Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Transkript

1 Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011

2 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af forklaringer på forskellig brug af matchmodellen Øvrige identificerede forklaringer Samlet set Væsentligste parametre med betydning for andelen af arbejdsmarkedsparate Bidrag til det videre arbejde -2 -

3 Baggrund og formål I forbindelse med overgangen til den nye matchmodel er der sket en væsentlig udvikling i fordelingen af kontant- og starthjælpsmodtagere på de tre matchgrupper med færre jobklare og flere midlertidige passive. Fra september 2010 til februar 2011 er matchfordelingen efterhånden ved at have fundet et stabilt leje, hvilket kan tyde på, at der fra april til august 2010 har været tale om en indkøringsperiode. Overgangen til den nye matchmodel har reduceret variationen lidt inden for jobcenter-klyngerne. Der er dog fortsat en betydelig variation blandt sammenlignelige jobcentre. Formål Foreløbig erfaringsopsamling af jobcentrenes brug af matchmodellen med udgangspunkt i syv overordnede temaer, som AMS vurderer, kan have betydning for spredningen i matchfordelingen. Endvidere ønsker Arbejdsmarkedsstyrelsen belyst, hvilke andre mulige forklaringer der kan være på spredningen i matchfordelingen mellem jobcentrene. -3 -

4 Tematisk analyse af mulige forklaringer Tema 1 og 2 Tema 2: Kommunens udbud af tilbud Den lokale tilbudsvifte har i et mindre antal jobcentre betydning for matchningen. Omvendt har cirka to tredjedele af jobcentrene tilrettelagt indsatsen så borgernes matchgruppe ikke er afgørende for, hvilke tilbud borgerne kan gives. Der en svag tendens til, at jobcentre med en tæt sammenhæng mellem tilbudsvifte og match også har en lavere andel arbejdsmarkedsparate, da det ofte er specialiserede tilbud rettet mod match 2, hvor der er en tæt kobling. Der er dog blandt de deltagende jobcentre med både høj og lav andel arbejdsmarkedsparate, der matcher efter tilbudsviften. -4 -

5 Tematisk analyse af mulige forklaringer Tema 3 og 4 Tema 3: Det lokale arbejdsmarkeds indflydelse på matchningen Jobcentre med en lav andel arbejdsmarkedsparate har tendens til i højere grad at matche en borger 2, hvis der ikke umiddelbart er relevante og realistiske jobåbninger på det lokale arbejdsmarked. Jobcentre, der lægger vægt på konjunkturerne, synes, at matchmodellen er for teoretisk og afkoblet virkeligheden. Tema 4: Forskellige brug af og holdninger til fritagelser Jobcentre med en høj andel arbejdsmarkedsparate har tendens til at anvende fritagelser mere aktivt, så borgere fastholdes i match 1, frem for at blive ommatchet til match 3. Opfattelsen af, at det er besværligt at anvende fritagelser, bygger ikke på erfaringer med fritagelser, men snarere en formodning om kravene til registrering ved fritagelser. -5 -

6 Tematisk analyse af mulige forklaringer Tema 5 og 6 Tema 5: De politiske forholds betydning for matchningen Politikerne tager sjældent konkret stilling til matchfordeling mv. De politiske meldinger vedrører primært aktivitet og tilbudstyper. Dog indflydelse på kultur og generel tilgang til borgerne og dermed indirekte på match. Lederne tillægger politiske meldinger større betydning end medarbejderne gør Jobcentre peger på en sammenhæng mellem andel match 3-borgere og kommunens politik /praksis ift. førtidspension. Understøttes ikke af data. Tema 6: Indsatsen over for borgere i match 3 Lange sagsbehandlingstider eller ventetider på indsatser i andre forvaltninger og sundhedssystemet betyder, at borgere, der matches 3, ofte er passive en stor del af tiden. Problemer med koordinering og snitflader på tværs. Indsatser i andre forvaltninger opleves som diffuse, og det er uklart hvor meget de andre forløb fylder, og hvornår de afsluttes. Vanskelighederne med at koordinere indsatsen forstærkes af, at der ikke er samme it-systemer på tværs af kommunen. Dårligt overblik over hvad der er i gang for borgerne i de forskellige forvaltninger. Udfordringer nævnes bredt af alle jobcentre -6 -

7 Tematisk analyse af mulige forklaringer Tema 7 Tema 7: Matchning af unge under 30 år Kravene om hyppigere aktivering har ikke betydning for matchet af unge under 30 år. Jobcentrene peger på, at problemstillingerne hos de unge, der henvender sig i jobcentrene, er mere omfattende end tidligere. Udfordringerne vedrørende snitflader, samarbejde på tværs og ventetid på indsatser (herunder nævnes særskilt misbrugsbehandling) bliver særligt markante for ungegruppen. Tidligere analyser på ungeområdet viser, at jobcentrene særligt for de unge ofte gerne vil igangsætte målrettede tilbud, der er skræddersyet til den enkelte unges problemer. Tilbuddene er der ofte ikke og en større andel af ungegruppen er derfor passive. -7 -

8 Øvrige identificerede forklaringer Vurdering af arbejdsmarkedsparathed og aktiveringsparathed Vurdering af borgernes arbejdsmarkedsparathed Centrale forskelle i vurdering af arbejdsmarkedsparathed Vurderinger vedrørende match 3 I forhold til mulighederne for deltagelse i en aktiv indsats og dermed vurderingen af match 3 er der en række særlige faktorer, der er blevet fremhævet som afgørende for dette valg. Centrale forskelle i vurdering af match 3 Sociale forhold og ikke-diagnosticerede psykiske problemer Helbredsforhold Høj andel arbejdsmarkedsparate Ikke afgørende Afgørende (lægeligt dokumenteret) Lav andel arbejdsmarkedsparate Afgørende Afgørende (ikke nødvendigvis lægeligt dokumenteret) Sprog, uddannelse og erhvervserfaring Ikke afgørende Ikke afgørende It-kundskaber Ikke afgørende Afgørende -8 -

9 Øvrige identificerede forklaringer Implementering og grundantagelser Forskelle i implementering og opfølgning Jobcentrene har haft en forskellig vurdering af behovet for iværksættelse af implementeringsaktiviteter. Jobcentre med en høj andel arbejdsmarkedsparate har i forbindelse med overgangen haft et større fokus på at sikre en ensartet brug af modellen. Blandt jobcentre med en lav andel arbejdsmarkedsparate, er der flere der peger på, at jobcentrene ikke opfattede, at der var så meget at implementere, hvorfor de ikke har gennemført implementeringsaktiviteter udover de centralt tilrettelagte kurser. Grundantagelser og kultur Jobcentre med høj andel match 1: Medarbejderne italesætter, at borgerne altid som udgangspunkt er arbejdsmarkedsparate, når de kommer ind i jobcentret. Forventningen er, at borgeren er arbejdsmarkedsparat, og denne forventning præger samtaler mv. med borgeren. I høj grad bestemt af det ledelsesmæssige fokus i jobcentret. Bygger på videreførelse af eksisterende praksis, vaner og kultur. Der er således fortsat brug for et styrket og mere ensartet ledelsesfokus på de grundantagelser, det enkelte jobcenter gør sig i forhold til borgernes arbejdsmarkedsparathed, hvis forskellene i matchvurdering skal udlignes. -9 -

10 Samlet set Væsentligste parametre med betydning for andelen af arbejdsmarkedsparate Parametre Handlinger 1. Grundantagelser Grundantagelse at borgerne er arbejdsmarkedsparate. Grundantagelsen støttes af politisk og administrativ ledelse 2. Borgernes styrker Fokus på styrker og ressourcer frem for barrierer indtil det modsatte er bevist Differentierende handlinger i jobcentre med en høj andel arbejdsmarkedsparate VÆSENTLIGHED 3. Helbredsforhold 4. Implementering 5. Lokalt arbejdsmarked og konjunkturer Helbredsforhold er er den mest afgørende enkeltstående f aktor, når borgerne ikke matches 1 Prioritering af implementering Gennemførelse af implementerings- og opfølgningsaktiviteter Konjunkturerne har ikke betydning for matchningen 6. Fritagelser Fokus på fritagelser frem for ommatch Ommatcher udelukkende hvis det med sikkerhed handler om mere end tre mdr. 7. It-kundskaber Borgere med manglende it-kundskaber kan godt matches

11 Samlet set Bidrag til det videre arbejde Lokal ledelse og fælles fortolkning af muligheder er helt afgørende! Tilgang til borgerne har stor betydning, og bygger på allerede eksisterende kultur og vaner, som er lokalt forankret Ensartethed kan understøttes af eksemplificering af en fælles praksis, der viser, at der kan flyttes på grupperne Øget pres på kommuner, der performer anderledes end forventet med for få arbejdsmarkedsparate Eksempler på værktøjer til understøttelse af ledelsens overvågning og aktive styring af matchningen

12 Om Deloitte Consulting Fra idé til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Andreas Nikolajsen Seniormanager [email protected] Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Consulting med Deloittes kompetencer inden for revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, som er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er en del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited