18. Øresundskomiteen - udpegning af medlemmer til komiteen og forretningsudvalget i perioden 2007-2010 47

Indholdsfortegnelse Side: 18. Øresundskomiteen - udpegning af medlemmer til komiteen og forretningsudvalget i perioden 2007-2010 47 19. Indstilling vedrørende VUC Nordsjællands ansøgning om oprettelse af to-årigt hf 49 20. Indstilling vedrørende VUC CPH Wests ansøgning om oprettelse af to-årigt hf 52 21. Indstilling vedrørende VUC SYDs ansøgning om oprettelse af to-årigt hf 54 22. Valg af en repræsentant til Bornholms Erhvervsskoles bestyrelse for perioden 1. januar 2007 til 31. marts 2010 57 23. Dagsordenens mødesager struktur og indhold 59 24. Ufordelt lån i delingsaftalen for Frederiksborg Amt 62 25. Henvendelse fra John Philip (B) om spcialerådsnedsættelserne 65 26. Henvendelse fra John Philip (B) om den politiske styringsmodel 66 27. Henvendelse fra Jørgen Christensen (V) om kommunikation 67 28. Henvendelse fra Jørgen Christensen (V) om lægebemandet helikoptertjeneste 68 29. Udbud af revision (Fortrolig) 69 30. Godkendelse af kontrakter/iværksættelse af udbud (Fortrolig) 73 31. Udbud af kontrakt med Lokalbanen (Fortrolig) 78 32. Godkendelse af Interessentskabskontrakt for Amgros I/S (Fortrolig) 80

33. Handlemuligheder ved kontraktudløb af ISS-serviceaftaler på Hørsholm Sygehus (Fortrolig) 83 34. Samordning af regionens lønsystemer (Fortrolig) 87 35. Mødesager og meddelelser 89 36. supplerende kommmissorium for underudvalget vedrørende psykiatri og social 81

FORSLAG TIL VEDTÆGTER FOR ÖRESUNDSKOMITEEN (pr. 1. januar 2007) 1 Öresundskomiteens overordnede målsætning Öresundskomiteen er en politisk platform for lokale og regionale myndigheder, der skal medvirke til at sikre legitimitet og folkelig forankring af integrationsprocessen i hele regionen. 2 Formål Öresundskomiteen har til formål at styrke og synliggøre områdets rolle i såvel national som international henseende med det formål at skabe grundlag for øget vækst i hele Øresundsregionen - økonomisk, kulturelt og socialt. Denne ambition skal bygges på en stræben efter en helhedsorienteret og langsigtet bæredygtig udvikling. Öresundskomiteen skal arbejde for en udvikling af hele Øresundsregionen hen imod en funktionelt integreret region. Öresundskomiteen skal løbende vurdere integrationsprocessens fremdrift samt tage initiativer til og fremsætte forslag til, hvordan den kan fremmes. Öresundskomiteen skal medvirke til at fremme forståelsen for de respektive sider af Øresunds kulturelle og sociale egenart samt udbygge den eksisterende fælles sociale og kulturelle identitet. Öresundskomiteen skal arbejde for at varetage fælles grænseregionale interesser i forhold til statslige og internationale myndigheder. Öresundskomiteen skal bidrage til at fremme profilering af Øresundsregionen såvel nationalt som internationalt med det formål at udnytte områdets samlede styrkepositioner i den internationale konkurrence. 3 Deltagere Deltagerne i samarbejdet er følgende: Fra dansk side Region Hovedstaden, Region Sjælland, Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Bornholms Regionskommune, Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland. Fra svensk side Region Skåne, Malmø Stad, Helsingborgs stad, Lunds kommun og Landskrona kommun. 4 Öresundskomiteen 1. Öresundskomiteen består af 36 folkevalgte politikere, hvoraf 18 udpeges fra dansk side og 18 fra svensk side. For hvert medlem udpeges endvidere en suppleant. Valgperioden følger funktionsperioden for de udpegede politiske organer. 2. De nedenfor anførte medlemmers politisk ansvarlige forsamlinger udpeger det angivne antal af Komiteens medlemmer og suppleanter.

Medlemmer: Antal Danmark: Formanden for Region Hovedstaden 1 Region Hovedstaden 7 Formanden for Kommunekontaktrådet Hovedstaden 1 Formanden for Københavns kommunes borgerrepræsentation 1 Borgmesteren i Frederiksberg Kommune 1 Borgmesteren i Bornholms Regionskommune 1 Formanden for Region Sjælland 1 Region Sjælland 3 Formanden for Kommunekontaktrådet Sjælland 1 Kommunekontaktrådet Sjælland 1 I alt 18 Sverige: Region Skåne 12 Malmö Stad 2 Helsingborgs stad. Lunds kommun. Landskrona kommun. I alt 18 Samlet antal 36 3. Öresundskomiteen er højeste besluttende organ for samarbejdet. Komiteen godkender årsberetning, regnskab, budget og vedtægter samt vælger Formand og Næstformand for et år ad gangen. Komiteen godkender overordnede målsætninger og handlingsplan. Medlemmerne udpeger selv medlemmer og deres suppleanter til komiteen. Suppleanten indkaldes, hvis det ordinære medlem har meddelt forfald. Suppleanterne har altid ret til at være tilstede på Öresundskomiteens møder. Suppleanterne har kun stemmeret når det ordinære medlem ikke er tilstede. Mødepapirer sendes til orientering til suppleanterne. 4. Hvert medlem har en stemme. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. 5. Komiteen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af både komiteens danske og svenske medlemmer, jf. 4. stk. 2, er tilstede. 6. Komiteen indkaldes mindst to gange årligt med mindst 4 ugers varsel. Dagsordenen for møderne skal være medlemmerne i hænde senest 2 uger før mødet. Forslag, som ønskes behandlet på komiteens møder, skal være formanden i hænde senest 3 uger før mødets afholdelse. Hvis 1/3 af medlemmerne, jf. 4 stk. 2, i komiteen forlanger det, skal formanden straks indkalde til ekstraordinært møde med det ovenfor anførte varsel.

7. Komiteens beslutninger indføres under møderne i en beslutningsprotokol. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutnings-protokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet i protokollen. Dersom det pågældende medlem ved sagens fremsendelse ønsker at ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt, skal han meddele dette til formanden, der fastsætter en frist for aflevering af begrundelsen. Protokollen underskrives af formandskabet og fremsendes til medlemmerne. 8. Komiteen fastlægger forretningsorden for forretningsudvalget. 5 Forretningsudvalg 1. Komiteens forretningsudvalg består af 12 komitemedlemmer med 6 medlemmer fra henholdsvis dansk side og svensk side. 2. Forretningsudvalget mødes efter behov, mindst 4 gange årligt. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af både komiteens danske og svenske medlemmer, jf. 5. stk. 3, er tilstede. Hvert medlem har en stemme. Ved afstemning afgøres denne ved almindelig stemmeflertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. 3. Forretningsudvalget består af: Danmark: Formanden for Region Hovedstaden Medlem fra Region Hovedstaden Formanden for Region Sjælland Formanden for KKR Hovedstaden Formanden for KKR Sjælland Formanden for Borgerrepræsentationen i Københavns kommune Sverige: Regionsstyrelsens ordførende i Region Skåne 2 medlemmer fra Region Skåne Kommunstyrelsens ordførende, Malmø stad 2 medlemmer fra kommunerne 2. Forretningsudvalget kan efter behov nedsætte ad hoc udvalg til at løse bestemte opgaver. Udvalgene refererer til forretningsudvalget. I udvalgene kan deltage politikere samt repræsentanter fra både den offentlige og den private sektor. 3. Forretningsudvalgets beslutninger indføres under møderne i en beslutningsprotokol. Formanden tilkendegiver, hvad der skal indføres. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutnings-protokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed kræve at denne samtidig gøres bekendt med indholdet i protokollen. Dersom det pågældende medlem ved sagens fremsendelse ønsker at ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt, skal han

meddele dette til formanden, der fastsætter en frist for aflevering af begrundelsen. Protokollen underskrives af formandskabet og fremsendes til medlemmerne. 6 Formandskab 1. Öresundskomiteens formand og næstformand varetager såvel formandskabet for Komiteen og Forretningsudvalget. Formanden og næstformanden skal på skift for et år ad gangen være henholdsvis dansk og svensk. Såfremt formanden er dansk, skal næstformanden være svensk og vice versa. 2. Formandsskabet træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af direktøren for sekretariatet samt direktørens nærmere ansættelsesvilkår. Beslutning om ansættelse, afskedigelse og ansættelsesvilkår i øvrigt for Öresundskomiteens sekretariats personale træffes af direktøren 3. Komiteen og forretningsudvalget tegnes af Formandsskabet og direktøren i forening. 4. Formandskabet og direktøren aftaler indbyrdes kommunikation og information til omverdenen. 7 Öresundskomiteens sekretariat 1. Öresundskomiteen, Forretningsudvalget og eventuelle ad hoc udvalg betjenes af sekretariatet. Sekretariatet refererer til forretningsudvalget. Öresundskomiteens sekretariat har ansvaret for at gennemføre Komiteens og forretningsudvalgets beslutninger. Sekretariatet udfører de besluttede aktiviteter, informations- og kontaktvirksomhed samt de løbende administrative opgaver. Sekretariatet har sæde i København. Komiteen har værneting det sted, hvor sekretariatet er beliggende. 8 Embedsmandsgruppe 1. Öresundskomiteens medlemsorganisationer udpeger en samordningsgruppe bestående af embedsmænd. Hvert medlem udser en repræsentant. Samordningsgruppen mødes i forbindelse med forretningsudvalgets møder og bistår sekretariatet med forberedelsen af møderne 9 Finansiering 1. Finansieringen af komiteens virke sker ved tilskud fra parterne. Fordelingen mellem dansk og svensk side sker efter befolkningstallet. Den videre fordeling på henholdsvis dansk og svensk side sker efter aftale mellem de respektive parter. 2. Til særlige indsatsområder og initiativer kan der ansøges om yderligere bevillinger eller tilskud fra medlemmerne, andre interessenter, fonde, offentlige myndigheder m.v. 10 Regnskab og budget 1. Sekretariatet forbereder og forretningsudvalget godkender forslag til handlingsplan, overordnet budget samt kontingent (medlemsbidrag) til fremlæggelse for beslutning i Öresundskomiteen i

maj måned. Det af komiteen godkendte budget fremsendes til de i 4 stk. 2, nævnte medlemmer i forbindelse med komiteens anmodning om det i 9 stk. 1, nævnte bidrag. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. Hvert år i maj måned aflægges det reviderede regnskab for det forgangne år for komiteen. Regnskabet sendes derefter til de i 4 stk. 2, nævnte medlemmers godkendelse. 11 Mødeudgifter mv Udgifter til diæter, ophold, transport o.l. afholdes af deltagerne i samarbejdet for sine repræsentanter. 12 Revision Komiteen vælger hvert år en revisor og suppleant for denne. 13 Vedtægtsændringer Ændring af Öresundskomiteens vedtægter kan ske med et flertal på ¾ majoritet af samtlige medlemmer, efter indstilling fra forretningsudvalget og ved vedtagelse i Öresundskomiteen i to på hinanden følgende møder. 14 Opløsning 1. Opløsning af Öresundskomiteen kræver beslutning i to på hinanden følgende møder i komiteen med et flertal på ¾ majoritet af samtlige medlemmer. Opløsning kræver herudover godkendelse af ¾ af samtlige deltagere i samarbejdet, jf. 3. 2. Ved opløsning af Öresundskomiteen fordeles overskud eller underskud mellem de i 4 stk.2, nævnte medlemmer i forhold til deres bidrag det pågældende år. 15 Udtrædelse En deltager kan udtræde af samarbejdet med et års varsel til den 1. januar. 16 Nye deltagere Optagelse af nye medlemmer i samarbejdet kan ske efter godkendelse i komiteen. 17 Ikrafttræden Denne vedtægt træder i kraft 1. januar 2007

1 Undervisningsministeriet Afdelingen for gymnasiale uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K IB Sag: 9881082/ Arkiv: 6-53-5 Hvidovre 23.10.2006 Denne ansøgning er parallelfremsendt til Region Hovedstaden, att. Joost Nielsen. VUC Syd fremsender hermed ansøgning om tilladelse til at udbyde 2-årigt hf på VUC Syd fra kursusåret 1/8 2007. Vedrørende ansøgningen: VUC har i de senere år haft mange og et stigende antal kursister, der tager en hel hf-eksamen. Dimittenderne er overvejende unge voksne mellem 20 og 29 år, og en del har anden etnisk baggrund. Mange af de unge voksne er kursister, der tidligere har forsøgt sig med en ungdomsuddannelse, men er faldet fra. På VUC Syd forsøger de så igen, mange med succes, så de kan komme videre i uddannelsessystemet eller tage erhvervsarbejde. Det er VUC Syds vurdering, at vi vil kunne tiltrække endnu flere af de unge voksne, hvis de har en valgmulighed mellem enkeltfags hf og 2-årigt hf. For mange af dem vil det netværk, der opstår ved samlet at følge undervisningen i alle timerne, sandsynligvis øge gennemførslen og give bedre eksamensresultater. Vi mener også, at tilbud om 2-årigt hf hos os især kan fremme integrationen af unge kvinder af anden etnisk baggrund i vort geografiske område. Vi har igennem de senere år set et stigende antal af unge kvinder, der hos os ønsker en hel hf-eksamen De unge kvinder føler sig tilsyneladende trygge ved vort multikulturelle undervisningsmiljø, ligesom centret af deres familie er et accepteret uddannelsessted. Derudover vil det 2-årige hf på VUC Syd give de unge voksne bedre økonomiske vilkår, idet de så ikke skal betale 3-4.000 kr. pr. år i deltagergebyr. Ofte har de ikke pengene til deltagergebyr og kommer derfor ikke i gang med en uddannelse. De fleste går ikke hen til det 2-årige gratis hf - kursus på gymnasierne, idet de finder studiemiljøet for ungdommeligt.

2 På VUC Syd forventer vi således ikke, at 2-årigt hf på centret vil blive en konkurrent til de 2-årige hf-tilbud på gymnasierne, idet tilbudet dér retter sig mod en målgruppe, som er yngre end de 20-29årige vi forventer vil melde sig på VUC. VUC Syd vil, hvis vi kan tilbyde 2-årigt hf, kunne bidrage til at flere såvel danske unge voksne, som unge voksne med anden etnisk baggrund, kan tage en ungdomsuddannelse. Den midlertidige bestyrelse skal hermed anbefale, at Undervisningsministeriet giver tilladelse til, at der fra 1/8 2007 udbydes 2-årigt hf på VUC Syd. Michael Wrangel Formand for Den midlertidige Bestyrelse ved VUC Syd

3 NOTAT UNDERVISNINGS- OG KULTURFORVALTNINGEN Stationsparken 27 2600 Glostrup Tlf. 4322 2222 Fax 4322 2350 www.kbhamt.dk Dato: 17.10.2006 Sagsnr.: 9881082/ Arkiv: 6-53-5 Sagsbeh.: Berit Fruelund Jacobsen Direkte tlf.: 43222438 e-mail: berit@kbhamt.dk

4 Toårigt hf ved VUC Syd I forbindelse med VUC Syds ansøgning om tilladelse til at udbyde hf som toårigt forløb har Undervisnings- og Kulturforvaltningen i Københavns Amt udarbejdet en undersøgelse af behovet for og den forventede effekt af en sådan tilrettelæggelse ved VUC Syd. Forvaltningen har primært undersøgt tre forhold: Det potentielle befolkningsunderlag for en toårig hf på VUC Syd. Effekten af uddannelsen i forhold til det generelle opkvalificeringsbehov i VUC Syds opland. Effekten i forhold til uddannelse af indvandrere og deres efterkommere i VUC Syds opland. Undersøgelsen bygger på udtræk fra Danmarks statistiks database, udtræk fra VUC Syds kursistregister og en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittenderne fra årene 2002-2005 udarbejdet af Undervisnings- og Kulturforvaltningen i forbindelse med dette notat. Undersøgelsen viser: at der er en stor og stigende gruppe kursister, som gennemfører en hel hf-eksamen på VUC Syd. at 91 % af dimittenderne fra VUC Syd bruger deres hf-eksamen som adgang til et videregående studium eller en erhvervsuddannelse. at dimittenderne primært skal findes i aldersgruppen 20-29-årige. at befolkningsgrundlaget blandt 20-29-årige er stigende i VUC Syds oplandskommuner. at der er en stigning i antallet og andelen af hf-dimittender med anden etnisk baggrund. at et geografisk bredere hf-udbud vil medvirke til at sænke det uddannelsesmæssige efterslæb på den københavnske syd-vestegn langs S-banelinie A. at frafaldet blandt hf-kursisterne på VUC forventes at falde, hvis en hf sammensat af enkeltfag erstattes med en toårig tilrettelæggelse.

5 Hf-dimittenderne Det lokale behov for etableringen af et toårigt hf-tilbud kan blandt andet måles ud fra antallet af hfdimittender fra VUC Syd. Tabel 1. Antal hf-dimittenter 2002-2006 2002 2003 2004 2005 2006 Antal 47 38 46 52 54 Tabellen viser, at der efter et markant fald i 2003, har været et stort og konstant stigende antal dimittender på VUC Syd. I de sidste 5 år har VUC Syd produceret i alt 240 hele hf-eksamener. Hertil kommer de godt 50 kursister, som årligt 1 tager de såkaldte fagpakker 2. Disse kursister må antages at rumme en del potentielle kursister til et toårigt hf, ikke mindst fordi det vil gøre dem mere fleksible i uddannelsessystemet, hvis de finder ud af, at den planlagte videregående uddannelse alligevel ikke var sagen, og springer fra. Aldersmæssigt er hf-dimittenderne koncentreret i gruppen 20-29-årige. 76 % af dimittenderne 20-29-årige, 15 % var 30-39-årige og kun 1 % eller 2 dimittender var under 20 år. Den primære målgruppe for den toårige hf på VUC Syd er således de 20-29-årige. Antallet af dimittender med anden etnisk baggrund er steget fra 5 i 2002 til 24 i 2006. Procentmæssigt svarer det til, at andelen af dimittender med anden etnisk baggrund er steget fra 11 % i 2002 til 42 % i 2006. Effekten af en hel hf-eksamen belyses med en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittenderne fra 2002-2005. Undersøgelsen viser at 82 % af svarpersonerne er begyndt på en videregående uddannelse. 9 % er begyndt på en erhvervsuddannelse. Samlet set er det således 91 %, som har brugt deres hf-eksamen som et springbræt til et videre uddannelsesforløb 3. Behov for et toårigt hf på VUC Syd Det fremtidige behov for et toårigt hf ved VUC Syd afhænger af befolkningsudviklingen og - fordelingen samt af uddannelsesbehovet i centrets opland. Centerets opland og befolkningsudviklingen heri. VUC Syds opland udgøres primært af kommunerne Hvidovre, Tårnby og København, idet 75% af hf-kursisterne kommer herfra. Det øvrige opland udgøres af kommunerne Rødovre, Brøndby og Ishøj, hvorfra godt 10% af hf-kursisterne kommer. De resterende kursister rekrutteres fra en bred vifte af kommuner. Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af borgere i den primære målgruppe (de 20-29 årige) stige med 5 % frem til 2015. (Ud over de oven for nævnte kommuner er Vallensbæk og Dragør kommune inddraget i denne opgørelse). 1 2004 er en undtagelse, da der kun var 25 kursister, som fuldførte en fagpakke i 2004. 2 En fagpakke er 3-5 fag, som tilsammen er adgangsgivende til en mellemlang videregående uddannelse. På VUC Syd har de i øjeblikket fagpakker til sygeplejerske-, pædagog- og politiuddannelsen. 3 De 70 positive svar fordeler sig således: 56 er i gang eller færdige med en videregående uddannelse. Seks er i gang eller færdige med en erhvervsuddannelse. To er pensionister, som tilkendegiver, at de er for gamle til at gå i gang med en uddannelse. Disse to svar er derfor ikke inkluderet i den procentmæssige beregning.

6 Uddannelsesbehov på Vestegnen Hvis man betragter VUC Syds Hvidovre-afdeling isoleret set, er der desuden behov for en toårig tilrettelæggelse af hf på grund af det uddannelsesmæssige efterslæb blandt de unge på Vestegnen. Vestegnsanalysen viser, at andelen af en ungdomsårgang fra Hvidovre-afdelingens opland, som søger gymnasiet eller hf er på 38%. I Københavns Amt som helhed er gennemsnittet 51%. Samtidig med at tilgangen til Vestegnens gymnasie- og hf-kurser er mindre end tilgangen til Københavns Amt som helhed, er frafaldet større end gennemsnittet. Frafaldet fra en ungdoms-hf på Vestegnen er på 33 % 4. I Vestegnsanalysen anbefales et geografisk bredere udbud som én af løsningerne på det uddannelsesmæssige efterslæb og det store frafald. Et geografisk bredere hf-udbud forventes således både at få søgningen til at stige og frafaldet til at falde. Det skyldes, at hf-kursisterne er meget transportfølsomme. Lukningen af hf-afdelingen på Avedøre gymnasium har eksempelvis fået frafaldet til at stige, eftersom kursisterne skulle transportere sig længere for at komme til Kongsholm Amtsgymnasium og hf 5. Hvis anbefalingen om et bredere geografisk hf-tilbud følges, vil VUC Syds Hvidovre-afdeling være et oplagt valg. Afdelingen ligger i modsætning til Vestegnens andet hf-tilbud, Kongsholm Amtsgymnasium og hf, på S-togslinie A. Kongsholm Amtsgymnasium og hf ligger ved S-togslinie B og B+. I Vestegnsanalysen påpeges det, at andelen af kursister på hf er større i kommunerne langs S-togslinie B og B+ 6. Det er således langs S- togslinie A, at behovet for en toårig tilrettelæggelse af hf er størst. I Københavns kommune ligger det nærmeste hf-kursus på Vester Borgerdyd Gymnasium og hf i Valby. Konkurrencen mellem et hf-tilbud på VUC Syd og det eksisterende kursus på Vester Borgerdyd må dog anses for yderst begrænset. Dels ligger Vester Borgerdyd ikke på S-banelinie A og dels er målgruppen for de to skoler aldersmæssigt forskellig. Frafaldsproblematik Den lave gymnasie/hf-frekvens kombineret med det større frafald på Vestegnen indikerer også, at der er et lokalt behov for et hf-tilbud, der giver de unge, som ikke fik en almen ungdomsuddannelse en anden chance i et voksenpædagogisk miljø. De unge voksne må forventes at have et større frafald end kursisterne på ungdomsuddannelserne, da de har flere voksenforpligtelser, men det netværk og den kontinuitet, som ligger i klassedannelse og fuldtidsstudie i den toårige tilrettelæggelse, forventes også at have en afgørende, positiv effekt på gennemførselsprocenten. Erfaringerne viser da også, at en toårig tilrettelæggelse fastholder kursisterne bedre end en enkeltfags tilrettelæggelse. Det understøttes af Undervisningsministeriets rapport, hvor det fremgår, at der er en direkte positiv sammenhæng mellem antallet af samtidige fag og gennemførslen 7. 4 Vestegnsanalysen er udarbejdet af Ungdomsuddannelseskontoret i Københavns Amt i 2005. Analysens geografiske afgrænsning inkluderer Albertslund, Glostrup, Vallensbæk og Høje Taastrup kommune i forhold til afgrænsningerne af VUC Syds opland. Vestegnsanalysen p. 13-15, 26. 5 Vestegnsanalysen p. 40. I Københavns Amts ungdomsuddannelseskontor oplyses desuden, at den aktivitetsmæssige tilbagegang man oplevede med lukningen af hf på Avedøre Gymnasium aldrig er blevet vendt til en aktivitetsmæssig fremgang på et andet hfkursus på Vestegnen. Man kan lidt populært sige, at de kursister, man mistede, ikke er dukket op på et andet hf-kursus. 6 Vestegnsanalysen p. 15. 7 Rapport for udvalget om almene voksenuddannelser, Undervisningsministeriet 2001, p. 98-99. Gennemførsel er både gennemførsel med og uden prøveaflæggelse. Andelen af kursister, der afbryder studiet er eksempelvis 45 % for kursister med ét fag, mens den kun er 29 % for kursister med et fuldt skema (6 eller flere fag)

7 Kursister med anden etnisk baggrund på VUC Syd For borgere med anden etnisk baggrund end dansk vil der ofte være flere barrierer for at søge uddannelse. Der er sproglige barrierer, kulturelle barrierer og en større del af denne befolkningsgruppe antages at komme fra uddannelsesfremmede miljøer. Der ligger derfor en stor uddannelsespolitisk udfordring i at få løftet uddannelsesniveauet blandt borgere af anden etnisk oprindelse. De må således forventes at være underrepræsenteret blandt kursisterne. Ud fra den betragtning at jo højere et uddannelsesløft des større er udfordringen, må underrepræsentationen forventes større på hf end på AVU. For at undersøge VUC Syds etniske gennemslagskraft har forvaltningen bedt Danmarks Statistik lave et statistisk udtræk på centrets kursister i senest tilgængelige år, kursusåret 2004/2005. Kursisterne er blevet opdelt på alder, uddannelsesniveau og etnicitet. Som det fremgår af tabel 2 er 20 % af kursisterne på VUC Syds hf-afdeling af anden etnisk oprindelse. Dette gør sig kun gældende for 7 % af borgerne i oplandet. VUC Syd har således formået at nedbryde de etniske uddannelsesbarrierer. Fokuseres der på den primære målgruppe, de 20-29-årige, er overrepræsentationen endnu større (27 %). Dette understreges af, at der også er en overrepræsentation af borgere med anden etnisk baggrund (29 %) blandt dimittenderne fra 2005. I 2006 er overrepræsentation blandt dimittenderne steget markant. Andelen med anden etnisk baggrund er helt oppe på 42 % i 2006. Tabel 2. Kursist- og oplandsprofil CPR-kursister på VUC Syd i 2004/2005 Antal kursister med anden etnisk baggrund på VUC Syd 2004/2005 Andel personer med anden etnisk baggrund på VUC Syd i 2004/2005 I alt 1983 512 26 % 7 % hf 1194 239 20 % - heraf 20-29-årige 581 158 27 % 11 % Dimittender 2005 52 15 29 % - AVU 789 273 35 % - Andel personer med anden etnisk baggrund i oplandet i 2005 Hf-kursister med anden etnisk baggrund er i høj grad koncentreret i den primære målgruppe på toårigt hf. 66 % af hf-kursisterne med anden etnisk baggrund er således 20-29-årige. Udvides målgruppen til de 30-39-årige, indeholder den 81 % af kursisterne med anden etnisk oprindelse. Kun 3 % af hf-kursisterne med anden etnisk oprindelse er under 20 år. AVU-afdelingen kan i mange tilfælde betragtes som det første trin mod en hf-eksamen. Andelen af kursister med anden etnisk oprindelse er på 35 % på VUC Syd. Samlet set må det konkluderes, at VUC Syd har været i stand til at nedbryde de etniske uddannelsesbarrierer. Allerede nu dækker centret et stort uddannelsesmæssigt behov blandt de unge voksne af anden etnisk oprindelse, og der et intet, som tyder på, at dette behov bliver mindre. Antallet af hf-dimittender med anden etnisk oprindelse er steget fra 26 % i 2005 til 42 % i 2006. Sammenfatning

Det er et stort og stigende antal kursister på VUC Syd, som afslutter en hel hf-eksamen. Samtidig har ungdomsuddannelserne i Hvidovre-afdelingens oplandsområde en lav søgefrekvens og et stort frafald, hvilket tyder på en stor uddannelsesmæssig restgruppe blandt de voksne i lokalområdet. VUC Syd vil kunne udligne noget af dette uddannelsesmæssige efterslæb med en toårig hf, og samtidig vil Vestegnsanalysens anbefaling om et geografisk bredere hf-tilbud efterleves. VUC Syd har som institution nedbrudt uddannelsesbarrierer og fået et godt tag i borgere af anden etnisk oprindelse. Hovedparten af kursisterne af anden etnisk oprindelse på hf-afdelingen er 20-29-årige, altså den primære målgruppe for en toårig tilrettelæggelse. Antallet af kursister under 20 år er forsvindende lille på VUC Syd. Det forventes derfor ikke, at søgningen til ungdomsuddannelserne falder på grund af en toårig tilrettelæggelse på VUC Syd. Endeligt viser undersøgelsen blandt hf-dimittenderne, at deres hf-eksamen i høj grad fører til en videregående- eller erhvervsuddannelse. 8

Den 38. november 2016 REGIONSRÅDET SAG NR. 01 SKABELONER FOR MØDESAGER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at vi tager stilling til nedenstående tekst 2. at vi tager stilling til ovenstående tekst 3. at vi tager stilling til mellemstående tekst SAGSFREMSTILLING Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi.lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincidunt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla facilisis at vero eros et accumsan et iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi. SAGEN AFGØRES AF: Forretningsudvalget/Regionsrådet. FORRETNINGSUDVALGETS BESLUTNING: iusto odio dignissim qui blandit praesent luptatum zzril delenit augue duis dolore te feugait nulla facilisi. REGIONSRÅDETS BESLUTNING Tiltrådt Bilagsfortegnelse: 1. xx (FU) Arkiv:

NOTAT Forberedelsesudvalget for REGION HOVEDSTADEN Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Tlf: 4820 5000 Fax: 4820 5149 E-post: regh@regh.dk www.regionhovedstaden.dk Dato: 16. oktober 2006 Sagsnr.: Arkiv: Risikovurdering for Region Hovedstaden ved at indtræde som debitor på et ufordelt lån i delingsaftalen med Frederiksborg Amt Frederiksborg Amt har i brev af 7. juli 2006 fremsendt en opgørelse over fordelingen af amtets lån til de myndigheder, der i forbindelse med kommunalreformen modtager opgaver fra amtet. Fordelingen af lånene er i overensstemmelse med den indgåede delingsaftale og vedrører lån, der er optaget i KommuneKredit. Oversigten danner grundlag for, hvem der indtræder som debitor på lånene fra 1. januar 2007. Problemstilling Frederiksborg Amt bemærker i det fremsendte brev, at der er en ikke-fordelt andel på 45 pct. af restgælden på et enkelt lån. Amtet vil forsøge at opnå aftale med Region Hovedstaden om, at regionen indgår som debitor i perioden fra 1. januar 2007 og indtil efterregulering har fundet sted. Spørgsmålet er om dette vil indebære en risiko for Region Hovedstaden. Baggrund for problemstilling Helsingør Kommune overtager kan -institutionen Værkstedsgården. I det første aftaleudkast har denne institution en værdi af ca. 33 mio. kr. Da aktiver og passiver for kan - institutioner skal gå i nul, dvs. der ikke er hverken negativ eller positiv netto-formue knyttet til den enkelte institution af denne type, overtager Helsingør Kommune en andel af restgælden på et specifikt lån i KommuneKredit restgælden ultimo 2004 udgjorde 30,8 mio. kr. I forbindelse med forhandlingerne om aftaleudkastet aftales det at nedjustere værdien af Værkstedsgården til 8,8 mio. kr. Yderligere tilføres institutionen 10,3 mio. kr. i passiver i form af en tjenestemandspensionsforpligtelse. I stedet for at få fyldt op med gæld lånet i KommuneKredit får kommunen i det endelige aftaleudkast fyldt op med aktiver i form af likvider. Lånet bliver imidlertid ikke fordelt til en ny myndighed. Dette suppleres i den endelige delingsaftale af en formulering om, at: