 2011/12 5 Dirigent Herbert Blomstedt Den store svenske dirigent Herbert Blomstedt, der i næste måned fylder 85, er DR SymfoniOrkestrets æresdirigent. Herbert Blomstedt blev uddannet i efterkrigstidens Stockholm, inden han rejste udenlands og studerede direktion hos Igor Markevitj i Paris og hos Leonard Bernstein i USA. Fra 1967 til 1977 var Blomstedt chefdirigent for DR SymfoniOrkestret og hævede standarden til nye højder. Til stor glæde for alle vender han hver sæson tilbage til sit gamle danske orkester og det er hver gang en begivenhed. Herbert Blomstedt Svensk dirigent, født 1927 Æresdirigent for DR Symfoni- Orkestret Har været chefdirigent for bl.a. San Francisco Symfonikerne og Dresdens Statskapel Efter sin periode hos DR SymfoniOrkestret har Blomstedt været chef for en række orkestre, der i dag alle taler om deres "Blomstedt-tid". Hans sidste chefstilling var hos Gewandhaus Orkestret i Leipzig, hvor han stoppede i 2005. Ved siden af sine faste stillinger har Blomstedt gæstedirigeret alle verdens førende orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret og de store amerikanske symfoniorkestre. Sidste år blev han i en opsigtsvækkende høj alder for første gang inviteret til at dirigere Wiener Filharmonikerne det var en stor succes, og i næste måned tager han med orkestret på turné! I sine internationale dirigentstillinger har Blomstedt været en god mand for dansk og nordisk musik. Han har opført Carl Nielsens musik overalt og haft stor succes med sine indspilninger af Nielsens seks symfonier. Det bør også nævnes, at den samlede bogudgave af Carl Nielsens breve blev skudt i gang, da Blomstedt skænkede hele sit honorar fra en koncert med DR SymfoniOrkestret til udgivelsen. For sine fortjenester for dansk musik er Herbert Blomstedt udnævnt til Ridder af Dannebrog, og han har også modtaget Carl Nielsen Prisen.

Solist Koncerthuset 2011/12 6 Solist Camilla Tilling Godt hjulpet på vej af deres smukke sprog har svenskerne fostret en perlerække af fremragende sangere. En af de bedste i vores tid er sopranen Camilla Tilling. Camilla Tilling er født i Linköping og er uddannet i Göteborg og London. Hun fik et brag af et gennembrud i New York ved en opførelse af Rossinis opera Rejsen til Reims. Inden længe blev hun engageret til nogle af Europas og USA s vigtigste operascener, bl.a. Covent Garden, Metropolitan Operaen, Glyndebourne Festivalen, og La Monnaie i Bruxelles. Camilla Tilling Svensk sopran, født 1971 Gæstestjerne på verdens førende scener Det er især musik fra 1700-tallet, Camilla Tilling synger. Det gælder både barokmusik af fx Händel og wienerklassisk musik af Haydn og Mozart. Inden for det repertoire har hun samarbejdet med verdensberømte specialister som John Eliot Gardiner, Philippe Herreweghe og Emmanuelle Haim. Men hun har også sunget helt andre slags operaer: Både Rossinis boblende, livlige kærlighedskomedier og det 20. århundredes moderne klassikere som Debussys impressionistiske Pelléas og Mélisande og Brittens gyseropera Skruen strammes. Som koncertsangerinde befinder Camilla Tilling sig i dag i øverste division. I denne sæson har hun bl.a. optrådt med Berliner Filharmonikerne og dirigenten Simon Rattle som solist i Mahlers 2. Symfoni, både i Berlin og i New Yorks Carnegie Hall. DR SymfoniOrkestret har hun besøgt flere gange, senest sang hun det forførende parti som Elverkongens datter i Elverskud. Camilla Tilling har lavet en række udsøgte cd-indspilninger af bl.a. Purcells barokopera Dido og Æneas, Mozarts Messe i c-mol og Griegs musik til Peer Gynt. Hendes nyeste cd udkom i foråret og er med sange af Schubert.

Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Peter Mattei Sveriges førende barytonsanger er Peter Mattei, som siden 1990 erne har optrådt over hele verden. Han har en sjælden blanding af en utrolig smuk stemme, en stærk sceneudstråling og et stort dramatisk talent. Peter Mattei er født i det nordlige Sverige, nærmere bestemt Piteå. Det er meget langt fra de operascener i verdens storbyer, hvor han optræder i dag. Han fik sit store gennembrud i Storbritannien i midten af 1990 erne, og i 2002 sang han for første gang på Metropolitan Operaen i New York. Peter Mattei Svensk baryton, født 1965 En af Sveriges kendteste klassiske solister I denne sæson har Peter Mattei sunget sin glansrolle som Don Giovanni i Mozarts opera af samme navn ved sæsonåbningen på La Scala i Milano, dirigeret af Daniel Barenboim. Det er en rolle, han også har indsunget på cd og dvd. Til næste sæson skal han synge Don Giovanni på Wiens Statsopera. Peter Mattei slog igennem som Mozart-sanger, og det er et fag, han har holdt fast i hele sin karriere. I dag synger han dog også tungere roller, bl.a. Amfortas i Wagners kæmpeopera Parsifal. Den rolle skal han synge næste sæson på Metropolitan Operaen. Derudover er han en fremragende oratoriesanger, der både mestrer historiske barokopførelser og koncerter med et almindelige moderne orkestre. På hans nyeste opera-cd kan man høre ham i Beethovens Fidelio, dirigeret af Claudio Abbado.

Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Johannes Søe Hansen Soo-Jin Hong Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Sophia Bæk Runi Bæk Christian Ellegaard 2. violin Elisabeth Dingstad Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Inger Høj Helena G Rondin Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Cello Henrik Dam Thomsen Soo-Kyung Hong Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Mads Lundahl Kristensen Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Christensen Ditlev Damkjær Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Mikael Beier Russell Itani Obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Fagot Sebastian Stevensson Jens Tofte-Hansen Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Dominika Piwkowska Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Karl Husum Kasper Knudsen Basun Jesper Juul Windahl Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Carl Boye Hansen Harpe Caitriona Yeats Lillian Tørnqvist Orgel Per Salo Pauke Christian Utke Schiøler DR KoncertKoret Sangerliste Sopran Astrid Kastensson Navarro-Alonso Klaudia Kidon Malene Nordtorp Camilla Toldi Bugge Hanne Andersen Carrie Becker Lise Bech Bendix Nina Fischer Marianne G. Nielsen Eva Rudkøbing Anna Carina Sundstedt Ellen Kristiansen Ellen Kristiansen Anne Christine Berggreen Hjørdis Jakobsen Lene Arberg Julie Borgwardt-Stampe Hanna Kappelin Pernille Manly Larsen Marianne Heuer Anne Aaen Hall Iben Silberg Anna Maria Wierød Philippa Cold Henriette Nederby Søndergaard Alt Rikke Lender Ulla Munch Ulla Wittenburg Henriette Elimar Helle Grarup Hanna-Maria Strand Lone Selchau Catarina Kynaston Merete Laursen Kirsten Grove Ellen Marie Christensen Susanne Balle Anne Brandt Aleksandra Vagner Pedersen Eva Wöllinger Elenor Wiman Simone Rønn Ulla Kudsk Jensen Helen Rossil Tenor Poul Emborg Emil Lykke Adam Riis Morten Schønberg Sørensen Mogens Halken Jens Rademacher Christian Damsgaard Madsen René Visgaard Bjerregaard John Andert Rasmus Gravers Knive Lars Pedersen Palle Skovlund Jensen Finn Bielenberg Brian Petro Hansen Steen Huttunen Jacob Heide Madsen Tomas Medici Gaute Grimeland Ejvind Callesen Bas Torsten Nielsen Hans-Henrik Raaholt Daniel Åberg Johan Bogren Lasse Christian Bach Tore Asbjørn Hansen Martin Palsmar Asger Lynge Petersen David Wijkman Emil Ritter Steffen Bruun Johan Karlström Uffe Henriksen Rasmus Kure Thomsen Jakob Soelberg Jens Brückner Mikkel Tuxen Jørgen Ditlevsen Ove Mynderup Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DR ensemblers virksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso