Tidligere gældende ret Dansk beskatning af kursgevinster på finansielle fordringer er ikke af nyere dato. En samlet lovregulering af området blev gennemført ved kursgevinstloven af 1985, men længe før denne dato var sådanne avancer i særlige tilfælde inddraget under beskatning med udgangspunkt i dels statsskattelovens almindelige regler, dels særbestemmelser i ligningsloven. Det var imidlertid kendetegnende for den skatteretlige praksis frem til 1985, at den principielle hovedregel var skattefrihed af gevinster og manglende fradragsret for tab i overensstemmelse med bestemmelsen i statsskattelovens 5 a, hvorefter formuebevægelser ikke skal påvirke den skattepligtige indkomst. Beskatning var således navnlig reserveret dels nærings- og spekulationstilfælde, hvor statsskattelovens 4 gav grundlag for beskatning, dels gevinster omfattet af ligningslovens 4 realiseret af pengeinstitutter, forsikringsselskaber og andre selskaber, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbragte midler i fordringer. Den skattemæssige behandling af finansielle kontrakter var uklar, indtil lovreglerne herom blev indført i kursgevinstloven i 1991. Gevinster på sådanne kontrakter er som hovedregel blevet søgt beskattet med hjemmel i statsskattelovens 4 F, mens tab normalt ikke er blevet anerkendt som fradragsberettiget uden for næringstilfælde, jf. eksempelvis TfS 1997.178 VLD, Han Herreders Handelskompagni. Retsstillingen blev undersøgt af optionsudvalget, som i juni 1988 afgav betænkning nr. 1139/1988 om beskatning af finansielle instrumenter. Udviklingen i domspraksis En række ledende højesteretsdomme har haft væsentlig betydning for den skatteretlige behandling af kursgevinster. I Nakskovhus-sagen, UfR 1941.563 HD, fastslog Højesteret, at et låntagende ejendomsselskab ikke kunne fradrage et kurstab på et lån, selskabet optog til kurs 85, men at kun den nominelle rente var fradragsberettiget. Kurstabet kunne hverken anses for en renteudgift eller en fradragsberettiget 37
driftsomkostning. Højesteret lagde herved grunden til det snævre rentebegreb, der anvendes i dansk skatteret, hvorefter kun den egentlige nominelle rente behandles som rente. Ved rente forstås således i skatteretten i dag et vederlag, som debitor er forpligtet til at betale til kreditor for at få en pengesum stillet til rådighed, når vederlaget beregnes periodevist som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld. I UfR 1950.7 HD beskattedes en skatteyder efter statsskattelovens 4 af en avance på 4.000 kr., som var opnået i forbindelse med et pengeudlån. Skatteyderen havde fået tiltransporteret et ejerpantebrev og ydet en»forstrækning«på 30.000 kr. med fradrag af en aftalt kursdifference på 4.000 kr. angiveligt imod, at der efterfølgende skulle udstedes et selvstændigt pantebrev med en løbetid på 10 år. Der blev imidlertid aldrig udstedt et sådant, og det fandtes ikke godtgjort, at långiver havde sikret sig ret hertil. Det lagdes derfor til grund, at der var tale om en kortsigtet finansiering med sigte på en avance på 4000 kr. I UfR 1950.266 HD blev en restauratør med dommerstemmerne 5-4 frifundet for beskatning af en avance på et pantebrev købt i 1939 til kurs 75, som blev indfriet på grund af misligholdelse i 1940. Pantebrevet var ellers uopsigeligt fra kreditors side i 10 år. I UfR 1950.284 HD blev et forsikringsselskab frifundet for beskatning af udtrækningsgevinster på en anlægsbeholdning af obligationer. Højesteret fandt ikke, at statsskattelovens 4 hjemlede beskatning af disse gevinster, uanset at de indgik i selskabets drift på linje med almindelige renteindtægter. I UfR 1950.544 HD blev en privat investor frifundet for beskatning af en realiseret kursavance på et pantebrev købt i 1936 og indfriet i april 1944 et år før udløb. Disse domme blev blandt andet fulgt op af tilsvarende afgørelser i UfR 1953.523 HD og UfR 1955.251 HD. Dommene og især UfR 1950.284 HD gav anledning til et lovforslag om beskatning af visse former for kursavancer i 1953, der imidlertid aldrig blev gennemført. Ved dommene UfR 1956.261 HD og UfR 1957.318 HD statueredes beskatning i to tilfælde, der havde karakter af næring. Dommene illustrerer et afsmitningssynspunkt. I UfR 1956.261 blev en aktionær beskattet af avancer på købekontrakter og pantebreve, han havde erhvervet fra sit eget selskab, der drev virksomhed med udstykning af ejendomme. I UfR 1957.318, Morkodommen, blev et aktieselskab, der var ejet af samme personkreds som et byggefirma, avancebeskattet af gevinster på pantebreve, selskabet havde erhvervet fra byggefirmaet, og som hidrørte fra byggefirmaets opførelse af ejendomme. 38
I 1957 indførtes bestemmelsen i ligningslovens 4, der beskattede banker, forsikringsselskaber m.fl. af kursavancer på obligationer og pantebreve. I UfR 1972.611 HD antog Højesteret, at Midtbank ikke kunne fradrage kurstab ved optagelse af et kreditforeningslån, men omvendt var skattepligtig af avancer på de modtagne obligationer efter ligningslovens 4. Samme bestemmelse blev i en utrykt Vestre Landsretsdom i 1974, refereret i Skd 1975. 320, anvendt på et mindre familieejet aktieselskab, som havde til formål at opkøbe og administrere værdipapirer, og i Højesterets dom i UfR 1982.389 HD på et aktieselskab, der drev investerings- og finansieringsvirksomhed. Hyldahl-sagen, UfR 1973.472 HD, Quant Hansen-sagen, UfR 1975.552 HD, og sagen om Odense Staalskibsværft, UfR 1976.658 HD, illustrerer grænserne for statsskattelovens pengenæringsbegreb. I den førstnævnte sag frifandtes en arbejdshæmmet mekaniker for avancebeskatning af en række mindre pantebreve. Den anden sag vedrørte en købmand, der ejede forskellige virksomheder, herunder et interessentskab, der drev finansieringsvirksomhed med diskontering af afbetalingskontrakter. Den pågældende blev avancebeskattet af avancer på en række kortfristede private pantebreve og gældsbeviser udstedt af låntagerne til ham selv, idet Højesteret lagde vægt på, at han som første kreditor havde haft væsentlig indflydelse på lånedokumenternes nærmere vilkår. Dommene er kommenteret i UfR 1973 B 309 og UfR 1976 B 237. I den tredje sag blev skibsværftet med stemmerne 4-3 ikke anset for næringsdrivende ved en række kortfristede pengeudlån til en række kommuner og blev derfor ikke avancebeskattet af kursgevinster. I Esso-sagen, UfR 1976.60 HD, godtog Højesteret, at et olieselskab kunne fradrage valutakurstab på udlandslån som en driftsomkostning efter statsskattelovens 6, idet det fandtes godtgjort, at lånene var optaget til og anvendt til betaling for varekøb. Næsten samtidig, ved lov nr. 648 af 19. december 1975, indførtes ligningslovens 8 D, der indførte nye regler om beskatning af valutakursgevinst og -tab på fordringer og gæld i tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Som et sjældent eksempel på spekulationsbeskatning kan nævnes Frellsensagen, UfR 1979.979 HD, vedrørende anerkendelse af fradragsret efter statsskattelovens 5 A for en fabrikant, der i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1972/73 havde opkøbt lånefinansierede obligationer for ca. 13 millioner kr. og solgt dem med tab året efter. I UfR 1985.1072 HD, jf. UfR 1985.1079 HD, blev der på ny foretaget beskatning efter et afsmitningssynspunkt, idet en hovedaktionær blev indkomstbeskattet af avancer på pantebreve erhvervet fra hans ejendomsaktieselskab, der var næringsdrivende med ejerlejligheder. 39
Kursgevinstloven af 1985 Der er en række forhold, der må anses for at have haft betydning for indførelsen af det generelle kursgevinstbeskatningssystem i 1985. Det høje renteniveau i 1980 erne og internationaliseringen af samfundet, herunder liberaliseringen af kapitalbevægelser i det daværende EF, gav stigende opmærksomhed omkring betydningen af, hvorledes finansielle fordringer var sammensat. Det blev i tiltagende grad klart, at den forskellige beskatning af renter og kursgevinster, der i nogen grad er historisk og administrativt begrundet, men ikke har økonomisk begrundelse, kunne føre til misbrug, og at der var behov for en samlet overvejelse af beskatningen af finansielle aktiver. Ikke mindst lånefinansierede investeringsarrangementer påkaldte sig politisk opmærksomhed. De ovenfor nævnte domme illustrerede flere svære, hvis ikke ligefrem uhensigtsmæssige, afgrænsningsproblemer, herunder især grænsen for næringsreglerne i statsskatteloven og grænserne for, hvilke selskaber der var omfattet af ligningslovens 4. Der var endvidere til supplement eller afløsning af statsskattelovens regler indført særlovgivning om beskatningen af aktieavancer og ejendomsavancer, og det forekom på den baggrund naturligt at overveje behovet for en samlet regulering af kursavancer. I 1983 blev Skattelovrådet derfor af ministeren for skatter og afgifter anmodet om at overveje den skattemæssige behandling af afkast af investeringer i finansielle fordringer m.v., specielt de problemer, som var forbundet med anvendelsen af ligningslovens 4. Resultatet af Skattelovrådets arbejde blev en udtalelse af 9. oktober 1984 om den skattemæssige behandling af afkast af investeringer i finansielle fordringer, udgivet som betænkning nr. 1050/1985 Kursgevinster og kurstab. Skattelovrådets forslag dannede i det væsentlige grundlag for forslaget til kursgevinstlov, der blev fremsat den 2. oktober 1985. Det var således Skattelovrådet, der foreslog indførelsen af et mindsterentesystem, som for personer blev anvendt frem til 2010, ligesom det var Skattelovrådets overvejelser, der omend først i 1991 medførte indførelsen af den generelle kursgevinstbeskatning for selskaber. Skattelovrådets forslag blev dog ikke gennemført fuldt ud, da den daværende Firkløverregering, efter at der i 1985 var indgået aftale om en skattereform, der sænkede værdien af rentefradraget og skærpede beskatningen af selskaber, ikke fandt fuldt behov herfor. Ved kursgevinstloven (lov nr. 532 af 13. december 1985) indførtes imidlertid en samlet beskatningsordning for kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. 40
Systemet blev baseret på mindsterentereglen, hvorefter kursavancer på fordringer, der bar en nominel rente, der var noget under markedsrenten på udstedelsestidspunktet, beskattedes, mens kurstab på tilsvarende fordringer ikke anerkendtes som fradragsberettigede. Mindsterentereglen anvendtes for fordringer i såvel dansk som fremmed valuta. Banker, sparekasser, finansieringsselskaber, forsikringsselskaber og akkumulerende investeringsforeninger, svarende til kerneområdet for ligningslovens 4, blev generelt skattepligtige af gevinst og tab på fordringer i dansk valuta. Andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbragte midler i pengefordringer og dermed hidtil var omfattet af ligningslovens 4, blev herefter kun underlagt mindsterentereglen. Kursgevinst og -tab på fordringer i fremmed valuta blev generelt skattepligtige hhv. fradragsberettigede for selskaber. Det samme blev fordringer og gæld i fremmed valuta for personer, hvor fordringen eller gælden havde erhvervsmæssig tilknytning. Ligningslovens 4 og 8 D blev derefter ophævet, hhv. fra indkomstårene 1987 og 1986. Statsskattelovens regler om næringsbeskatning (ved såvel»pengenæring«som»vederlagsnæring«) blev bevaret, således at det for sådanne fordringer var uden betydning, om mindsterentekravet var opfyldt. Spekulationsreglen, der som nævnt ikke havde haft særlig praktisk betydning, blev afskaffet i 1988. Efter en række mindre lovændringer gennemførtes ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 omfattende ændringer i loven, hvoraf de tre vigtigste var indførelsen af generel beskatning af selskabers kursgevinster og tab på finansielle fordringer (med undtagelse af koncerninterne fordringer), indførelsen af et princip om, at al gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnedes i den skattepligtige indkomst for personer, og indførelsen af regler om den skattemæssige behandling af finansielle kontrakter, herunder optioner og futures. Spørgsmålet om, hvorvidt den forskellige behandling af fordringer i dansk og fremmed valuta var lovlig i forhold til EU-retten, blev bl.a. behandlet af Michael Kierkegaard Nielsen i Skat Udland 1996.124. Ved lovændringen bortfaldt mindsterentesystemet for fordringer i fremmed valuta, hvilket var aktualiseret efter udbredt arbitrage i australdollararrangementer, der udnyttede, at der var mulighed for skattefrihed af betydelige kursgevinster på fordringer i australske dollars, der opfyldte den danske mindsterente. Dette skyldtes, at det australske renteniveau var højere end det danske. Regelsættet om finansielle kontrakter hvilede i væsentlig grad på forslagene i betænkning nr. 1139/1988 om beskatning af finansielle instrumenter. Efter disse regler skulle gevinster og tab på finansielle kontrakter som i dag som 41
hovedregel medregnes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet, men der var væsentlige begrænsninger i adgangen til at udnytte tab på én type kontrakt til modregning i gevinster på andre typer kontrakter. I 1992 gennemførtes Skattelovrådets forslag fra 1985 om beskatning af kursgevinster på obligationer m.v., der er erhvervet for lånte midler. Se hertil Christen Amby, Indgrebet mod skattearbitrage, i Revision & Regnskabsvæsen 1992, nr. 11, side 9. I 1994 ændredes lovens regler om vederlagsnæring og reglerne om gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. I 1995 og 1996 ændredes loven på ny flere gange. Der henvises til oversigten over lovændringer, gengivet sidst i bogen. Kursgevinstloven af 1997 Kursgevinstloven af 1997, lov nr. 439 af 10. juni 1997, var først og fremmest en nyskrivning af kursgevinstloven af 1985 med senere ændringer. Den gamle lov var efter 29 ændringer blevet ganske vanskelig og uoverskuelig at arbejde med. Forslaget til ny lov blev fremsat den 13. marts 1997 som lovforslag nr. L 194. Samtidig fremsattes et følgelovforslag nr. L 195 om ændring af forskellige skattelove (konsekvensændringer m.v.), der senere blev vedtaget som lov nr. 440 af 10. juni 1997. 1997-loven indførte en klarere systematik, idet de dengang ganske forskellige regler om selskabers og personers skattemæssige stilling blev indsat i to adskilte kapitler kapitel 2 om selskaber og kapitel 3 om personer mens reglerne om finansielle kontrakter, der gælder såvel for selskaber som for personer, blev samlet i kapitel 6. Lovens øvrige kapitler, kapitel 1 om lovens anvendelsesområde, kapitel 4 om akkord, kapitel 5 om beregningsprincipper og kapitel 7 om andre bestemmelser, indeholdt som hovedregel også bestemmelser, der var fælles for såvel selskaber som personer. 1997-loven fik som hovedregel virkning fra indkomståret 1998, idet reglerne om finansielle kontrakter dog skulle anvendes fra 1. januar 1997. Der blev indført enkelte materielle ændringer i loven. De vigtigste vedrørte lovens anvendelsesområde (konvertible obligationer blev i det hele overført til aktieavancebeskatningsloven, og loven omfattede ikke længere gevinster og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avancen ved salg af fast ejendom i næringstilfælde eller beskattes efter lov om beskatning af førstegangssalg af ejerlejligheder), kredsen af skattepligtige (omfattede herefter foruden fuldt skattepligtige selskaber og personer samt begrænset skattepligtige med fast driftssted i Danmark også alle andre 42
former for begrænset skattepligtige selskaber og personer), beskatningen i koncernforhold (forskelsbehandlingen af udenlandske koncerner blev afskaffet, og der skete en udvidelse af fradragsbegrænsningen for visse koncerninterne fordringer), ophævelse af det særlige vederlagsnæringsbegreb (således at kursgevinst på fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer eller tjenesteydelser beskattedes efter lovens almindelige regler, idet der dog for personer fortsat var adgang til fradrag for tab på sådanne fordringer efter statsskattelovens regler), en udvidelse af adgangen til at anvende lagerprincippet uden ansøgning (for børsnoterede fordringer og fordringer i fremmed valuta), indførelse af gennemsnitsmetoden (ved opgørelsen af gevinst og tab på ensartede værdipapirer med samme fondskode og på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er udstedt på ens vilkår af samme udsteder), beskatningen af realkreditinstitutter og realrenteafgiftspligtige under den dagældende realrenteafgifslovgivning, reglerne om beskatning af finansielle kontrakter (en række almindeligt forekommende kontraktsformer blev undtaget fra loven og reglerne om fremførsel og modregning af tab m.v. ændres) og betingelserne for ophørsbeskatning ved fraflytning (det blev en betingelse for ophørsbeskatning ved fraflytning, at den pågældende har haft bopæl i Danmark i mindst 7 år (mod tidligere 5 år) ud af de sidste 10 år). Herudover skete en justering af reglerne om fradragsbegrænsning for tab på indeksreguleret gæld ( 7, stk. 1, og 19, stk. 2), af reglerne om beskatning ved låneoptagelse af lån, der stiftes til overkurs ( 22), af reglerne om beskatning af debitors gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån ( 22), af bagatelgrænsen for fordringer i fremmed valuta (daværende 23) og af mindsterentereglen ( 38), og en række bevillings- og dispensationsbeføjelser blev overført fra det daværende Ligningsråd til skatteministeren med sigte på delegation til kommunerne. Skatteministerens svar på spørgsmål 3 fra Folketingets skatteudvalg redegjorde for de væsentligste skærpelser L 194 indeholdt i forhold til de hidtidige regler om beskatning af kursgevinster. De ændringer, der blev fremhævet, vedrørte 2, 4, stk. 3, 12, 16, 19, stk. 2, 22, stk. 1, 5. pkt., 23, 25, stk. 4, 28, stk. 1 og 2, 36, stk. 2, og 43, stk. 3. Spørgsmål 3:»Ministeren bedes, i skematisk form med paragrafhenvisninger, sende udvalget en oversigt over de skærpelser lovforslaget indeholder i forhold til gældende regler om beskatning af kursgevinster.«svar:»der er med lovforslaget primært tale om en videreførsel af gældende regler. Derudover indeholder lovforslaget enkelte materielle ændringer samt en række præciseringer og mindre justeringer af det gældende regelsæt. Fælles for disse ændringer m.m. er, at konsekvenserne heraf for en stor dels vedkommende er små og ofte symmetriske med hensyn til gevinster og tab. 43
Hvorvidt en foreslået ændring er udtryk for en skærpelse eller en lempelse, er således ikke entydigt. En ændring kan alt afhængig af, hvilken indfaldsvinkel, man anlægger, på samme tid opfattes som en skærpelse og en lempelse. Eksempelvis vil bortfald af en beskatning, hvor der har været symmetri, dels betyde en lempelse i form af skattefrihed for gevinster, dels kunne opfattes som en stramning, fordi adgangen til at fradrage tab samtidig bortfalder. Der er ved besvarelsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i, at det, der primært sigtes mod, er ændringer, der kan have større økonomiske konsekvenser for de berørte. På den baggrund er udarbejdet nedenstående oversigt, hvor der dels indgår alle de»rene«stramninger, dels de ændringer, som kan gå begge veje, men hvor ændringen, hvis der bliver tale om en stramning, kan få større økonomiske konsekvenser.«oversigt over de ændringer, der var indeholdt i forslaget til en ny kursgevinstlov, som kunne indebære en stramning i forhold til de gældende regler (gengivet fra ministerens svar): Paragraf Ændring 2 Begrænset skattepligtige selskaber, der B uden tilknytning til et fast driftssted B ejer fast ejendom i Danmark, jf. selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra b, omfattes af kursgevinstloven. 4, stk. 3 Bestemmelsen omfatter ikke længere fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det vil sige, at hovedreglen, hvorefter der ikke er fradragsret for tab på koncerninterne fordringer, finder anvendelse. 12 Begrænset skattepligtige personer, der B uden tilknytning til et fast driftsted B ejer fast ejendom i Danmark, jf. Kildeskattelovens 2, stk. 1, litra e, omfattet af kursgevinstloven. 16 Reguleringen af mindstegrænsen ophæves. 19, stk. 2 Pengenæringsdrivende har fremover ikke fradragsret for tab ved indeksregulering af gæld i danske kroner, hvor mindsterentekravet er opfyldt. Dermed undergives pengenæringsdrivende samme tabsfradragsbegrænsning som selskaber. 22, stk. 1, 5. pkt. Den hidtidige»2 procent-regel«erstattes af henstillingen til realkreditinstitutterne om ikke at yde lån baseret på obligationer over pari. For lån ydet af institutter, der ikke var omfattet af pari-reglen, vil en gevinst blive omfattet af overkursreglen, hvis pari-reglen ikke er opfyldt, uanset om den gamle 2 procent-regel måtte være opfyldt. 23 Reguleringen af mindstegrænsen ophæves. 44
25, stk. 4 Realkreditinstitutterne m.v. og Danmarks Skibskreditfond skal anvende lagerprincippet i stedet for realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld. Ændringen vil indebære en fremrykning af beskatningen, som vil betyde en stramning, såfremt der opstår gevinst og en lempelse, såfremt der opstår tab. 28, stk. 1 Livsforsikringsselskaber skal ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer anvende henholdsvis matematisk kursopskrivning (fordringer i danske kroner) og lagerprincippet (fordringer i fremmed valuta) i stedet for realisationsprincippet.... Ændringen vedrørende fordringer i danske kroner kan i det omfang livsforsikringsselskabet ikke allerede har en tilladelse til at anvende matematisk kursopskrivning indebærer en fremrykket beskatning af gevinster. Ændringen vedrørende fordringer i fremmed valuta betyder en fremrykning af beskatningen, som vil indebære en stramning, hvis der opstår gevinster, og en lempelse, hvis der opstår tab. 28, stk. 2 Livsforsikringsselskaberne skal anvende matematisk kursopskrivning ved opgørelsen af gevinst og tab på indeksregulerede obligationer. Ændringen kan indebære en fremrykket beskatning af gevinster. 36, stk. 2 For gæld, der er stiftet til overkurs før skattepligtens indtræden, indtræder der på tidspunktet på skattepligtens indtræden, beskatning af den del af gevinsten, der er tilbage på dette tidspunkt. 43, stk. 3 Fradragsretten for uudnyttet tab på kontrakter, der efter gældende regler beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, men som efter forslaget omfattes af de almindelige regler, bortfalder. Begrundelsen er, at fremtidige gevinster på sådanne kontrakter ikke beskattes. Det var tilsigtet, at 1997-loven skulle være en udtømmende regulering af gevinster og tab på finansielle fordringer. Dette mål må dog i et vist omfang modificeres. Bortset fra, at kursgevinstloven for så vidt angår personers beskatning i et vist omfang er baseret på statsskattelovens regler, herunder primært næringsbegrebet, vil skattelovgivningens almindelige principper således i et vist omfang kunne gå forud for kursgevinstlovens bestemmelser. Som et konkret eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en person for 1 kr. erhverver alle aktier i et nødlidende selskab sammen med en fordring på selskabet på nominelt 1 million kr. Denne person vil normalt ikke kunne modtage afdrag på fordringen skattefrit, således som kursgevinstloven isoleret set 45
fører til, idet den pågældende vil blive beskattet efter reglerne om maskeret udlodning i ligningslovens 16 A. Det er endvidere tvivlsomt, om de reviderede regler om finansielle kontrakter har opfyldt formålet med lovændringen forenkling. I praksis synes også 1997-reglerne på området at give anledning til ret betydelig fortolkningstvivl, og reglerne er blevet ændret flere gange i et forsøg på at rette op herpå. Lovændringer siden 1997 I perioden fra vedtagelsen af 1997-loven og frem til 1. september 2013 er kursgevinstloven ændret 52 gange. Ved 11 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 ændredes lovens 35 som en konsekvens af samtidige ændringer i pensionsbeskatningslovens 52 og ligningslovens 7 R vedrørende bl.a. indskud på børneopsparing, selvpensionering og boligopsparingsordninger. Ved 2 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 ændredes 8 og 28 som konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelsen af realrenteafgiftsloven. Ved 1 i lov nr. 911 af 16. december 1998 ændredes 25 bl.a. ved indsættelse af et stk. 6 om behandlingen af hensættelser i penge- og realkreditinstitutter. Denne lov trådte først i kraft efter at være blevet anmeldt til Kommissionen efter statsstøttereglerne, og efter at der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 på Kommissionens foranledning blev vedtaget tilsvarende regler for konkurrerende institutter, jf. hertil kommentaren til 25. Ved lov nr. 283 af 12. maj 1999, der ændrede ligningslovens 28 vedrørende aktiekøberetter i koncernforhold, foretoges ved 2 ændringer af kursgevinstloven i 10, stk. 1, nr. 6, samt 16, 22, 30 og 37. Ved lov nr. 959 af 20. december 1999 foretoges som opfølgning på pinsepakken en omfattende revision af pensionsafkastbeskatningsloven. I denne forbindelse ændredes ved 2 i denne lov 28, stk. 1, i kursgevinstloven, ligesom der indsattes nye stk. 18 og 19 i kursgevinstlovens 41. Ved 2 i lov nr. 348 af 17. maj 2000 ændredes 9, 10, 22, 25, 27 og 38 ved, at henvisninger til Dansk Landbrugs Realkreditfond udgik. En enkelt yderligere sådan henvisning i 25, stk. 6, udgik ved 3 i lov nr. 1030 af 22. november 2000. Ved 2 i lov nr. 1030 af 22. november 2000 ændredes 10, stk. 4, som følge af lov nr. 333 af 16. maj 2000 om ændring af realkreditloven. Ved lov nr. 1286 af 20. december 2000 ændredes reglerne i bl.a. ligningsloven om beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktie- 46
køberetter. I tilknytning hertil ændredes ved 8 i denne lov affattelsen af 37, stk. 5, i kursgevinstloven. Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 omlagdes beskatningen af pensionsafkast. Ved 3 i denne lov foretoges mindre konsekvensændringer i 8 og 41. Ved 3 i lov nr. 484 af 7. juni 2001 indsattes begrænsningen»i danske kroner«i 41, stk. 6, 1. pkt., og 41, stk. 15, 1. pkt. Ved lov nr. 1033 af 17. december 2001 om ændring af en række skatteregler for livsforsikringsselskaber indsattes ved 4 et nyt 4. pkt. i 31, stk. 1. Ved 7 i lov nr. 313 af 21. maj 2002 (strukturtilpasninger og lempelse af tabs- og underskudsregler) indsattes 24, stk. 1, 3. pkt., om sidestillelse af gældskonverteringer med gældsnedsættelser i relation til denne bestemmelse, mens reglerne om fremførsel af tab i 31 og 32 blev ændret til at være tidsubegrænsede. Ved 4 i lov nr. 394 af 6. juni 2002 indsattes 30, stk. 3, 4. pkt. Ved 6 i lov nr. 232 af 2. april 2003 (om investeringsforeninger med få medlemmer) indsattes 34, stk. 2-4. Ved 8 i lov nr. 394 af 28. maj 2003 (forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) foretoges i forbindelse med indsættelsen af ligningslovens 7 H nogle konsekvensændringer i kursgevinstlovens 30 og 37. Ved 432 i lov nr. 453 af 10. juni 2003 (lov om finansiel virksomhed) nyaffattedes i konsekvens af denne lov 9 og 10 samt 38, stk. 3, 1. pkt. Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 (lov om ændring af forskellige skattelove (rentebeskatningsdirektivet, rente/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer)) foretoges omfattende ændringer i 37 med virkning for skattepligtige, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. januar 2004 eller senere. Ved 2 i lov nr. 457 af 9. juni 2004 (lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) blev som nævnt ovenfor foretaget ændringer til den ovenfor nævnte lov nr. 911 af 16. december 1998 om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven (Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl.). Denne lov blev ændret, således at der ved loven blev indsat 25, stk. 6-9, i kursgevinstloven. Ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 blev endvidere ved 3 indsat 1, stk. 5-6, samt foretaget ændringer i 22, stk. 3, 25, stk. 4, 27, stk. 1, 28 og 41, stk. 8 og 19. 47
Ved 10 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 (lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (forenklinger m.v.) blev foretaget ændringer i 1, stk. 3, (undtagelsen for fortjeneste, der beskattes efter ejerlejlighedsavancebeskatningsloven, udgik) samt indsat nyt 22, stk. 3, 5. pkt. Ved 4 i lov nr. 387 af 30. maj 2005 om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond) blev en række henvisninger i loven til Danmarks Skibskreditfond ændret til henvisninger til aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. Ved 5 i lov nr. 407 af 1. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) indsattes som 29, stk. 3, en ny bestemmelse om beskatning af gevinst og tab på fordringer, der reguleres i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver (såkaldt strukturerede fordringer), mens 31, stk. 1, 2. pkt., blev ophævet og 34, stk. 2, nyaffattet. Herudover foretoges en række konsekvensændringer. Ved 2 i lov nr. 422 af 6. juni 2005 indsattes som 26 A en ny bestemmelse om opgørelse af ikke-fradragsberettigede tab på fordringer og gæld i fremmed valuta. Ved 9 i lov nr. 425 af 6. juni 2005 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af reglerne om begrænset skattepligt m.v. og anpartsreglerne) konsekvensændredes en henvisning i 21 til kildeskattelovens 2. Ved 39 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) ændredes en række henvisninger i 25 og 37, mens 39 blev ophævet. Ved 4 i lov nr. 1392 af 21. december 2005 om ophævelse af lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed og stormfaldsloven samt ændring af kursgevinstloven udgik en del af 10, stk. 1, nr. 4, i konsekvens af ophævelsen af den førstnævnte lov. Ved 10 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 om ændring af forskellige skattelove m.v. (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) konsekvensændredes 4, 16, 30, 31, 32 og 34. 48
Ved 5 i lov nr. 308 af 19. april 2006 om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) ændredes en forkert henvisning i 29, stk. 3. Ved 12 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) ændredes henvisningen til»kreditforeningen af Kommuner i Danmark«til:»Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark«i 9, 10 stk. 1, 1. pkt., 10, stk. 1, nr. 6, 25, stk. 4, 1. pkt., 25, stk. 6, 1. pkt., 27, stk. 1, 1. pkt., og 38, stk. 3, 1. pkt. Ved 5 i lov nr. 343 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.) konsekvensændredes 8 og 24, stk. 1, efter indførelsen af regler om skattefri tilskud mellem koncernselskaber. Ved 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskaber m.v.) ændredes 4 og 8 vedrørende fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes. Ved 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) indsattes nye bestemmelser som 7, stk. 3, og 19, stk. 4, vedrørende fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i fast ejendom, skibe og visse statsgarantier m.v. og som 7, stk. 4, og 19, stk. 5, vedrørende fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, der udstedes til finansiering af lån ydet med sådan sikkerhed. Endvidere foretoges i tilknytning hertil ændringer i 9, 14, 22, 25, 27 og 30. Ved 6 i lov nr. 1534 af 19. december 2007 om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) foretoges konsekvensændringer i 8 og 28 og 41, stk. 18 og 19, blev ophævet. Ved 9 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 om ændring af forskellige skattelove (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.) nyaffattedes 30, stk. 1, nr. 1, og der indsattes nye bestemmelser som 32, stk. 1, 3. pkt., og stk. 4. Ved 8 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love (Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.) indsattes 22, stk. 4, 4. og 5. pkt., om indfrielse i forbindelse med en efterladt samlevers overtagelse af en fast ejendom ved dødsboskifte. 49
Ved 4 i lov nr. 906 af 12. september 2008 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og forskellige andre love (Fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber) ændredes 4, stk. 3, om fradragsretten for tab på sådanne varekreditter. Ved 11 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) foretoges konsekvensændringer i 4, stk. 3, 4. pkt., 30, stk. 1, nr. 7, og 38, stk. 1, 3. pkt. som følge af den i aktieavancebeskatningsloven indførte sondring mellem aktier, der optaget til handel på et reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Ved 11 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) indsattes nyt 1, stk. 3, om afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, således at sådanne beløb ikke omkvalificeres til skattefrit maskeret udbytte. Samtidig foretoges en række ændringer af 25, 31, 37 og 38. Herudover ophævedes særreglen i 28 om livsforsikringsselskabers anvendelse af lagerprincippet som overflødig, mens der indsattes 31 A om tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet. Ved 1 i lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst) foretoges ændringer i 1, 6, 10, 18, 19, 22, 23, 25, 26, 26 A, 27, 29, 32, 33, 34, 41 og 42, mens 7, 9, 14-16 og 37-38 blev ophævet, og der indsattes nye 14, 15, 34 A, 37, 38, 38 A og 38 B. Ved loven ophævedes den såkaldte mindsterenteregel, der medførte skattefrihed for gevinst på fordringer, der opfyldte denne regel (blåstemplede obligationer), og der indførtes generel skattepligt af gevinster og fradrag for tab uanset forrentning og uanset i hvilken valuta, fordringen er udstedt. Provenuet af ændringerne skulle anvendes til nedsættelse af den maksimale skattesats for kapitalindkomst fra 51,5 til 42 % samt til udvidelse af bagatelgrænsen for skattefrihed af små kursgevinster. Ved 4 i lov nr. 1561 af 21. december 2010 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetaling, justering af reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger og krav til placering af mid- 50
lerne i godkendte udenlandske pensionsordninger m.v.) indsattes et nyt pkt. i 35. Ved 3 i lov nr. 174 af 4. marts 2011 om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven (Forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningerne) foretoges en række yderligere ændringer i 35. Ved 12 i lov nr. 221 af 21. marts 2011 om ændring af dødsboskifteloven og forskellige andre love (Revision af dødsboskifteloven m.v.) foretoges en konsekvensændring i 22. Ved 6 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.) foretoges ændringer i 3, 6, 8, 22-26, 31, 32, 38, 38 A, og 41-43. Endvidere indsattes 24 A om gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital. Ved 2 i lov nr. 624 af 14. juni 2011 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven (Skattefritagelse for gevinst og udbytte af iværksætteraktier m.v.) ændredes 26, stk. 4. Efter folketingsvalget i september 2011 dannedes SRSF-regeringen. Ved 6 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen, ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger, ophævelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer m.v., lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v., justering af boligjobordningen, ophævelse af loftet over børne- og ungeydelsen og tillæg til grøn check m.v.) udgik herefter i konsekvens af ophævelsen af ligningslovens 7 H henvisninger til denne bestemmelse i 30, stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. Ved 12 i lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet ændredes henvisningen til det relevante EU-direktiv i 38, stk. 3, 1. pkt. Ved 7 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, der trådte i kraft 1. juli 2012, foretoges ændringer i 15, stk. 1, og indsattes et nyt 15, stk. 5, ligesom der med virkning fra 1. januar 2013 foretoges ændringer i 14, stk. 1, 23, 2. pkt., og 34 A, stk. 1, og indsattes 38 B, stk. 5. Ved 5 i lov nr. 557 af 18. juni 2012 indsattes en henvisning i 15, stk. 2, til skattekontrollovens 10 E. 51
Ved 5 i lov nr. 922 af 18. september 2012 foretoges mindre ændringer af 35, 1. og 3. pkt., der har virkning fra og med indkomståret 2013, dog for skattepligtige med bagudforskudt indkomstår som hovedregel først fra og med indkomståret 2014. Ved 2 i lov nr. 926 af 18. september 2012 indsattes 21, stk. 2, og 24, stk. 3, med virkning for gæld, der påtages fra og med 14. august 2012. Ved 3 i lov nr. 1255 af 18. december 2012 foretoges en konsekvensændring af 31, stk. 1 og 4, i forbindelse med indsættelse af aktieavancebeskatningslovens 4 C om skattefri porteføljeaktier. Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2013. Ved 10 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 foretoges på ny mindre ændringer i 35. Ved 6 i lov nr. 1394 af 23. december 2012 indsattes fra 1. januar 2013 en henvisning til kapitel 4 A i 2 og ordene»i en rekonstruktion«i 24, stk. 1. 52