STØTTEPAKKE TIL UKRAINE
STØTTEPAKKE TIL UKRAINE Dette dokument viser de vigtigste konkrete foranstaltninger, som Kommissionen foreslår på kort og mellemlang sigt for at hjælpe med at stabilisere den økonomiske og finansielle situation i Ukraine, at bistå ved overgangen, at tilskynde til politiske og økonomiske reformer og at støtte inklusiv udvikling, som er til fordel for alle ukrainere. Disse foranstaltninger vil samlet set kunne give en støtte på mindst 11 mia. EUR over de kommende år fra EU's budget og fra EU-baserede internationale finansielle institutioner ud over de betydelige midler, der gives af IMF og af Verdensbanken. Der er både tale om at ville hjælpe med at stabilisere landet og om at støtte reformprogrammerne og yderligere fremme de ukrainske myndigheders ejerskab. Nogle af disse foranstaltninger kan udføres hurtigt, mens andre vil kræve mere planlægning og forberedelse. For mange af dem er det nødvendigt med omgående, aktiv støtte fra Rådet og Parlamentet. Baggrunden for denne fremgangsmåde er ønsket om at hjælpe Ukraine med at opfylde de forventninger, som klart er kommet til udtryk hos borgere og civilsamfundet i de seneste uger under de ikke tidligere sete begivenheder i Kiev og i hele landet. Hovedpunkter: 3 mia. EUR fra EU's budget i de kommende år, heraf 1,6 mia. EUR i makrofinansielle bistandslån og en bistandspakke i form af tilskud på 1,4 mia. EUR Op til 8 mia. EUR fra Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling Eventuelt 3,5 mia. EUR, der lånefinansieres via naboskabsinvesteringsfaciliteten Oprettelse af en donorkoordinationsplatform Midlertidig anvendelse af et vidtgående og bredt frihandelsområde, når associeringsaftalen bliver undertegnet, og om nødvendigt med uafhængig fremrykning af handelsforanstaltninger Etablering af et investeringsforum på højt plan/en taskforce Modernisering af Ukraines gastransitsystem og arbejde med vending af strømningsretning, blandt andet via Slovakiet Fremskyndelse af handlingsplanen for visumliberalisering inden for den etablerede ramme, tilbud om et mobilitetspartnerskab Teknisk bistand inden for en række områder, fra forfatningsmæssig reform til reform af retsvæsenet og forberedelse af valg. Alle disse foranstaltninger skal ses som Kommissionens bidrag til et europæisk og internationalt forsøg på at finde en bæredygtig måde for Ukraine til at komme ud af den vanskelige økonomiske situation på og støtte landets økonomiske og politiske overgang. Det er afgørende, at medlemsstaterne går ind og supplerer og underbygger, hvad Kommissionen selv kan mobilisere. Deltagelse af partnerlande og af internationale finansielle institutioner, især IMF, EIB, EBRD og Verdensbanken er af væsentlig betydning for at optimere det, vi alle kan tilbyde, og gøre vores kollektive indsats synlig samt forbedre dens indvirkning. Alle elementer og instrumenter må
samles under ét for at sikre en effektiv og sammenhængende respons fra Den Europæiske Union og fra international side. En del af EU's indsats er at støtte Ukraine på dets vej mod politiske og økonomiske reformer, blandt andet dem der fremgår af associeringsaftalen/det vidtgående og brede frihandelsområde, som vi er parate til at undertegne. Det er vigtigt, at befolkningen i Ukraine såvel som i tredjelande bliver klar over, hvilke fordele og muligheder sådanne reformer kan bringe både for Ukraine og for regionen som helhed. ØKONOMISK OG FINANSIEL BISTAND Den økonomiske støtte skal ydes i form af både makrofinansiel bistand og udviklingsbistand. Kommissionen er parat til at tilvejebringe ca. 3 mia. EUR fra EU's budget i de kommende år med løfte om, at yderligere midler hurtigt kan stilles til rådighed for at hjælpe Ukraine med at imødekomme landets mere presserende behov, herunder stabilisering af den finansielle situation og støtte til, at den nye administration kan fungere. Makrofinansiel bistand: Der afsættes i alt 1,6 mia. EUR til makrofinansiel bistand. På kort sigt er Kommissionen rede til at mobilisere de lån på 610 mio. EUR inden for rammerne af den makrofinansielle bistand, som allerede er vedtaget, men som afhænger af, at aftalen mellem regeringen og IMF bliver undertegnet. Kommissionen er villig til at foreslå yderligere makrofinansiel bistand på op til 1 mia. EUR. Kommissionen har allerede udsendt en mission til Ukraine, der skal vurdere Ukraines finansielle behov og forberede den makrofinansielle bistand. Dette team arbejder tæt sammen med IMF. Udviklingsbistand: Over de kommende syv år kunne der blive tale om en udviklingsbistandspakke til Ukraine i form af tilskud på mindst 1,4 mia. EUR. Kommissionen arbejder i øjeblikket på et nyt program for 2014 med et beløb på 140 mio. EUR, der skal forbedre centralforvaltningens finansielle kapacitet og støtte den institutionelle overgangsproces, og som derved vil forstærke virkningerne af den makrofinansielle bistand. Det skal følges op med støtte til civilsamfundet. Midlerne til dette program kunne øges til 200 mio. EUR, hvis der foretages omfordelinger inden for Det Europæiske Naboskabsinstrument, og hvis Ukraine kunne komme med i paraplyprogrammet ("mere for mere") på basis af dokumenterede fremskridt med uddybning af demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne. For resten af perioden 2015-2020 forudses der i øjeblikket som led i det Europæiske Naboskabsinstrument et årligt bilateralt rammebeløb på ca. 130 mio. EUR med yderligere 40-50 mio. EUR om året fra det ovennævnte paraplyprogram ("mere-formere"), som er betinget af dokumenterede fremskridt med uddybning af demokratiet 3
og overholdelse af menneskerettighederne, samt betydelige yderligere midler fra Naboskabsinvesteringsfaciliteten (NIF), jf. nedenfor. I relation til de eksisterende programmer finansierer Kommissionen i øjeblikket en række igangværende sektorbudgetstøtteprogrammer og programmer for teknisk bistand, som kan give den nye regering nyttige inputs på nøgleområder som økonomisk udvikling, styring af de offentlige finanser og retsvæsen. Der er tale om ca. 400 mio. EUR. Desuden vil naboskabsinvesteringsfaciliteten blive brugt til at støtte solide investeringsprojekter i Ukraine. Erfaringerne med brugen af NIF i Østeuropa gennem den seneste programmeringsperiode har vist, at de tilskud på 200-250 mio. EUR, der er afsat til Ukraine til blandet finansiering, kan ventes at give en løftestangseffekt, der kan mobilisere lån på op til 3,5 mia. EUR. De internationale finansieringsinstitutioners medvirken hertil vil få afgørende betydning for at opnå denne løftestangseffekt, så det fulde potentiale udnyttes. Inden for rammerne af NIF arbejder Kommissionen nu på at få etableret en særlig struktur til at støtte gennemførelsen af associerings- og frihandelsaftalerne i de relevante lande. Dermed vil vore partnere få adgang til en garanteret og dedikeret ramme til støtte for investeringer i de sektorer, der har afgørende betydning for modernisering og indførelse af EU-standarder (bl.a. miljø- og energisektoren). Vi er også i gang med at undersøge mulighederne for at bruge denne facilitet til at hjælpe med til at sætte mere gang i investeringerne i den private sektor. Instrumentet til Fremme af Stabilitet og Fred (IcSP), det tidligere stabilitetsinstrument, kunne bruges til presserende behov, f.eks. støtte til reform af politiet og valgstøtte. Der vil hurtigt kunne mobiliseres op til 20 mio. EUR, hvis der bliver identificeret egnede foranstaltninger, og yderligere 15 mio. EUR kunne hentes fra FUSP-budgettet til at støtte foranstaltninger i forbindelse med en reform i sikkerhedssektoren. Endelig er Ukraine det vigtigste land for EU, når det drejer sig om nuklear sikkerhed. Inden for rammerne af Instrumentet for Samarbejde om Sikkerhed på det nukleare område er der i øjeblikket projekter i gang for et beløb på i alt 50 mio. EUR, der drejer sig om forvaltning af atomaffald og sociale projekter i områderne omkring Tjernobylforbudszonen. Desuden kan der meget hurtigt tilvejebringes et rammebeløb på yderligere 36,5 mio. EUR til projekter på dette område. Programmeringen for den nye finansperiode er endnu ikke afsluttet, og det er derfor muligt at intensivere EU's indsats. Kommissionen er som allerede nævnt rede til at oprette en EU-Trustfond, hvis medlemsstaterne bakker op om et sådant initiativ. Det ville give medlemsstaterne et redskab til at yde endnu større finansielle bidrag, og det ville øge EU's og medlemsstaternes synlighed og bidrage til effektiv, hurtig og koordineret udbetaling af midlerne. 4
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) er EU's egen politikstyrede bank, og de projekter, EIB har under udvikling i Ukraine, repræsenterer et beløb på op til 1,5 mia. EUR over de kommende tre år. EIB kunne øge denne indsats betydeligt, uden at det gik ud over andre regioner, hvis der blev stillet tilstrækkelige garantier, og hvis de politiske og operationelle forhold åbner mulighed herfor. EIB kunne i så fald yde finansiering til langfristede investeringer på op til 3 mia. EUR i 2014 2016 til støtte for både den lokale private sektor og de økonomiske og sociale infrastrukturer. Efter den midtvejsevaluering af EIB's eksterne långivningsmandat, der ifølge planerne skal finde sted inden udgangen af 2016, kunne EIB øge sine aktiviteter yderligere frem til 2020 ved at gøre brug af sit fakultative mandat på 3 mia. EUR, forudsat at budgetmyndigheden godkender den yderligere finansiering. EIB opererer i tæt samarbejde med de andre internationale finansieringsinstitutioner, der er aktive i regionen, og bidrager dermed til en betydelig løftestangseffekt. Kommissionen vil også se på mulighederne for at øremærke og frontloade nogle af de yderligere garantier for EIB-midlerne i forbindelse med FEMIP-tilbageførsler vedrørende långivning i relation til associerings- og frihandelsaftalerne. Desuden er EU og medlemsstaterne majoritetsaktionærer i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD). Som led i et samordnet finansielt bistandsprogram til støtte for troværdige struktur- og makroøkonomiske reformer kunne EBRD tilvejebringe 5 mia. EUR over den samme periode, og måske mere, hvis de økonomiske forhold åbner mulighed herfor. DEN INTERNATIONALE DONORKOORDINATIONSMEKANISME: Kommissionen er fortsat i tæt kontakt med IMF og Verdensbanken lokalt i Ukraine og i hovedsæderne. For at bidrage til at sikre en effektiv gennemførelse og maksimere virkningen af EU's økonomiske bistand og udviklingsbistand, der er beskrevet ovenfor, samt øge dens synlighed, er Kommissionen ved at undersøge mulighederne for at styrke den internationale donorkoordination ved at oprette en ad hocdonorkoordinationsmekanisme sammen med det internationale samfund og de internationale finansieringsinstitutioner. En sådan mekanisme kan fremme arbejdet på grundlag af en behovsvurdering og af det reformprogram, der er udarbejdet af de ukrainske myndigheder, og skabe en bæredygtig vej ud af Ukraines vanskelige økonomiske situation ved at støtte den økonomiske og politiske overgang. Denne donorkoordinationsmekanisme kunne for eksempel være en international platform baseret i Kiev, som træder sammen med regelmæssige mellemrum for nøje at koordinere donorindsatsen med henblik på at finde løsninger på den økonomiske situation i landet. Der vil blive ydet politisk vejledning gennem den internationale platforms koordineringsmøder på højt plan. Kommissionen er rede til at være vært for møderne i Bruxelles. Denne mekanisme er åben for deltagelse, dvs. af EU's 5
medlemsstater, IMF, Verdensbanken, EBRD, EIB og interesserede tredjelande. EU's deltagelse ledes lokalt af EU-delegationen. HANDEL OG INVESTERING Mens økonomisk og finansiel bistand er vigtig, er handel og investering også vigtige redskaber til at sikre en langsigtet bæredygtighed i Ukraine. Alle ukrainere vil i meget høj grad få gavn af den ambitiøse vidtgående og brede frihandelsaftale med EU. F.eks. vil ukrainske eksportører spare næsten en halv milliard EUR om året på grund af reduceret EU-importtold, og det ukrainske landbrug vil drage fordel af nedskæringer i told på landbrugsprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter på næsten 400 mio. EUR. De forskellige niveauer af økonomisk udvikling i EU og Ukraine afspejles i aftalens asymmetriske karakter. Aftalen er udformet, så Ukraine får en favorabel behandling, f.eks. ved hjælp af en hurtigere og mere omfattende åbning af markedet i EU gennem den fremskyndede toldafvikling, som EU har indrømmet, kombineret med en længere periode til lignende foranstaltninger på den ukrainske side. Kommissionen er klar til at reagere hurtigt for at sikre en hurtig midlertidig anvendelse af associeringsaftalen/den vidtgående og brede frihandelsaftale, så snart der er truffet afgørelse om undertegnelsen. I mellemtiden er Kommissionen rede til at tilbyde en fremskyndet anvendelse af de bestemmelser i aftalen, der vedrører import af varer (dvs. nedsættelsen af told og åbning af toldkontingenter) ved at fremsætte forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om sådanne såkaldte "autonome handelsforanstaltninger". Disse midlertidige handelsforanstaltninger, som EU vil gennemføre ensidigt, vil gøre det muligt for Ukraine at få væsentlig gavn af mange af de fordele, som aftalen tilbyder allerede nu, dvs. i perioden, indtil den kan underskrives og anvendes foreløbigt. Imidlertid vil den hurtige gennemførelse af sådanne støtteforanstaltninger kræve en klar forpligtelse fra Rådet og Europa-Parlamentet til at hastebehandle gennemførelsen af godkendelsesprocessen. Som led i bestræbelserne på at mobilisere alle deres aktiver og instrumenter til støtte for Ukraine i denne ekstraordinære tid er den højtstående repræsentant og Kommissionen ligeledes rede til at indkalde til et investeringsforum/taskforce på højt niveau, der skal undersøge investerings- og samarbejdsmulighederne i Ukraine. Dette forum bør samle en lang række offentlige og private økonomiske aktører fra Ukraine, EU og de internationale finansieringsinstitutioner sammen med værtslandet for at maksimere deres samlede indvirkning og sikre en holdbar og demokratisk fremtid præget af velstand for befolkningen i Ukraine. Et sådant tiltag vil også give lejlighed til at hjælpe Ukraine med at få størst muligt udbytte af autonome handelsforanstaltninger og associeringsaftalen/den vidtgående og brede frihandelsaftale. 6
ENERGI OG TRANSPORT: Sikre energiforsyninger til overkommelige priser er afgørende for Ukraines stabilitet og sikkerhed. EU vil, bl.a. gennem budgetstøtte, arbejde sammen med den nye regering i Ukraine for at sprede energiforsyningskilderne på langt sigt og for at sikre, at det ukrainske gastransmissionssystem forbliver en vigtig transitrute for gasforsyninger til Europa. I denne forbindelse vil Kommissionen fortsætte sit samarbejde med den ukrainske regering om at modernisere det ukrainske gastransmissionssystem i samarbejde med EIB, EBRD og Verdensbanken i takt med at der gennemføres reformer af gassektoren i overensstemmelse med forpligtelserne over for Energifællesskabet. Opfyldes betingelserne, kan der være mulighed for et startlån i nær fremtid. På kort sigt er Kommissionen rede til at bistå Ukraine med at sprede sine gasforsyningsruter, navnlig ved at sikre, at vending af strømningsretningen i forhold til EU, via Slovakiet (udover som nu via Polen og Ungarn) kan gøres operationel hurtigst muligt. Kommissionen bør sammen med Slovakiet sikre, at de ukrainske og slovakiske transmissionssystemoperatører tilvejebringer de nødvendige regler og processer, der gør det muligt at øge kapaciteten for gasstrømme fra EU til Ukraine for at styrke forsyningssikkerheden i Ukraine. Ordlyden af et aftalememorandum mellem de slovakiske og de ukrainske transmissionssystemoperatører om vending af strømningsretningen via den ukrainsk-slovakiske rørledning, blev forhandlet på plads med Kommissionen som mægler i december 2013, men ikke undertegnet. Kommissionen er klar til at formidle de to operatørers undertegnelse, hvis den bliver anmodet om det. Kommissionen er fortsat klar til at arbejde videre sammen med de relevante medlemsstater for at lette tilvejebringelsen af yderligere korridorer for vending af strømningsretningen til Ukraine via Bulgarien og Rumænien og via Kroatien og Ungarn. Hvis omstændighederne tillader det, er Kommissionen på mellemlangt sigt fortsat klar til at fremme tresidede drøftelser (mellem EU, Rusland og Ukraine) om modernisering af det ukrainske gastransmissionssystem. På transportområdet har Kommissionen, efter at aftalen mellem EU og Ukraine om det fælles europæiske luftfartsområde på transportområdet blev paraferet på topmødet i det østlige partnerskab i Vilnius, gjort hurtige fremskridt med forberedelser, der skal gøre det muligt for Rådet at træffe afgørelse om undertegnelse af aftalen, og Kommissionen står klar til en hurtig implementering af den. Kommissionen er besluttet på at arbejde videre med at styrke transportforbindelserne mellem EU og Ukraine, især inden for rammerne af transportpanelet for det østlige partnerskab. MOBILITET: Mobiliteten er et vigtigt område, hvor Kommissionen mener, der bør tages meningsfulde og synlige skridt på kort sigt. En del af disse skridt afhænger af beslutninger i medlemsstaterne, men Kommissionen er villig og klar til proaktivt at 7
formidle en hurtig og effektiv samordning på dette område. Kommissionen anerkender til fulde mobilitetens og de mellemmenneskelige kontakters betydning for borgerne i Ukraine, og den vil støtte ukrainske bestræbelser på at videreføre processen for liberalisering af visumreglerne så hurtigt som muligt i overensstemmelse med de betingelser, der er aftalt i handlingsplanen for visumliberalisering. Fremskridtene vil naturligvis afhænge af, hvordan de nye myndigheder er i stand til at håndtere de vigtigste af de udestående problemer. Men Kommissionen kan og vil gøre sit yderste for at hjælpe med at fremskynde løsningen af de tilbageværende spørgsmål. Færdiggøres visumliberaliseringen, vil der ikke længere være visumpligt for ukrainske borgere, der ønsker at rejse til Schengenområdet i op til 90 dage inden for en 180 dages periode. Indtil da gælder der en aftale om lettelse af visumudstedelse mellem EU og Ukraine, og Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at udnytte mulighederne i den til bunds. Den giver medlemsstaterne mulighed for at vælge mellem en række foranstaltninger, herunder afskaffelse af visumgebyrer for visse kategorier af borgere. Dertil kommer, at visumkodeksen giver medlemsstaterne flere muligheder for at afskaffe visumgebyrer for yderligere kategorier, f.eks. børn. Endelig er Kommissionen villig til, hvis medlemsstaterne er indforstået med det, at tilbyde Ukraine et mobilitetspartnerskab, som fremmer mellemmenneskelige kontakter og lovlige migrationsmuligheder og tilbyder en ramme for samarbejde med og praktisk støtte til de ukrainske myndigheder, som er mere vidtgående end visumliberaliseringen. Et sådant mobilitetspartnerskab kan i givet fald etableres meget hurtigt, hvis det har Ukraines interesse. MELLEMMENNESKELIGE FORBINDELSER OG UDDANNELSE: EU vil under det nye program Erasmus+ tilbyde flere muligheder for studentermobilitet, akademisk samarbejde og udveksling af unge. Erasmusprogrammet støtter studentermobilitet på kortere sigt i begge retninger for at erhverve points i en værtsinstitution, som dernæst godskrives af institutionen i hjemlandet. Det skønnes, at over 4 000 unge ukrainere vil få glæde af universitetsudvekslinger under Erasmus+, og at over 7 000 vil deltage i ungdomsprojekter og udveksling af unge. Mobilitet blandt uddannelses- og undervisningspersonale vil også blive fremmet. Ukrainske studerende og universiteter vil kunne deltage i fælles masteruddannelser på højt niveau, som udbydes af konsortier af europæiske universiteter. Universiteter vil også blive tilbudt kapacitetsopbyggende foranstaltninger for at modernisere deres læseplaner, undervisningsmetoder og faciliteter og for at forbedre forvaltningen. Der vil også via Erasmus+ blive ydet støtte til ungdomsmobilitet gennem udveksling af unge, den europæiske volontørtjeneste og mobilitet blandt unge arbejdstagere. Ukraine vil fortsat deltage i e-partnerskaber mellem skoler, hvor der siden den officielle lancering i marts 2013 er blevet registreret 101 skoler og 280 undervisere. 8
Forskere vil også kunne ansøge om doktorale eller postdoktorale stipendier fra andre forskningsstipendier gennem Marie Sklodowska Curie-aktiviteterne. YDERLIGERE TILTAG: Mere generelt er Kommissionen fortsat rede til at hjælpe Ukraine med at opbygge institutioner, som tjener statens og folkets interesse, ved at fremme god regeringsførelse, retsstatsprincipperne, bekæmpelsen af korruption osv. At sætte disse institutioner i stand til at varetage deres opgaver er ikke blot et mål i sig selv, men også et middel til at sikre landets udvikling, både socialt og økonomisk, på mellemlang og lang sigt. Støtte til en bæredygtig økonomisk og politisk omstilling vil også forudsætte tilskud, der sikrer teknisk ekspertise på mange af de områder, der er beskrevet i dette dokument. Derudover vil Kommissionen og den højtstående repræsentant fortsat yde støtte til en forfatningsmæssig reform sammen med Europarådet og Venedigkommissionen. Der ydes også bistand til at fremme reformen af anklagemyndigheden og politiet gennem EU's og Ukraines dialog om reform af retsvæsenet. Hertil kommer, at man med hensyn til valgbistand er i gang med at undersøge muligheden for at yde valgstøtte og teknisk bistand, herunder muligheden for tilsyn i forbindelse med en OSCE-ODHIRvalgobservationsmission ved de kommende valg. - Restriktive foranstaltninger: EU har vist, at Unionen kan handle hurtigt og fleksibelt for at få vedtaget den fornødne lovgivning. Kommissionen fremsatte sit forslag mandag den 24. februar, som nu er ved at blive vedtaget af Rådet i en ajourført udgave, der afspejler den nye situation på stedet, således at der nu fokuseres på indefrysning og inddrivelse af aktiver fra de personer, som er udpeget som værende ansvarlige for at misbruge statsmidler. Kommissionen er klar til at fremsætte yderligere forslag, hvis det skulle blive nødvendigt. - Humanitær bistand og civilbeskyttelse: Kommissionen har åbnet et lokalkontor i Kiev for at følge udviklingen og indhente oplysninger, herunder til medlemsstaterne, om humanitære anliggender og civilbeskyttelse. Dette kontor er i kontakt med alle større nødhjælps- og bistandsorganisationer for at koordinere eventuelle fremtidige aktiviteter og forestå beredskabsplanlægningen. Kommissionen står klar til at yde bistand fra EU's civilbeskyttelsesordning, såfremt Ukraine anmoder herom. Kommissionen har som foregribende foranstaltning allerede anmodet de stater, der deltager i ordningen, om at gøre status over, hvilke former for lægelig bistand der kan ydes. 9
BILAG STØTTE TIL UKRAINE: VEJLEDENDE BISTANDSPAKKE Kilde Vejledende beløb/intervaller (i mio. EUR) I. EUROPA-KOMMISSIONEN (2014-2020) I.1. Overordnet udviklingsbistand (tilskud) 1 565 Bilateral finansieringsramme med: => Årligt handlingsprogram (ÅHP) for 2014 140-200 => ÅHP'er (gennemsnit) - for 2015-2020 780 => Paraplyprogrammet ("more for more") for 2015-2020 240-300 Naboskabsinvesteringsfacilitet 200-250 Instrument til fremme af stabilitet og fred 20 FUSP 15 I.2. Makrofinansiel bistand (lån) 1 610 II. EUROPÆISKE FINANSIELLE INSTITUTIONER (2014-2016) EIB op til 3 000 EBRD 5000 I ALT 11 175 p.m : forrige programmeringsperiode ÅHP for 2013 (forpligtet) 199 ÅHP'er for 2011-2012 (igangværende) 201 Instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (i) igangværende 50 (ii) forpligtet 36,5 I ALT 486,50 10