Modus confitendi. De passione Domini. Et tabt dansk Skrift fra ca. 1500. 1. Modus confitendi.

Modus confitendi. De passione Domini. Et tabt dansk Skrift fra ca. 1500. 1 Digitaliseret og kommenteret af lektor Poul E. Jørgensen, Aalborg. email: 33(snabela)gvdnet.dk Modus confitendi. Hic incipitur modus confitendi 2. Viij. 3 ære the stycke som scrifthæmaal skal aff gøres 4, fførst æræ the xij. articlæ oc stycke i then Hellige tro, Anneth ær af menniskens fæm syndh 5, eller vitzmwne 6 legommens oc syælens, Trediæ ær aff vij. dødelige syndher 7, Fierde ær aff x. gutz budoordh 8, Femthæ aff vij. miskundelige 9 gerningher, Sietthæ aff the vij. Hellige sacramentis 10, Sywendæ aff vij. then Helliandz gaffwer 11, Otthende aff the viij. salighet. Vij. genera peccatorum 12 etc. 13 Fremdelis ær videndes 14 ath siw hande ær synde kyn 15, fførstæ ære dødelige syndher 16, anneth ær sex syndher moedh then Helliandh 17 Thrediæ iiij. robende synder 18, ffierde ix. fremmede syndher 19, ffemthæ xiiij. fortyngede syndher 20, siættæ xij. forbarmede 21 syndher, siwende allæ nadelige syndher 22, som vorde dødelige vdhen the offthæ scriffthes. The raadh som scrifftæfadher skal førsth giffue penitenti 23 etc. Brodher blwes icke 24 at kiennis oc scriffthæ thinæ syndher, thy at jeg ær oc en syndheræ, oc mo wel ske jeg haffuer groffuere syndhet æn tw, thij swa som wij haffue effther dyeffuelßens 25 indskuødelsæ 26 icke frycktet at bedriffue syndherne, tha skulle wij vdhen all blyhedh 27 henne 28 beckende fore Presthen, som oss ær ligher 29, oc mowelskæ at hannum ligger swadan frestelsæ wppaa, som oss, at wij haffue vblijelige 30 giorth, oc bedreffuet fore gutz øffuen, som althingh seer, thet vedher kendis 31 fore vor jeffncristhen 32, ær thet oc swa, at wij lønæ eller hylijæ 33 vore syndher, tha vorthæ the oppenbaredhæ aff then som ær syndende tilskyndere oc kæreræ 34 Æn ær thet swa at wij bekende 35 vore syndher i thette liff, tha forwinde wij diæffuelssens ondskaff, oc mwæ vndfly fordømelssens dom. som Paulus han sigher, dømæ wij oss sielffuæ tha dømes wij ickæ 36, oc ær thet swa at scriffthæ fadher hand æn tha seer at penitens 37 han blijes 38 Tha skal han sighæ kæriste brodher mowel skæ tu kant icke myndes alt thet tw haffuer giorth Thy 39 vil jeg spørgæ teg oc vockte teg, at 40 tw effther diffuelsens eggelsæ 41, at tw noget dyl 42 aff thinæ syndher. Icke skal tw oc kendis thet haffue giorth som tw icke giort haffuer, forthij at scriffthæmaal skulle 43 væræ sandæ. Tunc primo fiet interrogacio De articulis fidei vt sequitur 44. Credis in Deum patrem omnipotentem et filium et spiritum sanctum, Respondet Credo. Credis quod pater filius et spiritus sanctus sunt tres persone et vnus verus Deus, Respondet credo, Credis filium Dei carnem assumpsisse de virgine natum passum mortuum et sepultum resurrexisse et ad celos ascendisse Iterum venturum viuos et mortuos judicare, Respondet

Credo. Credis quod in ipsa carne in qua nunc es habeas resurrexionem in die judicii et quod recipies secundum quod gescisti 45 siue bonum siue malum, Respondet Credo. Vis illis dimittere qui in te peccauerunt Dicente Domino, dimittite et dimittemini, 46 si autem non remisceritis etc. 47 Nec pater vester celestis dimittet vobis peccata, Si respondet volo, faciat confessionem. De quinque sensibus 48. Merck først oc see om tw haffuer syndet i thinæ fæm sindh 49, oc først meth thin syen oc thinæ øghen om tw haffuer gernæ seeth forfengelighet 50, om thu haffuer met viliæ seeth hemmelige thing 51 paa menniske eller paa andræ dyr, oc tw haffuer seeth paa quindhæ meth ond løsthæ, om tw haffuer aff thin syn fanget ondh tancke oc begæring. Andhet sindh ær Hørelssæ om tw haffuer 52 gernæ hørth thet som legomligt haffuer væreth 53, om tw eij ville høre then teg kerligæ straffede, om teg læddis til 54 at høre lang predicken eller messæ eller andhen gutz tiænistæ. Trediæ sindh ær smagelsæ om tw haffuer gernæ ædhet formeget kresselig 55 madh eller meer ædhet eller drucket æn tyrtighed 56 til sadhæ 57, om tw haffuer icke fulkommelige fasthet, om tw haffuer eij haffth affholdh paa thin kropp. Fiærde ær Lucktelse om tw haffuer ædhet yrther at tw skulle vel luckte, om tw haffuer giort thinæ klædher lucktendes aff yrther, om teg tycktæ then fatigæ illæ lucktæ om tw haffuer gernæ hafft bløde klæder nest kroppen. Fæmthæ sindh ær tagelsæ 58, Om tw haffuer nogen mand eller quindhæ vblyelige 59 taget, om tw haffuer fawntaget oc kyst quinnær, om tw haffuer kryst 60 theris henner, om tw kræselige kledh thin kropp, om tw haffuer thin kropp formeghet kræselige fødh 61, om tw haffuer formeget giffueth thin kropp syn viliæ, om tw haffuer reeth teg for kostelige sængæ etc. Fæm ær ondelig syndh 62 som syælen tilhører. Fførst ær skæl 63, Andhet ær stadig hw 64, Trediæ ær myndelsæ 65, ffierde ær wnderstandelsæ 66 ffemthæ thet ær wiliæ Haffuer tw ther syndhet i tha scrifftæ thet. Af vij. dødelige syndher 67. Superbia 68. Fførst skal tw mercke om tw haffuer syndet i hofferdighet, om tw haffuer Roset eller priseth teg offuer andræ meth hierthæ 69 eller gerningher aff rigdom eller magth eller velbyrdighet, om tw haffuer spotteth then fatige, om tw haffuer sagt teg noget giorth haffue 70 for Priis 71 som tw icke haffuer giort, om tw haffuer priiset teg aff gode gerningher som ær aff fastæ bøner eller almissæ, eller om tw tror at tw haffuer nogræ dygder eller gode gerninger aff teg selff, eller aff gud for thin forskylling, om tw haffuer dylth 72 thinæ synder i 73 scrifftæmaal oc lath teg beyræ 74 æn tw vorst, eller om tw haffuer icke strax scriffthæ the syndher som teg myntes siden tw haffde væreth til scriffthæ, om tw haffuer forsmoth at helssæ noghen, om tw haffuer forsmoth thinæ fatigæ venner, om tw haffuer giort noghet goth for forfengelig ære skyldh, om tw attroth 75 at prises for thin sang skyl, om tw haffuer fortredelige 76 svareth noghen, om tw haffuer at troth 77 at wæræ Herræ offuer andræ etc.

Inuidia 78. Annen synd om tw haffuer syndhet i awen 79, om tw haffuer gledz i andhers moodgongh, om tw haffuer medh raad mynsket andhres salighet 80, om tw haffuer volleth delæ oc tretthæ 81, om tw haffuer illæ talet paa andhres bagh 82, om tw haffuer noger hadeth for then nodhæ 83 gwd haffuer hannum giffweth, om tw haffuer noghen som nødstedder vor 84 ey hwlpeth for awendz skyld, om tw haffuer straffet 85 andhen mands kram oc loffuet 86 thin, for man skulle køpæ aff teg, om tw haffuer for andhen mands skade skyld 87 tes toligere baareth thin eghen skadhe, om tw haffuer haffth mijstancke til noghen. Ira 88. Trediæ syndh thet ær wredhæ, om tw haffuer været hastig 89 moot thin jeffncristhen, æller tw haffuer hafft lønlige vredhæ i thith hierthæ, oc hwor lengæ tw haffuer baareth hennæ 90, om tw haffuer giort noghen vredh, eller noghen banneth 91, om tw haffuer giffwet noghen hwgh 92 eller slaw, om tw haffuer hafft dorskaff æller dierffue 93 til at dræbe noghen, om tw haffuer sputteth paa noghen i wredhæ, om tw haffuer sworæt h i wredhæ thet teg sidhen angrede, om tw haffwer nogræ gode gerninger forsømeth i wredhe, Om tw haffuer icke tilgiffwet them som tegh haffuer forbedeth 94 etc. Decidia 95. Ffierde synd see 96 om tw haffuer syndet i lædiæ 97, om tw haffuer forsømeth messæ oc hellig æmbedæ 98, om tw haffuer forsømeth at læsse pater noster, Credo oc andræ tidher 99 som tw esth tilbundhen 100, om tw haffuer forsmaat gudz ordh, om tw villæ icke høre predicken paa thet at tw mattæ synde, om tw haffuer noghen hindret æller igien drageth fran godh ackt 101 eller meningh, om tw haffuer tenckt syndigh tyng eller wnyttigh i kirke eller i thinæ bøner, om tw haffuer soffwet i kircke at 102 predicken eller andræ tidher 103, om tw haffuer gonget til kircke for folk skulle see tegh, om tw haffuer offret for roess skyldh, om tw haffuer ønskt teg dødhen, om tw haffuer hafft villiæ til at dræpæ teg selff, om tw haffuer længæ tøffuet at gaa til scrifftæ, om tw haffuer forsmoth at holle then boedh teg haffuer wærith sæth for syndernæ etc. Auaricia 104. Ffemthæ synd see om tw haffuer syndhet i gyrighet eller Vidzskaff 105, om tw haffuer meth meghen attraa sammenlagth verdens godz, om tw haffuer giort aagær, om tw haffuer dylth 106 thet som tw hittæ, om tw haffuer ey giffwet then fatigæ almissæ effther thin magth 107, om tw haffuer thet sworeth goth som onth vor, om tw haffuer hafft wreth 108 skeppæ eller allen 109, om tw haffuer noghen sagt ney for thet som tw vor hannum skylligh, om tw haffuer noghet køpth paa thet at 110 tw skulle seliæ thet dyræræ, om tw haffuer leegth 111 meth terninger 112, om tw haffuer giort sweg i leegh, om tw haffuer fonget noget wrettelige 113, om tw haffuer sworeth teg omeen 114 i leegh, om tw haffuer wreth dømth for gaffuer skyldh eller baareth falsth 115 vidnæ etc. Gula 116. Siettæ syndh see om tw haffuer syndet i owerflydeghet, om tw haffuer offuermaade fult teg meth madh eller dricke, om tw haffuer hafft til seedh 117 i wtiidh at ædhæ eller drickæ, om tw haffuer brwdhet then fastæ som den Hellige kircke hwn biwdher 118, Om tw haffuer spyth 119, om tw haffuer kræsælige æth eller drucket, om tw haffuer væreth swa drucken at tw kunnæ ey rettelige gaa eller talæ, om tw haffuer for druckenskaff skyld forsømet thinæ tidher eller andet

goth, om tw haffuer æth kødh eller hwidh madh 120 i forbwdhen tiidh 121, om tw haffuer fastet modh thin villiæ 122. Luxuria 123. Sywende synd see om tw haffuer syndhet i wkyskhedh eller skørleffnet, om tw haffuer bewaret teg 124 met quindhæ gifft, løs eller frencke 125 eller clostergiffuen Personæ, oc hwor opthæ 126 oc hwor mangæ 127, oc om tw haffuer noghen jomffrw krengt 128, om tw haffuer giort modh natwren meth man eller quindæ, om tw haffuer hantiæreth teg selff modh natwren, om tw haffuer kommet andræ til skørleffneth, Om tw haffuer pryth 129 teg paa thet tw skulle teckis quindher, om tw haffuer opthæ tenckt paa thenne synd 130 oc lystedes ther vdi, om tw haffuer gernæ fawntageth, om tw haffuer dreffweth then syndh fore Penningæ skyldh eller for kranckhedh 131 skyld, om tw haffuer giffuet raad eller samtycke til then syndh, om tw haffuer giort nogen troldom at faa quinfolck meth, Om teg haffuer skørlige drømt eller om quinner 132, oc hwor offtæ. De decem preceptis 133. Thet førstæ budordh 134 ær Tw skalt ey tro paa affgwdh 135, Om tw haffuer giort troldom eller lath gøre, om tw haffuer troth paa leff 136, om tw haffuer troth paa fwlæsang, at thet skulle noget mercke 137, om tw haffuer troth paa lycke 138 eller andhen villelsæ 139. Andhet budordh 140 ær tw skal ey taghæ gudz naffn forfengelige 141, om tw haffuer sworeth teg omeen 142, om tw haffuer noghet loffwet oc icke hulleth, Om tw haffuer noghen nødh 143 til at swæriæ etc. Trediæ budordh 144 ær: myndz paa 145 at tw skalt holle Hellige daghæ Helligæ 146, Om tw haffuer dantzeth om Hellige daffwe 147, eller arbeydet eller ladeth arbeyde, om tw haffuer søgth krw 148 eller andhen syndh giort om Hellige daffue, eller hellige netter eller oc noget andet wskelligt 149 bedreffueth etc. Ffierde budordh 150 ær, Hedræ fadher oc modher 151, om tw haffuer bedrøffueth fader eller modher, om tw haffuer væreth them wlydigh fore, om tw haffuer bannet them, om tw haffuer ønsket them døde, om tw haffuer forgeth 152 them sidhen the døde vore etc. Ffæmthæ bwdordh 153 ær, Tw skal ey dræpæ noghen 154, om tw haffuer meth thinæ hender man dræpeth, eller giffweth ther raadh oc samtycke til, Om tw glædes at noghers død, om tw kunne noghen redde for dødhen oc giorde thet ey, om tw haffuer giort noghen quindhæ meth barn oc sagt ney for barnet 155 oc ey wille hielpæ henne oc hun haffuer ther fore dræpt barneth, eller noghen bedrøffuet 156 oc han haffuer ther fore dræpet seg selffuer etc. Siettæ bwdordh 157 ær, tw skalt ey driffue skørleffnet 158, ey meth tancke, ey meth viliæ, ey mæth løstæ, ey meth hørelssæ, ey meth hantiæring 159, ey meth fawntagh, ey meth raadh, eller samtycke. Sywende bwdordh 160 ær, Tw skalt ey stiælæ 161, om tw haffuer staalet, om tw haffuer icke igen fanget 162 thet som tw hitte, om tw haffuer giffuet raadh eller samtycke til styldh 163, om tw haffuer køfft thet som tw vistæ at staalet vor, om tw haffuer noghet røffweth etc.

Otthende budordh 164 ær, Tw skalt ey bære falst widnæ 165, om tw haffuer meth forackt lwæth 166 thet som tw haffuer loffwet, om tw haffuer icke holdet 167, om tw haffuer hørt løgn oc tenckte thet sannen at være oc openbareth thet fremdeles 168, om tw haffuer selff dicktet noghen løgn, om tw haffuer for Penninge 169 skyld boreth falst vidne, om tw haffuer icke hollet troskaff etciis etc 170. Niende budordh 171 ær, Tw skalt ey attraa nogeth aff thin jeffncristens thing 172, Om tw haffuer seeth noget aff thin jeffncristens thing, oc ville haffue thet meth swegh æller attraade thet, eller ynstæ teg thet etc. Tiende bwdordh 173 ær, Tw skalt ey attraa thin jeffncristens Hustruæ æy hans datter eller tyæniste quinnæ 174, Om tw haffuer elsketh meer andhen mandz Hwstrwæ æn thin eghen etc. Kyss megh 175. Aff vij. miskundelige gerninger legomlige 176. Thet ær om tw haffuer søgth then sywgæ 177, om tw haffuer giffuet then tørstw 178 at dricke, om tw haffuer giffuet then hwngrwæ 179 madh, om tw haffuer losth 180 them som fangen vor, om tw haffuer kledh then nøgnæ, om tw haffuer viist hannum vey som vill faar 181, om tw haffuer lent 182 then veyfarendis Hws 183. Aff vij. myskundelige gerninger ondelige 184. Om tw haffuer giffuet hannum til 185 som teg haffuer moedh brwdet 186, om tw haffuer Husswalet 187 then som bedrøffuet vor, om tw haffuer ynck hafft offuer then vforrettede 188, om tw haffuer giffuet hannum gode raadh som vedh tørthæ 189, om tw haffuer giort thin jeffncristen thet som thu ville aff hannum haffue 190. Aff vij. sacramentis then Hellige kirckes 191. Fførstæ 192 er døwelssæ 193, om tw haffuer ey gømpt 194 then reenhedh som tw fixth 195 i døpelssæ, om tw haffuer icke lært thine gudbørn pater noster oc den Hellige tro 196, om tw haffuer noghen cristneth 197 modh hans villiæ 198, om tw haffuer noghen cristnet eller rodh 199 til cristendom som tw vistæ at igeen ville kastæ 200 og offuergiffwe cristendommen etc. Andhet 201 ær fermelsæ 202, om tw haffuer forsmoth at tagæ fermilsæ, om tw haffuer taget crismæ 203 meth bar Handh 204, om tw haffuer væreth tøsuer 205 fermdh, om tw haffuer vdi dødelige synd taget fermilsæ etc. Tredie 206 sacramentum ær gwds Legomme 207, om tw haffuer communicerit wscriffteth 208, om tw haffuer annameth gwtz legomme i noger dødelig syndh, om tw haffuer annameth gwtz legomme meth then ackt at tw villæ atther syndhæ, om tw haffuer strax syndhet sidhen tw haffuer annammeth gudz Legommet. Ffierde 209 sacramentum ær scrifftæmaal, om tw haffuer ey scriffteth teg, ther tw faldh i syndhen, om tw haffuer meth viliæ forsømet scrifftæmaal, om tw haffuer lengæ fordrageth 210 at scrifftæ teg, om tw haffuer meth viliæ nogeth glemth aff thinæ synder, om tw haffuer thet

openbareth som thin scrifftæfader haffuer teg lønlige 211 sagth, om tw haffuer ey fulkommeth then dhen 212 beyringh 213 som teg haffuer væreth sæth for thin syndh etc. Ffemtæ 214 sacramentum ær vielsæ 215, om tw haffuer tageth vielsæ i dødeligh syndh, om tw haffuer forsmoth at raghæ thin krwnæ 216, om tw haffuer ey læsth the tidher 217 som teg bwrde at gøre etc. Siettæ 218 sacramentum ær ollyæ 219, om tw haffuer taget then helig olyæ 220 i dødelig syndh, om tw haffuer forsømeth olningh 221 etc. Sywende 222 sacramentum ær æckteskaff, om tw haffuer fonget teg hwstrw for Penninge skyldh, om tw haffuer hindreth at thin Hwstrw skulle ey vorde meth barn 223, om tw haffuer meth nogen drick forderffueth thet som hun haffuer væreth med 224, om tw haffuer henne vdhen sagh slageth, om tw haffuer ey hedreth henne som tilbwrde. Vij. ære the Hellians gaffuer 225. Fførst ær gwtzredzlæ 226, andet ær mildhedh 227, trediæ ær vittighedh 228, fierde ær styrcke 229, femthæ ær Raadh 230, Sietthæ ær wnderstandelsæ 231, Sywende ær wiisdom 232 etc. Vj. synder ere moeth then Helliand 233. Om tw haffuer hadeth thin jeffncristen for hans dyghd 234 skyld, om tw haffuer kiweth og strith moedh sandhedh, om tw haffuer myshobeth 235 paa gwdz myskundh, om tw haffuer giffuet teg offuer oc verdeth forherdet, om tw haffuer syndet paa gwtz myskundh oc tength 236 : swa 237 gud haffuer meg løst meth sith blodh, han lader meg icke fordømes. Aff iiij. Ropende syndher 238. Fførst er mordh, Andhen er peccatum contra naturam 239, Trediæ ær the fatiges fortryckelsæ, ffierde ær fortyænte løns igeen hollelsæ 240. Aff ix. fremmede syndher 241. Om nogher biwder 242 at gøræ illæ, æller giffuer ther Raadh til, æller roser then illæ gør, æller vorder deelacktig i thet wretfonget 243 ær, æller dyl 244 thet, eller ey staar ther emodh. Aff xiiij. swauræ syndher 245. Fførstæ 246 ær meer synder en klerck 247 æn en Legmand 248, meer paa en Hellig stædh æn andhen stædh, meer i en Hellig tiidh æn andhen tiidh, meer then gamblæ æn then wnghæ, meer giffther æn wgiffther 249, meer then lengæ bliffuer i syndhen 250 æn then strax gonger til scriffthæ, meer then som haffuer til seedwan at syndæ æn andhen, meer then visæ æn then wuisæ 251. Aff xij. forbannede synder 252. Forbannet ær then som gør seg gwdh af stock æller steen oc alt folket skal sighæ ther til 253 amen. fforbannet ær then som icke hedrer fader oc moder oc alt folket skal sighæ ther til amen, fforbannet ær then som flytther syn jeffncristens mercke 254 oc formener hannum syn egædeel 255 oc alt folket skal syæ ther til amen, fforbannet ær then som soffuer meth syn jeffncristens Hwstrw 256 oc alt folket skal syæ ther til amen, forbannet ær then som tager gaffuer til at wdgyde meenløst 257 blodh 258, forbannet ær then som ey bliffuer i loghen 259, oc

hører til them som forsømmæ at lære, hwilke inghen orsaghæ 260 haffue 261 oc alt folket skal sighæ ther til Amen.

De passione Domini 262. 263 Videndes ær oss 264 at jomffrw maria ydeligæ 265 effther at hennis søn vor opfaren til Hymmerigis 266, tha leffde hwn her i werdhen xv. aar 267 oc paa thet xvj. aar 268, I the xv. aar tha gick hwn syn Pelegrims gong til the xv. stædher 269, hwilke som hennis elskelige søn vor pynther 270 wppaa, tha bidhæ hwn længæ paa hwer stædh oc tæncktæ paa hans heligæ pinæ oc dødh som han haffde toldh 271 oc lidhet ther, Tha hwn skulle thædhen 272 gaa tha fiældh hwn paa sijne knæ oc kijstæ jordhen meth sijn velsijgnede mwndh, Tha stoedh hwn op oc gick fran en stædh oc til en annen til swa længæ at hwn hadhæ offuerfareth them allæ sammen, Hoes 273 iherusalem wedh syon bierigh thet vor hennis hiem 274 meth hennis kære væn sancto Iohanne ewangelista 275, Oc offthæ sagde han messæ for henne i thet siistæ aar. Hwo tessæ xv. stæder offuer far i siith Hierthæ hwer daff meth en reen Hwff 276, han skal døø fran 277 al verdhens ælskwff 278 oc brenne i gwtz kerlighet, fforthi at thet teckes 279 gwd oc jomffrwæ maria meget gernæ, ffor indhen 280 tesse xv. stædher tha lickes 281 alle vors Herris ihesu christi Piner etc. Primus locus passionis 282. Then fførstæ stædh vor Herræ ihesus christus toldhæ pinæ paa, thet vor i symonis leijsi Hws 283 i iherusalem, tha togh han en mwllugh 284 meth vadn oc gick om kringh ock tode 285 alle synæ appostolæs fødher oc tijwrde 286 them meth eth linæth klæde oc kysthæ them meth sijn velsignede mwndh, oc swa togh han siith Hellige legomme oc blodh og gaff them i 287 win oc brødh 288 til et nijth 289 testæmenth oc kende 290 them the v. 291 benedidede 292 ordh 293, Hwilke som thet Hellige gwtz legomme vides 294 hwer dag paa altheret meth i Presthens hendher oc sagde swa til them: som ieg haffuer nw giorth meth ether, swa skullæ i gøre fremdeles hwer meth andhen 295. Secundus locus passionis 296. 297 Tha togh vor Herræ ihesus christus meth segh the iij. apostelæ som vore sankte 298 Pædher, sankte ieip 299 oc sankte iohannes, ewangelista, oc gick indh til en stadh 300 til oliuett biergh 301 ther som han inderlige badh til synd 302 fadher tresinde 303 meth knæfaldh, swa thet hannum swetes vand og blodh 304, oc sade, fadher i Himmerige ieg bether teg om, at tw lader thenne beske kalk 305 vndgaa meg som meg stander fore at dricke, men vorde thet 306 at 307 thin viliæ som tw vilt oc icke som jeg vil, tha kom gud fadher oc then Helliandh offuer vor Herræ 308 i en klar sky 309 oc styrckte hannum i alle synæ pinelighedh. Tercius locus passionis 310. Then trediæ stædh vor Herræ tolde sijn pinæ paa, thet wor i yrthægordhen 311 som man kaller jessemanj 312, ther som han vor forræder 313 aff then ondhe jøde 314, oc kijster 315 for sijn benedide mwnd, tha vor han greben aff the wmillæ 316 jødher, och meth reff 317 bwnden, Pinther 318 oc sworelige Plaweth, oc ledder 319 til stadhen, oc alt thet ther vor i 320 weyæn, stenæ, tyrnæ oc becke, tha støtte the hannum vdj, Swa fwlde the hannum til stadhen meth altsom 321 største Daares spoth 322. Quartus locus passionis 323. Then fierde stedh vor Herre ihesus christus tolde syn pine paa, thet vor i annas stwæ 324, ther som han vor først indledder 325, om natthen, ther vor han slaghen vedh sith kyndbeen 326, swa hordelige, at han fald nedher til jordhen, Merckendes ær oss 327, hwor annas han roptæ oc orsagede seg 328 oc sagde: for hwath sagh skyldh haffue i grepeth ihesum 329, Tha ropthe en aff

jødherne oc sagde: han haffuer forbudet at giffue keyseren syn skath 330, vor Herre ihesus christus han swarede hannum igeen, oc sagde, giff keyseren thet ther keyseren bør 331, oc giff gudh thet ther gudh bør 332, Tha frem løff en aff jøderne som hedh malchus 333, oc slo vor Herræ vedh sith kindbeen, swa hordelige at han nedher til jordhen faldh, vor Herre swarede hannum igeen meth en ydmijgh røsth oc sagde: haffuer jeg talet ille, tha bær ther vidnæ om, haffuer jegh icke taleth illæ, hwi slo tw megh 334. Quintus locus passionis christi 335. Then femthæ stedh vor Herre ihesus christus tolde pinæ paa, thet vor i caijfas Hws, ther som han vor først bwndhen til steenstøtthen 336, oc lesther 337 i boyen 338, ther vor han slaffwen offuer hoffueth, offuer hals, oc draffuen i Haare, i ørn, oc i skægh, oc kallede hanum en løynere, Caiphas han sagde til vor Herræ: Mæn tw kaller teg være jødes 339 konningh, hwor ær tith righæ, oc hwor ær thinæ swæne 340, vor Herre ihesus christus stodh oc villæ icke swaræ hannum 341, Tha manedhæ caiphas hannum oc sagde: jeg maner teg vedh leffuendes gwdz søn 342, at estw then thu sigher, vor Herre ihesus swaredhæ igeen, meth en ymijgh røsth oc sagde, Tw sigher forthi at 343 jegh ær 344. Tha reff Caiphas synæ klæder aff sigh, oc kastæ 345, oc meenthæ at vor Herre 346 haffde spottet hannum oc alle andre jødher 347, Tha slowe the vor Herræ jhesum christum paa sith velsignede legommæ meth træ, oc vendher 348, oc spytthæ hannum op vnderi sith hellige andledhæ. Then lange nat gaffwe the hannum hwercken hwilæ eller roo eller noghen liisæ 349. Sextus locus passionis 350. Then sietthæ stedh som vor Herræ ihesus han tolde syn pinæ paa, thet vor om morghenen ther the ihesum christum for pijlato 351 førde, oc fulde meth eth bleckt andlede, oc taarefwldh øghen, oc nedherhengendes howeth, oc aff falsk oc aff swigh tha toghæ jødherne eth klædhæ, oc bwndhæ for ihesu christi øghen, oc swa sloghe the hannum bagh i syth Howeth, oc ropthe paa hannum, og sagde, Estw ihesus gwdz søn, tha gæth til oc spaa hwo tegh slo, Vor Herre ihesus han stodh swa toligh 352 i bland them som eth faar blandh altsom griffuendes 353 vlffue, oc jncthet swarede them then tijdh. Septimus locus passionis 354. Then sywende stedh vor Herre ihesus tolde pynæ paa, thet vor aff Herode 355, Herodes han vor nys kommen til stadhen ihesum at see 356, ther aff vor han meget gladher 357, Herodes sporde ihesum at oc sagde, Esthu then mijn fadher lodh dræpe the mange børn fore, Esthu then ther reesdhæ Lazarum aff døde, som iiij. daghe haffde liggeth i iordhen, oc lucthede, Esthu then som forlodh marie magdalene alle syne syndher 358, vor Herre ihesus christus stodh tyende for Herode som ith Lamb, ther ær i dræperens 359 hendher 360, oc ville jncthet sware hannum, Herodes oc alle hans Høffdinge 361 the giorde aff vor Herre ihesu christo swa megel daræ 362 oc førde hannum i eth hvith klæde, oc neylde 363 en fiæl fore hannum oc en bagh hannum, meth alsom hwasseste jern spigher, som messe særcken betegner æn 364 i dagh i then hellie kircke 365, oc sende hannum igeen til Pijlatum. xxx. 366 synde skudhe 367 the oc trodde 368 hanum i gadhen, oc fulde hannum meth roff oc skrol oc sagde 369 See oc skwdh 370 thenne løynere, som seg kaller jødes konningh, tag tw hannum oc giff dom offuer hannum, Tha togh Pijlatus hannum besynderlige i sijne hendher 371, oc fulde hannum bort fra alt folket, oc lodh hwdstryge hannum, oc sporde hannum at oc sadhe 372, Men tw kaller teg være jødes koningh, Hwor ær thit righæ, oc hwor ær thine tijænere. vor Herre stodh, oc ville hanum Incthet sware, tha talede Pijlatus til hannum oc sagde, Tw esth en wndherlig man, Tu vest 373 at jeg haffuer

mackt at døme teg, oc pyne til dødhe, oc jeg haffuer mackt at frelse teg, oc tw staar oc vilt eij sware meg, Tha manede Pijlatus hannum oc sadhe, Ieg maner teg wedh gudh leffuendes søn 374, at esthu then tw sigher. Vor Herre ihesus christus swarede hannum meth en ydmijgelig røsth, oc sagde, Tw sigher forthij jeg ær. Tw spyr meg at iij. spørsmol, tw spør meg at mijt righe, oc at mijne swæne 375, Mijth righe thet ær, oc thet ær icke hær, Mijne tijænere the ære i mijth rige, oc jeg ær hoes thennum, oc tw sigher at tw haffuer mackt at dømæ meg, Then mackt tw haffuer, tw haffuer henne icke aff teg selff, tw haffuer henne offuer teg 376, Tha tog pijlatus ihesum nøghen i sijne hendher 377, oc fulde hannum vdh til alt folket, oc sagde, 378 jeg kan jnghen sag fynne meth thenne mand, som hannum bør at vndliffues fore, Men tage i hanum oc Hwdstryger hanum, oc gør aff hannum hwoth i ville. Tha togh pylatus vand i en Mwllug oc tode syne hendher wdj oc sagde, swa vskyllig vil jeg være i thenne mandz dødh, som thette vadn rensær mijne Hendher, Tha ropthe alle jødherne oc sagde, Hans blodh skal gange offuer oss oc offuer oss oc offuer vore Børn. Octauus locus passionis 379. Then otthende stedh, vor Herre tolde syn pyne paa, thet vor vedh sten stwdhen 380 ther som the først vdracthæ 381 ihesu christi armæ, oc sammenbwndhæ hans Hellige hendher, swa hordelige, at hwer ihesu neylroedh ther han haffde, tha sprack vdh blodh, oc twenne synne tha Hwdstrøge the hannum, tha thoge the oc wdflengde 382 vor Herris ihesu christi legomme, swa ynckelige, at alle hans Hellige rijgbeen oc sidhebeen, the syntes alle blodige oc baræ, aff reth bitter swedhe 383, werck, frost oc kwldh, tha nedher sweynede 384 vor Herre ihesus christus, vedh steen stwdhen, oc hengde meth armene, oc hwilte legommet lidhet, Tha ropthæ en aff jødherne oc sagde, wij sla thenne mandh i hiel, oc han ær vdømder 385, Tha ære wij skyllige i hans dødh, oc hans blodh, tha løff en frem aff jødherne, oc skar vor Herre løss fran stenstwdhen blegher oc blodigher 386, oc han letthæ at sijne klædher, som jødherne haffde tha tageth fran hannum, Ther han tha fand them, tha togh han them ydmijgeligh til seg, oc tywrde blodet aff syne øghen meth, Icke ville the vmille jødher 387 giffwe hannum swa lang roo eller magh, at han motthæ 388 foræ seg i sijnæ klædher. [JesuPassV s. 19 har herefter: Tha togh iødernen 389 reb och liner och komme om kring wor herre ihesu i medie 390 och ruchte hannum opp aff een høy steen trappe saa ynkelyghe ath hans welsignedhe næsæ och mundh toghe i steen trappen saa ynkelijghe at legomet falt langt i marken wedh Amen] 391 Nonus locus passionis 392. Then nijende stedh som vor Herræ tolde pijnæ pa, thet vor i iherusalem, wedh en gade som kalles liquostrates 393, thidh 394 fwlde the ihesum oc sættæ hanum paa en steen, som han haffde væreth eth fordelth 395 menniske, oc førde hannum i eth reffueth 396 Purpur clæde, oc giorde hannum en krwnæ aff alsomhwassesste 397 tornæ, oc setthæ henne paa hans velsegnede Hoffuet, oc nedtrucktæ henne meth storæ stenger 398, swa hordelige, at krwnen indgick, oc jessen 399 wdhsprack, oc Hiernen wdflødh, oc alle tornene møttes i hans welsegnede Howeth, Tha toge Jødherne store rør 400 i therris Henner, oc staffræ 401 oc sloæ hanum offuer hans Howeth. oc støtthe hannum fore hans bryst, oc sagde saa, Hadhe tw væreth Isrels 402 konningh, tha skulle tw haffth eth nijth purpurclæde, oc en krwnæ aff gwldh oc en kongelig spiir i thin handh. Nu forthi tw est en Løynere oc en forrædhæræ, forthi skalt tw haffue eth gamelt purpurclede, oc en tornæ krwnæ paa thit Hoffuet, oc eth tompt visset 403 rør i thin hondh, for

en kongelig spiir, Tha thoge jødherne eth tompt rør i therris Hendher, oc sade saa: som thette rør ær for wdhen margh, saa skal thit kongelig naffn være forwdhen all mackt. [JesuPassV s. 22 har herefter: tha faldhe iøderne paa eth knæ oc gabedhe meth mwnd oc glode meth øghen oc wtracthe twnghen oc ropte och sagdhe Hælseth wære thu iøde koning Amen 404 ] Decimus locus passionis 405. Then tyendhe stedh, vor Herræ ihesus toldhæ syn pynæ paa, thet vor paa then stædh som han førde seg i sijnæ egnæ clædher, Tha thoge jødherne reff oc liner, oc bwndhe omkring vor Herræ ihesum christum i mediæ 406, oc neijlde 407 en fiæl fore hannum oe en bagh hannum, meth alsom hwosseste jernspiger, oc opdroghæ 408 hans kiortel for hannum 409, at then fiæl som fore hannum hengde, the spiger indhsloes i hans knæbeen 410, oc then fiæl som bag hannum hengde, the spigher indhsloes i hans odrer 411 oc sener, Tha thoge jødherne thet storæ korss, oc lade pa hans ømæ rijgh, oc saa bar han thet til then stedh, som han frelste ossallæ 412 paa; aff korssens tyngelsæ oc legomens vanmecktighedh tha neijrsegnede vor Herre vndher korset, oc korseth fyæl 413 offwen paa hannum, saa hordelige at alle vor Herris rijgbeen oc syæbeen skijldes aff laffue, Tha kom vor Herris ihesu christi modher maria, oc ville hwsswale 414 syn kiære søn, oc bære korseth meth hannum, Hwn motthe 415 eij komme til hannum for jødhæ trangh 416, [JesuPassV s. 24-25 har herefter: Alle iøderne støtte henne oc skode henne bort Uden 417 sanctus iohannes ewangelista han tog i mod henne oc husswalede henne Hun talede til hannum og sagde: Iohannes iohannes Aldri wiste ieg at engelin kunne siæ wsand. han talede til meg oc sagde Heel 418 maria thu æst meth naade, herren 419 ær meth teg, Sennelige siær ieg teg iohannes At iegh ær opfult meth alsom mesth anger och drøwelse 420 och herren ær lucht 421 fraa megh. han ær i dagh i the wmijlde iøderne 422 hender och the pyne oc plawe hannum tijl døde] Tha gick bort sanctus johannes oc jomfrw maria at en andhen gadhæ, hwilken som hwn ville før komme til Porthen 423, æn hennes kære søn, Tha fremskwdhæ 424 jødherne vor Herræ ihesum meth korset saa hordelige, at then jødhæ som fore hannum gick, han støttæ oc slo hanum i synæ tændher, oc then jødhæ, som bag hannum gick, han fran skøth wor Herræ meth korsseth saa ynckeligh oc saa hordheligh, at allæ wors Herræ 425 ihesu christi fodhspor the stodhe opp fylth meth blodh, oc alth thet folck i stadhen wor the kasthe ath hannum dræck 426 och fwlsteen 427 och dyngh 428 och dynde 429, som man pleghe ath stenæ wdedhes menniske 430 ihiell 431 meth, Tha ihesus christus han kom till Porthen, Ther møtthe hans velsinedhe modher hannum, Tha saa hwn op wndher hans welsinedhe anlødhe, Tha saa hwn hore blodijth 432 henghe leffrijth vedh hans welsinedhe kijnbeen, oc øffwen, nessæ och mwndh, oc skijegh 433, Tha villæ hwn donæ 434, Tha talede vor Herræ ihesus tiilt 435 sijn angherfull 436 modher och hoffswoledh 437 hijnnæ oc sadhe sa, Heligh ær then quinnæ som aldrigh fødhæ barn, Heligh ær thet barn, som aldrigh dydhe 438 modher 439, Tha greth alth thet folck omkringh jomfrw Maria stodh, Tha sadhe vor Herræ ihesus christus, Ierusalems døtthre, grædher 440 eij offuer migh men grædher offuer edher sijelluff oc offuer edhers Byrn, forthij at the daghe kommæ, athi 441 skwllæ sa sye: bijorgh 442 oc dalæ 443, faller 444 nedher, och skijwler oss 445 for then grommæ dom 446, som oss standher fore, fore de gerninghe som gijøris,

[På dette sted har JesuPassV s. 27-28 følgende tekststykke: Tha skødh iøderne wor herre ihesum cristum meth korsset saa ynkelighe och saa hoordelighe ath woor herre ihesus cristus benediede næse oc mundh the toghe i steen hallen 447 och hans welsignede thenner the slowe løse af hans benediede kinbeen Hun 448 støtthes dybere i howedet en hun føre wor. - Der er en vis lighed med JesuPassV s ovenfor anførte tilføjelse til Octavus locus passionis. - Scenen er endvidere beskrevet i Else Holgersdatters Tidebog (mellem 1500 og 1525), se Karl Martin Nielsen (ed.): Middelalderens danske Bønnebøger, Bd. IV, København 1963, s. 53: framdiels skiødæ iødærnæ vor herræ oc so/ ønkkæligh/ oc so hardæligh meth korssæt/ at vors herræ vælsignædæ mwn/ oc neesæ/ togæ vt i stienhallen/ oc thændærnæ sloghes løsæ/ oc thornkronen støttæs dybæræ / nedær i hoffdæt/] Tha vor jomfrw Maries Hijarthæ wonmectidh 449, at hwn vor blegh som en ijwrth 450, Tha opressthe jødhernæ vor Herræ 451 meth korsith oc sade saa, Heij, Heij tw karl Hwij wiil tw eij bære korsith. wor Herræ sworith oc sadhe, saa gernæ vill iegh bære korsith for alle menneskes salighedh 452 skijwll, Tha kom gangendis en gamell man, som hedh sijmon 453, Then nødhe iødhernæ til at bære korsidh, Tha togh han yderligh 454 om korseth oc bar lidhith meth vor Herræ 455. Vndecimus locus passionis 456. Then elleffthe stedh ther vor Herræ ihesus christus tolde pynæ paa, thet vor pa then stedh man kaller locus kaluarie 457, thet vor then skemisthe 458 stedh som ner vor iherusalem, alth thet the rensedhe aff gadernæ, thet førdhe the wth pa then stedh 459, och thet som ther dødhe i stadhen, Hwnde oc assen 460, Tijwffue 461 oc Røffuere, vdedis menniske, vnlewedhe the pa then stedh 462, Thijdh 463 fwlle the jomfrw maries kære søn, Ath 464 hans pinæ oc drøffwelsæ skwllæ bliffue hannum støre. Sommæ aff jødernæ toghe korseth aff hannum, oc somme toghe kronen aff hans hoffueth meth jerntengher, oc somme toghe nedhen hans kijortill som till forn vor intrwcth i sarene 465, sa hordeligh, ath alle vor Herris ihesu christi saar brusthe op 466 at blødhe, Tha toghe jødhernæ hannum oc dantzedhe meth hannum aff spoth oc spe, oc sadhe, skwer 467 then løyneræ som segh kaller jødhe konningh, Tha roffthe dij allæ crucifige crucifige eum 468. [Her har JesuPassV s. 31 følgende forklaring: (Crucifige Crucifige) theth ær sa meget Korsfester Korsfester hannum oc døder hannum tijl døde 469 Amen] Duodecimus locus passionis 470. Then tolffthæ stedh vor Herræ tolde syn pinæ paa, thet vor paa then stedh, the sætthe hannum 471 nøghen 472 paa steenæhallen 473, Men 474 the henthe 475 the ij. røffuere som skulle korsfestis meth hannum, Tha swa han hwor the skwdhæ 476 hans velsegnede modher op til stenen, han blunnede 477 for henne, oc gadh 478 eij seeth henne. Tha swa han hwor the doplede 479 om hans kiortel, hwilken 480 hannum skulle haffue, tha swa han Hammer, reff, tenger oc allæ the vapn, som hans legomme skulle pines meth paa korset 481, Tha talede vor Herræ eth grædeligt 482 ordh oc sagde, O kors, aff tegh haffuer ieg tolth verck oc slaw swa storæ, O menniske, oplath thine øffwen, oc see til meg, oc tenck vdj thit hierthæ, hwor ynckelige swidher ieg 483 nu fore thinæ skyldh. Tredecimus locus passionis 484.

Then trethende stedh vor Herræ toldhæ syn pinæ paa, thet vor paa then stedh han op gick til korsseth meth v. treen 485, thet første vor kierligheth, Thet andhet vor tolmodighet, thet trediæ vor ydmijghet, thet fierde vor Pinæackteligheth 486 oc thet femthæ vor vaaractigheth 487 jnd til dødhen, Tha toghæ jødherne hans ømæ rijgh, oc kastæ op til thet storæ kors 488, oc horde 489, tha haffde vor Herræ ihesus christus eij swa meget aff alt thet skafft vor, ath han kunnæ skijwlæ sith benedide mandoms legomme meth, men han togh thet enæ knæ, oc lagde offuer thet anneth, oc skijwlthæ seg lidet meth laareth, Tha fremgick jomfrw maria som stedh vor i størstæ Drøuelsæ oc tog sith howet klædhæ, oc banth nædhen om kring vor Herræ 490, Tha donedhæ hwn 491 oc vor nær ihiel trodh, aff jødherne, Tha udracktæ vor Herræ ihesus sijne Hellige armæ paa korset, som han villæ saa sijghæ til alle syndigæ menniskæ Mine kære venner, kommer 492 nu hiidh til meg, jeg ær nu redebonæ 493 at gøre fulth 494 for edher, [Her følger i JesuPassV s. 35-36 en længere udpensling af korsfæstelsen: tha igenem slo iøderne wor herre ihesu høgre hand meth een stompt 495 iern naule saa ynkelighe och saa hordelige at naufflen indgick oc blodet wdspranck, saa bunne the reff oc lijner om kring wor herre ihesu welsinede wenster handh oc vdrecthe henne wedh korsseth, først twert oc saa endelangt 496 ath alle hwor 497 herre ihesus ryghbeen sloues aff lede, tha igennem slowe the wor herre ihesu høgre handh meth stompet iern naule saa ynkelige at naufflen ingick oc blodhet vdspranck Saa toghe the reebe oc liner och bunne om wor herre ihesu føder oc neder tryckte them til korsset saa hordelighe ath alle wors herre ihesu ledemot 498 the atskyltes saa at inthet bleff i sin rætte sted. tha lode the then ene fodh offuer gaa then annen oc igemen slowe hans werduge fødder meth then stompede iern naule saa hordelige at naulen indgick oc blodet vdspranck.] Ther the haffde tha korsfest hannum, tha reestæ the korsseth op, oc løffthæ thet høgth op, oc lodhæ saa fallæ nedher i stenen. Icke vore the vmillæ jødher æn tha øffredh tretthæ 499 aff then christi pijnæ, [Her følger i JesuPassV s. 36-37 beskrivelse af fortsatte pinsler og forhånelser samt af den gode røver, hvilket sidste underligt nok er udeladt i De passione Domini: the 500 løbe om kringh korsset oc samen sanckede the døde mens been som til foren wor wndliuedhe paa then stædh och kaste oppa korsset tijl wor herre iesum oc ropte och sagde Estu then liuendis guts søn tha løss theg selff fran korsset och gack net tijl oss, tha wille wi troo ath 501 thet thu siær oss. tha oplodh wor herre ihesus sijne welsignede øgen oc saa op tijl hijmmelin oc talede tijl sijn hellige fader oc sagde: fader forlat them som meg korfeste 502 forti the vide icke hwad the gøre. tha weder kendis røffueren sig 503 han wor leffuendis guds søn. tha talede røffueren till wor herre oc sagde Herre kom megh i hw først thu kommer i thit righe Wor herre ihesus swarede hanum oc sagde sandelige siær iegh tegh, i daw scaltu wære meth meg i paradis. Tha tørstæ vor Herræ ihesus christus paa korset oc sadhæ, Meg tørsther, tha sammenblandede the ædickæ oc gallæ, som ær altsommest Beskedh 504, oc gaffue hannum at drickæ. ther han smagede thet, tha ville han icke dricke, mæn han sagde, Nw ær altingh fulkommen 505 [På dette sted har JesuPassV s. 38-40 følgende, ret lange tekststykke, som man må forundres over er udeladt i De passione domini:

tha begijnte wor herre ihesus legome at skelffue oc røstes oc samen krompes 506 oc hiærte wanmegtighede 507 segh aff 508 døtzens twangh och hans welsignede hofued fald nedher paa hans bryst oc sagde sa Nw ær altingh fulkomen hwor fore ieg wor wdsender 509 af hijmmelin oc neder til iorderighe ath fulkome for menniskens skyldh. tha befalede wor herre ihesus sijn welsignede moder iomfrw maria sancti iohannes ewangelista gømelse 510 och sagdhe Qwinne seet 511 thin søn, Iohannes see thin angerfulde 512 moder. tha talede iomfrw maria eth grædelicth ordh oc sagdhe Hwad sorg er thet meg ath iegh skiffter i dag bort mijn herre och myn gud for en aff hans fattighe thienere! Ieg skiffter i dag borth guds søn aff hemmelen och mijn kæreste søn for een fattighe fiskere søn 513. tha saa iomfrw maria opp tijl korsset til sijn kære søn oc sagde Heel 514, guds faders søn thu æst myn hellere oc mijn frelsere 515, thw æst mith welsignede blod och ieg ær thin møø for tegh føddhe for vden all wee 516. tha saa iomfrw maria op til korset til sin eneste søn. ther hun saa at hans pyne wor hannum saa stor, tha opbrast iomfrw maria 517 øgen oc græd blodhighe taare 518 Ther wor herre ihesus saa neder tijl sijn anger fulle moder, oc ath hennes pyne wor saa stor, tha opp skødh wor herre ihesu segh paa korsset meth alsomstørste legommes mackt, ropte oc sagde: lamazabatani Mijn gud min gud hwij hauer thu forladet megh. ær thet ey øffret 519 ath ieg pynes paa korsset i dag saa hordelige at mijn welsignede moder maria at hun scal oc pynes meth meg i dag] Tha begynthæ vor Herres ihesu christi legomme at arbeyde modh dødhen, oc om nonæ timæ dags 520 tha opnedes mwndhen, oc twngen rørdes lidhet oc sagdhæ, fadher i thin hand befaller jeg mijn andh 521, Tha brast Hiertet, oc ther gaff seg vedh, al then thing i verdhen vor 522, Hemmelijn han mørckedes, Solen hwn tabedhæ sith skijn, Monen han omwendes i blodh, Stiernerne giffue 523 them nedh til jordhen Stenene sprunge op oc sloes til sammen 524, grauerne opnedes, oc mange stode op aff døde, oc gingæ til stadhen oc ropthæ ower jødhernæ oc sadhæ, Ihesus gudz søn haffuer toleth vskijllig 525 dødh i dag, Tha donedhe jomfrw maria, oc hennes hellige Legomme faldh paa jordhen. I the iij. tymer vor mørck offuer alt verdhen 526. Decimus quartus locus passionis 527. Then fiorthende stedh vor Herræ toldhæ pinæ paa, thet vor om affthen sangs tijmæ, tha Iosep og Nicodemus komme til stadhen 528, oc badhe Pilatus om, at the motthæ thagæ ihesu christi legomme aff korseth oc jordhæ thet i en nij steen graff. Pijlatus sadhe ja, oc torde eij søniæ 529 them thet, Han vdh visdhæ allæ synæ tiænere oc Ryddheræ 530, at the skulle tagæ hannum nedher aff korset, oc syndher brijdhæ allæ hans been 531, oc jordhæ hannum i en steen graff oc the skulle gømæ hannum, at hans venner skulle eij komme oc tagæ hannum op, oc sighæ saa at han vor opstandhen aff dødhæ 532, [JesuPassV s. 44-47 har herefter: Tha borth gijnghe sanctus Ioseph och Nicodemus och køpthe eth nyth lijneth klædhe och monghe hondhe dyre yrther och saa udgynghe the aff stadhen Tha stodh sanctus iohannes ewangelista vndher nen 533 korsset och taledhe tijl iomfrw maria och sagde saa Hwadh mwe the meghle folck wijlle som hær kommer gangendis Tha op reysde iomfru maria segh vndher nen korsseth vth aff alsom største beskhed anger 534 oc drøwelsse oc sagde iohannes 535 : nv scal ingen kenne we 536 at wære paa meg i alle mijne drøwelsse men ieg wil fræm bywdhe 537 mijn gamle thieneste som ær ydmydighed och kærlighedh och sandh toolmodh 538 Tha gick iomfrw maria i modh iøderne met blodige kleder oc werkendes hiærte oc torefulle øghen 539 oc meth grædendhe ordh hwn taledhe tijl them och sagde 540 Mijn alsom kæreste wenner Hwad wijlle i gøre aff mijn kære søn? han hengher døth paa korset. tøckes eder at han hafuer icke

giorth fult for menniskens synder, tha stander iegh her redebon oc wijl ieg gøre fult for menniskens synden 541 Tagher mijth legome oc pyner thet paa korsset oc pyner mijn alsom kereste søns dødhe leghome nw ey mere paa korset. tha fremledhe iøderne een blijnd man som hedh longinus 542 oc wor een riddere och fick 543 hannum een hwast spiuth i hans hender at han sette thet paa vor herre ihesu cristi welsignede sijde oc tijl stack saa hordelige at spiudet ingick i gemen sidhen oc i hiertet. tha flodh want oc blodh vth for menniskens synder. tha fick longinus sijne øgen 544 igeen. tha ropte han oc sagde O fili dei miserere mei 545 O søn gutz miskundhe meg. thu æst then same 546 leffuendes gutz søn. tha wor iomfrw maria 547 hiærthe wanmectigh och grædh och gaff segh ynkelighe. tha talede alle menniske som om kringh iomfrw maria stodhe oc sagde tijl henne Mijn alsom kæreste frowe gijff tegh ey saa saare 548 forthi at weste thu thet ey ful wel til foren ath the tinge sculle fulkomes met thin kære søn propheterne spade 549? ther the sawe at han war døth tha wille the icke mere pyne hanum]. 550 The løsdhæ først then høgræ hand fran korseth, oc swa then venstræ, oc saa bennene, oc saa toghe the hannum nidher, oc ladhæ hannum i jomfrw marie skødh 551. Hwn vndfick 552 hannum meth stor ydmijghet oc kerlighet, oc stor sorrig oc grodh, Tha taledhæ hwn til hannum oc sadhæ. O, alsomvisisthæ menniskæ oc mestheræ, hwi estu nw so tiændes 553, O, alsomhøgestæ natur 554 hwi esthu so hordelighe pynther 555, ther aff ganger eth swerdh i gemmen mith sorgelige hierthæ 556, aff nadhe oc miskundh offuer alle thinæ skabende creaturæ 557 Tha skudde jomfrw maria ihesu christi andledhe oc talede til thet oc sadhæ, o thu alsomsøste oc benedidhe andledhæ, tw som vor claræræ æn noghen soel, oc all ængle i Himmelen attraade at see teg, Nw esthu giordh saa dwm aff thin eghen hiernæ oc blodh 558, oc aff thet ledhæ jødhæ spijth 559, som ær spijth 560 paa teg, tw esth mijn størstæ glædhæ, oc hwgswalelsæ, Tha skudde jomfrw maria vor Herris ihesu christi øwen, oc sadhe saa, o alsomsødeste oc benedidhe øwen, som vore clareræ æn noghen stiernæ, at skudhæ oc at se 561, Nw ære i giordhæ saa dwmme 562, oc standhe nw offne, oc ære omwende 563 i dødhen, som andræ dødhe menniskes øffuen, [JesuPassV s. 49-50 har herefter: tha skude iomfrw maria wor herres mund oc sagde O thu alsom sødesthe oc benediedhe mundh thu som alsom sødeste kennedom 564 fran tegh gaff Nw æstu 565 giorth tiendis och standher oben oc tungen henger vdhe kan thu ey 566 husswale thin anger fulle modher meth eth ord. tha indlagde iomfru naria vor herres twnge och samen lucthe munden meth alsom største kærlighed, sorg oc graad] Tha skuddhe jomfrw maria vor Herris ihesu christi Hendher, oc fødher, tha talede hwn oc sagde, Iherusalemis døtthre, grædher 567 meth megh 568, vore thet mwæligt ath ænglenæ kunnæ grædhæ, tha motte the græde wedh telig 569 ynckelig sorigh oc gradh 570, som jeg haffuer for mijn kære søn. ær thet 571 en quindhæ, som haffuer fæm eller sex børn, nar gwdh vil eth aff them taghæ, tha veth hwn eij hwoth 572 hwn vil sorgæ eller grædhæ, Men icke af telig sorrig, som jeg haffuer for mijn enæste søn, oc jeg fongher aldrigh flere, forthi 573 maa jeg græde og ynckelige ladhæ. Quindecimus locus passionis 574. Then femthende stedh vor Herre ihesus christus toldhæ pinæ paa, thet vor natthesangs tijmæ 575, ther sanctus Iosep oc nicodemus toghæ vor Herræ ihesum christum vdaff jomfrw

marie skødh meth woldh oc vellæ oc meth mackt 576, oc jordedhe hannum i et nijth lineth clædhe, oc meth mange dyræ vrther [JesuPassV s. 52 har herefter: Then ene tog kroppen wed houed oc een wedh fødherne oc iomfru maria holt hannum i medie, oc saa bare the hannum til een steen 577 som vdhi 578 wor breedh eth nyt klæde. ther lagde the hans welsignede legome, men icke wille the syy klæde tijl samen forti the wiste thet tijl wisse at han sculle op staa Siden kom maria magdalena oc mange flere qwinner. sa kom monge engle af hemmelin som gran i solen 579 oc wore ther hoss oc witte 580 theres skabere 581 thineste 582 och ingen ær tijl, som kan sie hwor stor sorgh och drøwelse ther iomfrw maria tha tolde] Tha stodh jomfrw maria wpp oc vredh synæ hendher oc sadhe, Ve megh armæ bedrøffweth modher, at jeg motthæ eij haffue mijn kære søn men 583 han vor lewendes, Nw maa jeg eij haffue hannum men han dødh 584. wore thet thin villiæ, at jeg mottæ døø meth teg, tha voræ jeg gernæ dødh meth tegh, Men thet ær thin benedidhæ viliæ, ath jeg ickæ skal døø meth teg. tha skal aldrigh mijn siæl eller mijth hierthæ skijllies fran tegh, fforthi at tw esth then retwisseste soel 585, Tha gick jomffrw maria til graffuen, oc faldh paa sijnæ knæ oc holth opp synæ hendher oc sadhæ: velsigneth oc benedideth være tw mijn alsom kærestæ søn, tw vast vndher mijth lydelsæ 586 i iij. aar oc xxx. 587 Tha kom gonghendes sanctus Iohannes oc sancta maria magdalena, oc maria jacobi et salomee, oc andre flere Hellige quindher 588, oc jomffrw marie frencker 589, oc sadhæ, Maria thet ær ner 590 qweldh, oc solen ær ner nedgonghen, thet sømer inghen quindhæ at være swa lenghe vhdæ 591, Tha toghe the henne meth mackt oc velle 592, oc fwldhe henne bort fra graffuen, Tha hun kom jeffne 593 korsseth som han haffdæ toldh syn pijnæ og Hellige dødh paa om daghen, Tha faldh hwn paa synæ knæ, oc holt op sijnæ hendher til Hemmelin, oc sadhæ saa, Velsignet oc benedideth vorde tw alsomhelligste oc høgestæ træ 594, hwilket som hadhe lydelsæ 595 meth mijn kæriste søn, velsignet oc benedidhet vordhe tw korss offuer alle the træ, som skaffthæ ære, In nomine patris et filii et spiritus sancti 596 Amen 1 Modus confitendi. De passione Domini. Et tabt dansk Skrift fra ca. 1500: - digitaliseret efter Chr. Bruun (ed.): Modus confitendi. De passione Domini. Et tabt dansk Skrift fra ca. 1500. Kjøbenhavn 1866. - Titlen angiver at der er tale om to særskilte skrifter. Bruun skriver i indledningen at teksten stammer fra en afskrift på det Kgl. Bibliotek ved islænderen Jon Mortensen (levede i 1700-tallet) efter en trykt bog, der nu er forsvundet. Bruun mener at bogen (der altså er på dansk) er trykt omkring 1500 hos Godfred af Bremen i København. Håndskriftet har været ejet af den berømte B. W. Luxdorff (1716-88) som på første del af afskriften på latin har tilføjet: Incipit modus confitendi. utilis valde sua peccata in specie secundum singulos peccandi modos confiteri volentibus = Her begynder [bogen] Hvordan man skal skrifte. Den er meget nyttig for dem der vil skrifte deres synder ifølge de enkelte måder at skrifte. - Bruun tilføjer ang. titlen Modus confitendi: Det kan være tvivlsomt, om denne Titel er taget fra Originalen selv; mulig har Luxdorph laant den andetsteds fra, f. Ex. fra et noget lignende Skrift af Andreas Hispanus, som netop ordret bærer den af ham anførte Titel. - Den spanske Andreas er biskop Andreas de Escobar (1348 (eller 1366) - 1448), hvis skrift Modus Confitendi var meget udbredt i senmiddelalderen. Den latinske tekst kan ses f. eks. her http://tinyurl.com/nshfjx4 - En sammenligning med Escobars tekst viser at den gld. tekst ikke er en oversættelse af hans Modus Confitendi. Den spanske biskop er meget ordrig og teologisk, hvor den danske tekst er mere jordnær. Dog er der stor lighed i overskrifterne for de enkelte afsnit, hvilket kan skyldes kendskab til Escobar, men slet ikke behøver det.

Forkortelser i noteapparatet: JesuPassV = H. O. Lange (ed.): Jesu Passionsvanding (Aarhus 1915). Faksimiletryk af Gotfred af Ghemens skrift fra 1509. - Teksten er nært beslægtet med det håndskrift Chr. Bruun har anvendt i sin udgave af De passione Domini. - Jesu Passionsvandring er uden sideangivelse, hvorfor jeg betegner første side af den faksimilerede tekst som side 1 osv. GldO = Gammeldansk Ordbogs seddelsamling på nettet, under adressen gammeldanskordbog.dk/ - Ordbogen kræver et rimeligt kendskab til gammeldansk, idet man ikke uden videre kan slå et givet ord op i den form man finder i en tekst. I vejledningen skriver redaktørerne: Det er ordbogens gammeldanske normaliserede form, der skal anvendes. Begrebet normalisering forklares i denne ordbog således: Gammeldansk Ordbogs lemmatisering følger den norm, der blev udformet af ordbogens første leder, Kaj Bom. Denne norm tager udgangspunkt i sprogtilstanden i de ældste gammeldanske kilder fra omkring 1300. Blandt de væsentligste punkter i lemmatiseringen er, at oprindeligt p, t, k adskilles fra oprindeligt b, d, g, at der ikke skelnes mellem lange og korte vokaler, og at vokalen i tryksvage stavelser gengives som e. - I mine henvisninger angives seddelnummeret, i reglen efter søgebegrænsninger som JesuPassV eller Religion. Hertil forkortelserne søgebegr. = søgebegrænsning og opsl. = opslagsord(et). gld. = gammeldansk(e). ODS = Ordbog over det danske Sprog (København 1918-56). Kalkar = Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700), Bd. 1-5. København 1881-1918. BRN GG = Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik, Bd. 1-8. København 1928-1973 Vulgata Clementina = en ældre Vulgata-version. Her henvises til udgaven Biblia Sacra, Juxta Vulgatam Clementinam (Romæ, Tornaci, Parisiis (= Rom, Tournais, Paris) 1956). Denne udgave ligger nær middelalderlige bibelcitater. På nettet: http://vulsearch.sourceforge.net/html/ Nova Vulgata = Nova Vulgata (Libreria Editrice Vaticana, Roma, 1979). På nettet: http://tinyurl.com/8hek6v5 - Nova Vulgata svarer på en række punkter til den danske 1992-oversættelse, idet begge oversættelser bygger på den nyeste tekstforskning. 1931 = den autoriserede danske oversættelse af GT fra 1931. 1992 = den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992. Bibeltekster: GT = Gamle Testamente. NT = Ny Testamente. Matth. = NT, Matthæus-Evangeliet. Mk. = NT, Markus-Evangeliet. Luk. = NT, Lukas-Evangeliet. Johs. = NT, Johannes-Evangeliet. Apg. = NT, Apostlenes Gerninger. Åbenbaringen = NT, Johannes Åbenbaring. Retskrivning: Bemærk at /v/ kan skrives ffu eller ffw, f. eks. haffuer (læses haver), gaffwer (læses gaver). /u/ kan skrives w, f. eks. tw = du; wnderstandelse = understandelse; wnyttigh = unyttigh; bwdordh = budord. /i/ skrives undertiden y, f. eks. myndes = mindes; tyng = ting, gyrighet = girighet. Skrevet y eller i skal undertiden læses som j, f. eks. syælens = sjælens; Sywende: læses sjuende; biwdher: læses bjudher. Mange af Bruuns utallige ij-skrivninger skal muligvis forstås som ÿ, f. eks. rijgh som rÿgh (ryg). Tegnsætning: Formentlig svarer Chr. Bruuns kommaer til virgula er ( / ). Jeg har enkelte steder sat moderne tegn ind og slettet enkelte af udgavens tegn af hensyn til forståeligheden. Latinske (og bibellatinske) navne bøjes næsten alle i den kasus de ville have i en latinsk kontekst, f. eks. meth hennis kære væn sancto Johanne: meth hedder på latin cum, en præposition der styrer ablativ, altså hedder med St. Johannes på latin cum sancto Johanne. St. Johannes hedder i nominativ sanctus Johannes. - Et andet eksempel: Herodes sporde ihesum, på latin: Herodes Jesum interrogavit. ihesum er genstandsled og står i akkusativ. Jesus hedder i nominativ ihesus (udtalt jesus). 2 Hic incipitur modus confitendi (latin) = Her begynder [bogen] Hvordan man skal skrifte.