Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Transkript

1 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Målsætninger Kvalitetsmål for sagsbehandlingen Afgørelse om tildeling af ydelser Henvendelse Sagsbehandlingstider Forventninger til borgeren Klage- og ankemuligheder... 6 Bilag 1 Lovgrundlag uddybet... 6 Hjælpemidler... 6 Forbrugsgoder... 7 Støtte til bil... 8 Boligindretning

3 1. Indledning Kvalitetsstandarden er en general serviceinformation til borgerne om den indsats de ifølge gældende lovgivning kan tilbydes fra kommunen, hvis de på grund af en funktionsnedsættelse har behov for et kompenserende hjælpemiddel eller en boligændring. Kommunen reviderer én gang om året kvalitetsstandarden i forhold til 112, 113, 114 og 116 efter Lov om Social Service. Nuværende kvalitetsstandard er gældende fra til , dersom der ikke sker ændringer i lovgivning og/eller serviceniveau. 2. Lovgrundlag Lov om Social Service: 112, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller, 3) Er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 113, stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1 er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælpe til forbrugsgoder, der normalt indgår i et sædvanligt indbo. 114, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes, eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit lån indenfor en ramme på kr ,- (2009 niveau). 116, stk. 1 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. (se bilag 1.)

4 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Kapitel 2. Borgeren 3. Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse. 4. borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 5. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 11 b. Hvis borgerne ikke medvirker, jf. 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. 11 a, stk. 2 og 11 c. 3. Målsætninger Det overordnede formål er at medvirke til at skabe de bedst mulige livsvilkår for kommunens borgere. Der lægges vægt på at borgeren med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får kompenseret for sin funktionsnedsættelse, således at borgeren bevarer en så selvstændig levevis som muligt under hensyntagen til gældende lovgivning og serviceniveau. 4. Kvalitetsmål for sagsbehandlingen At de udmeldte sagsbehandlingstider overholdes. At notatpligten i det elektroniske journalsystem er opfyldt i henhold til lovgivningen. At alle bevillinger sker i overensstemmelse med lovgrundlaget. At der fremsendes skriftlig besked, hvis sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes. Der skal informeres om begrundelse og ventetidens forventede længde. At der ydes en faglig kvalificeret sagsbehandling i samarbejde med ansøger og eventuelt leverandør. At borgeren informeres om retten til frit leverandørvalg. At borgeren orienteres om klagemuligheder og fremgangsmåden

5 At der sammen med borgeren udarbejdes mål i forhold til ansøgning om boligændringer og bilsager. At borgeren opnår de opstillede mål. 5. Afgørelse om tildeling af ydelser 5.1 Henvendelse Ansøgningen kan komme fra borgeren selv eller andre i samtykke med borgeren. Når ansøgningen er modtaget, indhenter sagsbehandler de relevante og nødvendige oplysninger fra læge, speciallæge o.lign til brug ved sagens behandling. 5.2 Sagsbehandlingstider Genbrugshjælpemidler: Akutte sager (tryksår, udskrivelser, forflytninger, terminal, reparation). Der handles hurtigst muligt dag til dag (vagtarbejde). Ukomplicerede sager: 5 uger. Komplicerede sager: 9 uger. Forbrugsgoder: Ukomplicerede sager: 5 uger. Komplicerede sager: 9 uger. El-køretøj:12 uger Kropsbårne hjælpemidler: Akutte sager: 1 uge (diabetes, terminal, ALS). Ukomplicerede sager: 5 uger. Komplicerede sager: 2 måneders sagsbehandlingstid. Boligændringer: Mindre ukomplicerede sager: 5 uger. Større komplicerede sager: 6 måneder Bilsager: Sagsbehandlingstid: 6 måneder

6 Hjælpemiddeldepotet: Akutte hjælpemidler rekvireret inden kl. 12 leveres samme dag, hvis der er tale om lagervarer. (Henvendelse skal ske til de sagsbehandlende terapeuter). Almindelige hjælpemidler leveres indenfor 1 uge. Hvis der er tale om lagervarer. 5.3 Forventninger til borgeren Borgeren skal medvirke ved sagsbehandlingen, i form af at give samtykke til indhentning af lægeoplysninger eller lignende, der har betydning for sagsbehandlingen. Borgeren skal ligeledes medvirke ved eventuelle afprøvninger. Såfremt borgeren ikke ønsker at medvirke hertil, træffes afgørelsen på det foreliggende grundlag ( 11 b i Retssikkerhedsloven). I det omfang det er muligt forventes det, at borgeren deltager i afprøvninger og selv forestår afhentning og aflevering af udlånte hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet. 6. Klage- og ankemuligheder Sagsbehandleren informerer om klagemuligheder og udleverer klagevejledning sammen med afgørelsen. Klagen skal indbringes for Det Sociale Nævn indenfor en frist af 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen skal sendes til kommunen inden den behandles af Det Sociale Nævn, da den myndighed, som har truffet afgørelsen, har pligt til at genbehandle sagen. Klage over afgørelsen rettes til: Skive Kommune Myndighedsafdelingen Resenvej Skive Klager over sagsbehandlingen, sendes til borgmesteren, via afdelingsleder og direktør. Bilag 1 Lovgrundlag uddybet Uddrag af Lov om Social Service (serviceloven): Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet; 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv

7 Stk. 2. kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højest med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøger vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højest med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3. gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtil kr pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør. Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse. Stk. 7. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om; 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse. 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation, og drift af et hjælpemiddel. 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse. 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. Forbrugsgoder 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i selvstændigt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungere som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsvene, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån

8 Stk. 6. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om; 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. Støtte til bil 114. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Stk. 2. Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på kr. (2011 niveau.) Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1. og anskaffelsesprisen. Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om; 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtten, 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri. 3) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen, 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2, 5) støtte til nødvendige indretninger m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen. 6) i hvilket omfange kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil Det er en forudsætning for støtte efter , at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Boligindretning 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1. kan, hvis den pågældende ønsker benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lede boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højest med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På sammen måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist. Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2. til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor

9 Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1. ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælpe til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4. medminder det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter 96. Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4. skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen