Ankenævnets j.nr 485855-0003 klage over mistet taske med indhold i garderobe Klager besøgte indklagede den 6. marts 2009, hvor hun indleverede sin jakke og taske i garderoben mod betaling på kr. 20,-. Da klager skulle hjem kl. ca. 5, afleverede hun begge sine garderobenumre i garderoben, men fik kun udleveret sin jakke. Tasken var der ikke. Tasken indeholdt følgende: Mobiltelefon kr. 1500,- Sort Nokia 6500 Classic, Imei nr. 353099022397694 Sølv ipod Nano kr. 1589,- ipod sport kr. 250,- Sort Mulberry pung kr. 1750,- Sort skuldertaske fra Top Shop lavet af noget læderagtig materiale kr. 350,- Mørke brune læder sko med hvidt for i og snøre ved hælen kr. 500,- Grå og hvid stribede luffer fra Nørgaard kr. 200,- Strikket mørkebrun hue fra H&M kr. 49,- Parfume fra Aqua Di Gio kr. 350,- Rødt og lyserødt stribet halstørklæde kr. 200,- Eight Hour Creme kr. 120,- Oliven håndcreme kr. 39,- Pudder fra Gosh kr. 100,- Mascara fra MAC kr. 180,- Eyeliner fra Max Factor kr. 80.- Tre øjenskygger fra Max Factor samlet værdi kr. 120,- Sort hårelastik med grøn lædersommerfugl kr. 45,- Hvis bomuldskosmetikpung kr. 49,- Gavekort til nordisk film kr. 220,- Tre zoners buskort kr. 165,-
Kontanter kr. 600,- I alt havde klager mistet værdier til kr. 8.456,- Klager oplyste, at tasken, som klager mistede, var større end 15 cm lang og 10 cm høj. Tasken fandtes ikke på Top Shops hjemmeside, da de ikke længere førte tasken, men klager havde en veninde og to venner, der kunne bekræfte målene på tasken, hvis det skulle blive relevant. Klager fandt derfor indklagedes påstand uberettiget, når indklagede påstod, at de oplyste ting, som klager havde original kvittering på, ikke ville kunne være i tasken. Som det fremgik af listen over de genstande som klager havde i sin taske, kunne det ses, at de fleste af tingene var mindre ting. Indklagede henviste til, at det af billetten fremgik, at de ikke dækkede indhold i lommer mv., hvilket også stod på garderobebeviset. Klager mente dog at ordet garderobebevis, måtte betyde, at det nummer hun fik udleveret var hendes værdibevis på, at hun havde indleveret noget af værdi i den overvågede betalingsgarderobe. Klager undrede sig over indklagedes påstand om, at det ikke kunne forventes, at de ting klager havde i tasken var nye og ubrugte. Klager havde tilbudt at fremvise originale kvitteringer, men dette havde indklagede ikke været interesseret i. Klager henviste endvidere til indklagedes påstand om, at hun ikke havde rejst erstatning om de kort, hun havde i sin pung. Klager havde dog ikke været opmærksom på, at det ville blive en udgift for hende at genskaffe diverse kort, heriblandt kørekort og sygesikring. Indklagede nævnte, at udgiften til genskafningen af diverse kort var en større udgift end de kontanter klager havde i pungen. Klager påpegede, at dette ikke var korrekt. Klager kunne ikke forstå på hvilket grundlag, indklagede havde draget denne konklusion, da hun som nævnt ikke havde krævet erstatning for diverse kort. Indklagede kunne dermed ikke vide, hvilke kort klager opbevarede i pungen. Til indklagedes kommentar om, at hvis klagers pung lå i hendes taske, så skulle hun henvende sig i garderoben, hver gang hun skulle handle i baren, påpegede klager, at hun havde sorte jeans på den aften i byen, og hun opbevarede sine penge i sine lommer, hvilket hun altid gjorde, når hun var i byen. Da hendes pung ikke kunne være i lommerne, lagde hun den i sin taske i garderoben. Klager ejede ikke et dankort, derfor medbragte hun altid kontanter i byen. Samme aften som klager mistede sin taske, gav hun sit telefonnummer til en af indklagedes ansatte. Klager fik at vide, at de ville ringe den efterfølgende dag. Klager hørte intet og prøvede derfor selv at ringe til indklagede. Klager klagede til indklagede den 12. marts 2009, og indklagede tilbød en erstatning på kr. 500,-. Klager fandt ikke erstatningen acceptabel, da hendes pung i sig selv kostede kr. 1750,-. Klager havde anmeldt sagen til politiet samt til sin egen forsikring. Klagers forsikringsselskab havde meddelt, at det var indklagede, der var forpligtet til at erstatte tasken, da nummeret klager fik udleveret var et værdibevis, idet hun indleverede noget i garderoben af værdi. Klager fremsatte krav om erstatning for tasken samt de løsøre genstande, der var i tasken, samlet værdi kr. 8.456,-.
Indklagede bekræftede, at klager havde henvendt sig telefonisk og havde lagt flere beskeder på indklagedes telefonsvarer. Dette overraskede indklagede lidt, da det tydeligt fremgik på indklagedes telefonsvarebesked samt hjemmeside, at man skulle henvende sig personligt, når det drejede sig om glemte eller bortkomne effekter. Klager henvendte sig i garderoben den pågældende nat for at hente sin indleverede taske mod fremvisning af garderobenummeret. Da indklagedes personale ikke kunne finde tasken, beskrev klager tasken som ca. 15 cm lang og 10 cm høj overfor dørmanden samt en garderobeansat. Personalet kunne ikke finde tasken. Tasken dukkede heller ikke op på et senere tidspunkt, Klager henvendte sig den efterfølgende tirsdag, hvor indklagede talte med hende. Indklagede meddelte, at han ville undersøge sagen nærmere og anmelde sagen til sit forsikringsselskab. Forsikringsselskabet dækkede ikke skaden. Indklagede tilbød klager kr. 500,- på baggrund af følgende: Det kunne ikke forventes, at man mod betaling af kr. 20,- i en garderobe kunne få afleveret, få passet på og forsikret værdier til kr. 8.456,-. Det fremgik af billetten, at indklagede ikke dækkede indhold i lommer samt løst tilbehør. Hertil kunne udledes, at indklagede ikke dækkede større værdier end, hvad der måtte være almindeligt for indleverede frakker og tasker. Det var ikke sandsynligt, at det af klager nævnte indhold i tasken kunne være i den af klager beskrevne dametaske. Ud fra klagers opfattelse kunne følgende indhold forventes at være i en almindelig dametaske: Pudder kr. 100,- Mascara kr. 180,- Eyeliner kr. 80,- Øjenskygge kr. 120,- Kosmetikpung kr. 49,- Selve tasken kr. 350,- I alt kr. 879,- Hertil bemærkede indklagede, at alle produkterne var mærkevarer og lå i den dyre ende. Det kunne dog ikke forventes, at alle produkterne var nye og ubrugte. Klagers omtalte kvitteringer var ikke bevis for, at tasken indeholdt disse effekter. Klagers pung var efter klagers udsagn også bortkommet, men der blev ikke rejst krav om erstatning for indholdet, herunder kørekort og sygesikringsbevis, hvilket indklagede anførte havde
en større omkostning at genskaffe end kontanterne. Indklagede mente ikke, at det kunne være sandsynligt, at klagers taske indeholdt klagers pung, penge samt kreditkort, da dette ville medføre, at klager skulle henvende sig i garderoben, når klager ønskede at handle i baren. Indklagede vedhæftede to tidligere afgørelser fra ankenævnet i lignede sager, hvorfor indklagede fandt sit tilbud på kr. 500,- for passende. Indklagede fremsatte krav om at klagers blev afvist. Nævnet bemærkede, at det måtte have stået indklagede klart, at der måtte være et indhold i tasker, som indklagede mod betaling modtog til opbevaring. Indklagede måtte derfor også ved bortkomst, som indklagede hæftede for, i rimeligt omfang yde erstatning for sådant indhold. I overensstemmelse med nævnets praksis i sådanne sager, jf. afgørelse nr. A-030-03 af 24. Maj 2004 og Forbrugerklagenævnets afgørelse 7172/7-12 af 1997 omfattede erstatningen alene det for en dametaske typiske indhold, herunder diverse kosmetikprodukter og beklædningsgenstande. Nævnet bemærkede endvidere, at indklagede ikke kunne forvente eller være ansvarlig for, at der i tasken blev opbevaret mobiltelefon og andet elektronik til en betydelig værdi og kontantbeløb. Udover selve tasken, hvis værdi nævnet i overensstemmelse med klagers oplysninger fastsatte til 350 kr. var der enighed blandt nævnets medlemmer om, at der skulle ydes erstatning for følgende: Grå og hvid stribede luffer fra Nørgaard kr. 200,- Strikket mørkebrun hue fra H&M kr. 49,- Parfume fra Aqua Di Gio kr. 350,- Rødt og lyserødt stribet halstørklæde kr. 200,- Eight Hour Creme kr. 120,- Oliven håndcreme kr. 39,- Pudder fra Gosh kr. 100,- Mascara fra MAC kr. 180,- Eyeliner fra Max Factor kr. 80.- Tre øjenskygger fra Max Factor samlet værdi kr. 120,- Sort hårelastik med grøn lædersommerfugl kr. 45,- Hvis bomuldskosmetikpung kr. 49,- Tre zoners buskort kr. 165,- I alt kr. 2047,-
To af nævnets medlemmer fandt, at den omtalte Mulberry pung endvidere måtte betragtes som omfattet af hvad der var sædvanligt indhold i en dametaske. De stemte derfor for, at indklagede skulle pålægges at betale yderligere kr. 1750,- i erstatning. Tre af nævnets medlemmer fandt, bl.a. under hensyn til pungens betydelige værdi, at den af de samme grunde som anført vedrørende elektronik ikke var omfattet af indklagedes ansvar og stemte derfor for, at der ikke blev pålagt erstatningsansvar for denne. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, således at erstatningen blev fastsat til kr. 2047,-. Indklagede skulle endvidere refundere klageren gebyret for sagens behandling kr. 150,-. afgørelse af 9. september 2009