Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes service til voksne med funktionsnedsættelse. Serviceinformation

Myndighedsafdelingen Kerteminde Kommunes service til voksne med funktionsnedsættelse Serviceinformation Revideret december 2013 Gyldighedsperiode 2014 til 2016

Indholdsfortegnelse Forord... 1 Værdier og formål med hjælpen... 2 Den rehabiliterende tilgang... 2 Hvem kan henvende sig... 2 Hvordan tildeles hjælpen... 3 Afklaring af behov for hjælp... 3 Afgørelse... 3 Frit valg af leverandør i forhold til personlig pleje, praktisk hjælp og hjælpemidler... 3 Fleksibel hjemmehjælp... 4 Akut hjælp... 4 Skift af leverandør... 4 Hvad koster hjælpen... 4 Det forventes at medarbejderne... 5 Det forventes at borgerne... 5 Kvalitetsmål... 6 Opfølgning på kvalitetsmål... 6 Aktindsigt og informeret samtykke... 7 Borgerens retssikkerhed... 7 Arbejdspladsvurdering... 7 Klagevejledning... 7 Bilag med henvisning til relevante love

Forord Denne serviceinformation beskriver sammen med kvalitetsstandarderne for de enkelte ydelser det serviceniveau, som Byrådet har vedtaget er gældende for Kerteminde Kommunes service til ældre borgere og voksne handicappede. Serviceinformationen beskriver Det generelle tilbud Praksis på området Lovgivning på området Kvalitetsstandarderne beskriver Hvilke ydelser der tilbydes indenfor ældre- og handicapområdet Hvem der er berettiget til at modtage hjælpen Hvordan sagsbehandling og opfølgning foregår Hvad borgerne kan forvente og hvilke krav der stilles i forbindelse med levering af ydelserne Der er følgende kvalitetsstandarder, som detaljeret beskriver hjælpen på de enkelte områder. Kvalitetsstandarderne er indlagt på Kerteminde Kommunes hjemmeside: www.kerteminde.dk og kan rekvireres via Myndighedsafdelingen på telefon 65 15 10 60. 1. Personlig pleje 2. Hverdagsrengøring 3. Tøjvask 4. Indkøb 5. Hjælpemidler og forbrugsgoder 5a Kropsbårne hjælpemidler 6. Boligindretning 7. Reparation af hjælpemidler 8. Kørsel af hjælpemidler 9. Tilberedning og anretning af mad 10. Madservice 11. Omsorgstandpleje 12. Nødkald 13. Pasning af nærtstående 14. Plejevederlag/ terminal pleje 15. Rehabiliteringsophold 15a.Aflastningsophold 16. Hverdagsrehabilitering 17. Genoptræning 18. Vedligeholdende træning 19. Vedligeholde aktivitet 20. Lægekørsel 21. Flextrafik- Handicapkørsel 22. Kørsel til vedligeholdende aktivitet og træning 23. Plejebolig 24. Ældrebolig 25. Have, hæk og snehjælp 26. Forebyggende hjemmebesøg 27. Hjemmesygepleje 28. Kvalitetsstandard for tilsyn med tilbud efter Lov om Social Service 83 1

Værdier og formål med hjælpen De overordnede værdier for Kerteminde Kommune er Kvalitet Nærvær Udvikling Trivsel Formålet med at visitere hjælp til personlige eller praktiske ting vil være at fremme borgerens muligheder for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen kan være midlertidig eller varig afhængig af årsagen til borgerens nedsatte funktionsniveau. Den rehabiliterende tilgang Voksenforvaltningen tager udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang. Rehabilitering handler om at fremme borgerens aktive deltagen i eget liv og i samfundet. Rehabilitering baseres på hele borgerens livssituation og beslutninger og består af en koordineret sammenhængende og vidensbaseret indsats. Målet med indsatsen er, at borgerens eget potentiale for udvikling anvendes til at understøtte borgerens handlemuligheder, så borgeren opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Inddragelse af borgeren sker i videst mulig omfang gennem samarbejde og i ligeværdig dialog med borgerne/pårørende, således at processen opleves forståelig, meningsfuld og sammenhængende. Definition på rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabilitering i Danmark, MarselisborgCentret 2004 Hvem kan henvende sig Såfremt en borger har brug for hjælp, kan borgeren selv, eller andre efter aftale med borgeren, henvende sig til Myndighedsafdelingen. Hvis det drejer sig om hjemmehjælp og rehabiliteringsophold på tlf.: 65 15 10 60 Hvis det drejer sig om hjælpemidler på tlf.: 65 15 10 83 Hvis det drejer sig om kropsbårne hjælpemidler på tlf.: 65 15 10 56 Hvis det drejer sig om kørselsordning på tlf.: 65 15 10 63 Hvis det drejer sig om træning på tlf.: 65 15 17 31 Ansøgning om hjælp kan være skriftlig eller mundtlig. Serviceinformation kan findes på Kerteminde Kommunes hjemmeside. 2

