Torsdag 10. september kl Fredag 11. september kl

Transkript

1 Torsdag 10. september kl Fredag 11. september kl Brahms' Ein deutsches Requiem DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Edward Gardner Solister: Dorothea Röschmann, sopran og Andrè Schuen, baryton PRO

2 Torsdagskoncert Brahms' Ein deutsches Requiem Introduktion Program DR Koncerthuset 2015/ /09 2 Torsdag 10. sept. kl Fredag 11. sept. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Indstudering: Nils Schweckendiek Dirigent: Edward Gardner Johannes Brahms ( ) Ein deutsches Requiem, op. 45 ( ) I Selig sind, die da Leid tragen II Denn alles Fleisch, es ist wie Gras III Herr, lehre doch mich IV Wie lieblich sind deine Wohnungen, Herr Zebaoth! V Ihr habt nun Traurigkeit VI Denn wir haben hie keine bleibende Statt VII Selig sind die Toten, die in dem Herren sterben Varighed: ca. 70 Solister: Dorothea Röschmann, sopran Andrè Schuen, baryton Koncertmester: Soo-Jin Hong Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten torsdag 10. september og genudsendes søndag 13. september kl Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl begge dage i koncertsalen med P2- værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissører: Henrik Overgaard Kristensen og Peter Gundestrup Tönshoff Redaktion: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værk DR Koncerthuset 2015/16 3 Et rekviem er normalt et stykke begravelsesmusik på latin. Sådan er Brahms Ein deutsches Requiem ikke. Det er et anderledes bud på musik om døden. Et værk, der trøster de levende i stedet for at gå i forbøn for de døde. Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem Af Jens Cornelius Den katolske dødsmesse kalder man et rekviem. Denne oldgamle latinske tekst har været sat i musik utallige gange og på vidt forskellige måder, både beregnet til kirker og koncertsale. Mest berømt er Verdis dundrende og skræmmende Requiem og det knugede Requiem af Mozart. Brahms Requiem er anderledes, både sprogligt og musikalsk. Først og fremmest fordi teksten er en anden. Brahms var ikke katolik, så han sammensatte selv en ny tekst af skriftsteder fra Bibelen. Sproget er tysk, for sådan var det sprog, Brahms selv læste i sin Bibel. For at understrege at musikken er i øjenhøjde med lytteren, kaldte han det Ein deutsches Requiem (Et tysk rekviem). Et menneskeligt, trøstende og styrkende budskab til enhver om det meningsfulde ved at være blandt de levende her på jorden. Ein deutsches Requiem blev skrevet over en årrække, omkranset af to dødsfald, der påvirkede Brahms voldsomt. I 1856 døde hans mentor, komponisten Robert Schumann, efter lang tids sygdom, og i 1865 døde Brahms mor. Rekviet er bestemt påvirket af Brahms møde med døden, og man kan godt kalde værket en slags sorgbearbejdelse. Brahms søgte trøst i Bibelen og fandt den i tekstafsnit, der betragter døden fra de efterladtes vinkel. Han var ualmindelig bibelstærk, og teksterne til Ein deutsches Requiem blev udvalgt med stor nøjagtighed og poetisk fornemmelse. Han havde også et indgående kendskab til musikken fra renæssancen og barokken. I sine reoler havde Brahms en omfattende samling af historiske nodemanuskripter, som han studerede grundigt, og som kordirigent for Wiener Singakademie

4 Værk DR Koncerthuset 2015/16 4 stod han bag adskillige opførelser af renæssancemusik. Den gamle musik var en stor inspiration for ham og det var på den tid en meget moderne idé. I sit rekviem bygger Brahms videre på arven fra sine komponistkolleger i de foregående århundreder. Det hører man overalt, fx i værkets mange fugaer og kanoner, og i den bevægende 2. sats, der er skrevet som en sørgmodig sarabande fra barokken. Alle satser er skrevet med en stemmeføring så udsøgt, at det måler sig med de store gamle mestre (og orkesterstemmerne er lige så sangbare som korstemmerne). Et bestemt værk af Heinrich Schütz med titlen Musicalische Exequien fra 1636 kan ligefrem have været det konkrete forbillede for Ein deutsches Requiem. Det består nemlig på samme måde af bibelcitater på tysk, udvalgt af komponisten. Alligevel er Brahms rekviem langt fra et værk, der efterligner en forhistorisk stil. Det blev da også opfattet som helt moderne og tidssvarende, da det kom frem i Det store orkester og den udtryksfulde, romantiske harmonik bliver brugt fuldt ud. Brahms var født i det protestantiske Nordtyskland, og hans syn på døden var uden helvedesangst og dommedag. Den katolske forestilling om Vredens dag (Dies irae), hvor de døde skal vækkes fra gravene og fordeles i Himmel og Helvede, lå langt fra hans frie tro. I stedet handler Ein deutsches Requiem om, hvilken nytte livet på jorden har, når man ved, at døden vil komme. Det spørgsmål interesserede Brahms meget mere end forestillinger om dommedagsbasuner og en dømmende Gud. Ein deutsches Requiem pointerer hele tiden trøstens budskab. Det begynder genialt med ordene Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes (Matthæus-evangeliet). En klar kontrast til den katolske rekviemteksts indledning Requiem aeternam dona eis, Domine (Herre, giv dem den evige hvile), hvor de levende går i forbøn for de dødes skæbne. Konfronteret med døden må det sørgende menneske stille sig nogle afgørende spørgsmål. Hvert spørgsmål lykkes det Brahms at finde svar på i Bibelen. Et eksempel er 3. sats, hvor barytonsolisten med formørket sind spørger, hvor længe livet dog skal vare endnu. Satsen ender med en gåsehudsfremkal-

5 Værk DR Koncerthuset 2015/16 5 dende bestyrkelse til ordene De retfærdiges sjæle er i Guds hånd, og dem kan ingen pine nå, som Brahms udsætter som en stor, stærk fuga i opdateret Bach-stil over et klippefast orgelpunkt i bassen. "Ein deutsches Requiem" er Brahms længste værk overhovedet. Sopransolisten træder frem i 5. sats, som var den sidste af satserne, Brahms skrev. Her får man den tydeligste henvisning til Brahms private sorg. Kvindestemmen, der synger ordene fra Johannes-evangeliet: Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer, er svær at opfatte som andet end hans afdøde mors trøstende ord. Mod slutningen af sidste sats binder Brahms sløjfe på sin tvivl og melankoli ved tilnærmelsesvist at citere værkets begyndelse med et bekræftende citat fra Johannes Åbenbaring: Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af. En gribende afslutning på det imponerende mastodontværk, der mærkeligt nok samtidig virker som meget privat musik.

6 Dirigent DR Koncerthuset 2015/16 6 Dirigent Edward Gardner Den 40-årige Edward Gardner er Englands største dirigent i sin generation. Han tiltræder i næste måned som ny chefdirigent for Bergen Filharmonikerne, et af Nordens bedste orkestre. Samtidig har han siden 2011 været 1. gæstedirigent for Birmingham Symfoniorkester. Blandt hans tidligere poster har været otte år som chefdirigent for English National Opera i London. Engelsk dirigent, født 1974 i Gloucester Uddannet på Eton, Cambridge og Royal Academy of Music Chefdirigent for Bergen Filharmonikerne Edward Gardners vej gennem musiklivet har været meget engelsk. Han begyndte som kordreng i kirken, blev optaget på den fornemme kostskole Eton, studerede i Cambridge og blev uddannet som dirigent på Royal Academy of Music. Han fik et pludseligt gennembrud, da han som vikar sprang ind ved Salzburg Festspillene og dirigerede Alban Bergs komplicerede opera Lulu. Inden for det symfoniske repertoire dirigerer Edward Gardner alle de vigtigste britiske orkestre, og i den forløbne sæson har han på kontinentet dirigeret bl.a. Tjekkisk Filharmonisk Orkester i Prag og Gewandhaus Orkestret i Leipzig. Som operadirigent dirigerer Edward Gardner på Metropolitan Operaen i New York og La Scala i Milano. Her i DR Koncerthuset er det i aften 3. gang, han dirigerer DR SymfoniOrkestret, seneste gang var i november, hvor han bl.a. opførte Bartóks Koncert for orkester. På tv fik han i 2012 et publikum på en milliard seere, da han dirigerede musikgallaen Last Night of the Proms. Også dem, der foretrækker at høre klassisk musik på højttalere bliver der sørget for det vælter ud med Edward Gardner-albums, bl.a. orkesterværker af Britten, Janáček, Szymanowski, Lutoslawski og en meget rost serie med Mendelssohns symfonier, der snart er komplet.

7 Solister DR Koncerthuset 2015/16 7 Sopran Dorothea Röschmann Baryton Andrè Schuen Sopranen Dorothea Röschmann er en af Tysklands største sangerinder. Hun er født i Flensborg og uddannet i Hamborg og Bremen. Hun slog igennem ved Salzburg Festspillene i rollen som Susanna i Figaros bryllup. Det gjorde hende til en rigtig publikumsfavorit i Østrig, hvor hun gennem årene har sunget alle de store Mozart-sopranroller. Et andet hovedrepertoire for hende er den senromantiske musik af Strauss, Mahler og Alban Berg, og i en helt anden boldgade barokmusik af Bach og Händel. Dorothea Röschmann har sunget på bl.a. Metropolitan Operaen, La Scala og Carnegie Hall. Denne sommer har hun sunget Donna Elvira i Mozarts opera Don Juan på Londons Covent Garden. Blandt hendes indspilninger er Brahms Requiem, lavet sammen med Berliner Filharmonikerne og Simon Rattle. Den unge baryton Andrè Schuen er 31 år, født i det norditalienske Tyrol og uddannet i Salzburg. Han er ansat som solist ved Operaen i Graz, og han er desuden en hyppig gæst ved Salzburg Festspillene, hvor han begyndte at optræde allerede i sin studietid. Andrè Schuen har også gæsteoptrådt på bl.a. La Monnaie Operaen i Bruxelles, og sidste år sang han tre af Mozarts største barytonroller Figaro, Don Juan og Guglielmo i Cosi fan tutte i Wien, dirigeret af Nikolaus Harnoncourt. Han er blevet meget efterspurgt som solist i oratorier, hvor der tit er brug for en særlig type baryton. Han har bl.a. sunget Faurés Requiem med Berliner Filharmonikerne og Simon Rattle og partiet som Jesus i Bachs Matthæuspassion, dirigeret af barokspecialisten Philippe Herreweghe.

8 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: [email protected] HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen [email protected] eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på [email protected]. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden