PwC Financial Services Ajour Finans Aktuelt nyt til danske pengeinstitutter November 2007 Læs bl.a. om: Modeller for gruppevise nedskrivninger Påvirker den meget omtalte likviditetskrise jeres pengeinstitut? MiFID er implementeret - hvad sker der nu? Ny revisionsbekendtgørelse er netop udsendt Nye regnskabsstandarder får betydning for pengeinstitutterne
Indhold 3 Leder: Velkommen til Ajour Finans 4 Modeller for gruppevise nedskrivninger 6 Medarbejderobligationer - et overset personalegode 8 Får likviditetskrisen indflydelse for jeres pengeinstitut? 6 10 MiFID er implementeret - hvad sker der nu? 12 Ny revisionsbekendtgørelse er netop udsendt 13 Det betaler sig at lytte til alle jeres interessenter 10 14 Nye skatteregler i kølvandet på indførelsen af SDO er 16 Nye oplysningsstandarder får betydning for pengeinstitutterne 18 Aktuelle kurser og seminarer hos PricewaterhouseCoopers 19 Nye publikationer fra PricewaterhouseCoopers 16
Leder Velkommen til første nummer af PricewaterhouseCoopers nyhedsmagasin til danske pengeinstitutter - Ajour Finans I Ajour Finans kan du læse om aktuelle nyheder inden for regnskab, revision, skat, lovgivningsmæssige forhold mv. af relevans for ledelserne i de danske banker og sparekasser. Målgruppen for vores nyhedsbrev vil primært være direktionen og lederne af stabsfunktionerne, men også kunderådgiverne vil kunne finde relevant stof. Med Ajour Finans lægger vi vægt på at sikre aktualitet, og de beskrevne problemstillinger vil ofte være komplekse. I sagens natur er det ikke muligt at give en udtømmende behandling af alle emnerne. I dette første nummer af Ajour Finans kan du bl.a. læse om følgende emner: Modeller for gruppevise nedskrivninger 1 måned inden Finanstilsynets lempelige overgangsperiode udløber Medarbejderobligationsordninger - fordele og ulemper når henses til den nyeste praksis Påvirker den meget omtalte likviditetskrise jeres institut, herunder jeres kommende årsrapport? MiFiD efter 1. november 2007. Hvad nu? Den nye revisionsbekendtgørelse indeholder bl.a. ændringer vedrørende revisionen hos værdipapirhandlere Det betaler sig at lytte til alle jeres interessenter. Læs mere om hvorfor Nye skatteregler i kølvandet på indførelsen af SDO er betyder bl.a. en udvidelse af udsteders og låntagers fradragsret for kurstab Nyt om IFRS med fokus på de skærpede oplysningskrav i IFRS 7 om finansielle instrumenter. Indlæg i Ajour Finans er skrevet af nogle af vores specialister på de pågældende områder. Du er altid velkommen til at rette henvendelse til den enkelte specialist med spørgsmål eller kommentarer. Vi håber, at du vil finde nyhedsmagasinet relevant for dit pengeinstitut. Du er meget velkommen til at kontakte mig med såvel positiv som negativ kritik, ligesom jeg meget gerne modtager forslag til emner, som ønskes behandlet i Ajour Finans. PricewaterhouseCoopers, november 2007 Michael Laursen, mcl@pwc.dk redaktør Pengeinstitutgruppen i PricewaterhouseCoopers PricewaterhouseCoopers pengeinstitutgruppe betjener pengeinstitutsektoren i Danmark. Pengeinstitutgruppen er en blandt flere specialeområder i PwC s Financial Services-gruppe, der leverer branchefokuserede ydelser inden for bl.a. revision og regnskabsrådgivning, skatterådgivning, compliance og risk management, god selskabsledelse og CSR, procesoptimering samt outsourcing og shared services. Vores specialister betjener både nationalt og internationalt en række finansielle virksomheder og har herigennem opbygget et stort og velfunderet erfaringsgrundlag. Desuden trækker vi på den ekspertise, som findes på tværs i vores organisation og i vores internationale netværk. En del af vores specialister er i øvrigt involveret i tilblivelsen af love og bekendtgørelser. Det betyder, at vi altid er på forkant med den reguleringsmæssige udvikling inden for den finansielle sektor. Har du spørgsmål, kommentarer eller idéer til Ajour Finans, kan du kontakte Michael Laursen på e-mail: mcl@pwc.dk eller tlf: 9615 4920. Kopiering eller citering må kun ske efter tilladelse fra redaktionen. 2007 PricewaterhouseCoopers. Redaktion: Michael Laursen, ansvarshavende, Inge Hviid Jensen, kommunikationsansvarlig i Advisory. Pengeinstitutgruppen: H.C. Krogh, Vibeke Bak Solok, Ole Blinkenberg, Jørn Haagensen, Carsten Jensen, Michael Laursen og Kurt Villadsen. Layout: PwC M&C
Modeller for gruppevise nedskrivninger Af Henrik Axelsen, hax@pwc.dk Opstartsperioden for udarbejdelse af modeller for opgørelse af gruppevise nedskrivninger udløber snart. Tiden er inde til at gøre status. I dette nummer af Ajour Finans giver vi et kort overblik over de fremherskende modeller. Januarnummeret af Ajour Finans vil vi udforme som et temanummer om gruppevise nedskrivninger, hvor vi bl.a. kommer ind på fordele og ulemper ved de forskellige metoder og implementeringsproblemerne forbundet med de enkelte modeller. I årets løb har der pågået en intens debat mellem de enkelte institutter, grupper af institutter, Finansrådet og Finanstilsynet om principper for gruppevise nedskrivninger. Som et indlæg i debatten vil PwC med en artikelserie i dette nyhedsbrev yde vores bidrag, idet vi som konsulent for flere institutter har arbejdet med nedskrivningsmodeller i praksis. PwC gennemfører for tiden en global undersøgelse omkring brugen af nedskrivningsmodeller i større pengeinstitutter. Undersøgelsens primære mål er at kortlægge udbredelsen af IRB-modeller (PD/LGD/EAD/CCF-modeller) til nedskrivningsformål. Rapporten præsenteres i Ajour Finans-tema nummeret i januar om gruppevise nedskrivninger, et emne, som vi også behandler på et efterfølgende seminar planlagt til den 5. februar 2008, hvor vi desuden vil fokusere på anvendelse af ratingmodeller og IRB-metoder til op gørelse af gruppevise nedskrivninger. Der florerer efterhånden en del modeller for gruppevise nedskrivninger. Disse modellers tilgang til gruppevise nedskrivninger er forskellig og har derfor forskellige styr ker og svagheder. Af nedenstående tabel fremgår de typer af modeller, som vi typisk ser anvendt lokalt og internationalt: Model Tabsfaktormodel PD/LGD-model Markovmodel Ekspertmodel Restancemodel Hybridmodel Beskrivelse Tabsfaktormodellen analyserer porteføljetabet på en given homogen gruppe og sammenholder dette med forklarende makrovariable. Modellen inddrager normalt ikke restanceinformation, men fokuserer på historisk tabserfaring. Modellen kendes typisk fra ratingbureauer, som over tid har udviklet industri- eller landespecifikke risikofaktorer og nøgletal, som har betydning for den konkrete gruppe, det være sig industrisegmentet eller landet. Separat modellering af sandsynligheden for misligholdelse (PD-modeller) og af tabet i tilfælde af misligholdelse (LGD/EAD/CCF-modeller). Modellerne udvikles normalt ved tidsserieanalyse og kompleks brug af risikoestimater som for eksempel information om kunden og dennes adfærd. Modeller udvikles på basis af såvel betingede som ubetingede sandsynligheder, neurale eller bayesianske netværk eller stokastiske modeller. Modellen analyserer frekvens og migration mellem grupper af kunder med ensartede kreditrisikokarakteristika. Det ultimative fokus er migrationen til individuel afskrivning/default. Modellen analyserer migrationsmønstret fra nuværende niveau frem til restance, stabilitet inden for nuværende gruppe samt helbredelse (cure, dvs reduktionen i restance over tid). I praksis udgør den fundamentet for en avanceret rating/scoremodel, som er dynamisk og statistisk valid, og som bygger på ubetingede sandsynligheder for misligholdelse på tidspunkt T1, hvis en given hændelse sker på tidspunkt T0. En simplere form af en Markovmodel, som analyserer nettoeffekten af migration mellem ratingklasser, stabilitet og helbredelse som en pro rata-andel af den historiske udvikling over tid, typisk den tid, der går fra, at migration i kreditkvalitet opstår, og indtil tidspunktet, hvor de fleste tab er afskrevet. Dækker typisk hele porteføljen. Restancemodellen analyserer den ultimative afskrivning inden for en given tabsidentifikationsperiode i hver homogen gruppe mht. ensartede kreditrisikokarakteristika. Modellen adskiller sig fra en ekspertmodel på den måde, at den kun analyserer udviklingen i restancer på en mere snæver tidshorisont, hvormed denne modeltype dog er tidsmæssigt mere repræsentativ for tabsopgørelse end en almindelig tabsfaktormodel. Modellen dækker dog ikke hele porteføljen, kun de dårlige lån. Der findes derudover hybridmodeller, som består af et miks af ovenstående, typisk PD/LGD eller en gennemsnitsmodel suppleret med kvalitativ justering for makrovariable, som er relevante for porteføljen ift. stresstesten, der skal udføres iht. solvensbehovsopgørelsen. 4 Ajour Finans November 2007
Gruppevise nedskrivninger skal iht. IAS ses som en forløber for individuelle nedskrivninger. Ser vi nærmere på de enkelte modellers overensstemmelse med regelsættet, ser billedet ud som følger: Modeltype Tabsfaktormodel PD/LGD Markovmodel Ekspertmodel Restancemodel Overensstemmelse med IAS regelsættet/forretningsmæssig brug LAV Reflekterer ikke de operationelle processer, som vedrører håndtering af svage og nødlidende engagementer, inkl. restance. Historisk tabsinformation gennem en cyklus er ikke nødvendigvis repræsentativ for tabsudsigten på balancetidspunktet. Datamæssigt kan det kan være et problem at opfylde kravet til backtest og pålidelig måling på en konkret portefølje. MEDIUM Brug af adfærdsmodeller og restanceklasser matcher typisk den forretningsmæssige brug. Ansøgningsmodeller beregner oprindelig risiko og danner fundament for gruppevis nedskrivningsberegning. Modellen anvender som udgangspunkt en 12 måneders horisont og beregner iht. forventet tabsprincip. Den producerer derfor ikke en periodevis fremskrivning til afskrivningstidspunktet for de enkelte grupper og skal derfor tilrettes tidsmæssigt. Risikoestimaterne er normalt kalibrerede til langsigtede gennemsnit og skal derfor tilrettes til point-in-time samt regnskabsmæssige forhold omkring nye kunder. Endvidere skal tabsfaktorer renses og ensrettes mht. diskonteringsrente, definition af tab, mv. MEDIUM Modellen er kompleks til forretningsmæssig brug og bevirker ofte uigennemsigtighed i forhold til endelig tabsudvikling, hvilket kan gøre modellen vanskelig at bruge på gruppeniveau. Særligt i forhold til en vurdering af, hvad der reelt driver udviklingen i de gruppevise nedskrivninger i forhold til de indbyrdes afhængige sandsynligheder, som påvirker porteføljen. HØJ Denne model har typisk fokus på svage og nødlidende engagementer, hvilket gør, at den rammer en stor del af problemet ift. gruppevise nedskrivninger som en forløber for individuel nedskrivning. Segmentering er normalt nødvendig, idet migration fra god til dårlig ikke altid er retvisende ift. alle segmenter og makroomstændighederne point-in-time. LAV Modellen producerer typisk ikke periodevis fremskrivning af værdireguleringen på de gode lån, som derfor skal modelleres separat. Hybridmodellen nævnt i den indledende tabel er ikke omtalt, idet hybridelementet varierer fra sag til sag. For nuværende er de mest fremherskende hybridmodeller et miks af ekspert- og tabsfaktormodellerne. I temanummeret i januar vil vi gå i detaljen med de forskellige modellers styrker og svagheder samt praktiske udfordringer mht. implementering. Endvidere vil vi komme ind på resultaterne fra vores undersøgelse. Ajour Finans November 2007 5
Medarbejderobligationer et overset personalegode Af Birgitte Bøgelund, bib@pwc.dk og Karen Sinding, ksi@pwc.dk Medarbejderobligationer kan halvere topskatten på op til 1/11 af medarbejderens årsløn og er således et godt alternativ til de almindelige bonusordninger og personalegoder. Medarbejderobligationerne har hidtil været et overset personalegode. Men nu vinder de hastigt ind hos de danske virksomheder. Populariteten skyldes, at skattemyndighederne har accepteret, at obligationerne kan finansieres via en bruttolønsnedgang på samme måde, som det ses anvendt på andre personalegoder, som f.eks. firmabil, medarbejderbredbånd eller pendlerkort. Finaniserer virksomheden medarbejderobligationerne via en lønnedgang, kan omkostningerne stort set begrænses til rent administrative udgifter i forbindelse med etablering og administration. For medarbejderne betyder det derimod en mulighed for at minimere skatten på den sidst tjente krone fra 63% til et sted mellem 0 og 30%. Sådan foregår det i praksis Kort fortalt betyder en deltagelse i ordningen, at medarbejderen via lønnedgangen opsparer en del af sin løn over en periode på min. 12 måneder. Det opsparede beløb bliver ved årets udgang anvendt til at udstede en obligation i virksomheden, som derefter skal båndlægges i 5 år. Ved båndlæggelsesperiodens ophør indfries obligationerne ved, at pålydende beløb udbetales skattefrit til medarbejderen. Det er en betingelse for ordningen, at virksomheden indbetaler en afgift svarende til 45% af obligationens pålydende. Denne afgift finansieres ved, at den modregnes i den sum, medarbejderen har opsparet i løbet af året. Herved reduceres det beløb, der udstedes obligation for. Da afgiften på 45% skal beregnes af obligationens pålydende, medfører en baglæns beregning, at afgiftens skattetryk reduceres til maksimalt ca. 30%. Dette skyldes, at man beregner 45% af et beløb, der inklusiv afgiften maksimalt udgør 10% af medarbejderens årsløn. Der gælder en bundgrænse på DKK 5.000 (2008 niveau), som der ikke skal betales afgift af, og afhængig af hvor stort et beløb medarbejderen opsparer, vil skattetrykket derfor kunne reduceres helt ned til 0%. Der findes også en øvre grænse Der er indsat en øvre grænse for, hvor stor en del af medarbejderens løn der kan omdannes til medarbejderobligationer. Grænsen er absolut og er fastlagt til maksimalt 10% af medarbejderens reducerede årsløn. Grænsen er absolut i den forstand, at hvis den overskrides, kan skattefriheden helt bortfalde. Skattemyndighedernes praksis har ændret sig løbende, og i dag beregnes årslønnen som fast løn med tillæg af faste bonuser o.l. Medarbejdere, der modtager årlige eller løbende bonuser, vil således kunne medregne disse ved beregningen af, hvor stort et beløb der kan udstedes medarbejderobligationer for. Det er blot en betingelse, at bonusen ikke har enkeltstående karakter, som f.eks. gratialer eller lignende. Den øvre grænse på 10% har den praktiske betydning, at skattefordelen maksimalt kan opnås for op til 1/11 af lønnen, idet det beløb, der maksimalt må udgøre 10%, er obligationens pålydende plus afgiften. Medarbejderens lønnedgang kan således højst fastsættes til 9,09%. Opsparingsperiode Lønnedgangen skal være reel, således at den indgås fremadrettet for minimum en 12 måneders periode. Lønnedgangen skal gennemføres ved hver lønudbetaling og kan således ikke ske ved tilbageholdelse af hele beløbet samtidig. 6 Ajour Finans November 2007
Praksis i forhold til lønnedgangens realitet har dog også ændret sig, og der er nu mulighed for at foretage procentuelle beregninger såsom beregning af pen sionsbidrag, overarbejdsbetaling og feriepenge, inden lønnedgangen effektueres. Deltagelse i medarbejderobligationsordningen påvirker derfor ikke beregningen af disse beløb. Hvis en medarbejderobligationsordning skal være en kontinuerlig ordning, der tilbydes medarbejderne flere år i træk, kan det af praktiske årsager være en fordel at fastlægge lønnedgangsperioden enten fra januar til december eller fra lønregulering til lønregulering. Medarbejderens overvejelser Medarbejderobligationsordninger kan udformes således, at de er en fordel for alle typer medarbejdere - dog vil dette altid særligt gælde for medarbejdere, der betaler topskat. Den største overvejelse, som medarbejderen bør gøre sig, vedrører vedkommendes privatøkonomi. En lønnedgang på op til 1/11 kan være svært forenelig med privatøkonomien og kan føre til, at nogle medarbejdere vælger ikke at deltage. Dette kan imødekommes ved at tilbyde medarbejderen valgmuligheder i forhold til, hvor stor en del af lønnen han eller hun ønsker at købe obligationer for. I praksis ses således, at medarbejderne enten gives fuldstændig valgfrihed i forhold til en procentsats på op til 9,09%, eller at man fastsætter forskellige intervaller, som f.eks. 3%, 6% og 9%, der kan vælges mellem. Båndlæggelseskravet bør også påvirke medarbejderens overvejelser, idet der, ligesom for almindelige investeringer, kun bør anvendes penge, der kan undværes. Medarbejderen bærer reelt risikoen for, at virksomheden fortsat er solvent på indløsningstidspunktet, og der er derfor en risiko knyttet til obligationerne. SKAT har dog accepteret, at virksomheden får stillet en bankgaranti for beløbet, hvilket fuldstændig kan eliminere medarbejderens risiko. Virksomhedens incitamenter Medarbejderobligationer kan fungere som en del af den samlede medarbejderpleje, som gør virksomheder konkurrencedygtige på både lønpakke og image. Obligationerne kan dog ikke i sig selv fungere som et fastholdelsesincitament, da den økonomiske konsekvens ved, at medarbejderen fratræder sin stilling, er en kontant udbetaling af det beløb, der er opsparet i samme kalenderår. Udbetalingen kan enten ske som almindelig løn (med lønbeskatning til følge), eller delvis som fratrædelsesgodtgørelse, delvis som løn. Obligationerne kan dog bidrage til følelsen af, at virksomheden værdsætter sine medarbejdere og ønsker at fastholde dem, ligesom de kan anvendes som en del af den samlede lønpakke. Fordele Skattetrykket bringes ned fra 63% til mellem 0% og ca. 30% Medarbejderobligationer kan også tilbydes af virksomheder, der ikke er aktieselskaber Virksomhedens samlede udgifter kan forblive uændrede samtidig med, at medarbejderen opnår skattefordelen Obligationerne fungerer som en opsparing Ulemper Lang båndlæggelsesperiode der svarer til medarbejderaktiers båndlæggelse Medarbejderen bærer risikoen, for at virksomheden stadig er solvent 5 år senere (risikoen kan dog afdækkes ved bankgaranti) Hvis udgiften placeres hos medarbejderen, vil denne opleve en væsentlig lønnedgang, afhængig af obligationens størrelse. Virksomhedens administrative udgifter kan fradrages som almindelige driftsudgifter. Ajour Finans November 2007 7
Får likviditetskrisen indflydelse for jeres pengeinstitut? Af Vibeke Bak Solok, vbs@pwc.dk og Jan Fedders, jfe@pwc.dk Der er i den seneste tid skrevet meget om likviditetskrisen eller det såkaldte creditcrunch som følge af begivenhederne i den amerikanske sub-prime sektor, der har medført en kraftig opbremsning i likviditetsmarkedet. Danmark går naturligvis ikke ram forbi, men meget tyder på, at de fleste danske pengeinstitutter primært berøres ved, at fundingen bliver dyrere. De danske pengeinstitutter anbefales at foretage en række undersøgelser for at vurdere, om - og i hvor stort omfang - det enkelte institut er påvirket. Følgende undersøgelser anbefales: En gennemgang af eventuelle investeringer i amerikanske securitization-arrangementer (CDO s, RMBS, CMBS, etc.), herunder opgørelse af tabsrisikoen og vurdering af muligheden for et hurtigt salg, hvis det er nødvendigt En vurdering af eksisterende lån og garantier samt afgivne lånetilsagn, herunder effekten af en ændring af prisen på instituttets funding En vurdering af risikostyringsystemet, der bør opfange risici i denne type af investeringer og den mulige indvirkning på likviditeten En vurdering af, hvorledes den ændrede likviditetssituation i markedet generelt bør inkluderes i risikooplysningerne i årsrapporten. Ovenstående er faktorer, som bør vurderes af samtlige pengeinstitutter, idet likviditetskrisen er generel for hele sektoren. Man kan endvidere argumentere for, at en sådan gennemgang er en integreret del af institutternes risikostyringssystem, hvorfor det tillige bør være indeholdt i ledelsesrapporteringen. Det enkelte institut bør desuden foretage en række overvejelser af regnskabsmæssig karakter i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder den kommende årsrapport for 2007. Fastlæggelse af dagsværdi af finansielle instrumenter For de enkelte finansielle aktiver og forpligtelser vurderes, om der fortsat eksisterer et aktivt marked, som kan anvendes ved opgørelsen, eller om der er behov for at benytte alternative værdiansættelsesmetoder eller tredjepartsopgørelser. I givet fald skal det sikres, at metoden tager hensyn til samtlige de forhold, som markedet inddrager i dets opgørelse af dagsværdien. Påvirkninger og konsekvenser Påvirkningerne kan være direkte i form af et manglende marked for handel med aktivet - med deraf følgende vanskeligheder ved at opgøre dagsværdi. De indirekte konsekvenser kan være: Øget pris for funding Vanskeligheder ved finansiering af igangværende eller planlagte virksomhedshandler Behov for at vurdere effekten i selskaber, som instituttet har investeret i. Det være sig dattervirksomheder, associerede virksomheder og de såkaldte SPE (Special Purpose Entities). - Indregning af disse i balancen - Risikostyringssystemet bør omfatte risici, der stammer fra sådanne selskaber. 8 Ajour Finans November 2007
Vurdering af nedskrivningsbehov af finansielle aktiver På udlån og garantier foretages vurderingen ud fra de eksisterende regler for individuel og gruppevis nedskrivning af udlån/hensættelser på garantier. For lånetilsagn foretages vurderingen ud fra de eksisterende regler for vurdering af hensættelse på lånetilsagn (tabsgivende kontrakter). Instituttet bør også vurdere værdien af andre investeringer, f.eks. associerede virksomheder, der kan være påvirket af likviditetskrisen. Vurdering af mulig ineffektivitet i indgåede afdækningsforretninger Ændringer i modpartens kreditvurdering kan medføre, at afdækningen ikke har været effektiv i hele perioden. Derved opstår der risiko for, at instrumentet ikke regnskabsmæssigt kan opretholdes som afdækningsinstrument. Vurdering af nedskrivningsbehov af ikke-finansielle aktiver Ændring i markedsrenten kan medføre øget afkastkrav og kan dermed have indflydelse på opgørelse af værdien af immaterielle og materielle aktiver i forbindelse med en nedskrivningstest. Oplysningskrav i årsrapporten Der vil være behov for øgede oplysninger om usikkerheder knyttet til værdiansættelsen af finansielle instrumenter. Det vil især være relevant for pengeinstitutter, der aflægger årsrapport efter IFRS som følge af de omfattende oplysningskrav, der findes i IFRS 7. Særligt for pengeinstitutter, som aflægger årsrapport efter IFRS: Måling af indbyggede afledte finansielle instrumenter De ændrede markedsforhold kan påvirke værdiansættelsen, så et indbygget afledt finansielt instrument, der ikke tidligere var indregnet selvstændigt på grund af uvæsentlighed, nu skal indregnes. Modsat kan et tidligere indregnet indbygget afledt finansielt instrument eventuelt udelades på grund af uvæsentlighed. Ændringen i værdiansættelsen kan f.eks. skyldes en markant ændring i credit spread. Konsolidering af Special Purpose Entities (SPEs) Ændring i kapitalstruktur/sammensætning kan medføre et ændret konsolideringskrav, således at tidligere ikke konsoliderede SPE er nu skal indgå i konsolideringen eller modsat. Ajour Finans November 2007 9
MiFID er implementeret hvad sker der nu? Af Laura Litauer, lal@pwc.dk Kalenderen har forlængst passeret den 1. november 2007, og de nye regler for handel med finansielle instrumenter, som følger af MiFID-direktivet, er trådt i kraft. I denne artikel kigger vi nærmere på de praktiske effekter for forretningsgangen i det enkelte pengeinstitut og for medarbejderne. For mange pengeinstitutter har MiFID medført omfattende revideringer af forretningsgange og massivt papirarbejde. Ikke mindst i forbindelse med at pengeinstitutterne har skrevet til kunderne og informeret om de nye kundeklassificeringer og betydningen heraf for den enkelte kunde. Fra den 1. november 2007 vil den store opgave bestå i at få reglerne implementeret i praksis i det enkelte pengeinstitut. De reviderede politikker, forretningsgange og den praktiske organisering af compliancefunktionen skal nu føres ud i livet. De fleste medarbejdere kommer til at mærke de nye forretningsgange Det er i høj grad kunderådgiverne og medarbejderne i de enkelte filialer, der vil blive påvirket af forandringerne. Derfor er det vigtigt, at ledelsen sikrer sig, at den har opbakning fra medarbejderne til forandringerne. Medarbejderne skal både uddannes til at håndtere de nye regler og motiveres til at ændre forretningsgange og processer, så de fungerer efter hensigten og anvendes i praksis. For medarbejderne vil det være en fordel, at der udarbejdes klare regler for, hvad bl.a. rådgivningen om køb af finansielle instrumenter skal indeholde. Det skal præciseres, at de i rådgivningen skal lægge vægt på at få defineret investeringsmål, at undersøge, om kunden kan bære investeringsrisikoen økonomisk, og at sikre sig, at kunden har den nødvendige viden og erfaring til at forstå risiciene. De nye regler skaber gennemsigtighed og større ensartethed i kunderådgivningnen Når der gås i dybden med spørgsmål om investeringsmål og kundens økonomiske formåen, så kan dette føre til mere objektive vurderinger af den enkelte kunde i forhold til det finansielle instrument. Det kan dermed også give den enkelte rådgiver objektive belæg for at fraråde bestemte instrumenter. Rådgivningssituationen systematiseres, ikke mindst på grund af dokumentationskravet, og kan dermed skabe gennemsigtighed og større ensartethed, således at kunderne oplever samme kvalitet i rådgivningen, uanset om de henvender sig til et hovedkontor eller en filial. Når det gælder kundens viden og erfaring, må rådgiveren ofte danne sig et subjektivt skøn over, om den pågældende kunde forstår risiciene ved det finansielle instrument. Det er derfor vigtigt, at rådgiverne er ordentligt klædt på til både at forstå og forklare risiciene ved de enkelte instrumenter. De skal jo efterfølgende være i stand til at dokumentere, at kunden har forstået risiciene. For rådgiverne vil det være til stor hjælp at have en guideline for en 10 Ajour Finans November 2007
struktureret rådgivningssituation. Hermed er der også større sikkerhed for, at alle rådgivere følger samme procedurer og løbende dokumenterer processen. For pengeinstitutterne vil en klar beskrivelse af forretningsgangene gøre det nemmere at dokumentere og kontrollere, at processerne foregår i overensstemmelse med deres interne og eksterne regler. Dokumentationskravet kan indirekte rykke bevisbyrden mod pengeinstitutterne, idet de vil formodes at have nem adgang til at dokumentere processerne. Men omvendt vil det med den rette dokumentation også blive lettere at bevise, at man har behandlet kunden i overensstemmelse med gældende lovgivning. Så alt i alt har MiFID skabt klarere regler og styrket gennemsigtigheden. MiFID har skabt forandringer på mange områder. Men hvorfor ikke gå et skridt videre? MiFID har sat skub i en række forandringsprocesser i samtlige danske pengeinstitutter, herunder en opdatering af politikker og forretningsgange samt oprettelsen af en complianceafdeling. Men ofte flytter nissen med i form af gamle rutiner og processer, der udføres, uden at man tænker nærmere over, om de fortsat er nødvendige. Hvorfor ikke bruge MiFID-erfaringerne som indgangsvinkel til en generel gennemgang af instituttets øvrige forretningsgange? Der er sandsynligvis yderligere effektiviseringsgevinster at hente. Her følger afslutningsvis et par gode råd til aktiviteter i julemåneden: Foretag et review af instituttets forretningsgange Fokuser især på de essentielle og lovpligtige processer Nedlæg overflødige eller uaktuelle gamle forretningsgange. Så er muligheden til stede for at gå det nye år i møde med et moderniseret og strømlinet sæt forretningsprocesser. Ajour Finans November 2007 11
Ny revisionsbekendtgørelse er netop udsendt Finanstilsynets har udsendt ny revisionsbekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 1224 af 22. oktober 2007) om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner. Af Carsten Jensen, caj@pwc.dk Den nye revisionsbekendtgørelse implementerer bl.a. MiFID-direktivets krav vedrørende intern revision for værdipapirhandlere (herunder også pengeinstitutter). Endvidere implementerer bekendtgørelsen en række anbefalinger, som udvalget om intern revision kom med i 2006 i rapporten Intern revision i den finansielle sektor. De væsentligste ændringer er følgende: Ændringer vedrørende intern revision Grænsen for, hvornår der skal oprettes en intern revision, ændres. Herefter skal virksomheder, der i gennemsnit har haft 125 eller flere fuldtidsansatte i de seneste 2 regnskabsår, oprette en intern revision Der er udarbejdet et nyt bilag med en liste over opgaver, som intern revision kan påtage sig Bilaget indeholder en række praktiske eksempler herpå samt etiske retningslinjer Der indsættes en ny generel uafhængighedsbestemmelse for intern revision svarende til den, der gælder for ekstern revision Den interne revisions protokollat skal indeholde redegørelse for, hvorledes den interne revision har deltaget i revisionen af de væsentligste og risikofyldte områder Den interne revisions påtegning skal indeholde oplysning om, at den interne revision har deltaget i revisionen af de væsentligste og risikofyldte områder. Oplysninger om ikke korrigerede fejl Oplysninger om ikke korrigerede fejl skal angives enten i den interne eller i den eksterne revisions protokollat vedrørende årsrapporten. Oplysningerne skal gives pr. fejl med angivelse af beløb og effekt på regnskabsposter. Ikke korrigerede fejl under bagatelgrænsen kan undlades mod oplysning om den anvendte bagatelgrænse og nettoeffekten af de samlede ikke korrigerede fejl under bagatelgrænsen. Såfremt alle fejl er rettet, eller der ingen fejl er fundet, oplyses dette. Bemærk, at oplysningskravene i revisionsprotokollen om ikke rettede fejl (under bagatelgrænsen) går videre end FSR s udsendte Revisionsstandard nr. 260 Kommunikation af revisionsmæssige forhold til virksomhedens øverste ledelse. Ændringer vedrørende værdipapirhandlere I pengeinstitutter med intern revision skal den interne revision udarbejde og gennemføre en revisionsplan for at undersøge og evaluere, om værdipapirhandlerens systemer, interne kontrolprocedurer og ordninger er passende og effektive. I revisionsprotokollen vedrørende årsrapporten skal intern revision som minimum rapportere om overholdelse af 4-5 i Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelser for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Der skal herunder rapporteres, om der er truffet passende foranstaltninger i tilfælde af eventuelle mangler. I pengeinstitutter uden intern revision skal denne rapportering gives i den eksterne revisions protokollat vedrørende årsrapporten. Bemærk, at der i bekendtgørelsen ikke stilles særskilte krav til den eksterne revision - i modsætning til den foretagne interne revision jf. ovenfor. Ikrafttræden Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og har virkning for revisionsprotokollater, der vedrører årsrapporten for 2007. Bestemmelserne vedrørende værdipapirhandlere træder dog allerede i kraft den 1. november 2007 og har virkning for revisionsprotokollater, der afgives den 1. januar 2008 eller senere. 12 Ajour Finans November 2007
Nye skatteregler i kølvandet på indførelsen af SDO er Af Birgitte Tabbert, bta@pwc.dk 1. juli 2007 var en skelsættende dato for finansiering af fast ejendom. Fra denne dato har pengeinstitutter som bekendt også fået mulighed for at yde lån med sikkerhed i bl.a. fast ejendom. Pengeinstitutternes finansiering af udlånet er baseret på udstedelse af særligt dækkede obligationer (SDO er). Pengeinstitutternes kunder har dermed fået flere valgmuligheder ved finansiering af fast ejendom. I forbindelse med indførelsen af de nye finansieringsmuligheder for fast ejendom er der også ændret på skattereglerne. Ændringerne har betydning for den skattemæssige behandling af pengeinstitutterne som udstedere af SDO erne og pengeinstitutternes kunder (låntagerne). De nye skatteregler gælder for obliga tioner, der udstedes og lån, der optages eller overtages d. 1. juli 2007 eller senere. Pengeinstitutterne får nye fradragsmuligheder Med de nye skatteregler får pengeinstitutterne fradragsret for kurstab ved udstedelse af SDO er 1). Fradragsretten gælder, uanset om SDO erne udstedes i DKK eller fremmed valuta. Indtil 1. juli 2007 havde pengeinstitutterne kun fradragsret for kurstab ved udstedelse af obligationer, ansvarlige lån mv., hvis følgende betingelser var opfyldt: Udstedelsen sker i DKK til en rente, der er under mindsterenten på udstedelsestidspunktet eller Udstedelsen sker i fremmed valuta. Fra 1. juli 2007 gælder disse begrænsninger for fradragsretten fortsat kun for udstedelser, der ikke sker med henblik på finansiering af udlån med sikkerhed i bl.a. fast ejendom. Også låntagere kan fradrage kurstab Skattereglerne er også blev ændret for de låntagere, der er selskaber mv. Også disse låntagere får mulighed for at fradrage kurstab på lån, der er optaget med sikkerhed i fast ejendom. Fradragsretten gælder for lån, der er optaget eller overtaget d. 1. juli 2007 eller senere. Efter de nye regler afhænger fradragsretten ikke længere af, om der er tale om et lån i fremmedvaluta eller DKK. Er lånet optaget i DKK, vil det heller ikke længere være afgørende, om der er tale om et kontantlån eller obligationslån. Selskaber har ellers hidtil foretrukket kontantlån ved optagelse af lån i DKK med sikkerhed i fast ejendom for derved at undgå manglende fradragsret for udstedelseskurstab. Yderligere oplysninger om de nye skatteregler kan fås ved henvendelse til Birgitte Tabbert på 3945 9445 eller bta@pwc.dk. 1) For obligationer, der udstedes som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud, skal obligationerne anvendes til finansiering af lån senest seks måneder efter emissionen. Ajour Finans November 2007 13
Nye oplysningsstandarder får betydning for pengeinstitutter, der aflægger årsrapport efter IFRS En ny oplysningsstandard, som trådte i kraft 2007, vil få væsentlig betydning for pengeinstitutter, nemlig IFRS 7, der handler om oplysninger om finansielle instrumenter. Med de seneste ændringer af IAS 1 om præsentation af årsrapporter findes der nu også oplysningskrav om kapitalforhold, som ligeledes gælder for 2007. Af Jan Fedders, jfe@pwc.dk I forhold til de hidtil gældende oplysningsbestemmelser i IAS 32 er det især de kvantitative oplysninger om finansielle risici, man skal være opmærksom på. Også i forhold til Finanstilsynets regelsæt er der tale om noget mere omfattende oplysningskrav end hidtil. Udgangspunktet i IFRS 7 er, at pengeinstitutterne skal give summerede oplysninger om de finansielle risici baseret på de oplysninger, der benyttes i den interne rapportering og styring. Dog skal der altid gives visse minimumsoplysninger. Nedenfor gennemgås en række af de vigtigste typer af oplysninger. Kreditrisici Figur 1 viser hvad der bl.a. skal oplyses for udlån og tilgodehavender. For især de mindre pengeinstitutter kan flere af oplysningskravene være vanskelige at opfylde. En beskrivelse af kreditkvaliteten forudsætter i realiteten, at der er foretaget en intern rating af kunderne, hvilken sædvanligvis kun foretages at større pengeinstitutter. Flere af de andre oplysningskrav kan give udfordringer pga. manglende registreringer af forholdene. Figur 1: Kreditrisikooplysninger efter IFRS 7 Hverken forfaldne eller udsat for værdifald Forfaldne, men ikke udsat for værdifald Udsat for værdifald Beskrivelse af kreditkvaliteten Den regnskabsmæssige værdi af udlån og tilgodehavender, som ville have været forfaldne (henstand) eller udsat for værdifald (eftergivelse), hvis betingelserne ikke var blevet genforhandlet Angivelse af modtagne sikkerhedsstillelser Angivelse af dagsværdien af modtagne sikkerhedsstillelser Aldersfordeling En analyse af udlån/tilgodehavender, som individuelt har været udsat for værdifald Oplysninger om modtagne sikkerhedsstillelser, der er overtaget af virksomheden 14 Ajour Finans November 2007
Likviditetsrisici Regnskabet skal indeholde en forfaldsanalyse på finansielle forpligtelser opgjort på basis af kontraktlige løbetider. I forhold til Finanstilsynets regelsæt skal man være opmærksom på, at oplysningskravet alene omfatter finansielle forpligtelser, og at beløbene skal angives på udiskonteret basis. Sidstnævnte betyder, at man for variabelt forrentede lån og lån i fremmed valuta må gøre nogle forudsætninger om, hvad renten eller valutakursen vil være på forfaldstidspunktet. Det vil i praksis være enten renten/valutakursen på balancedagen eller den relevante forwardpris. Modsat Finanstilsynets regler indgår der også afledte finansielle instrumenter, der er forpligtelser på balancedagen. Det gælder også de instrumenter, der indgår i handelsbeholdningen. Man skal bemærke, at afledte finansielle instrumenter med bruttoafregning anses som henholdsvis et finansielt aktiv og en finansiel forpligtelse i forhold til forfaldsanalysen. Med andre ord skal betalingsbenet indgå som en forpligtelse med det beløb, der forventes betalt, f.eks. som modværdien af et beløb, der skal betales i udenlandsk valuta på en terminskontrakt. Prisrisici Regnskabet skal indeholde en følsomhedsanalyse for hver væsentlig prisrisiko, som virksomheden er udsat for. Den skal vise effekten på årets resultat og egenkapital af en rimelig sandsynlig ændring af de respektive finansielle variable, f.eks. rentesatser, valutakurser og ændringer i aktieindeks. Ved opgørelsen tages udgangspunkt i forholdene på balancedagen. Der er således ikke tale om en prognose på grundlag af forventede positioner for det kommende år. Beregningerne svarer ikke helt til de beregninger, der foreskrives af Finanstilsynet. F.eks. omfatter renterisikoen effekten af såvel dagsværdiændringer på fastforrentede instrumenter, der måles til dagsværdi (f.eks. obligationsbeholdninger), og effekten på nettorenteindtægterne af renteændringer på variabelt forrentede ind- og udlån. Man skal derimod ikke angive effekten på fastforrentede instrumenter, der ikke måles til dagsværdi, f.eks. fastforrentede udlån og tidsindskud. De fleste dagsværdiændringer vil påvirke resultatopgørelsen direkte, men visse dagsværdireguleringer vil alene påvirke egenkapitalen. Det omfatter f.eks. finansielle aktiver i disponibel-forsalg -kategorien og afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som afdækningsinstrumenter i en pengestrømsafdækning. Kapitalforhold IFRS har ikke hidtil indeholdt bestemmelser om kapitalforhold. De nye oplysningskrav omfatter bl.a. en kvalitativ beskrivelse af kapitalstyringen og en beskrivelse af arten af eksterne kapitalkrav, som en virksomhed er underlagt. Derudover skal oplyses, hvorledes dette er indarbejdet i kapitalstyringen, og om virksomheden har overholdt kapitalkravene i regnskabsperioden. I praksis vil disse krav medføre, at opgørelsen af basis- og kernekapital må suppleres med bl.a. en forklaring på, hvilken indvirkning størrelsen af basis- og kernekapitalen har på pengeinstitutets aktivitetsniveau. Sammenfatning IFRS oplysningskrav vedrørende finansielle instrumenter er især efter udsendelsen af IFRS 7 blevet ret så omfattende. Baggrunden for bestemmelserne er, at de finansielle risici skal belyses, sådan som ledelsen selv ser dem. Der skal imidlertid gives en række minimumsoplysninger, som i praksis kan vise sig at være af en art, som ledelsen ikke selv benytter, og som der dermed ikke foreligger et datagrundlag for. Ajour Finans November 2007 15
Det betaler sig at lytte til alle jeres interessenter Af Anne Mette Christiansen, aec@pwc.dk Fordelene ved at være i dialog med sin virksomheds interessenter kender de fleste pengeinstitutter til. Men interessenterne tæller ikke bare medarbejdere, kunder og investorer. Universet af interessenter er bredere end som så, og det betaler sig at arbejde systematisk med at lytte til og lære fra alle virksomhedens interessenter. At være i løbende dialog med alle jeres interessenter er centralt for at nå jeres mål og få succes med jeres stra tegi. Det betyder, at I skal vide, hvad interessenterne har af krav og forventninger, så I kan handle i overensstemmelse hermed. Politikere De interessenter, et pengeinstitut typisk har haft en systematisk dialog med, er kunder, medarbejdere og investorer. Det er dog langt fra et udtømmende billede af interessentkredsen. Lovgivere Kunder Der er nemlig også andre vigtige interessenter, som stiller krav og har forventninger til et pengeinstitut. Andre vigtige interessenter er poli tikere, lokalsamfundet, forretningspartnere, lovgivere, forbrugerorga nisationer og medierne, for blot at nævne nogle. Det er altså mange og forskellige aktører, som virksom heden skal forholde sig til. Civilsamfund Partnere og leverandører Pengeinstitut Investorer Ansatte Grupperne repræsenterer også store forskelle i krav og forventninger til handlinger, værdier og performance. Privatkunder stiller helt andre krav end erhvervskunder, unge medarbejdere andre end ældre medarbejdere, forbruger organisa - tioner andre end miljøorganisationer, osv. Kravene kan altså godt være modstridende og er hele tiden i bevægelse. Som virksomhed er det vigtigt at have føling med dynamikken og forandringerne i ens interessenters krav og forventninger Lokalsamfund Dialogen med jeres interessenter giver store fordele. En tæt dialog med politikere og lovgivere kan gøre det muligt at reagere proaktivt på kommende regler og love. En tæt dialog med kunder og potentielle kunder giver jer mulighed for at skabe ydelser og services, der passer optimalt til målgruppens ønsker og behov osv. 16 Ajour Finans November 2007
Interessenter stiller stigende krav til virksomhederne Ikke mindst når det handler om socialt ansvar, miljømæssige og etiske forhold, stiller interessenterne stadig større krav til pengeinstitutterne. Hvordan I agerer socialt, miljømæssigt og etisk, betyder for eksempel meget for jeres muligheder for at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Også investorer stiller krav til de virksomheder, de investerer i - eksempelvis i forhold til jeres måde at håndtere klimaforandringer på. Civilsamfundet (folkelige foreninger) holder nøje øje med virksomhederne og sætter gerne fokus på holdninger og handlinger, som de ikke synes er etisk forsvarlige. Interessenternes stigende krav til virksomhederne mærkes ikke mindst i den finansielle sektor. Det kommer blandt andet til udtryk i krav om, at finansielle rådgivere skal sikre sig, at kunden forstår bankernes produkter og måske endda at den finansielle sektor uddanner kunderne til at forstå finansielle markeder, mekanismer og ydelser, så kunderne bedre kan gennemskue produkterne og træffe de rigtige valg. Men det kan også være krav om grønne produkter, der bidrager til et bedre miljø. Eller forventninger til, at virksomheden skal være CO2--neutral for at begrænse virksomhedens bidrag til klimaforandringerne. Eller måske krav fra jeres medarbejdere om økologisk mad, flere kvinder i ledelsen eller bedre balance mellem fritid og arbejde. Eksemplerne på krav og forventninger på dette område bliver stadig mere omfattende og gælder ikke længere kun de store finansielle virksomheder. Dialogen betaler sig De foranderlige krav betyder, at pengeinstitutterne har brug for at være i dialog med interessenterne kontinuerligt for at have føling med, hvad de forventer og kræver. Hvis I tager jeres interessenter alvorligt og skaber rammerne for en systematisk og løbende dialog, så er fordelene for jer markante, idet I: Øger jeres troværdighed og sikrer interessenternes tillid Handler proaktivt på baggrund af opdateret viden om ændringer i det politiske/lovgivende system Målretter innovation og produktudvikling til veldefinerede grupper på baggrund af konstant feedback fra markedet Kender til de kritiske områder og kan igangsætte initiativer for at håndtere dem, hvis de skulle udvikle sig Motiverer medarbejderne og det interne engagement. Start med at kortlægge, hvem jeres interessenter er og hvad de betyder for jeres forretning. Det giver basis for en god dialog, som betaler sig for jeres forretning. Ajour Finans November 2007 17
Aktuelle kurser og seminarer hos PricewaterhouseCoopers Med etableringen af PwC Academy i 2006 har PricewaterhouseCoopers opbygget en bred kursusvirksomhed, der arrangerer målrettede kurser og seminarer inden for bl.a. økonomi, jura og ledelse til erhvervslivet. Målet er at sikre et varieret udbud af målrettede kurser og seminarer, der modsvarer behovet for kompetenceudvikling hos vores kunder. Til PricewaterhouseCoopers landsdækkende bankseminar i 2006 mødte over 200 deltagere op. Vores efterårsprogram for 2007 indeholdt desuden følgende kurser målrettet pengeinstitutter: Praktisk implementering i MiFID Gruppevise nedskrivninger IFRS for pengeinstitutter. I vores kursusprogram for foråret 2008, som netop er udkommet, tilbyder vi kurser i blandt andet IRFS og selskabs ret. Læs mere på www.pwcacademy.dk. Har I særlige ønsker eller behov, kan vi skræddersy individuelle kurser til det enkelte pengeinstitut inden for bl.a. ovenstående områder. Kontakt Hans Christian Krogh på telefon 9611 1810 eller e-mail hck@pwc.dk, hvis du har idéer eller særlige ønsker til kurser i dit pengeinstitut. PwC Academy kursuskatalog PwC Academy Kurser i økonomi og regnskab 2008 ÅRL IFRS Skat Moms Compliance Working Capital Økonomistyring Risk LEAN Værdiansættelse Bogholderi Kom til Bankseminar 2007 - med særlig fokus på aktuelle udfordringer i branchen Sted: Trinity Hotel & Konferencecenter A/S, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia Tid: Den 28. november 2007 kl. 09.30-17.00 På seminaret kan du høre mere om: Etablering af modeller for opgørelse af gruppevise nedskrivninger. Kan pengeinstitutterne opfylde kravene ved aflæggelsen af årsrapporten for 2007? MiFID-direktivet trådte i kraft med virkning fra 1. november 2007. Hvordan omsættes det omfattende regelsæt til praktiske løsninger? Hvordan er status på implementering af de nye Basel II-kapitaldækningsregler? Mange institutter har valgt at gøre brug af overgangsordningen, således at nye metoder og principper for opgørelsen af solvensen først tages i brug fra 1. januar 2008 Flere pengeinstitutter er pligtmæssigt overgået til regnskabsaflæggelse efter IFRS - andre påregner frivilligt at overgå til IFRS inden for en kortere årrække. Hvad er udfordringerne samt fordele og ulemper ved overgang til IFRS? Foredragsholderne er Lars Østergaard og Thomas Kjøller fra Finanstilsynet samt specialister fra PricewaterhouseCoopers. Tilmelding: Vi beder om din tilmelding via vores hjemmeside www.pwc.dk/arrangementer. Deltagelse i bankseminaret er gratis. 18 Ajour Finans November 2007
Hvad kan PwC gøre for dig? i udvalgte større virksomheder i Danmark t tilstrækkelig? Nye publikationer fra PricewaterhouseCoopers Opnå bedre styring af forretningen med LEAN 2-siders produktblad, der fortæller om, hvordan LEAN bl.a. kan styrke medarbejdertrivsel. PricewaterhouseCoopers november 2007. Kan bestilles hos ihj@pwc.dk Opnå bedre styring af arbejdsgangene med LEAN Hvordan kan man skabe gode rammer for medarbejdertrivsel på den ene side og møde de konstant stigende krav fra borgerne på den anden uden at skulle gå på kompromis med kvalitet eller produktivitet? LEAN er en holdbar løsning på denne problemstilling. Organisationer efterspørger Typiske symptomer, der indikerer bedre ressourceudnyttelse behov for bedre processtyring LEAN er et varmt emne både i den private og offentlige sektor i disse år. Private virksomhedsledere betragter LEAN som det middel, der skal få virksomheden til at performe bedre og effektivisere produktionen. Stress hos medarbejderne på grund af store bunker af ubehandlede sager eller opgaver Lange gennemløbstider for de enkelte sager eller opgaver I den offentlige sektor er det bl.a. manglen på kvalificeret Hyppigt forekommende dobbeltarbejde enten på grund af arbejdskraft, der øger efterspørgslen efter systemer eller metoder, der kan lette arbejdspresset på de eksisterende ressourcer. fejl eller manglende koordinering Begrænset samarbejde på tværs af afdelinger (silotænkning) Lav borgertilfredshed som følge af ventetider i sagsbehandling eller call-center. Med LEAN kan der skabes mange tilgange til problemløsning og effektivisering. Dette er blot eksempler på nogle af de hyppigst forekommende udfordringer, mange virksomheder står over for i dag. Mange organisationer opgiver at gøre noget ved alle problemerne på én gang, da det kan være svært at finde en løsning, der på den ene side tilgodeser behovet for yderligere effektivisering og på den Gruppevise nedskrivninger 2-siders produktblad. Har du åbne døre i din it-installation? En Aktiv Sikkerhedstest giver dig svaret fortsættes... anden side skaber gladere medarbejdere. Men med LEAN kan begge målsætninger faktisk tilgodeses. PricewaterhouseCoopers september 2007 Kan bestilles hos ihj@pwc.dk Mangel på it-sikkerhed kan have katastrofale konsekvenser for en virksomhed. Mistede data, afsløring af fortrolige oplysninger, midlertidig nedlukning af kundeservicefunktioner og et efterfølgende imagetab er blot nogle af de negative følger, som ubudne gæster i dit it-system kan medføre. Hvad er udfordringen? I dag er virksomheder dybt afhængige af deres it-infrastruktur. Compliance-funktionen: Outsourcing Efterlevelse af MiFID-krav Sammen med virksomheden analyserer vi, hvilke trusler der Den er central i forbindelse med afvikling af forretningskritiske processer. Det er derfor meget vigtigt for virksomhederne at findes i forhold til den aktuelle applikation, og på den baggrund identificerer vi alle potentielle angrebspunkter med en såkaldt sikre deres it-infrastruktur ved løbende sikkerhedscheck. Aktiv Sikkerhedstest. Med implementeringen af MiFID-direktivet i dansk ret stilles der krav om oprettelse af en uafhængig compliance-funktion i virksomheder, der driver dels en sammenfatning til ledelsen. Når en virksomhed lancerer en ny applikation eksempelvis en webbaseret selvbetjeningsservice er det vanskeligt at vurdere eventuelle sikkerhedssvagheder. Dette skyldes bl.a., at traditionelle sikkerheds-scanninger normalt bygger på, at svaghederne i systemet er kendte. Men hvordan afslører man de huller De relevante angrebspunkter prøves af med samme metoder, som benyttes af en hacker. På baggrund af resultatet udfærdiges en rapport, som indeholder dels en teknisk redegørelse og værdipapirhandel og investeringsrådgivning, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter, regulerede i systemet, der ikke er kendte? Af denne rapport vil det fremgå, hvis vi har fundet et mønster af grundlæggende fejl i applikationen. markeder og fondsmæglerselskaber. Metoden kan anvendes på såvel eksisterende som nyudviklede applikationer, der endnu ikke er i produktion. Vi kan teste både MIFID Compliance Produktblad For at imødekomme denne problematik har Pricewaterhouse- Coopers gennem en årrække udviklet en metode til systematisk opsporing af sikkerhedssvagheder. Metoden har været anvendt globalt i PwC med succes på alle typer af systemer, fra de mindste standalone-maskiner til mainframe-systemer. applikationen og den underliggende it-struktur efter virksomhedens ønsker. fortsættes... Har jeres compliancefunktion den nødvendige kompetence? Kender I alle de risici, som skal håndteres for at overholde lovgivningsmæssige forpligtelser? For en række virksomheder vil det ikke være effektivt at varetage den fulde compliance-funktion in-house, hvad enten der trækkes på eksisterende medarbejdere eller der skal ansættes nye. PricewaterhouseCoopers tilbyder et alternativ, som sikrer en effektiv efterlevelse af reglerne. Vores løsning omfatter assistance til implementering og drift af compliance-funktionen og kan skræddersys til virksomhedens konkrete behov. Hvorfor bruge ekstern compliance-bistand? Er jeres compliance- Styrke ressourcebasen: Virksomheden har ikke været i stand til at funktion uafhængig? PricewaterhouseCoopers 2007 Kan bestilles hos ihj@pwc.dk Modtager jeres medarbejdere tilstrækkelig rådgivning og bistand vedrørende de nye regler og bestemmelser? Er rapporteringen til rekruttere/uddanne/fastholde medarbejdere med de rette kompetencer og interesser til at varetage compliance-funktionen. Kapacitetsbehov: Meget varierende kapacitetsbehov, f.eks. spidsbelastningsperioder i forbindelse med implementering af regelsættet, ændringer i regelsættet eller organisatoriske ændringer i virksomheden. Styrke ekspertisen: Behov for dybdegående specialviden (f.eks. inden for regelsæt, metoder, procedurer, kontroller og opfølgning på og evaluering af disse, herunder om compliance-funktionen er effektiv). Teknologi og værktøjer: Der er behov for værktøjer og teknologi til at understøtte compliance-funktionens arbejde, og dette kan ikke udvikles omkostningseffektivt hos virksomheden selv. Konstant forandring: Efterhånden som regelsættet udvikler sig, er der behov for at styrke kendskabet til de nye regler og de afledte konsekvenser heraf for virksomheden. ledelsen relevant og Best Practice: Et bredt samarbejde med normdannere, interesse- organisationer, branchens øvrige virksomheder samt kolleger fra lande med tilsvarende regler er nødvendig for at kunne levere den løsning, som passer bedst til den enkelte virksomhed. Analyse og evaluering af bestyrelsesarbejdet April 2007 Værdiskabende bestyrelsesarbejde Analyse Den værdiskabende bestyrelse realiseres det fulde potentiale? PricewaterhouseCoopers april 2007 Kan bestilles hos Videnscentret på tlf. 3945 9417 Private Banking Survey En globale analyse af private bankers situation. PricewaterhouseCoopers 2007 Kan bestilles hos Videnscentret på tlf. 3945 9417 Banking & Capital Markets Unprecedented opportunities, plan your approach* Global Private Banking/Wealth Management Survey 2007: Executive Summary *connectedthinking Global Economic Crime Survey/ Virksomhedskriminalitet i Danmark 2007 Investigations and Forensic Services Economic crime 2007: people, culture and controls The 4th biennial Global Economic Crime Survey Bagest finder du den danske rapport om virksomhedskriminalitet Dobbeltversion med hhv. global og dansk udgave. PricewaterhouseCoopers 2007 Kan bestilles hos Videnscentret på tlf. 3945 9417 Ajour Finans November 2007 19
www.pwc.dk