Hvordan tildeles hjælpen Borgeren selv, eller en af borgeren bemyndiget person, kontakter Myndighedsafdelingen. Det kan være nabo, familie, læge, sygehus eller andre. Hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter henvendelsen aftales det mellem borger og Myndighedsafdeling, hvornår og hvordan ansøgningen behandles, om der er brug for hjemmebesøg og hvornår et eventuelt hjemmebesøg kan finde sted. Hvis borgeren er indlagt og ansøger om ydelser i forbindelse med udskrivelsen, kontakter sygehuset Myndighedsafdelingen. Myndighedsafdelingen behandler herefter sagen. Afklaring af behov for hjælp Afgørelsen om tildeling af hjælp sker ud fra en individuel konkret vurdering af den enkelte borgers fysiske, psykiske og sociale behov. Tildelingen af hjælp sker efter princippet hjælp til selvhjælp. Borgeren skal medvirke ved sagsbehandlingen og hvis der er brug for indhentning af relevante oplysninger skal borgeren give samtykke hertil. Ved fravalg af samtykke træffes der afgørelse ud fra de foreliggende oplysninger. Vurderingen foretages ud fra: Borgerens funktionsevne Husstandens samlede ressourcer - om der er en rask ægtefælle eller anden voksen i hjemmet, der kan tage del i opgaverne Borgerens egen mulighed for helt eller delvist at varetage opgaverne i hjemmet Om der er familie og venner i nærheden, som kan og vil hjælpe Boligforhold Om hjælpemidler eller en ændret indretning af boligen kan betyde, at borgeren selv kan klare de daglige gøremål Om træning kan betyde, at borgeren helt eller delvist kan komme til at klare de daglige gøremål Visitatorer eller sagsbehandlende terapeuter i Myndighedsafdelingen foretager denne vurdering. Hvis der gives hjælp i form af hjemmehjælp, visiteres der i ydelser og ikke i tid. Afgørelse Afgørelsen omkring tildeling af hjælp træffes altid hurtigst muligt. Der udarbejdes så vidt muligt begrundet skriftlig afgørelse om hjælpen er bevilget eller der gives afslag på den hjælp, som borgeren har søgt om. Afgørelse sendes til borgeren sammen med en klagevejledning. Som hovedregel sendes den skriftlige afgørelse til borgeren senest 4 uger efter at Kerteminde Kommune har modtaget ansøgningen om hjælp. Ved mindre begunstigede justeringer af hjælpen, kan skriftlig afgørelse udelades. Frit valg af leverandør i forhold til personlig pleje, praktisk hjælp og hjælpemidler Ifølge lov om frit valg kan borgere i eget hjem selv vælge, hvem der skal levere den visiterede 3

ydelse. Borgeren skal vælge mellem kommunen eller en af de private leverandører, som kommunen har indgået kontrakt med vedr. praktisk hjælp. Kerteminde Kommune har ikke godkendte private leverandører til personlig pleje. Visitator udleverer skriftlig information om de forskellige leverandører. Borgeren kan også vælge selv at udpege en person til at udføre den praktiske og personlige hjælp. Personen skal godkendes af kommunen, og der indgås skriftlig aftale. Hvis en borger er bevilget hjælp i mere end 20 timer om ugen, har borgeren ret til at få udbetalt et kontant tilskud til køb af den tildelte hjælp, hvis borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne i.h.t. Servicelovens 96. Hjælpemiddelteamet kan vejlede om frit valg af hjælpemidler. Fleksibel hjemmehjælp Hjælpen tilrettelægges af leverandøren i samarbejde med borgeren. Borgeren har ret til at bytte til andre ydelser f. eks. rengøring af køleskab, komfur og affaldsskab dog indenfor samme tidsramme. Hvis borgeren ønsker at bytte mellem personlig pleje og praktisk hjælp forudsætter det, at der er truffet afgørelse om tildeling af både pleje og praktisk hjælp, samt at der er valgt samme leverandør til begge områder. Det er en forudsætning, at hjælperen er i stand til at varetage den ønskede bytteydelse og at hjælpen kan leveres indenfor arbejdsmiljøloven. Hvis borgeren gentagne gange fravælger den samme ydelse, skal leverandøren sikre, at der sker en revurdering med henblik på evt. justering af den tildelte hjælp. Er der tvivl om hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for andre ydelser, skal hjælperen tage udgangspunkt i den konkrete afgørelse og yde hjælpen i overensstemmelse hermed. Det er ikke muligt at klage over en ydelse, som borgeren selv har valgt fra. Der henvises til Servicelovens 94 a. Akut hjælp I tilfælde hvor det vurderes, at borgeren har behov for akut hjælp, iværksættes denne straks. Skift af leverandør Indenfor området praktisk hjælp kan borgeren vælge en anden leverandør med et varsel på mindst en hel kalendermåned. Den leverandør, der opsiges fortsætter med at levere ydelsen resten af indeværende måned samt hele næste måned. Herefter kan den nye leverandør overtage opgaven. Ønske om skift af leverandør sker ved henvendelse til Myndighedsafdelingen på tlf. 65 15 10 60. Hvad koster hjælpen Hjemmehjælp Varig som midlertidig hjemmehjælp, der ydes på grund af længerevarende lidelse eller nedsat funktionsniveau, er uden egenbetaling. Hjemmesygepleje Hjemmesygepleje er gratis. 4

Hjælpemidler Bevilligede hjælpemidler er gratis. Dog er der egenbetaling på visse kropsbårne hjælpemidler, der bevilliges jf. Serviceloven 112. Forbrugsgoder Ved forbrugsgoder opkræves egenbetaling jf. Servicelovens 113. Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Produktet er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er tilfældet med hjælpemidler efter 112, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Biler Støtte til køb af biler ydes som rentefrit lån der delvis skal tilbagebetales jf. Servicelovens 114. Madservice Der er frit valg på området. Der er kommunal og privat leverandør. Visitator kan udlevere skriftlig information herom. Der er brugerbetaling. Det forventes at medarbejderne Samarbejder om at løse opgaverne Optræder venligt og imødekommende Respekterer borgerne, deres boliger og deres pårørende Er hensigtsmæssigt og anstændigt påklædt og har ID kort Er loyale overfor kolleger Besøger borgeren til aftalt tid og såfremt tidspunktet rykkes mere end 1/2 time, giver borgeren besked om dette Bestræber sig på, at der bliver så få forsinkelser eller ændringer som muligt Løbende vurderer borgerens funktionsniveau og melder tilbage til visitator, hvis borgerens behov for hjælp ændres Overholder tavshedspligten Har kendskab til kvalitetsstandarderne og arbejder ud fra disse Det forventes at borgerne Samarbejder med det rehabiliterende plejepersonale om genoptræning af mistede færdigheder/ funktioner (hverdagsrehabilitering) Har forståelse for, at hjemmeplejen arbejder under arbejdsmiljøloven, hvilket kan kræve, at der måske skal flyttes møbler eller benyttes hjælpemidler for at forebygge arbejdsskader Melder tilbage til leverandøren, hvis der sker ændringer i funktionsniveau Er indforstået med at husdyr ikke må være til gene for medarbejderne ved udførelsen af arbejdet Er indforstået med, at rygning ikke må være til gene for medarbejderne ved udførelsen af arbejdet Er hjemme på det aftalte tidspunkt 5

Melder afbud senest dagen før til leverandøren, hvis de er bortrejst eller af andre grunde ikke har brug for hjælp. Der gives ikke erstatningshjælp når borgeren melder afbud. Det gælder også hvis borgeren er indlagt eller til undersøgelse på sygehus Sørger for, at familie og andre gæster selv tager sig af indkøb og oprydning mv. i forbindelse med besøg Behandler medarbejderne med venlighed og respekt Har rengøringsmidler der er miljøvenlige Sørger for at rengøringsredskaberne er i en funktionel og forsvarlig stand og at der er en støvsuger på hver etage. Er indforstået med at hovedrengøring kan være nødvendig før opstart af den aftalte hjælp og at denne hovedrengøring er for borgerens egen regning Er indforstået med, at hjemmeplejens personale kun arbejder i hjemmet, når borgeren er til stede Er indforstået med, at hjælp til rengøring ophører i de perioder, hvor voksne børn eller andre, der kan varetage opgaven, bor i hjemmet Er ansvarlig for almindelig vedligeholdelse og rengøring af lånte hjælpemidler Kvalitetsmål At ydelsen leveres i overensstemmelse med kommunens værdier At der hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter kontakt til Myndighedsafdelingen er aftalt med borgeren, hvordan sagen behandles eller hvornår der bliver aflagt besøg for at vurdere hjælpens omfang At der ifølge gældende lovgivning udarbejdes en begrundet skriftlig afgørelse om de ydelser, der er bevilget / givet afslag på samt gives klagevejledning At borgeren og medarbejderne kender kvalitetsstandarderne for de bevilgede ydelser At de bevilgede ydelser revurderes løbende At borgeren får de ydelser, der er aftalt At der ved afbud fra hjemmeplejen altid gives tilbud om erstatningsydelse At hjælpen gives indenfor den aftalte tid (+/- ½ time) At der udføres de akutte besøg / ekstra opgaver, som der efter et fagligt skøn er behov for Opfølgning på kvalitetsmål Hvis der er afvigelser i den leverede hjælp, skal årsagen altid registreres i borgerens elektroniske journal. Der foretages løbende opfølgning på borgerens bevilling af ydelser, så det sikres, at borgeren får den tildelte hjælp og at hjælpen stadig imødekommer borgerens behov. Opfølgning sker i et tæt samarbejde mellem borger, visitator og hjemmepleje, private leverandør og den rehabiliterende terapeut. Visitator vurderer, når der er behov for et nyt hjemmebesøg for at sikre den rette hjælp. Hvert år foretages brugerundersøgelser på udvalgte områder, hvor borgerens oplevelse af den leverede hjælp, informationsniveau, Kerteminde Kommunes serviceniveau og tilfredshed med leverandøren registreres. 6

Aktindsigt og informeret samtykke Efter forvaltningslovens 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. I henhold til Sundhedslovens kapitel 8 har alle borgere ret til aktindsigt i egne data vedr. den sundhedsmæssige virksomhed. Ved ønske om aktindsigt kontaktes lederen af hjemme- og sygepleje. Sundhedslovens kapitel 5 beskriver endvidere den hovedregel, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden borgerens informerede samtykke. Borgerens retssikkerhed Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal sikre borgerens rettigheder og indflydelse, når borgerens sag behandles. Hvis borgeren gerne vil vide mere herom, hjælper Myndighedsafdelingen gerne hermed. Arbejdspladsvurdering Kommunens medarbejdere er omfattet af arbejdsmiljøloven, når der arbejdes i borgerens hjem. Loven foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal derfor udarbejdes en arbejdspladsvurdering i det enkelte hjem, som kan medføre ændringer i hjemmet såsom møblernes placering, når borgeren modtager hjælp til forflytninger. Klagevejledning I forbindelse med de enkelte afgørelser vil der blive givet klagevejledning. Klager over afgørelser på det sociale område indbringes for Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til Kerteminde Kommune. Efter modtagelsen af en klage genvurderes sagen i kommunen, og der vil blive taget stilling til, om der kan gives helt eller delvis medhold i klagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen inden 4 uger sammen med sagens akter til Ankestyrelsen. 7

Bilag med henvisning til relevante love Lov om social service (Lovbekendtgørelse nr. 1093 af 05/09/2013) 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 79. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1, herunder om beregningsgrundlaget for betalingen. 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 86. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. 87. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. Afgørelse m.v. 88. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren. Stk. 2. Tilbuddene om hjælp efter 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal løbende tilpasses modtagerens behov. Stk. 3. Tilbud efter 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter 86, stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som den pågældende

havde inden sygdommen. Tilbud efter 86, stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. 89. I forbindelse med afgørelsen efter dette kapitel skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter 83 oplyse om, hvilken person der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis modtageren af hjælpen har spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp, eller hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen, jf. 90. 90. Hjælp efter 83 og 86 skal leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har truffet efter 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte hjælp efter 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter 88, stk. 1, er indgået om levering af hjælpen. Tilrettelæggelse og levering af hjælpen 91. Kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen i medfør af stk. 1 som minimum 1) indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller 2) tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter 83, adgang til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter stk. 2, nr. 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal vejlede de borgere, der modtager et fritvalgsbevis efter stk. 2, nr. 2, om ordningen. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter værdien af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet at tilbyde i ordningen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har valgt, jf. stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 6. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om leverandørernes tilbagemeldingspligt, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. stk. 2, nr. 2, og regler om beregningsgrundlaget for og offentliggørelse af fritvalgsbevisets værdi. 93. Bestemmelserne i 91 og 94 omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf. 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte persongrupper, jf. 139. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler for opgørelse og offentliggørelse m.v. af de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav efter stk. 2. 94. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. 90, og om betaling m.v. 94 a. Personer, der modtager hjælp efter 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. 88 og 89. En tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter 90. Kontant tilskud 95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. 96 c. Hvis en borger, der modtager tilskud efter 95 og 96, dør, bortfalder tilskuddet ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen dækker dog eventuelle udgifter til hjælpere i minimum en måned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling. Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Social-, børne- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. Forbrugsgoder 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

Støtte til bil 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 160.000 kr. Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen. Stk. 4. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte, 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri, 3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil, 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil, 5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og 8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil. 115. Det er en forudsætning for støtte efter 112-114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Boligindretning 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor. Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter 96. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen.

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen. Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1. Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen. Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. Kapitel 23 Pasning af døende 119. Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter 120, stk. 1. Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010) Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger og institutioner m.v., der er omfattet af stk. 1. 37. Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i patientjournalen m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Stk. 2. En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreårigs patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. 14, kan begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige mindreårige, eller i det omfang det er

nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning. Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser. 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør inden 10 dage efter patientens anmodning, om retten til aktindsigt skal begrænses efter 37, stk. 2 og 3. Er anmodningen ikke imødekommet inden 10 dage, skal myndigheden, institutionen eller sundhedspersonen underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge. Stk. 2. Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller udleveres en afskrift eller kopi. Stk. 3. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed. Omsorgstandpleje 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer. 132. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen. Genoptræning 84. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus. 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven - LBK nr. 983 af 08/08/2013) Oplysningspligt m.v. Sagens oplysning m.v. 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. 11 a, stk. 2, og 11 c. Myndighedens oplysningspligt 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om 1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter 12 a, 2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark, 3) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11 b, 4) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og 5) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens 289 a og efter 12 b i denne lov eller 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Forvaltningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 988 af 09/10/2012) 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Stk. 2. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i 12-15 b nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Stk. 3. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold. Stk. 4. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v. til andre end den part, der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. Stk. 5. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel, jf. dog 15 a, stk. 1. 9 a. En anmodning om aktindsigt skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende part ønsker at blive gjort bekendt med. Lov om arbejdsmiljø (Lovbekendtgørelse nr. 1072 af 07/09/2010) 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art,..

Vedr. Persondataloven Når en borger modtager hjælp fra kommunen, vil der af hensyn til dokumentationskrav og af praktiske grunde blive registreret nogle data om borgeren. Af Persondataloven fremgår det, at borgere kan oplyses om, hvilke data, der elektroniks er registreret om dem. For flere oplysninger se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk. Kontrol af gældende lov nævnt i denne Serviceinformation er foretaget den 15. november 2013 på https://www.retsinformation.dk